VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER A
Kronologiske uddrag af alle sager fra alle de brevarede dombøger i denne række, 1608-1661
 udarbejdet 2008-2010 af Bjarne Nørgaard-Pedersen og udgivet på CD 2010
Uddragene omfatter alle sager, som findes indført i de bevarede dombøger, og med hovedpersonernes navne. Desuden er der medtaget navne på alle personer, der er nævnt med slægtsmæssig tilknytning til andre. Person- og stednavne er normaliserede, et register over de anvendte navne findes efter uddragene ved klik her 
Find den ønskede af de bevarede dombøger ved klik på årstal.
1608 ... 1612 ... 1616 ... 1617 ... 1618 ... 1620 ... 1621 ... 1622 ... 1623 ... 1625 ... 1626
1630 ...  1631 ... 1632 ... 1634 ... 1637... 1638 ... 1639 ... 1640 ...  1646 ... 1649 ... 1653 ... 1661
 
Viborg landstings dombøger Aalborg stift 1608-1661
(0)
16/1 1608.

(1)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Oluf Tomasen i Gammelgård på fru Dorte Kåses vegne og berettede, at fru Margretes bonde skulle have hugget samme træ i Hirrisdals skov, som fru Margrete Rosenkrantz skal ingen lod og del have i, og samme bonde selv har bekendt ---- samme træ der sammesteds at have hugget, og fornævnte syn og vidne derom er taget: så og efterdi af to fornævnte landstings domme, gangen er, var bevist samme træ at være hugget i Hirrisdals skov, som Christen Nielsen selv bekender, fru Margrete Rosenkrantz ingen lod i at have, og fru Margretes bonde selv har bekendt og tilstået sig samme træ at have hugget, og ikke Christen Nielsen den tid ---- eller inden beviser samme træ at være hugget i Søndergårds skov, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at forandre, men hvem påskader samme skovskel da til herredsting derom at gå så meget som lov og ret kan findes.

(4)

** var skikket velb Christian Holck til Sjelle skovgård på Hald på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for et vidne han til fornævnte ting 27/4 sidst forleden udstedt har, anlangende at nogle mænd i samme vidne har vidnet, at Vejerslev udmark på de tre sider, som er vesten, norden og østen til Vejerslev, skulle være fælles og rebsjord, uanseet at han, som kendes sig på KM vegne en lodsejer til fornævnte by og jord, ikke at være så lovlig stævnet og kaldt for samme vidne, som sig burde: så og efterdi Christian Holck på KM vegne findes en lodsejer at være i fornævnte by, og ikke han for fornævnte vidne, som er ejendom anlangende, har fået varsel, finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(5)

** var skikket velb fru Kirsten Juul til Kærsholm på hendes tjenere Christen Sørensen, Christen Nielsen og nogen af deres folk deres vegne hendes visse bud Peder Jensen i Vattrup med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Søren Jensen, Johanne Jensdatter med flere, for de vidnet har, at de skulle have bjerget og afført noget ræ fra Hestestenklippe for Aggerland, hvilke deres vidne ikke skal formelde, at de skulle have taget samme ræ for nogen deres gård og ejendom andet end fra hendes egen grund: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet for hvis grund, samme ræ skulle være taget, og tilmed er Søren Jensen og Johanne Jensdatter vildige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi fornævnte bogsmænds og nævningers ed efter samme vidner er drevet, da bør Søren Christensen, Christen Nielsen og deres folk af samme ran kvit at være.

(7)

** var skikket velb fru Kirsten Juul til Kærsholm på hendes tjenere Christen Sørensen og Christen Nielsen i Agger deres vegne hendes visse bud Peder Jensen i Vattrup med en opsættelse her af landstinget 21/11, lydende hende da at have stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for han ikke ville unde Christen Sørensen skrevet på to stævninger, som han på hendes vegne havde ladet læse til fornævnte ting: så og efterdi fornævnte herredsfoged Laurids Poulsen selv bekender og vedgår, fru Kirstens tjener at have været hos ham på tinge med stævningerne og ville have haft dem læst og påskrevet, og efterdi han dem det da har nægtet, ved vi ikke andet derom at sige, end han jo deri har gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(8)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, høvedsmand på Lund, hans visse bud og fuldmægtig Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Christen Nielsen på Langer på den anden side, for en uendelig dom han nogen tid siden forleden her til landstinget skulle have ladet forhverve over en delsmål, som ham var delt for nogen pending, som han skulle være Laurids Andersen i Midum mølle pligtig af sin løn, menende samme dom ikke ret at være og burde fordi magtesløs at være: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte delsbrev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være og ikke at komme Christen Nielsen til nogen forhindring, førend hvem der har i at sige stævner på ny kommer her med samme delsbrev og da kan bevise, samme gæld lovlig og ret at være, og gå da derom så meget som lov og ret kan findes.

(9)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose på den ene og havde stævnet Laurids Ousen i Mellerup på den anden side, for han til Jerslev herreds ting 12/11 sidst forleden skal have ladet nogen af hans tjenere, Søren i Pajhede, Anne Mikkelsdatter i Sterupgård, med mange andre efterskrevne, fordele for adskillig efterskreven restants, de skulle efterstande med: så og efterdi nu fremlægges to sedler noget af samme tjenere for deres afgift at være kvitteret, og der kives om hvor meget enhver med rette skulle være pligtig og tilbage stande, og ikke nogen dom derom er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte folk, så mange som er Otte Skeels tjenere, af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(11)

** var skikket Christen Munk i Gettrup på Tomas Jensen i Hebelstrup hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Hansen i Brønderslev, Jens Pedersen på Kraghede med flere på den anden side for et vidne, de nogen tid siden til Jerslev herreds ting vidnet har, formeldende at Tomas Jensen skulle være Else Hansdatter i Gerndrup al den gæld pligtig med rette, som hun saget Tomas Jensen for, endog Tomas Jensen formener hende ingen gæld i nogen måde pligtig: så og efterdi Tomas Jensen ikke slig fornævnte gæld for tingsdom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget og ikke vil være det bestendig eller med sit brev og segl bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og nøjagtig, at det må komme Tomas Jensen til hinder eller skade i nogen måder.

(12)

** var skikket velb Knud Rud til Rudbjerggård, KM befalingsmand på Odensegård, hans visse bud ---- , foged på Nørkær, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, for en dom han 13/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem velb Knud Gyldenstjerne til ---- og Knud Ruds hustru velb fru Ellen Marsvin og hendes datter jomfru Kirsten Munk, i hvilken han skal have tildømt velb Ellen og hendes datter at betale Knud Gyldenstjerne 200 daler rede pending og skadegæld, uanseet der ikke skulle have været nogen gældsbreve for ham i rette: så og efterdi loven formelder, husbonden at være værge for huset, og efterdi Ellen Marsvin har sin ægtug husbond Knud Rud, og der nu tvistes om samme ---- som er hans hustrus ---- , og Knud Rud ikke ved sit navn har været stævnet og kaldt for samme dom eller for fornævnte æskning fået varsel, men fru Ellen Marsvin og hendes datter jomfru Kirsten Munk tilsammen er stævnet, og ikke en dom og en æskning over dem at være forhvervet, da efter sådanne circumstancer og lejligheder kan vi ikke kende denne fornævnte dom og æskning så lovlig, at de bør nogen magt at have, og fordi ikke ved efter denne dom og æskning, nu undersagt er, at stede Knud Gyldenstjerne nogen æskning her i dag beskrevet. 

(18)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Christen Madsen i Torup, herredsfoged i Hornum herred, på den anden side, formedelst han til fornævnte ting 25/11 sidst forgangen dømt har imellem ham og Mads Iversen, badskær i Ølby, og ikke Christen Madsen har anseet, at Christen Prips foged Morten Tomasen i Kvistgård har for fornævnte herredsfoged bevist med velb Christoffer Lunov til Nystrup hans brev og håndskrift, at han nærværende hos var i Viborg og så, at Christen Prips dreng Christen Andersen for antvortede Mads Badskær den brev igen, som han af ham i pant havde, og fornævnte herredsfoged dog ikke skulle have dømt om Mads Badskær burde at antvorte ham hans håndskrift igen eller derfor lide tiltale: så og efterdi samme dom medfører Christen Prip selv at have ladet indstævne samme sag for KM og Danmarks riges råd, og fogden derfor ikke har turdet sig til fordriste at dømme Mads Iversen Badskær til at stå nogen tiltale for samme sag, førend sagen blev ordelt efter stævnings lydelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(25)

** var skikket velb Jørgen Taube til Oksholm med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Ulstrup mølle, Morten Herlufsen, Niels Olufsen i Hvidborg og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de har vidnet, at de skulle have hørt rygte og tidende, det Else Jensdatter, der hun tjente i Ulstrup, skulle have været årsag til den uenighed og ond forligelsemål, som Kirsten Jensdatter og hendes ægtemand havde tilsammen, og skulle have været årsag i hendes død, eftersom Jacob Jensen i ---- skulle have ladet læse lysnings brev over Else Jensdatter, eftersom Jens Lauridsen i Andrup havde klaget på hende: blev det så forhandlet, at Jørgen Taube så og Christen Bodsen og Mads Bodsen på begge sider bevilget, at Else Jensdatter skulle begive sig af denne egn og i et andet land, da til forpligtet Else Jensdatter sig, at hun inden månedsdag for pinsedag først kommende skal drage her af Nørjylland, og dersom hun herefter her i Nørjylland kunne befindes og påtages, da skulle hun have forbrudt hendes hals, og denne trætte om samme sag dermed på begge sider at være nedlagt.

(28)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på Mikkel Nielsen i Mosen og Rasmus Jensen deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den anden side for en uendelig dom han her til landstinget forhvervet har over en klagebrev og en dele, som de til Horns herreds ting forhvervet har over Niels Simonsen i Klastrup for Kirsten Jensdatter, han skulle have slaget og ilde medfaren, og samme uendelige dom skulle være imod en endelig dom, som før skulle være udgangen: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(29)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Jens Bjørnsen i Strandbylund på den anden side, for han skulle have ladet hans tjener Niels Simonsen i Klastrup fordele efter en landstings dom, han sig af berømmer at skulle have over Niels Simonsen, menende han ikke så lovligen delt at være eller varsel givet, som det sig burde, og samme dom og dele fordi burde magtesløs at være: så og efterdi der kives om hvor meget tæring Niels Simonsen for samme kost og tæring skulle være pligtig at udgive, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Niels Simonsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed han af den dele kvit at være.

(30)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM rentemester, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged til Sejlstrup, på en ene og havde stævnet Hermand Henriksen, Christen Pallesen, borgmestre i Sæby, Jens Jensen, Søren Mikkelsen og Jens Hjulskov, rådmænd der sst, på den anden side for en dom, de 16/9 sidst forleden dømt har imellem hans fuldmægtig på den ene og Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på den anden side for hvis beskyldning, Envold Kruse på KM vegne havde til Peder Mikkelsen, for han skulle have beskyldt hans hustrus søster for noget sølv og andet, hun skulle have forrykket ud af fællesbo, efter Peder Mikkelsens skriftlige beretning, som i hans dom er indført, imellem ham og hans hustrus søster imellem ganget er, og hun i samme dom skulle være kvitdømt for Peder Mikkelsens tiltale: så og efterdi fornævnte borgmestre og råd ikke har dømt, om Peder Mikkelsen burde at lide nogen tiltale for den beskyldning, han havde gjort på Karen Sørensdatter eller ej, da finder vi fornævnte dom at være som den udømt var, og sagen til fornævnte borgmestre og råd igen at komme, og dem, når de lovlig indkaldes, at dømme, om Peder Mikkelsen bør at lide nogen tiltale for fornævnte beskyldning eller ej.

(31)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum på sin egen og Laurids Pedersen i øster Halne hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side for en dom, han nogen tid siden til Hvetbo herreds ting imellem dem på den ene og Laurids Ousen i Mellerup på sin egen, sine søskendes og sine medarvingers vegne på den anden side dømt har, og tildømt Laurids Ousen og hans medarvinger at må tale på deres arv efter Hans Mørk og hans hustru, hvilket Peder Selgensen formente at være imod Laurids Ousen og hans medarvinger deres udgivne brev og bekendelse: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke endelig udtrykkeligen har fornævnte mænd imellem dømt og adskilt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom ingen magt at have, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(32)

** var skikket Peder Selgensen i Saltum på sin egen og Laurids Pedersen i øster Halne hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden til Hvetbo herreds ting, imellem Jon Lassen i Tylstrup på velb Peder Munk til Estvadgård hans vegne på den ene og Peder Selgensen og Las Pedersen på den anden side dømt har, og tildømt dem at stande til rette for 8 voldgifts mænd såvel som for den arv efter salig Hans Mørk som om anden arv de om trætter, hvilket Peder Selgensen formente at være imod Laurids Ousen i Mellerup og hans medarvinger deres udgivne brev: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og sagen til herreds ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem da endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(33)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborghus, hans visse bud Peder Selgensen i Saltum på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Bælum Poul Sørensen, Jens Nielsen, Christen Jensen, Mikkel Jensen og Peder Jespersen sst, seks synsmænd, på den anden side for et vidne, de til Hellum herreds ting 6/10 sidst forgangen hjemlet og afsagt har på en gård, en KM tjener Jens Sørensen i Gerding tilforn iboede, at den skulle være forfalden og ikke rettes med ringere end 9 daler: så og efterdi samme synsvidne ikke medfører, varsel for det at være givet på hvilken dag og tid, synsmænd skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(34)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperring, husfoged i Hillerslev herred, på den anden side for et vidne, han til fornævnte ting 17/4 1604 over ham udstedt har, formeldende iblandt andet at Christen Prip skulle have ladet forvilde, forvandle og ukendelig gjort hvis skel og kundskab, som kunne findes at være gjort imellem KM ejendom og hans ejendom, og ikke fornævnte herredsfoged skulle have villet anse, at Christen Prip havde til herredsting med gode mænds besigtelse og dom, som havde været på åstederne, seet og forfaret, at der ikke fandtes nogen sten, stabel eller grøft i Søgård mark om nogen ejendom at være gjort: så og efterdi nu bevises med tingsvidne af Hillerslev herreds ting samme dag, der klagen er udstedt, at være udgivet, det Jacob Jørgensen havde fornævnte klagevidne indført i tingbogen, som den og da blev udstedt på Christen Prip, da skal Christen Prips fuldmægtig, Christen Andersen, have fremlagt en skriftlig håndskrift og begæret, at den måtte læses og påskrives, da har Mads Bodsen givet svar, at han kunne vel få den læst og påskreven, men hvad skulle det hjælpe, efterdi klagen var indført i tingbogen, og efterdi Mads Bodsen påstår, Johan Rud og hans fogder, som er Christen Jeps, Peder Påske ikke nu at være stævnet og kaldt med hvis breve, bevisning og domme, de i denne sag og trætte har, som han formener hans sag med kunne forsvares, da ved efter sådan lejlighed ikke Mads Bodsen for Christen Prips beskyldning at kan fælde.

(36)

** var skikket Svend Andersen i Rakkeby på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Marigård og Laurids Christensen i Hedegård på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 28/4 med Anders Svendsen, fornævnte Christen Christensen, Laurids Christensens bror, vidnet har imod Svend Andersen i Rakkeby, og samme deres vidne medfører, at den tid der stod skifte og jævning med Svend Andersen i Rakkeby efter hans salig hustru Anne Andersdatter, da undte han deres bror Anders Svendsen al hvis lod og anpart, som han havde og ham tilkom, fordi han ikke siden skulle gange i skifte med de andre hans medsøskende: så og efterdi i samme vidne bemeldes om skifte at skulle have stået, endog det siges ingen skifte at være gjort, og tilmed Christen Christensen at skulle give hans bror den lod, som broderen selv tilhører, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(37)

** var skikket Svend Andersen i Rakkeby på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Marigård på den anden side, for han 30/6 og 7/7 til Børglum herreds ting skal have ladet ham fordele for hans og medarvingers mødrene arv, endog de begge samtligen skal have standen for tingsdom og voldgivet deres iring og trætte. så fremlagde Christen Christensen efterskrevne delsbreve af Børglum herreds ting, Christen Christensen da at have ladet fordele Svend Andersen i Kærsgård, for han siden trødningsdag efter Christen Christensens mors død har brugt og besiddet boen og brugt den arv, som Christen Christensen og hans søskende kunne tilfalde efter deres salig mor Anne Andersdatter: så og efterdi varselsmændene ikke har forkyndt, når og hvor de skulle have gjort Svend Andersen varsel, enten mundelig til hans sognekirke eller bopæl, og han dog efter samme varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(39)

** var skikket Henrik Brus, borger i Ålborg, på Hans Smed i Fristrup hans vegne på den ene og havde stævnet Hans Knudsen i Børglum by på den anden side, for han har ladet ham fordele Hans Smeds dreng Søren Christensen for tjeneste, han skulle have lovet ham for 4 skilling hver dag fra helmesse og til sankt volborg dag og 3 skilling fra sankt volborg dag og til sankt mikkels dag, uanseet at han ingen tjeneste har lovet ham, og ingen dom er ganget for samme dele: så og efterdi der kives i sagen, og ikke nogen dom for delen er gået, og Hans Smed dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være, og sagen til herreds ting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Anders Kjærulf i Knepholt hans visse bud Peder Selgensen i Saltum på den ene og havde stævnet velb Stygge Høg til Vang på den anden side for en dom, han over Anders Kjærulf her til landstinget på kost og tæring skal have forhvervet, og mente der for ham burde at siges, hvor højt og hvor meget, der bør for samme kost og tæring at udredes: så og efterdi Stygge Høg ikke endnu har tiltalt Anders Kjærulf for samme kost og tæring, og Stygge Høg ikke med opskrift på samme kost og tæring er stævnet og kaldt, da ved vi ikke nu om samme tøring at dømme.

(40)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, bemeldende ham da at have stævnet Las Andersen i Tolstrup med flere for et vidne, de med Niels Jensen, foged på Høgholt, til Horns herreds ting 14/9 sidst forleden vidnet har om noget jord, i Tolstrup mark liggende, som hendes tjener Bertel Pedersen sst nogen tid lang i brug haft har, og ikke fornævnte mænd i samme deres vidne skulle have navngivet nogen visse åsteder, hvor samme jord liggende er: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om fornævnte ejendom, som synsvidnet pålyder, og samme vidner findes her til landsting at være underdømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, nu hid kaldt er, magtesløs at være.

(41)

** var skikket Bertel Andersen i Buskov på den ene og havde stævnet Mads Pallesen, født i Restrup og tjenende i Bislev, på den anden side, for han nogen tid siden har gjort ham sår og skade, last og lyde i hans venstre arm, og fordi begæret nogen dannemænd samme hans last og lyde at måtte se og vurdere: da blev ---- disse efterskrevne Peder Christensen i Hindsels, Claus Knudsen i Ribe med flere at må udgå samme Bertel Andersens skade at se og vurdere, så udginge de og igen på landstinget indkom og kundgjorde, dem samme Bertel Andersens skade på hans venstre arm at have seet, og ingen af dem ville have samme skade for 40 daler.

** var skikket Poul Villadsen i Hørsted på den ene og havde stævnet Søren Jensen og Mogens Jensen på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 26/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at Søren Jensen i Hørsted at Anne Pedersdatter i Rosholm skulle have sted Anne Madsdatter, og ikke hendes lovværge det at skulle have samtykt, og ikke samme to vidnesbyrd ens skal have vidnet: så og efterdi samme to vidnesbyrd hver især og ikke ens på dagen og tid at have vidnet, og ikke samme vidne på fersk fod er taget og forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(42)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Henrik Sørensen i Grevelund med flere for et vidne, de til Hindsted herreds ting 5/11 sidst forleden vidnet har, det Christen Andersen i Viveterp skulle have været i Vrå skov, og der standet og skørtet på en eg, og ikke de skulle have om vidnet, at de skulle have seet ham fælde samme eg: så og efterdi der ikke findes nogen varsel i fornævnte vidne, som Henrik Sørensen og hans medbrødre vidnet har, for dem at skulle være given, disligeste efterdi ingen stævning i fornævnte synsvidne findes at være inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte nævningers ed, derefter drevet er, ingen magt at have.

(44)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Stokholm på den anden side, for han til Hindsted herreds ting 8/10 sidst forleden skal have ladet en hendes tjenere, ved navn Las Madsen i sønder Gedsted, ran oversværge for en eg, han til sin husbygning til den gård, han iboer, i sønder Gedsted skov hugget har, som fru Margrete skulle være lodsejer til, uanseet hendes tjener ikke på samme gerning skulle have bort dølt, men samme gerning for tingsdom bekendt, førend bogsed blev bunden: så og efterdi loven formelder, nævninger på det tredje ting at skulle sværge den der sag var given, enten til ran eller fra, end ganger den der sigtet er ved ting ---- der ham sigtet førend svoren vorder, da skulle nævninger derom ej adskille, og efterdi nu bevises med tingsvidne, Las Madsen at have vedganget, førend svoren blev, at han huggede fornævnte træ, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed magtesløs at være.

(46)

30/1 1608.

** var skikket Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, på hans husbond velb Manderup Parsberg til Hagsholm hans vegne og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, om manddød a t sværge over Niels Hansen i Tirup for Peder Lauridsen ud af Hjørring, han ihjel slog, og dernæst fremlagde Peder Holst velb fru Karen Banner til Høgholt hendes efterskrevne brev, som hun Manderup Parsberg tilskrevet har, at en mine tjenere, ved navn Niels Hansen, i Tirup nogen tid siden desværre er kommen i trætte med en ungkarl af Hjørring og derover slået samme karl med en kniv, at han har ligget til badskær nogen tid, så er de derom venligen og vel i godtfolks nærværelse forligt bleven, så at min tjener skal give fornævnte karl pending, korn og andet, og dermed skulle det være en aftalt og forligt sag, men nu er fornævnte karl ved døden afgangen, og er klaget manddød over hans grav, og er nu min ganske venlige bøn til dig, at dersom den dødes slægt kommer til dig, at give dig sagen til kende, du da vil vel gøre og forhjælpe min fattige tjener til gode, at alting måtte blive og være i venlighed imellem ham og den dødes slægt, hvad eller det skal til sandemænd eller ej, og endog han tilforn i den dødes velmagt med ham er bleven forligt, skal han alligevel give den dødes slægt efter hans fattige formue, på det at alting måtte være i venlighed og ham ikke ydermere derfor skulle eftertragtes. herhos fremlagde Peder Holst hans efterskrevne forsæt, indeholdende dersom det ikke med klare tingsvidner kan bevises, Niels Hansen den gerning ud af våde eller nødværge har gjort, formener jeg, han bør hans fred at miste: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Niels Hansen i Tirup manddød over og fra hans fred for Peder Lauridsen han ihjel slog, og dernæst gjorde Anders Andersen og Jens Steffensen den ottende sandemand, ved navn Anders Jessen, i Nørskov hans skudsmål, at han ligger på hans sygeseng, så han ikke nu her kunne møde at gøre sin tov.

(48)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, borger sst, på den anden side for en dom, han til Sæby ting 16/9 sidst forleden dømt har, og tildømt nogen vidnesbyrd at vidne om nogen ord, som en langsommelig tid siden tilforn skal være falden på Sæby rådhus, imellem ham og mester Nichel Andersen, rådmand sst, formener ikke det hans dom at være, ej heller erhørlig eller sædvanlig at tildømme nogen vidnesbyrd at vidne noget, som ikke på fersk fod skal være taget beskrevet: da for nogen lejlighed sig heri tildrager, blev samme sag opsat i stilstand til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(49)

** var skikket mester Nichel Andersen, rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen og Peder Andersen, borgere der sst, for et bænkebrev, de skulle have givet Søren Mikkelsen, rådmand sst, om nogen uenighed, som sig på Sæby rådhus skulle have tildraget imellem mester Nichel Andersen og Søren Mikkelsen om noget hemmeligt, som på Sæby rådhus skulle af borgmestre og rådmænd være rådslaget, og mester Nichel skulle imod deres bys vedtægt offentligt udråbt, eftersom deres udgivne brev skulle formelde, hvilke brev mester Nichel Andersen højligen benægter og formener ikke så lov og retfærdig at være, som det sig burde: så og efterdi samme brev og vidne ikke på fersk fod er udgivet og vidnet, og hovedsagen ikke er nogens ære og lempe anrørende, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og vidne magtesløs at være og ikke komme fornævnte mester Nichel til hinder eller skade i nogen måde.

(50)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, Samuel Hintelop, byfoged og Niels Hald, borger sst, på den anden side for nogen dom, vidner, skudsmål og breve, de ham forholder, som inden tinge skal være gjort og i tingbogen indført, formener dem pligtig at være at forskaffe ham samme dom, vidner og breve, som ham er anrørende, den sag anlangende imellem mester Nichel og ham: så og efterdi Søren Mikkelsen ikke beviser sig nogen dom eller vidner af Samuel Hintelop eller Jens Tomasen at have æsket og om fordret, det ulovlig skulle være gået inden tinge, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, førend kan bevises Søren Mikkelsen samme dom og brev at have æsket og ikke kunne bekomme beskrevet, og da gås derom så meget som lov og ret kan findes.

(51)

** var skikket Samuel Hintelop, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen, Christen Poulsen, borgmestre, mester Nichel, Jens Jensen, Søren Mikkelsen, Peder Eriksen, Jens Lauridsen og Peder Mikkelsen, rådmænd der sst, på den anden side for en dom, de hid til landsting skulle have ladet stævne, som Samuel Hintelop skulle have dømt anlangende Sæby mølleskyld, og samme hans dom 9/5 1607 her til landsting ikke skulle have været vidst imod at sige, som landstings dommen i sig selv indeholder, formener dem pligtig at være derfor igen at give ham kost og tæring efter en billig opskrift: så og efterdi der tvistes om samme kost og tæring, indsatte vi den sag til Sæby byting at komme, og der en uvildig mand i fogdens sted at sættes, og ham at dømme og kende, hvor højt samme tæring skal sig belange, når sagen for ham lovlig indstævnes.

(52)

** var skikket Peder Mikkelsen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, borger sst, på den ene og havde stævnet Niels Clemendsen, Gert Dirksen, Christen Lauridsen, borgere der sst, med flere på den anden side for et vidne, de til Sæby rådhus 19/2 1606 med Oluf Clemendsen, borger der sst, vidnet har, at de skulle have været i Maren Lauridsdatters stue på Oluf Tomasens vegne og tilspurgt hende, om det var med hendes minde, det hans hustru Karen Sørensdatter skal være kommen ind til hende, og hun da skulle have sagt, at det ikke fuldelig var med hendes vilje, det første hun kom ind til hende, men det hun siden har været der, var hun hendes hjemmel til, og ikke for samme deres vidne skal være given lovlig varsel: så og efterdi her findes kun en person at have stævnet og givet varsel for det ene vidne, og efterdi ingen varsel for det andet vidne findes at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte dom ikke lyder ydermere, end imedens fornævnte vidner stod ved magt, da bør fornævnte dom ikke længere magt at have.

(54)

** var skikket velb Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Kvist Sørensen i Harre på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for en uendelig dom, han til fornævnte ting 8/6 sidst forleden dømt har, og tildømt Peder Lauridsen i Vejerslev to stykker jord i Vejerslev mark, og ikke samme hans dom skal lyde endelig, formenende den burde magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, disligeste og efterdi den ikke lyder længere, end imedens fornævnte vidne stod ved magt, og det nu findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(56)

** var skikket mester Nichel Andersen, badskær og rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen og Peder Andersen, borgere der sst, for et bænkebrev de skulle have givet Søren Mikkelsen, rådmand sst, om nogen uenighed, som sig på Sæby rådhus skulle have tildraget imellem mester Nichel Andersen og Søren Mikkelsen om noget hemmeligt, som på Sæby rådhus skulle af borgmestre og råd være rådslaget, og mester Nichel skulle imod deres bys vedtægt offentligt udråbt, hvilket brev mester Nichel Andersen højligen benægter og formener ikke så lovlig og retfærdig at være, som det sig burde, efterdi samme deres brev ikke for ting eller dom skulle være vidnet, men en hjemgjort bænkebrev: så og efterdi samme brev og vidne ikke på fersk fod er udgivet og vidnet, og fornævnte borgmester og råds ord og bekendelse ---- efter og fordi ej heller på fersk fod er udgangen, da hovedsagen ikke er nogens ære eller lempe anrørende, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve og vidne ikke at komme mester Nichel til hinder eller skade i nogen måde.

(59)

** var skikket Jens Skov, borgmester i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Peder Jensen Jegindbo, Hans Smed og deres medbrødre 8 mænd for en vidne, de vidnet har til Nykøbing byting 6/9 1606, det hr Søren Kapellan, Hans Jensen i Frøslev og Peder Nielsen Ostenfeld ikke skulle have overfuset eller ilde tiltalt ham inden tinge eller uden, og ikke han for samme vidne skulle have fået lovlig varsel, mente fordi samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi stævnings mænd, som skal have stævnet Jens Skov for samme vidne, ikke har bemeldt eller omtalt, hvor de stævnet Jens Skov for fornævnte vidne, enten til hans sognekirke, bopæl eller mundelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(60)

** var skikket velb Christen Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Peder Nissen Ostenfeld, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Engermand Kamphus, borger i Nykøbing, på den anden side for et vidne, han til Nykøbing byting 30/8 1606 foruden lovlig varsel udstedt har, disligeste havde stævnet Jørgen Hansen og hans medbrødre, som samme vidne vidnet har, formeldende om nogen ord hr Kapellan skulle have haft 14 dags dag tilforn bag tingstokken om Jens Skov, hvilket hr Søren benægter aldrig at have givet Jens Skov nogen ukvems ord, ikke heller skal være lovlig varsel for givet: så og efterdi samme vidne medfører, da at være vidnet 14 dage efter hr Søren skulle have haft fornævnte ord uden tingstokken, og ikke hr Søren er samme ord bestendig, og ingen varsel der findes for fornævnte vidne at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(61)

13/2 1608.

** var skikket Jesper Braun, borger i Flensborg, hans visse bud Tord Wethe, der sst, på den ene og havde stævnet velb fru Birgitte Rosenkrantz, salig Mogens Juels efterleverske, med hendes lovværge på den anden side for noget gods, ham efter rigens ret er tilkommen, som hende tilhørte, han er i indført for en summa penning med dis efterstandende rente efter håndskrifts lydelse, og Tord Wethe på Jesper Brauns vegne samme gods nu her i dag hende at være tilbudt, om hun det ville indfri, da er hun ikke mødt eller nogen på hendes vegne noget svar dertil at gøre.

(62)

** var skikket Christen Nielsen i Alstrup på den ene og havde stævnet Jens Simonsen i Abildgård på den anden side for et vidne, han 30/1 sidst forgangen med velb Henrik Bildt til Hassinggård til Hvetbo herreds ting vidnet har, det Christen Nielsen skulle om morgenen fornævnte dag, den næste dag efter helmis, kommet i Las Mikkelsens hus i Abildgård og sagt, at en nød, som stod i huset, var hans, hvilke han hårdelig benægter sig ikke at have sagt, såvel som han også samme tid benægtet for ting og dom, der samme vidne blev vidnet, endog fogden ikke ville unde ham samme sin benægtelse beskrevet, fordi der blev oplæst delsvidne på ham. så mødte Jens Sørensen i Ålborg på Henrik Bildts vegne og efter Henrik Bildts skrivelse begæret sagen nogen tid at måtte opstå: så opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(63)

** var skikket hr Laurids Jensen Ågård, prædiker og Guds ords tjener i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Skov, borgmester i Nykøbing, på den anden side, for han har ladet sig indføre i en gård i Sallingholm, som hedder Ågård, og den ganske i brug har, uanseet at hr Laurids efter sin far salig hr Jens Ågårds død en broderlod i samme gård tilfaldt, hvilken lod Jens Skov uden hans ja og minde skulle bruge og har brugt, så mødte Peder Bertelsen i Viborg på Jens Skovs vegne og formente, at dersom hr Laurids ville have nogen tiltale til Jens Skov, da burde han at tiltale ham til herredsting, som godset i ligger: da efter sådan lejlighed, at dersom hr Laurids ydermere påskader, da indstævne sig samme sag til det herredsting, som godset i ligger, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(64)

27/2 1608.

** var skikket Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, på hans husbond velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side, for at Peder Holst for nogen tid siden skulle have ladet stævne Peder Lauridsen i Sindholt til fornævnte birketing for dom, for at han havde ført sæd i Hindsholt og Hindsholts tange i Ajstrup fællig og det imod forbud høstet og afført, og siden udelukket KM tjenere i Ajstrup med dige og grob fra deres gamle brug: så og efterdi Peder Holst har samme sag lovlig for fornævnte birkefoged Peder Sørensen indstævnet, og da fornævnte skudsmål er gjort, har fornævnte birkefoged ikke optaget sagen til en bestemt tid, de på både sider kunne møde, og dermed draget Peder Holst fra hans ret, så han ikke uden videre stævning kunne komme til den igen, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Sørensen har jo sig deri forseet og bør igen at give Peder Holst hvis skellig billig kost og tæring, han på sin husbonds vegne derpå lidt og anvendt har.

(65)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen i Årup med flere for et vidne, de til ---- herredsting 14/11 sidst forleden vidnet har, anlangende noget jord og ejendom imellem Øsløs og Vesløs by og mark på den ene og Amtoft mark på den anden side, hvilke jord de skal have vidnet at skal være beliggende sønden til de sten, sandemænd skal have sat, endog de ikke i deres vidne skal have gjort forskel eller og navnlig forklaret, hvad samme jord skal kaldes, eller om det skal være agerjord eller engjord, og på hvilke visse åsteder, det skal være beliggende: så og efterdi det befindes, Niels Svendsen både at have været dommer til fornævnte vidne og tilmed selv at have med været det at vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(66)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Vinter i Næsborg, for han 5/11 sidst forleden til Slet herreds ting har stedt høring over Jesper Christensen i Løgsted og hans hustru Bodil Jespersdatter for sår og skade, de skulle have gjort Anders Sørensen, født i Løgsted, efter syn og tingsvidnes lydelse, som til Rings herreds ting skal være udganget, og ikke Anders Vinter skulle have anseet hjemmel og syn, som til Anders Sørensens værneting skal være taget og forhvervet: så og efterdi fornævnte synsvidne, af Rinds herreds ting udganget, formelder om fornævnte sår og skade, Anders Sørensen skal have ladet dem seet, Jesper Christensen og hans hustru skulle have gjort ham på Løgsted gade, som samme vidne i sig selv derom bemelder, som lyder om flere sårmål end fornævnte første synsvidne, og efterdi fornævnte synsvidne af Slet herredsting indeholder, gerningen at skulle være gjort i Jesper Christensens gård, og samme synsvidne af Slet herredsting er først hjemlet og udgået, og de synsmænd, som det har vidnet, ikke for det andet synsvidne, som siden til Rinds herreds ting gået er, som lyder om flere sårmål end som første synsvidne, har fået lovlig varsel, dog begge samme syn er hjemlet om en bordag og slagsmål, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne, som til Rinds herreds ting taget er, og den dele, som efter det er drevet, magtesløs at være.

(67)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget snapslandsting sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Palle Jørgensen i Løgsted og Anne Mouridsdatter i vester Ørbæk, som i forgangen år tjente Anders Lauridsen i Løgsted, for et vidne, de til Rinds herreds ting nogen tid forleden vidnet har, lydende i sin mening om et spyd, som Bodil Jespersdatter i Løgsted skulle have taget fra Vogn Jensen i Glerup hans husbonds tjeners dreng Mads Sørensen i Løgsted, og ikke deres vidne på fersk fod skulle være taget, ej skulle have af vidst siden vidner at være forhvervet, førend 5/11 til Slet herreds ting skal være i rette lagt, og hun straks derefter skulle være delt bleven, mente slig sankevidner, som ikke til hendes værneting taget er, så hun kunne have vidst sig derfor efter KM brev om delsmål, udganget er, at erklære og undskylde: da efterdi fornævnte to vidnesbyrd findes i egen person stævnet og kaldt at være, og de ikke er mødt deres vidne at forantvorte, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(68)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Vinter i Næsborg, herredsfoged i Slet herred, for en dom han til Slet herreds ting 10/9 sidst forleden dømt har, imellem Vogn Jensen i Glerup og Jesper Christensen i Løgsted, og i samme hans dom har tildømt Jesper Christensen at stande til rette for en dreng, ved navn Anders Sørensen, han skulle have taget i sin tjeneste, efter to tingsvidners indhold, som han til Løgstør birketing og Rinds herreds ting vidnet og bekendt har, og han i så måder i sin egen sag, sig selv og Las Christensen i Løgsted for Jesper Christensens tiltale at ville befri, og Anders Sørensen samme tid at have været lovforvunden, der han samme vidne vidnet og bekendt har, menende samme vidner magtesløs at være: så og efterdi der tvistes og kives, om Jesper Christensen har huset og hælet Poul Andersen, siden han er blevet delt og dømt i dele, imod forbud, og ikke nogen dom derom er udgået, da finder vi efter sådan lejlighed Jesper Christensen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, at dømme om Jesper Christensen, imod lovlig forbud og siden Poul Andersen er delt bleven og dømt i dele, har huset og hælet ham eller ej.

(70)

** var skikket Anders Madsen i Aså med en opsættelse her af landstinget snaps landsting sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Peder Lunov i Hassinggård for en gammel forgemt delsbrev af Hundslund birketing 8/63 1595, han skulle sig af berømme at have over Anders Madsen i Ørsø, endog han ikke skulle vide sig ham noget med rette pligtig at være, mener samme dele ulovlig og uret at være og burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om Anders Madsen har gjort samme kåg for Peder Lunov eller ej, da finder vi Anders Madsen af denne dele kvit at være, og sagen til Hundslund birketing at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

(71)

** var skikket Christen Jensen i Ullerup med Anders Justsen i Jegerum hans fuldmagt og gav til kende, hvorledes Anders Justsen af Tyge Sørensen, ridefoged til Bratskov, til dette landsting skulle være stævnet og kaldt, og nu bød sig imod Tyge Sørensen i al rette, så er Tyge Sørensen eller nogen på hans vegne ikke nu mødt til gensvar, Anders Justsen at saggive, og blev fordi her så påsagt: at dersom Anders Justsen findes af Tyge Sørensen lovlig til dette landsting stævnet og kaldt at være, og ikke han nu er mødt eller nogen på hans vegne, Anders Justsen sag at give, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Justsen for samme denne stævning kvit at være.

(72)

** var skikket Svend Andersen i Flade på den ene og havde stævnet Jens Rasmussen i Bjergby på den anden side, for han har ladet ham fordele til Nørherreds ting i Mors, og beskyldt ham for Maren Christensdatter i Flade hendes barnefar, endog Maren Christensdatter selv personlig har standen for tingsdom og benægtet, at han ikke var hendes barnefar, og Svend Andersen det i lige måde har benægtet for tingsdom samme dag, og endnu hårdelig benægter sig ikke hendes barnefar at være, ikke heller at have haft fællig med hende i nogen måde, menende sig med urette og ulovligen og en part for had og avind delt at være: så og efterdi nu bevises med sognepræsten hr Oluf Andersens kundskab, Maren Juds at have taget åbenbarlig skrifte i kirken, og de bekendt og udlagt Svend Andersen at være hendes barnefar, og der hun havde bekommet afløsning, gik hun til alteret og annammet det højværdige sakramente, hvilket og mange af sognemændene har vidnet og båret kundskab om, eftersom fornævnt står, disligeste efterdi at Maren Juds ægte husbond Mads Pedersen selv for ting i ---- har bekendt, at det var da fem år ved påsketid da sidst forleden, han drog her af landet og tjente i fremmed land, og desligeste har benægtet, at han ikke i fornævnte fem år har været her hjemme i Mors land, ej heller hos sin hustru i Flade, ikke i hans hus på Flade mark eller i Flade kirke i nogen måder, førend da om lørdagen efter middag han kom først hjem i landet, sammeledes efterdi Svend Andersen er tiltalt med høringsdele og sigtet for samme onde og slemme horeri og skørlevned, han havde ligget i med Maren Juds, og ikke han da for høringe eller fogden har kunnet sig forklaret, ej heller her i dag fremlagt nogen bevisning, med hvilke han for samme sag undskyldes kan, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald Svend Andersen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(74)

** var skikket Jens Jørgensen i Sjørup på den ene og havde stævnet Jacob Andersen i Ormstrup på den anden side, for han nogen tid siden til Løgstør birketing har ladet ham fordele for nogen penning, som ham til fornævnte ting skulle være lovet af Peder Skrædder og Niels Juel, der sst, på et faderløs barns vegne, salig Søren Madsens søn, som blev dræbt i Løgsted, og skulle have delt ham fra sin værneting, endog ikke skal findes Jens Jørgensen at have forpligtet sig nogen dele eller lovmål til Løgstør ting at skulle stande. dernæst fremlagde et delsbrev af fornævnte birketing 4/3 sidst forgangen år, som bemelder Christen Jensen i Aggersborg Ullerup der for hovedgæld at have ladet fordele Jens Jørgensen i Munksjørup, sagende ham for et lovsbrev, som lyder på 60 daler, som han har hos sig, som er forhvervet til Løgstørs ting om hvis bod fæstning og lovning, han nogen tid siden på Mads Sørensens vegne for sin fars bane og død, som Niels Staffensen Find i Løgstør desværre dræbte og ihjel skød: så og efterdi der kives om Søren Lauridsen Plovmand måtte oplade samme værgemål til hans søn Christen Sørensen, og om de er vederhæftige samme værgemål at forestå eller ej, og ikke nogen dom derom til Løgstør birketing er gået, da finder vi efter sådan lejlighed denne birketings dom og fornævnte to delsmål, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til Løgstør birketing igen at komme og der ved dom at ordeles, om Søren Lauridsen Plovmand måtte oplade samme værgemål til hans søn Christen Sørensen, og om de er vederhæftige eller ej.

(76)

12/3 1608.

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM rentemester og befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, for en dom han 14/12 til fornævnte ting skal have dømt Envold Kruses tjener Hans Olufsen i Borrisholt at lide tiltale for græs af Bøgsted hestehave, formenende samme hans dom ulovlig og uretfærdig at være af efterfølgende årsager, Jens Vinter ikke skal have bevist, Hans Olufsen nogen håndgerning enten med høle eller rive at have gjort, ikke heller skulle have været bevist med syn samme Bøgsted hestehave at være slagen, reven eller afført: da efter flere ord og tale dem imellem var, afstod Ulrik Sandberg samme herredstings dom at skal være, som den udømt var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, og for Envold Kruses skyld overgav han hvis tiltale, han kunne have til Hans Olufsen for samme engs afgrøde, han har ladet borttage og hedenføre.

(77)

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på hans søster velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds, til Torupgård hendes vegne på den ene og havde stævnet Tøste Andersen i Løvel, herredsfoged i Nørlyng herred, og Anders Tøstesen i Lundsgård, herredsskriver i fornævnte herred, på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende ved deres højeste helgens ed, om dem vitterligt er, om Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, var der til fornævnte Lyng herreds ting 25/7 sidst forleden og der havde noget at udrette og bestille til fornævnte ting samme dag på de fattige deres vegne i hospitalet i Viborg, eftersom han samme dag lod gøre hans skudsmål til Gislum herreds ting og dermed slog hende fra hendes ret: efterdi Tøste Andersen og Anders Tøstesen ikke har vidnet deres sanden til deres værneting, finder vi dem did at komme og da at vidne hvis, de kan gøre med rette, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på hans tjener Christen Andersen i Brødslev hans vegne, som er salig Jens Pedersen i Holmgård hans børns værge, på den ene og havde stævnet afgangne Vogn Hansen i Saltum hans arvinger, som er Peder Selgensen i Saltum, Laurids Pedersen i øster Halne, Laurids Pedersen i Burholt, Laurids Ousen i Mellerup, Anne Mørksdatter i Stavad og hendes lovværge, Maren Mørksdatter i Jonstrup og hendes lovværge på den anden side for nogen breve og segl, som de lader dem af berømme, afgangne Vogn Hansen skulle have forhvervet på nogen gældsbreve, som salig afgangne Jens Pedersen i Holmgård skal have sig efterladt, hvilke gæld Stygge Høg hans tjener Christen Andersen på Jens Pedersens børns vegne skal være tilfalden at udfordre, og formener Stygge Høg på hans tjeners vegne, at dersom efter afgangne Vogn Hansen findes enten brev eller segl, da skulle de ikke lovligen eller retfærdeligen være forhvervet, disligeste stævnet Vogn Hansens arvinger, så og afgangne salig Peder Mørk i Musted hans børn og arvinger, som er Anders Pedersen i Musted, Hans Pedersen i Hammerholt og Mads Pedersen i Hellum på hans hustrus vegne, om de har noget dertil at svare. så mødte Laurids Ousen og berettede, at samme breve skulle være hos Peder Selgensen, så han ikke havde dem nu at fremlægge: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger, som regnes til 7/5 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(78)

** var skikket velb Mogens Andersen til Hessel hans visse bud Christen Christensen og fremlagde efterskrevne tilbud og svar lydende, eftersom velb Peder Munk til Estvadgård, Danmarks riges marsk samt KM befalingsmand på Vestervig, og jeg Mogens Andersen er kommen i iring og trætte om en stykke skov, som Peder Munk kalder øster Rørholt, og jeg formener at skal hedde Try skov, og mig at tilhøre efter breve adkom og bevisning, jeg derpå har, og samme sag til Viborg landsting har været indstævnet, og de gode mænd landsdommere ikke har vidst derpå at dømme, med mindre end åstederne tages i besigtning, så tilbyder jeg Mogens Andersen Peder Munk ved disse to nærværende gode mænd en landstings granskning at gode mænd må komme på åstederne deres lejlighed at granske og forfare, og da har Peder Munk bevilget og til betroet efterskrevne to gode mænd, actum Viborg 1/10 1607: så blev ham undt samme granskning til fornævnte gode mænd at må komme på åstederne des trætte og lejlighed at forfare, som fornævnt står, og hvis de der om granskende og forfarende vorder, det fra dem at give beskrevet, og genparten tilforn lovlig at advares, som det sig bør. 

(79)

** var skikket Jens Keldsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen, borger der sst, som den tid sad i dommersted på Ålborg byting, for et vidne han 6/8 1604 på ham udstedt har, formeldende at Jens Keldsen skulle have overfalden Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på bytinget med skælden og skændsord uden årsag, der han sad kongens ret, at han skulle have bedt, djævlen skulle tage den det mindste af ham og sig havde fortjent, thi han skulle være værre end ham, hvilke fornævnte ord i samme vidne skulle være indført, og Jens Keldsen benægter sig højligen ved sin ed aldrig sådanne ord til Kurt Andersen at have sagt, formenende samme vidne at være udstedt imod kong Frederiks mandat, som er udgangen 18/1 1579, som formelder, at fogden ikke bør at give beskrevet hvad skændsord, som af hastighed falder i rettergang til noget ting og ikke kommer hovedsagen ved: så og efterdi loven formelder, tingsvidne at være så stærk, at der ej lov må imod gives, og efterdi samme otte mænds vidne straks, der Jens Keldsen havde fornævnte ord inden tinge, efter samme hans ord er forhvervet, og de 7 mænd i samme vidne deres breve og fuldmagt fremlægges, at de er det bestendig, og den ottende ved døden er afgangen, disligeste efterdi samme vidne findes at være udgivet 1604, og Jens Keldsen efter det er delt bleven og siden her til landstinget dømt i samme dele, sammeledes sagen for rigens kansler siden at have været i rette, og ikke bevises Jens Keldsen nogen tid talt skulle have, ilet, klaget eller kæret på fornævnte vidne, som efter hans egne ord for ting og dom vidnet og taget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Jens Keldsen for ting og dom har beskældt kongens svorne foged, fornævnte Kurt Andersen, der han sad i dommersted, og beskyldte ham det han var værre end han, og Kurt Andersen har bevist, at Jens Keldsen da samme tid var for en løgner fordelt, og ikke gøres bevisligt Kurt Andersen var nogen lovmål overgået, og Jens Keldsen i så måde var værre end Kurt Andersen, og Jens Keldsen siden her til landstinget er dømt i samme dele, indtil han retter for sig, og han derefter har udlagt sine 3 mark, og der Kurt Andersen formente, at Jens Keldsen ikke med 3 mark for sådan skælden og ord kunne være befriet, har han Jens Keldsen for Hans Christensen indstævnet, og Hans Christensen da har anseet loven, som indeholder den mand der vorder fældet med ransnævning eller nogen anden bonde, enten til kongens ret eller bondens, så at han er skyldig at gælde sine 3 mark, da må hans gods ej afhændes, og han må ingen mand søge, item og at kalder man anden tyv over tværting, og følger ham ej siden da på hånd med loven, bøde imod ham 3 mark og 3 mark kongen, disligeste at have anseet kong Eriks håndfæstning i sjællandske lov, som formelder at hvo som lægger mand usand sag til på tinge, da han at bøde 3 mark bonden også kongen, så eftersom ret gøres og blive dertil mindre mand, for han førte loven til tinge for gode mænd, og Hans Christensen derfor ikke har vidst andet at kende og dømme, end Jens Keldsen med fornævnte 3 marks bøder, han har udlagt, ikke kan være noksom befriet og kvit for hovedsagen, men Jens Keldsen for slig for berørte skælderi og skændsord, han Kurt Andersen for dom og ret tilsagt har, og han samme hans sigtelse ikke har bevist, at han for hovcdsagen burde mindre mand at være og ikke at stå i lov og tov eller søge dug og disk med nogen mand, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte Hans Christensens dom at sige eller magtesløs dømme.

(85)

** var skikket velb Eske Brock til Østergård, befalingsmand på Dronningborg, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side, for han 13/2 sidst forleden til Hvetbo herreds ting har stedt høring over hans tjener, Tomas Brus i Østrup, for 5 daler, halvanden tønder byg, som han skulle have været salig Karen Lauridsdatter skyldig, som boede i Hjermeslev præstegård, uanseet at Karen Lauridsdatters søn, ved navn Klaus Jørgensen, har givet Tomas Brus kvittants for samme gæld og skal død og magtesløs gjort samme hans tjeners håndskrift, disligeste stævnet Christen Jørgensen i Alstrup med samme dele og håndskrift: så og efterdi bevises med Karen Lauridsdatters søns Claus Jørgensens kvittants, han kvitterer Tomas Brus for samme gæld, og dødt og magtesløs gør Tomas Bruses håndskrift, han på fornævnte gæld udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed Tomas Brus af samme dele kvit at være.

(87)

** var skikket velb Christoffer Rosenkrantz til Boller på den ene og havde stævnet Jep Olufsen i Skibtved og Peder Nielsen i Fladholt på den anden side for et vidne, de til Sæbygårds birketing vidnet har, indeholdende hvorledes Søren Jensen i Koldmade 4/10 skal have været på Staffen Andersens mark i Fladholt og havde en med sig og gennede 2 øksne over Hestevangs mark og gennede nør på, og ydermere de havde vidnet, at samme øksne var tusturet og den ene at være sortrygget og den anden sorthjelmet, formenende dem ikke om nattetide at kunne så grangivelig se og forfare samme øksnes lød og mærke: da efterdi Jep Olufsen og Peder Nielsen findes i egen person hid stævnet og kaldt at være deres vidne at skulle forantvorte, og Peder Nielsen ikke er mødt eller nogen på hans vegne hans lovlige forfald at gøre, da finder vi ham for hans hjemsiddelse og uhørsom til sine 3 mark fald, og samme vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Hemand Henriksen, Christen Pallesen borgmestre, Jens Jensen, Jens Lauridsen rådmænd, Sindel Mikkelsen med flere borgere i Sæby på den anden side for en vidne, de 16/9 sidst forleden til Søby byting skulle have ham på vidnet om nogen ord, som skulle være falden imellem ham og mester Nichel Andersen sst på Sæby rådhus, og ikke samme ord straks på fersk fod for tingdom at være tagen beskrevet, men en langsommelig tid derefter til Sæby byting at være vidnet og straks for tingdom at være benægtet, formente samme vidne imod hane benægtelse ikke så noksom og lovlig at være, som det sig burde: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Søren Mikkelsen at være delt og lovforvunden, og samme delsbrev ikke nu hid stævnet er, da ved vi ikke nu Søren Mikkelsen at dømme.

(88)

** var skikket Niels Pedersen, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Olufsen, borger der sst, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget en kort tid siden forleden skal have ladet forhverve over en benægtelses vidne, han til Thisted byting skal have forhvervet imod to vidnesbyrd, Mads Olufsen, der sst, skal have ladet forhverve, hvilken dom han formener ikke lovlig varsel at skal være for givet, ikke heller skal lyde endelig, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være, dernæst havde stævnet Anders Nielsen ved kirken og Laurids Mikkelsen, borgere der sst, for et vidne, de til Thisted byting 12/12 sidst forleden vidnet har, lydende blandt andet Niels Pedersen skulle have båret noget ild ind i en søbod i Norge, som Mads Olufsen på hans egne og medbrødres vegne der havde lejet til deres gods, og at han senest skulle have været i samme bod den aften, som siden om natten derefter blev opbrændt, hvilke deres vidne han hårdelig benægter, at han hverken bar samme ild ind i fornævnte bod eller var sidst deri: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi varselsmændene, som skulle have gjort varsel for fornævnte vidne, ikke har benævnt eller navngivet hvor og på hvad sted, de gjorde Niels Pedersen mundelig varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(90)

** var skikket velb Claus Maltesen til Højris, KM befalingsmand på Arendsborg, hans visse bud Jens Christoffersen i Vejerslevgård på den ene og havde stævnet Peder Skriver i Sillerslev på den anden side for et vidne, han har forhvervet, at Peder Nielsen i vester Assels og Las Andersen i Mydam mølle at skulle have forbudt Christen Simonsen, som tjente i Mydam mølle, og Anne Christensdatter at de skulle drage her af birket, disligeste og at have givet dem varsel for vold, og i så måde har både gjorde forbud så og givet varsel for vold, førend de vidste, om de ville drage her af birket eller ej: så og efterdi Peder Nielsen og Laurids Christensen har både gjort forbud, Christen Simonsen og Anne Christensdatter ikke at skulle drage af ---- birk, og de tilmed har gjort ham varsel for vold, førend de vidste, om de ville drage af birket eller ej, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det varsel noksom, og fornævnte sandemænds ed, derefter drevet er, ingen magt at have.

(91)

** var skikket Staffen Nielsen, rådmand i Thisted, hans visse bud Mads Olufsen, borger sst. så mødte Niels Jensen og fremlagde samme vidne af (blank): så og efterdi Niels Jensen på sin egen, sin mors og søskendes vegne lovlig efter salig Jens Bertelsens død at have afsagt arv og gæld efter ham, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med bevaret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme. (overstreget og tilføjet denne dom gik ikke beskrevet) 

(92)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Vangsgård på den anden side for en bryggekedel, han i langsommelig tid har forholdt ham, både imod salig Christen Ibsens testamente såvel og imod æskning og tilbud, disligeste imod to landstings domme, hvorfor han formener ham uret at have gjort og burde samme kedel at udlægge så god, som han den bekommet har: da efterdi denne sag ikke til herredsting har været i rette, da finder vi den did at komme og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Christen Nielsen i Alstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Simonsen i Abildgård foret vidne, han 30/1 sidst forgangen med velb Henrik Bildt til Hassinggård til Hvetbo herreds ting vidnet har, det Christen Nielsen skulle om natten før dag den næste dag efter helmis kommet i Las Mørks hus i Abildgård og sagt, at et nød, som stod i huset, var hans, hvilket han hårdelig benægter sig ikke at have gjort, såvel som han også samme tid benægtet for ting og dom, der samme vidne blev vidnet, endog fogden ikke ville unde ham samme sin benægtelse beskrevet, fordi der blev oplæst delsvidne på ham, disligeste stævnet Johanne Jensdatter, Las Mørks hustru, for et vidne hun samme dag til fornævnte ting vidnet har, at Christen Nielsens pige skulle anden dagen derefter have hentet samme kalv, som Christen Nielsen tilforn skulle have kendtes ved: så og efterdi ikke bevises Christen Nielsen for ting og dom at skal have vedkendtes samme kalv, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han slig vedkendelse er bestendig eller fra sig med sit brev og segl bekræftet, men højligen benægter samme ord, fornævnte vidne pålyder, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Christen Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(94)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, og fradømt fru Dorte Krabbe nogen agre og ejendom på Tolstrup mark liggende, som hun formener sig arveligen på lod efter salig Otte Banner at være tilfalden, og ikke Søren Jensen i samme sin dom at have kundgjort eller navngivet, hvor meget samme agre og ejendom skal være, som han hende fradømt har, disligeste samme sin dom at have senteret på et vidne, som Jep Munk i Knivholt og hans medbrødre 8 mænd vidnet har, uanseet samme vidne her til landstinget skal være magtesløs dømt: så og efterdi fornævnte herredsfoged i sin dom har benævnte agre og ejendom at have om dømt, og ikke har navngivet hvor mange agre det skulle være eller på hvad sted er liggende, disligeste efterdi fornævnte vidne efter hvilket fornævnte dom funderet er, findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed denne herredstings dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom ved endelig dom at adskille, som det sig bør.

(95)

** var skikket velb fru Karen Banner til Høgholt hendes visse bud Laurids Sørensen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Christen Knudsen i Hvolskov på den anden side, for han har ladet Maren Lauridsdatter, tjenende i Mølgård, fordele for hendes tjeneste, hun ham skulle have lovet, endog det ikke skulle være bevist, og ej nu med hendes lovværge skulle have fanget lovlig varsel for samme dele: så og efterdi Maren Lauridsdatter ikke med hendes lovværge er given varsel for samme dele, da finder vi efter sådan lejlighed hende af denne dele kvit at være, og efterdi Maren Lauridsdatter er nu fundet af samme dele, da bør Tyge Sørensen og af denne dele, som han efter fornævnte delsbrev i kommet er.

(96)

** var skikket Anders Mørk i Hvorup på den ene og havde stævnet Christen Jensen og Jens Jensen, Jens Keldsens sønner i Ålborg, på den anden side, for de til Kær herreds ting 1/3 skal have ved Niels Lauridsen i Sulsted ladet ham fordele for 10 daler og et pund byg, endog Jens Keldsen skal have oppebåren korn og andet, har han ikke villet afregne eller afskrive på samme håndskrift: så og efterdi Anders Mørk findes at være fordelt for videre, end som han pligtig er, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(97)

** var skikket Søren Ibsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, som han 11/5 1615 her til landstinget forhvervet har over en delsvidne sag, Søren Ibsen ham i har, og formente Søren Ibsen samme dom ikke så lovligen at være forhvervet, som det sig bør og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der kives om fornævnte gæld, og de på begge sider har gælds sag med hinanden, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Andersen af den dele kvit at være, og sagen til borgmestre og råd i Ålborg at indkomme, og dem at om kende hvad den ene den anden pligtig er, når sagen for dem lovlig indstævnes.

(98)

** var skikket Laurids Ousen i Mellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, for nogen uendelig dom, han for nogen tid siden skal have forhvervet, som han er tilvidende vorden, over en herredstings dom, som til Hvetbo herreds ting forhvervet er, og mener samme uendelige dom med vrang undervisning at skal være forhvervet og burde fordi magtesløs at være, sammeledes havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup, herredsfoged i Hvetbo herred, for samme dom, han til fornævnte herredsting 12/9 dømt har imellem Peder Holst på den ene og Peder Selgensen i Saltum og hans medarvinger på den anden side, eftersom Peder Holst der den dag stævnet for, anlangende at han formener Peder Selgensen alene burde at betale al hvis vitterlig gæld, som fandtes efter salig Vogn Hansen, efterdi han sidder i boen, og fornævnte herredsfoged har senteret sin dom, at efterdi Peder Selgensen og hans medarvinger er kommen på trødings dag og kendtes ved arv og gæld efter Vogn Hansen med mere samme dom indeholder, mener derfor samme herredstings dom burde ved magt at blive, disligeste stævnet Peder Selgensen, Laurids Pedersen i øster Halne, Jens Pedersen i Burholt, Anne Mørksdatter i Stavad og hendes lovværge, Maren Mørksdatter i Jonstrup og hendes lovværge, om de har noget dertil at svare: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, disligeste efterdi fornævnte herredstings dom ikke heller er endelig, bør den ingen magt at have, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille.

(99)

** var skikket velb Erik Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Poul Pallesen i Sejerslev med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 22/9 sidst forleden vidnet har med Svenning Tomasen i Amtoft, anlangende et dige, som skal ligge norden Amtoft mark, som kaldes Holm dige, og de to agre, som ligger ved samme dige har været brugt til Amtoft, og samme Holm dige har været holdt ved magt af de mænd, der har boet i Amtoft, endog de samme deres vidne ikke rigtig skal have forklaret: så og efterdi der findes lovlig varsel for samme vidne at være givet, og ingen vidnesbyrd fremlægges, at fornævnte jord andetsteds at skulle have været brugt, end fornævnte vidne om formelder, og tilmed bekræftes med fornævnte vidne, nu fremlagt er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(101)

** var skikket Gregers Lauridsen i nør Halne hans visse bud Jens Lauridsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Jensen, som tjente Laurids Ibsen i nør Halne på den anden side, for han nogen tid lang siden om nattetide har stjålet sig på Gregers Lauridsen og sønder slaget hans arm, og Gregers Lauridsen har bekommet tre uendelige domme her til landsting, Jens Jensen samme gerning uærligen at have gjort og burde derfor æreløs at være, menende fordi han nu burde endelig dom over ham at have: da efter sådan lejlighed, at efterdi Jens Jensen findes tilforn hid til landstinget tre gange at have været stævnet og kaldt for samme sag, og han ikke da er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udgangen, ham samme gerning uærlig at have gjort, og burde derfor æreløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden påskrevet, lovlig at være læst og forkyndt, og Jens Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Gregers Lauridsen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men Jens Jensen sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og dommes lydelse finder vi Jens Jensen samme gerning uærligen at have gjort og bør derfor æreløs at være.

(102)

9/4 1608.

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i sønder Vrå, Oluf Terkildsen i Høgsted og deres medbrødre ransnævninger i Børglum herred på den anden side, for de har Søren Jensen i Koldmade ran oversvoret for to øksne, som hen efter tingsvidnes lydelse om nattetid har bortrøvet af Fladholt mark, som han formente med urette, efter han lod bevise med tingsvidne, før de deres tov gjorde, sig i den sag uskyldig at være, og det vidne, fornævnte nævninger efter svoret har, skulle findes her til landsting at være magtesløs dømt, formenendes samme nævningers ed burde magtesløs at være: så og efterdi det vidne, som fornævnte nævningers ed er efter gået og svoret, findes at være undersagt, da finder vi samme nævningers ed magtesløs at være, imens samme vidne i så måde findes at være rykket og underdømt.

(103)

** var skikket velb fru Karen Banner til Høgholt hendes visse bud Lauge Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Åsted med flere sandemænd i Vennebjerg herred på den anden side, for de har svoret hendes tjener Niels Hansen i Tirup fra hans fred, uanseet ikke skulle have været bevist for dem, enten i sandemænds opkrævelse eller med nøjagtige vidner, ham lovlig at være stævnet efter recessen til hans bopæl, herredsting eller landsting, eftersom det gælder ham på hans hals og liv, formener dem dermed uret at have svoret: så og efterdi fornævnte sandemænd har svoret Niels Hansen manddød over og fra hans fred for Peder Lauridsen, han ihjel slog, og det befindes at være over seks uger siden samme ed svoret og tovet er, og efterdi ikke bevises samme sandemænds ed lovlig inden seks ugers dag, efter det svoret er, at være stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed og landstings og kongelig doms lydelse ikke imod fornævnte sandemænds ed at sige, men den ved magt at være.

(106)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Knudsen i Hellum og hans medbrødre sandemænd i Hellum herred på den anden side, for at de skulle være opkrævet og tilfyldt at oprette og forny et markskel imellem Torsted mark og Skørping mark, og ikke de i deres sandemænds brev skulle have navngivet nogen åsteder, hvor de havde begyndt deres sandemænds gang, ej heller hvor de havde sat sten, eller hvor de havde endt deres sandemænds gang: så og efterdi fornævnte sandemænd var opkrævet at forny og oprette det fornævnte skel imellem Torsted skov og mark og enge og Skørping mark fra den sten, som sandemænd havde sat i den bæk, som løber imellem Egholms ejendom og Torsted skov, mark og enge og til de sten, som stander i huller, sted fra sted at forny og udvise, som det burde at gange med rette efter sandemænds og lovhævds lydelse, og efterdi fornævnte sandemænd ikke har fulgt samme opkrævelse men dem skal have fornyet og oprettet som markskel efter Christen Kåses sandemænds brev, lovhævd og andre breves lydelse, som for dem blev læst og påskrevet, og ikke de i fornævnte sandemænds brev har navngivet nogen åsteder, hvor de har begyndt deres sandemænds gang, ej heller forkyndt nogen åsteder hvor de har sat sten, eller hvor de har endt deres tov, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte sandemænd har jo dermed gjort uret og bør at stande til rette, og samme deres sandmænds tov magtesløs at være.

(108)

** var skikket Søren Mikkelsen, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet mester Nichel Andersen, rådmand der sst, på den anden side for en delsbrev, han 12/3 sidst forleden her til landsting har i rette båret, på ham lydende Poul Kock, borger der sst, på byens vegne at have ladet ham 11/6 sidst forleden fordele for hans byskat 4 mark, endog han intet er byen skyldig, men byen at skulle være ham skyldig, og ikke nogen dom for samme dele skulle være gangen: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, fornævnte borgmestre i Sæby på deres egne og deres medbrødres vegne at have opladt Søren Mikkelsen af den dele, som Poul Kock, byens kæmner, på byens vegne, dem aldeles ubevidst, i havde, da finder vi efter sådan lejlighed Søren Mikkelsen af samme dele kvit at være.

(109)

** var skikket Mads Jensen, borger i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Knud Pedersen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han til fornævnte byting 10/2 nu sidst forleden udgivet har, anlangende 7 stykker ejendom, liggende nør i Nykøbing by, som salig Niels Rakkeby tilhørte, og i pant sat til borgmester og råd der sst og samtlige for 40 daler efter pantebrevs lydelse, fornævnte borgmester og råd derpå har, og Mads Jensen at skal være delt for halvparten af samme penge at betale, formenende samme dele bør ingen magt at have men magtesløs at være, efterdi borgmester og råd har taget samme pant til fuld nøje og har haft det en tid lang i hånd og hævd, og ikke for samme dele skulle være given lovlig varsel: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet hvor og på hvilken sted, de gjorde Mads Jensen varsel for fornævnte dele, og han dog efter det varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(110)

** var skikket Volle Nielsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Storvorde på den anden side for en delsbrev, som han lader sig af berømme at skal have over Volle Nielsen forhvervet, hvori Volle Nielsen formener, at Niels Sørensen har ham aldring tiltalt for nogen gælds sag, men skal være genpart af den dele, Søren Mikkelsen i Sejlflod mølle ulovligen forgangen år forhvervet, som blev stævnet og kaldt her til landstinget og derover er kasseret og magtesløs gjort: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet hvor og på hvilken sted, de gav Oluf Nielsen varsel for fornævnte dele, og han dog efter det varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(111)

** var skikket Søren Christensen i Fårtoftgård hans visse bud Mikkel Christensen sst på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting nogen tid siden dømt har, i sin mening eftersom sagen for ham har været indstævnet, hvorledes at Søren Christensen skulle, desværre, have kommet for skade og manddrab og dræbt en, ved navn Christen Jensen i Gullerup, af stor tilnødet årsag, og han her til landsting derfor skal være svoren til sin fred, og han siden efter, som han var tildømt, har udlagt trende 18 mark, er rette landsbod efter loven, og herredsfogden derfor har tildømt Søren Christensen og hans slægt og køn for den dødes slægt og køn at være uden al fejde, og at kongens lensmand burde at byde kongens fred over ham efter recessen, hvilken dom Mikkel Christensen på hans brors vegne formente ret at være dømt, og derhos berettede sig tilforn her til landsting to uendelige domme i samme sag at have forhvervet, mener fordi han burde endelig dom at have: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte herredsfoged så og fornævnte Hans Pors, Jens Christensen, disligeste Christian Holck findes tilforn hid til landstinget at have været stævnet og kaldt for samme sag, og de ikke da er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, samme herredstings dom ved sin fuld magt at være fundet, indtil hvem der havde i at sige stævner på ny, hvilke domme findes uden på skrevet, lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen derom i sig selv formelder, og fornævnte herredsfoged så og Hans Pors, Jens Christensen, disligeste Christian Holck har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mikkel Christensen på hans bror Søren Christensens vegne derfor har været forårsaget atter på ny trende sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme herredstings dom bør jo ved sin fuldmagt at være.

(113)

** var skikket Melkor Nielsen, indbygger på Læsø, hans visse bud ---- Andersen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Nielsen og Anders Nielsen i ---- på den anden side for et delsvidne, de skal have ladet læse, for nogen år siden skal være gangen imellem Melkor Nielsen og afgangne Søren Nielsen, uanseet at sagen hos kapitels prokurator på Læsø skulle være aftinget, og Søren Nielsen skulle være ved døden afgangen, som forfulgte samme dele, formenende det samme delsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med fornævnte tingsvidne, Melkor Nielsen i forsamling at have tilsagt Søren Nielsen uærlige ord, som tingsvidne, derefter udgangen, i sig selv formelder og stander ved sin fuldmagt, og efterdi Søren Nielsen for samme ord har ladet Melkor Nielsen fordele, og ikke Melkor Nielsen den tid har kunnet bevise sine ord eller det har benægtet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme dele findes jo lovlig at være drevet og bør ved magt at være.

(114)

23/4 1608.

** var skikket velb Oluf Rosensparre til Skarholt, befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Niels Block, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Christensen i Vejerslev for han nogen tid siden forleden var i bordag med Anne Jensdatter, Svenning Poulsens hustru, sst, og han hende mange adskillige slag har slået, at hun deraf har født hendes foster, og den straks blev død, og ikke hun har gangen hendes tid op dem den, og hun og hendes mand Svenning Poulsen har beskyldt og sigtet Bertel Christensen for deres barns død, og for slig gerning blev Bertel Christensen svoren af sandemænd i Mors Jens Svenningsens bane på og ham fra hans fred, og for nogen adskillig årsag og for godtfolks bøn blev Bertel Christensen befriet til hans fred igen, og da lovede han at stille Svenning Poulsen på hans hustrus vegne tilfreds for den skade, han hende gjort har, og han sig derimod fortrykker og ikke vil stille dem tilfreds, hvorfor Niels Block på Oluf Rosensparres vegne formente, at Bertel Christensen skal være pligtig at udlægge landbod: da efterdi denne sag ikke til herredsting ved dom er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(115)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden og gav til kende, ham at være for berettet, det velb Johan Rud til Møgelkær, høvedsmand på Ørum, skulle have ladet ham og nogen hans vidnesbyrd og synsmænd hid ti, dette landsting stævne, og fremæskede samme stævning. så var her til stede Jacob Jørgensen, ridefoged til Ørum, og sagde sig ingen stævning på hans husbonds vegne til dette landsting at have over Jørgen Lunge, og ej heller ladet tage nogen stævning over ham til dette landsting.

(116)

** var skikket Erik Nielsen, tjenende velb Jørgen Lunge til Odden, på den ene og havde stævnet Maren Jensdatter, salig hr Daniel Olufsens efterleverske i Hjørring og hendes medarvinger, hr Jacob Hansen i Jelstrup, Oluf Danielsen i Hjørring og Jens Jørgensen sst på den anden side, for de med en stuebrev eller kontrakt og med to lovbydelses vidner tilholder dem salig Jens Clemendsens efterladende gods og arv, som Maren Jespersdatter i Rakkeby er arveligen tilfalden efter hendes ægtug søskendebarn Jens Clemendsens død og afgang: så og efterdi loven formelder, at hvo som sig vil fledføre, han skal først lovbyde sig og sine pendinge til dem ham skulle arve, end forglemmer han det, da må de dele ham til sin egen frelse, kalde anden mand på fledføring, og er det ej gjort til tinge, da er han frelst foruden al lov, og efterdi denne sag med Jens Clemendsens fledføring og lovbydelse ikke i så måde til tinge, som loven indeholder og udviser, til hans rette arving, som ham skulle arve, er gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme to lovbuds vidner og Jens Clemendsens brev ikke lovlig og bør fordi ingen magt at have.

(118)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, på den anden side for en dom, han 12/4 næst forleden til fornævnte ting imellem velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den ene og Knud Gyldenstjerne afsagt har, hvilken hans dom og sigelse Knud Gyldenstjerne formener retfærdeligen dømt at være og derfor bør ved sin fuldmagt at blive, og fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne dom af Års herreds ting 12/4 næst forleden, at da vidste fogden ikke andet derom at kunne kende, end at jomfru Kirsten Munk og hendes lovværge jo pligtig er efter hendes salig far Ludvig Munks brev hendes anpart af 2000 daler fra 1598 til Knud Gyldenstjerne at udlægge: da eftersom jomfru Kirsten Munk eller hendes lovværge eller nogen på deres vegne ikke er mødt med fuldmagt nu her i rette at gange, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige, men den ved magt at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(119)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Christensen med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Frands Sørensen i Grevelund skovfoged Jens Sørensen og Christen Lauridsen sst for et vidne, de til Visborg birketing 3/2 sidst forleden vidnet har, at de 5/11 sidst forleden skulle have været i Vrå skov og der seet og hørt, at en hendes tjener, ved navn Christen Andersen i Viveterp, stod og havde fældet en eg, hvilke fornævnte mænd til Hindsted herreds ting 5/11 sidst forleden har på vidnet, det Christen Andersen samme eg skulle have huggen 16/10, så samme deres to vidner skal findes tvært imod hverandre, hvorfor de bør magtesløs at være: da efterdi tingbogen ikke fremlægges, i hvilke samme vidne skal være indtegnet, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend fogden og skriveren og med tingbogen lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(121)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Mads Bodsen i Sperringgård, herredsfoged i Hillerslev herred, og ham beskyldt, for han til fornævnte herredsting 22/9 forgangen år efter skudsmål skal have dømt hans fuldmægtig fra klage og æskning for en sandemænds opkrævelse, belangende markskel at udsværge, og fornævnte herredsfoged ikke efter skudsmål skal have optagen sagen til en bestemt tid, som det sig havde burdet efter loven, men skal have sluppet sagen: så og efterdi Niels Krabbe hans fuldmægtig Jens Pedersen har til fornævnte herredsting ladet stævne Johan Rud for klager og æskning, han der ville have beskrevet, som fornævnt står, og Johan Ruds skudsmål da er gjort, ham at have været så syg, at han ikke kunne komme til tinget, og fornævnte herredsfoged Mads Bodsen derfor ikke vidste den dag at udstede fornævnte vidne imod samme skudsmål, og ikke han sagen til nogen bestemt tid har optaget men aldeles sluttet sagen, så derfor skal på ny gives lovlig varsel, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mads Bodsen har jo sig deri forseet, og hans dom magtesløs, og ham igen at give Niels Krabbes fuldmægtig hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har lidt og anvendt.

(123)

** var skikket velb fru Else Kås, salig Tyge Galskøts, til Søndergård hendes visse bud Peder Nielsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Poul Kock, borger i Sæby, på den anden side for en dele, han skulle have forhvervet til Sæby byting 8/7 1607 på en hendes tjener, ved navn Christen Tøgersen, for husbondhold og årlig skat, på Sæby bys vegne, til kongen og byen, endog han aldrig skal have haft nogen borgerlig brug, værelse eller været bosiddende i Sæby, hvoraf han kunne pligtig være nogen årlig skat at udgive, ej heller skal være gangen dom for dele, ikke heller Christen Tøgersen skal for samme dele have fanget lovlig varsel: så og efterdi fornævnte delsbrev indeholder, to mænd at have givet Christen Tøgersen lovlig varsel til hans hus for samme dele, og bevises med skatteregisteret Christen Tøgersen at stande tilbage med fornævnte skat, og han efter samme skatteregister er tiltalt, og ikke han er mødt for fogden eller høringer sig at erklære og undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(125)

** var skikket Niels Christensen i Abildgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Lauridsen sst hans tre sønner, ved navn Las Jensen i Tøttrup, Niels Jensen i Abildgård og Christen Jensen sst, for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/8 sidst forleden vidnet har, at Jens Lauridsen selv skulle have haft en nød der i Abildgård at føde for sin husbond den næste år før pestilens, og samme nød skulle han have fødet til kyndelmisse og siden ladet den genne til Niels Christensen, hvilket han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at han aldrig tog samme nød af dem i sin forvaring: så og efterdi fornævnte vidnesfolk har vidnet 13/8 sidst forleden, at Jens Lauridsen havde fornævnte stud at føde for sin husbond den år, før pestilens var, og fødet den til kjørmis, og Niels Jensen og Christen Jensen så skulle have gennet samme stud til Niels Christensen næste dag efter kjørmis, og han skulle have taget den af dem i sin forvaring, og ikke de har vidnet på fersk fod, og ej heller den tid samme stud at være omtalt, og Niels Christensen ikke vil være bestendig sig den i sin forvaring at skulle have taget, men det hårdeligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke at komme Niels Christensen til hinder eller skade i nogen måde.

(126)

** var skikket Niels Christensen i Abildgård på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Visby på den anden side for et delsvidne, han til Hassing herreds ting 7/4 på ham forhvervet har for en hede, han ham befalet har at vare på, hvilke han formener at være en ulovlig og utålelig tynge og usædvanlig at være pålagt, tilmed skulle Niels Christensen være så langt bosiddende fra samme hede, at han ingenlunde skal kan tage vare på den: så og efterdi der kives om samme Niels Christensen bør at have varetægt på samme hedejord eller ej, disligeste om han har fordølt nogen sag, som han burde at have opsyn til eller ikke, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Niels Christensen dog for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af disse dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(127) 

** var skikket Niels Christensen i Styvel hans visse bud Christen Lauridsen i Hurup på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Styvel på den anden side for en klagevidne, han 27/2 sidst forgangen til Revs herreds ting over to Niels Christensens hunde forhvervet har, at de skulle have reven hans hustru Maren Mikkelsdatter, der hun skulle gå til kirke: så og efterdi ikke bevises fornævnte hunde at have gjort Maren Mikkelsdatter nogen skade, hvorfor hun kunne have årsag at klage på dem, og ikke nogen lovlig bevisning er tagen, at de er så onde og ---- , at de bør at være aflagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage magtesløs at være og ikke at komme Niels Christensen til nogen forhindring.

(128)

7/5 1608.

** var skikket Otte Skeel til Hammelmose og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred om manddød at sværge over Laurids Nielsen i Volstrup for Mads Sørensen i lille Estrup, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 14/4 sidst forleden, Erik Ågesen i Manne og hans hustru Maren Staffensdatter at have vidnet, at den næste mandag for påske sidst forgangen, da kom Mads Sørensen i lille Estrup med flere ind i Erik Ågesens stue, og Laurids Nielsen i Volstrup præstegård, som der da sad og drak en kande mjød, som han selv havde ladet ind hente og betalt, og var Svend Dal på Kraghede også samme tid inde hos dem, og da sagde Laurids Nielsen, at han ville give dem en kande øl til bedste, men efterdi de ikke kunne få øl til fal, da lod han hente dem en kande mjød, og da kom de i trætte om hvem, der skulle betale samme mjød, og Jens Sørensen og Laurids Nielsen kom omkuld på gulvet, og da Erik Ågesen og hans hustru skilte dem ad, kom Laurids Nielsen ud af døren, og da han kom ind igen, havde han en stakket bøsse i hans hånd, så sprang Mads Sørensen op og greb om bøssen, og i det samme gik bøssen af imellem dem, og da fik Mads Sørensen sin banesår og blev straks død: så gjorde sandemændene deres ed og svor Laurids Nielsen manddød over og fra hans fred for Mads Sørensen, han ihjel skød.

(131)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Anders Rolandsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Tomas Christensen Buck, borger i Ålborg, og Mads Poulsen, tjenende på Kyø, på den anden side for et vidne, de til Nibe birketing 16/4 sidst forleden vidnet har ved deres oprakte fingre og helgens ed, at Anders Jensen i Nibe og en med ham skulle have røgtet et garn, som stod i det sted, Peder Homands garn i Nibe stod i, og i samme deres vidne at have vidnet, at han skulle have svaret, at det var dem ført på, thi kunne de ikke bedre, at de drog Peder Homands garn til side, hvilke ord Anders Jensen hårdelig benægter sig ikke til dem af have haft: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(132)

21/5 1608.

** var skikket velb fru Margrete Bjørn til Vår hendes visse bud Jens Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Poul Baldsersen i Nibe på den anden side, for han på velb Claus Nielsen til Langdal hans vegne har ladet hans tjener Christen Jensen i Lundgård med flere fordele for nogen gæld, som de skulle være Niels Pedersen, som boede i Ålborg, pligtig, uanseet at Christen Jensen i Lundgård har aldrig nogen gæld været Niels Pedersen skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.
 

(133)

** var skikket Just van Beken, borger i Horsens, på den ene og havde stævnet Jens Christensen og Svend Lauridsen, borgere der sst, på den anden side for to uendelige domme, som de over Just van Beken skal have forhvervet, og ikke hovedbreven, som imellem Simon ---- og Just van Beken gangen er, at være indført i samme to uendelige domme, menende ham deri uret at være sket, og samme uendelige domme burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses.

** var skikket Just van Beken, borger i Horsens, på den ene og havde stævnet Hans Bendsen Skomager, borger sst, på den anden side for en dom og en dele, han har forhvervet til Horsens byting 19/4 sidst forleden over Just van Beken, i lige måde for et brev, som skal lyde på 150 daler, og Just van Beken her til landsting ville tilbyde guld, sølv, pending og ædelsten efter dannemænds tykke, som derpå kunne have forstand, dermed at skulle rette for sig, og formente samme dom og dele efter sådan tilbud burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og Just van Beken så længe af samme dele kvit at være, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses.

** var skikket Peder Jensen i Vellumgård på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Stengård på den anden side for en klage, han til Hindborg herreds ting har klaget på Peder Jensen 18/4 sidst forleden, og i samme sin klage beskyldt ham, at han skulle holde ham til al den skade, Poul Andersen gjorde ham i Staffen Smeds hus i Vellum på langfredag sidst forleden, dog ikke samme klage på fersk fod er taget, men har først tagen klage beskrevet på Poul Andersen, som skulle have været i trætte med Niels Madsen, og samme hans klage ikke har bevist, og siden på det, de ikke skulle vidne deres sandhed i samme sag, skal Niels Madsen have klaget en ubillig klage på Peder Jensen, så han holdt ham al den stund, Poul Andersen slog ham alle de sår og skade han havde: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses og påskrives.

(134)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Arup med mange flere på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende om det jord, som nu er indstenet af sandemænd til KM gård Amtoft mark, som kaldes Torstenshave, som løber i sønder og i nør, og som enhver kan mindes har været brugt af de mænd, som der tilforn har boet og endnu boer i Amtoftgård i fru Ingeborg Skeels tid, og al den stund hun levede: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses og påskrives.

(135)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, på den anden side for en uendelig dom, som han skal sig af berømme, som han her til landsting skal have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe til landsting og ikke mødt med samme stævning og givet ham sag, hvilken uendelig dom, Tomas Lauridsen på Christian Holcks vegne formener, Jens Pedersen med vrang undervisning skal have forhvervet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, og havde stævnet Niels Olufsen i Højstrup på den anden side, for han for nogen tid siden til Hannæs ting skulle have ladet fordele Anders Christensen og Kurt Lauridsen i Vesløs, for de skulle have gangen til Vesløsgård over Vesløsgårds mark, hvilken dele ikke så lovlig og ret skulle findes, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(136)

18/6 1608.

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen i Vrå og Christen Christensen i Dalen for et vidne, de 15/3 sidst forleden til Børglum herreds ting med Mikkel Madsen i Dalen vidnet har, at Tomas Jensen i Vangkær skulle bruge Mikkel Madsens tømme og økse imod hans vilje, uanseet hendes tjener ingen tømme eller økse skulle have af Mikkel Madsen fanget eller bekommet: så og efterdi samme vidne ikke medfører, nogen varsel for det at være givet, og ikke det bemelder og indeholder nogen enkende år, dag eller tid, Tomas Jensen skulle bruge samme tømme og økse, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte uendelige herredstings dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(137)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, høvedsmand på Aggershus, hans visse bud Jens Jensen i Kølbygård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Hans Holst, forrige foged på Krastrup, for 40 daler, som han ham lovet har på ære og redelighed at skulle betale ad sankt mauriti dag nu sidst forleden 1607 og andre 40 daler at betale til snapsting 1608, efter hans brevs seddels lydelse, på hans ære og livs fortabelse, formenende ham uret at have gjort og burde derfor at straffes på hans liv og ære, så mødte Peder Jensen i Hegedal og Peder Nielsen i Hostrup, som vidnede, at Hans Holst er så lovlig i hans husbond velb fru Dorte Banners til Høgholt hendes forfald og bestilling forhindret, så han ikke nu her kan møde og fordi begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(138)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Bertel Mikkelsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Tømmerby, foged til Hannæs ting på den anden side, for han til fornævnte ting 28/5 sidst forleden har anseet et skudsmål, som Svenning Tomasen i Amtoft har ladet gøre imod høringsdele, som Niels Krabbes fuldmægtig Niels Olufsen i Højstrup samme dag ville have over Svenning Tomasen for kost og tæring efter landstings doms lydelse, som Svenning Tomasen er tildømt at udgive, og Anders Christensen har efter samme skudsmål pludselig frafalden samme dele og ikke har optaget sagen, formener derfor det Anders Christensen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande ad rette, som det sig bør: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(139)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Svenning Tomasen i Amtoft med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, for en uendelig dom han skulle sig af berømme, han her til landsting skulle have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe til landsting og ikke mødte med samme stævning og givet ham sag, hvilken uendelig dom Svenning Tomasen formener, Jens Pedersen med vrang undervisning at skulle have forhvervet, efterdi han ikke skulle kunne bevise, Svenning Tomasen at have ladet stævne Niels Krabbe: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Svenning Tomasen i Amtoft med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævner Peder Kold i Holm for en dom, han for nogen tid siden skal have dømt til Hannæs ting imellem Svenning Tomasen og Peder Gjed i Amtoft, og kvit dømt Peder Gjed for hans anpart i hvis omkostning, Svenning Tomasen har anvendt på den trætte, som sig om Amtoft har begivet, og ikke agtet eller anseet, at Peder Gjed bruger lige halvparten med Svenning Tomasen af samme ejendom, som om trættes: så og efterdi samme dom ikke tilholder Peder Gjed aldeles at skulle være kvit for samme bekostning, men han ikke skulle udlægge penninge mere end andre hans medtjenere, og samme dom i så måde ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den ingen magt at have, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig at dømme, om Peder Gjed er pligtig nogen penning til samme bekostning at udlægge eller ikke.

(140)

** var skikket Jens Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Barmer med flere for et vidne, de har hjemlet til Slet herreds ting 29/10 sidst forleden, at de skulle have været til syn til et stykke byg på Munkegårds mark, og ikke deres vidne med for hvad dag eller tid, de skulle have seet samme byg, ej heller har om hjemlet hvad fæmon da skulle have gjort samme skade, disligeste mener at de ikke skal være givet lovlig varsel for samme vidne: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke har benævnt hvilken dag eller tid, de var på fornævnte mark til syn, og ikke heller synsvidnet medfører at være givet varsel for hvilken dag, synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(141)

** var skikket Gunde Skriver, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Vranum på den anden side, for han til Lysgård herreds ting 20/8 1599 på sin egen og sine grander og medarvingers vegne har vedkendt Limkær mose for en fri fællig mose til Vranum, endog han eller Vranum mænd ikke skal have nogen ejendom, som skulle ligge nær samme mose, ej heller nogen adkom det de skulle have nogen rettighed i fornævnte mose, men samme mose at skulle ligge til Almind by: så og efterdi Gunde Christensen er en lodsejer til Almind by og fornævnte mose, og ikke han for fornævnte vedkendelse vidne har fået lovlig varsel, og ikke fornævnte vedkendelse er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse magtesløs at være.

(142)

** var skikket Jens Nielsen i vester Stræt hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Andersen, født i Læsten, for han til Slet herreds ting nogen lang tid siden er mørke ran oversvoret for nogen koste, han Jens Nielsen om nattetide ulovende frarøvet har, efter tingsvidnes lydelse, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket og fordret, og han dog ikke har rettet for sig, som det sig burde, hvorfor Peder Bertelsen på Jens Nielsens vegne formener, at Søren Andersen burde at være formeldt på hans hals, såsom han var taget ved tyveri: så efterdi Søren Andersen ikke er til stede, blev ham 14 dage forelagt, og da ham i dag 14 dage her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

2/7 1608.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Niels Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden imellem ham og Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, dømt har om regnskab af halv Bangsbo med sin tilliggelse, som fru Margrete Rosenkrantz formente, Peder Jørgensen hende pligtig at være efter en lovlig og fuldkommen skøde. så mødte Søren Nielsen, tjenende på Havnø, og berettet, at samme dom skulle være forsendt over til Sjælland til velb Eske Bille, og han fordi ikke nu har den her at i rette lægge og begæret sagen nogen tid måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket Søren Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hermand Henriksen, Christen Pallesen borgmestre, Jens Jensen, Jens Lauridsen, Sindel Mikkelsen, Christen Nielsen med flere borgere sst for et vidne, de til Sæby byting 16/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord, som skulle være falden imellem Søren Mikkelsen og mester Nichel Andersen, rådmand der sst, på Sæby rådhus, og ikke samme ord straks på fersk fod for dom skulle være tagen beskrevet, men langsommelig tid derefter til bytinget at være vidnet, og der straks da for tingsdom at være benægtet, og formente Peder Andersen på Søren Mikkelsens vegne, at de ikke med nogen sankevidner burde da ham hans mund at fravidne imod hans benægtelse, og tilmed skulle befindes, den anden mand af de otte mænd tinghørere, som samme vidne vidnet har, den tid at have været lov fordelt: så og efterdi loven medfører, at mindre end syv mænd må ej ting holde, og så mange mænd er og et fuldt tingsvidne, og efterdi nu bevises med delsbrev, den anden af de otte mænd og tinghørere, som har vidnet første tingsvidne efter borgmester og råds vidne, den tid findes delt og i loven forvunden, da samme første vidne er udgivet, disligeste efterdi de andre to vidner, derefter er vidnet, findes ikke på fersk fod at være vidnet, men det ene næsten en halv år, efter ordene skulle være faldet, at være vidnet, og efterdi Søren Mikkelsen med sin helgens ed og oprakt finger benægtet samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte tre vidner magtesløs at være og ingen personer til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(148)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, for en dom han til Kær herreds ting 22/12 sidst forleden dømt har og tildømt velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund nogen anparter i to boliger, i Ganderup beliggende, som Mads Sørensen og Morten Andersen påboer, så og i nogen gadehuse der sst, endog Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne formente, samme boliger hende alene at tilhøre, og at være bygget på Ganderupgårds grund og ejendom, hvilket hun med vidnesbyrd og sand kundskab for fornævnte herredsfoged, før dom er gangen, skal have bevist: så og efterdi fornævnte kontrakt findes at være gjort og gangen, siden fornævnte dom er udgiven, og fornævnte gode mænd om samme arvingers iring har optagen sagen til sankt laurids dag først kommende her i Viborg at ville om kende, da ved vi ikke efter denne opsættelse at dømme, førend sagen hos fornævnte gode mænd efter deres opsættelse er ordelt.

(150)

** var skikket Christen Lauridsen i Hurup med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Christensen i Heltborg med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 24/10 næst forgangen år med Christen Christensen i Hørsted vidnet har, eftersom han dem tilfulgte, at skulle have slagen og reven en eng østen Hurup å for nogen år siden for salig Mads Pedersen, som boede i Heltborg i den gård, Peder Jensen nu iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om brugning, og Christen Lauridsen siger sig ingen vidnesbyrd derimod at have, med hvilke han det kunne rykke og tilbage drive, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, som i så måde om brugning vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(151)

** var skikket Christen Lauridsen i Hurup med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mogens Christensen i Ginderup med flere for et hjemmels vidne, de 24/10 sidst forgangen år til Revs herreds ting hjemlet har, eftersom Christen Christensen i Hørsted dem tilfulgt har om efterskrevne to liden stykker enge, liggende østen Hurup å, og har i samme deres hjemmels vidne kundgjort, at Christen Christensen skulle på åstederne have vedkendtes fornævnte stykker enge for sin husbonds grund og ejendom, endog at genpart har ikke været stævnet på åstederne for samme syn, hvorfor Christen Lauridsen formener, samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme synsvidne ikke medfører, varselsmændene at have bekendt, at de har givet nogen varsel for hvilken dag, synsmænd skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(153)

** var skikket Christen Knudsen i Kobberød hans visse bud Christen Lauridsen i Hurup på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Kobberød på den anden side, for han til Revs herreds ting 4/6 sidst forleden har ladet Christen Knudsen fordele for nogen ord, han skulle have ham tilsagt på Kobberød grandestævne på vor herres himmelfarts dag sidst forleden, anlangende det Christen Knudsen skulle have kaldt Christen Jensen en hovmodig skælm, hvilke ord han Christen Knudsen for tingsdom skulle have benægtet, og ikke nogen dom for samme dele skulle være udgangen, om Christen Knudsen havde sagt de ord, han burde at lide dele for eller ej, som recessen om formelder, menende samme dele med urette drevet at være og burde fordi magtesløs at blive: så og efterdi samme ord er skændsord, dem er imellem falden, og ikke nogen dom er udgangen, om Christen Knudsen havde sagt de ord, det han burde at deles for en løgner for eller ej, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Knudsen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, at dømme og kende, om Christen Knudsen har sagt de ord, han bør at deles for en løgner for eller ej.

(154)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Claus Sørensen, foged på Bratskov, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter endnu en opsættelses lydelse at have stævnet Peder Skammelsen i Fladskær og Christen Jespersen i Bedsted for et stuebrev, de 17/12 sidst forleden i Fladskær udgivet har, formeldende at velb Jacob Lykke til Tandrup skulle have givet salig Anders Pedersen i Kalundborg en grå hest i betaling for den anden hest, som Jacob Lykke nogle år tilforn skulle have bekommet af Anders Pedersen, hvilket stuebrev Claus Sørensen på Steen Billes vegne mener ikke så lovlig eller nøjagtig at være, at det kunne komme ham til forhindring på sin gæld, efterdi samme stuebrev skal være udgivet på en død mand, og ikke Steen Brahe skulle have fanger lovlig varsel derfor: så og efterdi samme to mænds brev efter en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, at være udgivet, og ikke det til tinge er vidnet og lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være. 

(155)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, høvedsmand på Kalundborg, hans visse bud Claus Sørensen, foged på Bratskov, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en dom han 21/4 til fornævnte ting imellem Steen Brahe og velb Jacob Lykke til Tandrup dømt har, og med samme sin dom skal have fradømt Steen Brahes fuldmægtig at ville stede ham til at fange læst og skrevet på sin brev, som han til den tid skulle have ladet stævne Jacob Lykke til trende ting for rigens æskning, anlangende en summa pending, Jacob Lykke skulle være tildømt at betale Steen Brahe, efter herredstings doms lydelse, uanseet det samme herredstings dom skulle stande ved sin fuldmagt og urykket: så og efterdi Claus Sørensen efter Peder Tomasens egen dom, som stod ved sin fuldmagt, har brugt sin æskning til tredje ting, og Peder Tomasen dog imod samme sin dom ikke har villet stedt Claus Sørensen hans æsknings seddel påskrevet eller vidne derefter, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, og bør igen at give Claus Sørensen hvis billig kost og tæring, han for denne hans dom lidt og gjort har, og fornævnte dom magtesløs at være.

(157)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en dom han til fornævnte herredsting 17/12 udgivet har imellem velb Steen Brahe til Knudstrup hans fuldmægtig og Jacob Lykke, og i samme sin dom har tildømt Jacob Lykke en summa penning at betale for en hest, som han for nogle år siden af afgangne Anders Pedersen, da boende i Kalundborg, bekommet havde efter et vidne efter Anders Pedersens regnskabsbog, uanseet at ikke skulle være bevist for herredsfogden, Anders Pedersen en anden hest af Jacob Lykke for betaling at have fanget: så og efterdi der for herredsfogden en forseglet vidisse af Anders Pedersens regnskabsbog på samme gæld var fremlagt, som stander ved sin fuldmagt, disligeste at Jacob Lykkes egen sendebrev var i rette båret, og herredsfogden slig beseglet vidisse og sendebrev har efter dømt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være eller imod hans dom at sige.

(160)

** var skikket Niels Christensen i Valsted, Nis Christensen og Christen Andersen sst på den ene og havde stævnet Niels Vinter i Beltoft på den anden side for et delsvidne, han til Slet herreds ting 2/6 sidst forleden over dem forhvervet har, anlangende nogen stadesild, han dem har ladet fordele for, uanseet at i de åringer, som fornævnte delsbrev om formelder, skulle nogen sild have tilgået eller nogen fiskeri været brugt, så de kunne nogen tid nogen del udgive, ej heller skulle for samme dele være nogen dom gangen: så og efterdi der tvistes om Nis Christensen, Niels Christensen og Christen Andersen var pligtige fornævnte sild at udgive i fornævnte år eller ej, disligeste om de har tilbudt deres skyld og ikke kunne blive af dermed, og om de burde nogen smørskyld at udrede eller ej, og ikke nogen dom dem imellem er udgangen, og Niels Christensen, Niels Christensen og Christen Andersen dog er fordelt bleven, da finder vi efter slig lejlighed dem af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

(161)

** var skikket Anders Christensen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Hermandsen med flere på den anden side for et syn, de til Ålborg byting 6/6 sidst forleden afsagt har, lydende at de skulle have seet en kule i Anders Christensens bror Jens Christensens hoved, endog de ikke skal have seet ham enten brun, blodig eller blå efter loven, der tilmed formente at der ikke for samme syn skulle være given lovlig varsel: så og efterdi samme vidne ikke medfører at være givet varsel for hvilken tid og dag, synsmændene skulle være på åstederne hos Jens Christensen hans skade at bese, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(162)

** var skikket Peder Jensen i Rakkeby i Mors på den ene og havde stævnet Jacob Jensen i Blåbjerg på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting 16/1 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Peder Skriver i Sillerslev på sin husbonds vegne havde over ham bekommet, for han skulle have sagt til Peder Jensen, at det lyng, han havde slaget på Rakkebygårds mark, det havde han afført som en tyv, hvilke ord han ikke skulle have bevist, menende samme landstings dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte delsbrev, Peder Jensen nu fremlægger, siges at være et genpart til det delsbrev, Peder Skriver på Jacob Lykkes vegne har forhvervet, og ikke bevises Jacob Lykke nu på samme sag at tale, men de pending, Jacob Lykke skulle være lovet, findes erlagt at være, som af samme skårne brev forfares, og efterdi dette fornævnte delsbrev ikke beviser og navngiver hvad ord, Jacob Jensen Peder Jensen skal have tilsagt, da finder vi efter sådan lejlighed Jacob Jensen af denne dele kvit at være.

(164)

** var skikket Jacob Jensen i Blåbjerg på den ene og havde stævnet Peder Skriver i Sillerslev på den anden side, for han skulle have sagt, at han havde de Rakkeby mænds brev på deres kirketiende, lyng og møgagen, og samme deres brev skulle have været på Sønderherreds ting i Mors for ting og dom 23/5 og 30/5, da skulle herredsfogden have anseet brevet for godt og stedt høring over en mand efter brevets indhold, og siden da der skulle have været tredje ting til Jacob Jensen for fornævnte brev, da skulle han have ladet læse fornævnte brev og bød sig i rette, og brevet da skulle være påskrevet, og ikke fogden da enten ville have dømt Jacob Jensen til at lægge samme brev fra sig eller den beholde, menende derfor samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi der kives om Jacob Jensen har nogen breve, der han burde at lade læse eller fra sig levere eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Jacob Jensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(165)

** var skikket Jens Skov i Nykøbing med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Knud Pedersen, byfoged der sst, for to vidner han til Nykøbing byting 10/1 sidst forleden udstedt har på Jens Skovs nye hus og ejendom, ved torvet der i byen liggende, og ikke Jens Skov for samme vidne skulle være lovlig stævnet og kaldt, formenende Knud Pedersen deri uret at have gjort, og samme vidne derfor burde magtesløs at være og ikke komme Jens Skov på hans hus og ejendom til hinder eller skade: da efterdi Jens Skov tilforn har samme vidner hid stævnet og da bekommet uendelig dom, dem at være undersagt indtil hvem, der havde i at sige stævner på ny, og efterdi opsættelse siden i sagen er gået, disligeste efterdi genparten til fornævnte vidne, som nu er fremlagt, ikke medfører Jens Skov nogen varsel for dem at have fået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(166)

** var skikket Anders Andersen i vester Brønderslev og fremlagde en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, som medfører velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, da at have stævnet Anders Andersen for en tingfred, han skulle have gjort på en af kronens tjenere til Børglum kloster, ved navn Anders Kræmmer i Sterup, og nu bød Anders Andersen sig imod Axel Galt i al rette, så er Axel Galt ikke nu mødt eller nogen på hans vegne, Anders Andersen sag at give: da efter sådan lejlighed finder vi Anders Andersen for den opsættelse kvit at være.
 

(167)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Rasmus ---- , underskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Bødker i Nykøbing og hans hustru Maren Christensdatter for et vidne, de til Nykøbing byting 9/8 1606 vidnet har, at hr Søren Vincentz, kapellan der sst, var vel så nær, at han have seet det Peder Jensen Bødker svin ---- skade, hvad heller han så det eller ikke, vidste Peder Bødker ikke, item hans hustru i samme vidne at have vidnet, at hr Søren mødte hende, der hun kom med ---- svin tilbage, hvilken deres vidne hr Søren hårdeligen at skal have benægtet, ikke heller skulle være vidnet på fersk fod eller benævnt nogen visse dag, tid eller sted, hvor det skete: så og efterdi Peder Bødker har sat sit vidne i tvivl, og efterdi hans hustru i hendes vidne giver til kende, at hr Søren talte med hende, og hr Søren ikke er det bestendig, disligeste efterdi Peder Bødker og hans hustru ikke endrectelig men hver for sig i samme har vidnet, sammeledes efterdi samme vidne ikke medfører hvor og på hvilken sted, fornævnte varselsmænd skal have stævnet hr Søren for samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne magtesløs at være.

(168)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tøste Andersen i Løvel, herredsfoged i Nørlyng herred, og Anders Tøstesen i Lundsgård, herredsskriver der sst, for et vidne, de til Vorde birketing 8/4 sidst forleden vidnet har, at Mikkel Jespersen sidst forgangen år 25/7 ikke skulle have været til Nørlyng herreds ting eller haft der noget al bestille den stund, ting holdtes, hvilken deres vidne Mikkel Jespersen formente ikke lovlig eller noksom, efterdi den ikke skulle være vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter det skulle være sket

SLUT 169.
film 1683808 Viborg landstings dombøger A-rækken

så og efterdi Tøste Andersen og Anders Tøstesen har nu i dette nærværende år 9/4 vidnet om det, som i forgangne år 25/7 skulle være sket, og ikke på fersk fod derom båret kundskab og straks tingsvidne efter taget, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(170)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær på den ene og havde stævnet Niels Andersen i ---- på den anden side for et vidne, han til Vennebjerg herreds ting skal have forhvervet, det Erik Christensen, tjenende på ---- , Niels Nielsen tjenende sst vidnet har, at de fire gårde af de gårde, Axel Rosenkrantzes brev om formelder, skulle velb Tyge Krabbe til ---- ingen ægt eller arbejde have fanget af i fire år, Tyge Krabbe havde Gunderstedgård, og den nye mølle, dertil liggende, skulle stå øde, formenende samme vidne ikke nøjagtig at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har gjort nogen forskel på hvilke gårde, de om vidnet har, eller hvor de liggende er eller hvem der kan boet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(172)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, på sine egne og på menige kapitel i Viborg domkirke deres vegne på den ene og havde stævnet Laurids Madsen Gad, birkefoged til Læsø birketing, på den anden side for en dom, han til Læsø birketing 18/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Erik Mikkelsen i Klitgård på Iver Juuls og menige kapitels vegne på den ene og nogen af indbyggerne og kapitelstjenerne der på Læsø på den anden side, anlangende nogen øksne, som de til Morten Hvas, borgmester i Viborg, solgt og afhændet har, hvilke dom ikke skal synes nogen ret dom under hans egen forsegling at være, som det sig burde: så og efterdi ikke i samme vidne og dom findes indført, Mads Clausen at have haft nogen myndighed Frands Rantzaus skrivelse og brev at i rette lægge, og efterdi Las Madsen ikke under sin egen forsegling, efter tiltale og gensvar, har udgivet og forseglet samme dom, men først stillet den i en otte mænds vidne, og så senteret sin sentens, ligevel Mads Clausen ikke havde nogen fuldmagt med Frands Rantzaus brev at i rette lægge, da ved vi ikke andet derom at sige, end Las Madsen har jo sig deri forseet og bør igen at give Iver Juul hvis billig kost og tæring, han derfor har lidt og anvendt har, og samme vidne og dom magtesløs at være.

16/7 1608.

(174)

** var skikket Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Ålborg, for han skal have på hans husbond velb fru Margrete Rosenkrantz hendes vegne med urette, som han formener, ham til Børglum herreds ting 14/6 sidst forleden ladet fordele for regnskab, som han formente ham at være hans husbond pligtig af den anpart i Bangsbo hovedgård, skal være den ottende part, som hun sig af hendes søn Otte Lindenov skal have til forhandlet, endog Peder Jørgensen benægter sig ikke vitterlig at være, hvad regnskab han fru Margrete skulle pligtig være, thi han aldrig skulle have sted eller fæst sig til hende, men hvis fogderi han har haft på Bangsbo, skal ikke befindes at være andet end med kvæg og andet løsøre, som fru Ingeborg Skeels arving alene tilhørte, dertil svarede Peder Jørgensen og formente, samme dom ikke ret at skulle være dømt, og derfor begæret stævning over samme dom ham at måtte meddeles: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme dele imidlertid ikke at ---- Peder Jørgensen til nogen forhindring.

(175)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, hans visse bud Jens Nielsen i Stræt, på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den anden side for rigens æskning, han her over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn til herredsting nydt og bekommet har: da efter sådan lejlighed og efterdi Mads Jørgensen på hans husbond Peder Munks vegne begæret stævning i sagen om samme æskning at måtte ham meddeles, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Jens Nielsen i Stræt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Christensen Busk, borger i Ålborg, og Mads Poulsen, tjenende på Kyø, for et vidne de til Nibe birketing 16/4 sidst forleden vidnet har, at Anders Jensen i Nibe og en med ham skulle have røvet et garn som stod i det sted, Peder Hofmands garn i Nibe stod i på ny ---- lukke, som var det uderste, og Tomas Christensen og Mads Poulsen i samme deres vidne at have vidnet, det han skulle have sagt, at det var dem ført på, de kunne det ikke bedre, at de drog Peder Hofmands garn til side: så og efterdi Anders Jensen i Nibe i sit brev og segl ved sin Gud og sin sjæls salighed bekender sig aldrig at have haft sådan ord til fornævnte vidnesbyrd, som de ham på vidnet har, og ikke han er dem bestendig, disligeste efterdi Anders Jensen i Nibe ikke slig ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke heller fra sig med sit brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Anders Jensen til hinder eller skade i nogen måde.

(177)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup på den ene og havde stævnet Anders Vinter i Næsborg, herredsfoged i Slet herred, på den anden side for han 12/5 sidst forleden til fornævnte ting ikke ville unde hendes tjenere deres ord beskrevet, hvilke de skulle have vidnet og kundgjort, hvorledes de havde stævnet deres husbond det bundgarn anlangende, som var optagen for hendes tjener Peder Hofmand i Nibe på Nysigt lukke, hvilke deres ord de ikke har måtte fanget beskrevet: så og efterdi samme varselsmænd havde stævnet Anders Jensen i Nibe med flere for hvis sag, Anders Jensen i Binderup havde at give på hans husbonds vegne, og ikke de skulle have navngivet hvad beskyldning og tiltale, hans husbond havde til dem og hvad for sag, han gav dem, og fogden fordi har tilfundet ham at give varsel efter recessen og navngive hvis beskyldning og tiltale, han havde til fornævnte mænd, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(178)

** var skikket Jens Jensen ved Rævkærgårds mølle på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Hune på den anden side, for han til Hvetbo herreds ting delsmål over ham forhvervet har for jomfrukrænker bøder, Peder Nielsens kone og andet, som han har saget ham for, og ikke Peder Nielsens kone Kirsten Pederster eller hendes lovværge, som jomfrukrænker bøder burde at ---- efter loven, har beskyldt Jens Jensen til ting eller for dom, ej heller i nogen måde Jens Jensen skulle være overbevist og ikke heller han for samme delsbrev skulle have fanget nogen lovlig varsel: så og efterdi ikke bevises Kirsten Pedersdatters værge, som var hendes værge den tid, hun blev beligget, at have tiltalt fornævnte Jens Jensen for faldsmål for jomfrukrænkelse, som Peder Nielsen selv bekender, at det skulle være ved otte eller ni år siden, hun blev af Jens Jensen beligget og syv år siden han tog hende til ægte, og sagen i så lang tid har standen upåtalt, og ikke bevises det Jens Jensen skulle have været Kirsten Pedersdatter nogen gæld skyldig, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Jensen af samme dele kvit at være. 

(179)

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Jens Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Andersen i Føltved på den anden side, for han 21/6 sidst forleden på Kær herreds ting har ladet fru Anne Krabbes tjenere Jens Christensen og Poul Madsen i Ulsted, fordele for skyld eller landgilde, som han mente, de skulle være hans husbond velb Margrete Rosenkrantz til Hundslund pligtig efter et skødebrevs lydelse, endog Jens Pedersen på fru Anne Krabbes vegne formente, Jens Christensen og Poul Madsen muligen med uret at være delt bleven, efterdi at de til boliger, som de påboer, med underskrevne lodder er fru Anne Krabbe tilskiftet for 3 tønder hartkorn, ej heller for samme dele at skulle være dom ganget: så og efterdi der kives om hvem samme boliger bør at følge, og ikke fornævnte delsbrev medfører på hvor meget, samme mænd skulle være skyldige, og ikke nogen dom for delen er gået, og Poul Madsen og Jens Christensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(181)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Svenning Tomasen i Amtoft på den anden side for en dom, han nogen tid forleden her til landsting skal have forhvervet over et delsvidne, anlangende to mænd, Anders Tomasen og Bård Lauridsen i Vesløs, hvilke mænd over Niels Krabbes fri endels mark skal have redet og ganget imod forbud, endog der skulle findes lovlig vej, og fornævnte dom ikke skulle lyde endelig, formenende det den bør ikke længere magt at have men magtesløs at være, og fornævnte mænd i samme dele at forblive (fortsættes blad 184)

(182)

** var skikket mester Tøger Hvas, kannik i Viborg, på salig hr Niels Nielsen i Dalsgård hans børns vegne, som han er værge for, Anne Keldsdatter, salig mester Niels Juels efterleverske, på hendes egne vegne og Niels Clemendsen ---- sst, på hans hustru Anne Nielsdatters vegne og her i dag for tingsdom tog Peder Jørgensen, tjenende Iver Juul i hånd, solgte og afhændede fra salig hr Niels Nielsens børn, Anne Keldsdatter, Niels Clemendsen hans hustru og deres arvinger og til Peder Jørgensen og hans arvinger en deres fælles bondegård, liggende i Års herred i Års sogn i Gundestrup, som salig mester Niels Juel, fordum kannik i Viborg tilhørte, og Jens Nielsen senest iboede.

(184)

** (fortsat fra blad 181) : så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der ikke kives i sagen, og ikke nogen dom for delen er gået, og Anders Tomasen og Bård Lauridsen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Jens Nielsen i Stræt på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den anden side for rigens æskning, han her over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn og til herredsting nydt og bekommet har over hende: da efter sådan lejlighed og efterdi Mads Jørgensen på hans husbond Peder Munks vegne begærer stævning i sagen om samme æskning at måtte ham meddeles, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(185)

** var skikket Jens Tomasen i Birksted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Oluf Poulsen i Gersbøl for en klage, han til Hassing herreds ting 17/10 1605 klaget har, lydende at år 1603 tog Jens Tomasen i Birksted en pund byg, som var hans skyld, af ham på Snedsted kirkehimmel med den gamle skæppe og mål, og i så måder afmålte han ham hans korn, som han formente, hvilke Jens Tomasen hårdelig ved sin helgens ed samme dag på fornævnte ting benægtet, og nu bød Jens Tomasen sig imod fornævnte vidnesbyrd i al rette, og nu er fornævnte vidnesbyrd så og Christen Høg ikke nu mødt til gensvar efter opsættelsens lydelse, eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning at gøre: da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Jens Tomasen til hinder eller skade i nogen måde, og Christen Smed, Jep Madsen, Poul Tøgersen og Bo Pedersen hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 mark fældet at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny lovlig, kommer her og vil være i rette

(187)

30/7 1608.

** var skikket velb Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jacob Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vilsgård, Anders Hermandsen i Vejerslev for et vidne, de til Sønderherred i Mors 5/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at nogen af KM tjenere skulle have pløjet noget jord på Vejerslev mark, som om trættes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om samme pløjning, som i fornævnte jord er pløjet, og en part af dem har navngivet de folk, som var med samme plov, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges med hvilke det tilbage drives kan, ej heller nu bevises samme pløjning at være gjort, da ved vi det artikel ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme, men om det Christen Jepsen har sagt, at Poul Christensen og Jep Tomasen skal have sået noget af samme jord, og de ikke det er bestendig, men til tinge det benægtet, og ikke Christen Jepsen har vidnet med helgens ed og oprakte fingre, da finder vi efter sådan lejlighed, det Christen Jepsens sagden, han om fornævnte sæd gjort har, magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte klage ikke med nogen nøjagtig bevisning bekræftes, da bør den ingen magt at have, indtil den kan lovlig bevises.

(189)

** var skikket Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jacob Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, for et skudsmål, han 6/6 sidst forleden til fornævnte ting skal have anseet, som Peder Lauridsen i Vejerslev skal have ladet gøre, og frafunden Jacob Christensen hvis synsvidne, frøgælds vidne, tilbud og dom, som han samme dag på KM vegne ville have forhvervet på noget jord på Vejerslev mark, som han samme tid havde ladet lovlig stævne: så og efterdi at da Peder Lauridsens skudsmål er gjort, har fogden Laurids Poulsen sig ikke sagen til tagen til en bestemt tid, men dømt Jacob Christensen fra hans vidner og lovmål, og ikke anseet samme varsel og stævning, så der igen skulle gives varsel på ny, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri forseet, og bør fordi igen at give Jacob Christensen hvis skellig billig kost og tæring, han på hans husbonds vegne derfor lidt og gjort har, og samme dom magtesløs at være.

(190)

** var skikket velb fru Anne Kås til Torupgård hendes visse bud Ingvard Pedersen i ---- på den ene og havde stævnet Mogens Jensen i ----, birkefoged til Vorde birketing, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing 8/7 sidst forleden udgivet har, i hvilken han har kvit dømt Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, for tiltale hendes fuldmægtig Ingvard Pedersen i Ørngård havde til ham, for han imod KM brev og mandat har tagen en pige, ved navn Gertrud Iversdatter i hans tjeneste, som har været sted og fæst til en hendes tjener, ved navn Jens Pedersen i Torup: så og efterdi fornævnte breve, der nu på beråbes, ikke i dommen er indført, da bør denne dom at være som den udømt var, og hvem videre på skader, da indstævne sig sagen for fogden igen, og da gå om så meget som lov og ret kan findes.

(192)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, over en dom, Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, 12/5 sidst forleden udgivet har, i hvilken han har tildømt Anders Andersen at skulle stande ham på KM vegne til rette for en bondegård i vester Brønderslev, Jens Simonsen iboer, som Anders Andersen skulle sig tilholde. herhos blev fremlagt kong Christian den tredjes efterskrevne åbne pergaments brev, givet i Ribe torsdag næst efter hellig tre kongers dag 1543, som medfører Peder Hansen i Kornum at have ladet handle med hans nåde om hans og hans arvingers bondegods, som er øster Kornum, han selv iboer, og efterskrevne 3 gårde i Brønderslev by, Peder Hansen og hans arvinger at skulle have, nyde, bruge og beholde samme bondegods så fri og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves, førend da sidst forleden fejde her i riget begyndtes, derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting torsdagen næst efter sankt hans dag 1542, 8 mand vidnet har, Peder Hansen den dag for tingsdom at have ladet læse kong Christian den anden hans efterskrevne åbne brev, lydende ord fra andet som efterfølger, vi Christian med Guds nåde Danmarks, Norges Venders og Goters konning etc gør vitterligt, at vi har undt og tilladt, at Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev med begge deres hustruer, som de nu har, Kirsten og Maren må og skulle i alle deres livstid have, nyde, bruge og beholde deres fædrene bondegods, som de har beliggende i vester Brønderslev sogn, dog med sådan skel at de deraf årlig skal give til vor slot Ålborg 1/2 tønde smør, og skulle de holde os om året en nat 12 heste eller 6 heste i 2 år, og dertil med give til leding 10 grot, skulle de sammeledes gøre 4 lange ægter, to om sommeren og 2 om vinteren, og skulle de være fri for al rans tov og sandemænds tov, givet på vort slot København 1521, derhos fremlagde kong Frederik den andens efterskrevne brev, givet på Koldinghus 14/5 1580, som medfører at efterdi velb Peder Munk til Estvadgård har afstået og opladt til KM og kronen en søsterlod i øster Kornumgård og gods, som han med hans nådigste tilladelse havde købt og sig til forhandlet af en, ved navn Peder Mørk i Musted, da har hans majestæt solgt og afhændet fra hans nåde og kronen og til Jens Kjærulf i øster Kornum og hans arvinger fornævnte søsterlod i Kornumgård og gods for evindelig ejendom med slig frihed, som hans forældre fornævnte Kornumgård og gods for ham friest har nydt og brugt har, og fuldgøre den forsvarlig kronens skyld, herlighed og rettighed, som kongen og kronen af Kornumgård og gods bør at have, og som hans forældre deraf gjort og givet har, item fremlagde Anders Andersen velb Mogens Juel til Knivholt, Jens Kjærulf, Anders Kjærulf deres efterskrevne brev, i hvilket de bekender, at de efter KM strenge befaling var forsamlet den dag, som var onsdagen efter vor frues hjemsøgning anno 1574 i vester Brønderslev kirke at granske og forfare en uenighed og trætte, som begav sig imellem Jens Kjærulf i Kornum på den ene og hans svogre Anders Tomasen i Kongensgård, Anders Skriver i Hals og Peder Mørk i Musted på den anden side, og indeholder samme brev iblandt andet Jens Kjærulf at have fremlagt for dem en register på Kornums gods, da fandtes det at være 17 pund korn med andre bed efter gammel landgilde, undtagen den lod Anders Skriver var udlagt, som bygget var af al godset, hvilke 17 pund korn lagt i 6 lodder, dernæst fremlagde Anders Andersen efterskrevne breve, dateret 1575, 1597 og 1600, hvori lensmænd takker Jens Kjærulf for hvis kongelig tynge og afgift, som årligt gøres og gives af Kornum og Kornum gods til Åstrup: så og efterdi vi befinder, at samme breve, nu fremlagt er, ikke findes i fornævnte herredstings dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne herredstings dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og da i sin dom at lade inddrage hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, samme sag anlangende.

(195)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for nogen adskillige uendelige domme, han her til landstinget 2/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen vidner og domme, som han til herredsting i Åstrup len på KM vegne, hans mange sager angældende, midlertid han i KM forfald forhindret var, og ikke han den tid var her hjemme i landet, så han kunne have mødt efter opsættelsens lydelse at svare for sig, formenende samme uendelig dom burde magtesløs at være, herhos blev fremlagt efterskrevne vidner anlangende hvorledes Anders Andersen havde forholdt sig imod KM tjenere, imidlertid han var foged til Åstrup: så og efterdi samme vidner ikke på fersk fod, men største parten langsommelig tid, efter gerningen skulle være sket, at være vidnet, og ikke bevises med andre sande kundskaber dem at have hos været eller seet, Anders Andersen slige gaver at have annammet og oppebåret, sammeledes fornævnte vidner om fire træer om vidnet er, ikke benævner eller medfører nogen dag og tid, der Anders Andersen det skulle have bekommet, i lige måde efterdi Anders Andersen fremlægger stokkenævn og vidner, hvorledes han sig skikket og handlet har, hvor iblandt findes og af fornævnte mænd, som siden derimod om fornævnte gaver vidnet har, og Anders Andersen højligen benægter sig ikke slig gaver af fornævnte mænd at have bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom og nøjagtig at være, at de må komme Anders Andersen til hinder eller skade i nogen måde, og fornævnte uendelige herredstings domme, som efter samme vidner udgiven er, ingen magt at have.

(205)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Vogn Kjærulf i vester Brønderslev på den anden side for to uendelige domme, han her til landstinget 2/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende besiddelse på halv øster Kornumgård, som han med samfrænder på KM vegne efter recessen skal have tildømt Bagge Kjærulf at besidde. herhos blev fremlagt efterskrevne brev, lydende Axel Galt til Ryumgård, høvedsmand på Åstrup slot, gør vitterligt 3/3 1608 ved Jerslev herreds ting overværende efterskrevne samfrænder, som er Anders Ousen i Gunderup, Peder Selgensen i sønder Saltum, Anders Kjærulf i Knepholt, Jacob Sørensen i Fogedgården, Bertel Kjærulf i Torpet, Jens Munk i Torpet, Bagge Jensen i øster Halne, Morten Jensen sst, Jens Andersen, borger i Ålborg, Anders Andersen i vester Brønderslev, ridefoged til Åstrup, Anders Mørk i Musted og Hans Mørk i Hammerholt som med mig til mindelighed skulle forene og fordrage Vogn Kjærulf i vester Brønderslev og Bagge Kjærulf i Kornumgård, dem ved dom adskille, hvilken af dem der næst var og burde besiddelsen på Kornumgård efter deres salig bror Morten Kjærulfs død, først berettet Vogn Kjærulf, at hans bror salig Anders Kjærulf børn i Attrup var halvparten af Kornumgård tilfalden efter deres salig farfar Jens Kjærulf, og han var samme hans brorbørns rette født værge, og derhos berettet at han efter hans salig bror Morten Kjærulf var en fuld broderlod i den anden halve gård tilfalden lige så rig og god, som hans bror Bagge Kjærulf i fornævnte gård tilfalden er, og mente efter slig lejlighed, at efterdi han havde fornævnte halve gård under sit værgemål, og han havde en fuld broderlod i den anden halvpart, satte han i rette, om han jo ikke var næst og burde med rette besiddelse på Kornumgård: så og efterdi lensmanden her i Åstrup len, Axel Galt, har samme sentens om fornævnte besiddelse med samfrænder afsagt og beseglet og med hans egen hånd underskrevet, da ved vi os ikke dommere over samme brev og sentens at være, men hvem det på skader, da indstævne sig det for sin tilbørlig dommer, som det sig bør.

(208)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, over en herrestings dom, som Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, udgivet har, og tildømt Anders Andersen at skulle stande til rette for en dreng, ved navn Jens Sallingbo, som han har ville taget, som gik og tjente bønder for dagløn, imod KM brevs lydelse, og har taget ham i sin egen tjeneste: så og efterdi de vidner, efter hvilke samme herredstings dom er udgiven, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte dom at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting forhvervet har over Christen Skriver i Jerslev, herredsskriver i Jerslev herred, at han skal have gjort uret for nogen breve, Anders Andersen da inden tinge skulle have ladet læse, og ikke fuldkommeligen skulle have villet skrive på hvad år, dag eller tid, de skulle være læst for tingsdom: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Andersen beskylder Christen Skriver, at han ikke skulle have fuldkommeligen skrevet på hans brev hvilken dag, de blev læst til tinge, og den sag ikke til herredsting er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(209)

** var skikket Engermand Kamphus, borger i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Jens Skov, der sst, på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget imod ham har forhvervet for et vidne, han har udstedt til Nykøbing byting 31/8 1606 om nogen ord, Jens Skov og Søren Kapellan skulle være imellem falden, og ikke ladet varselsmændene i det indskrive, formenende samme dom ikke endelig, og at den burde ikke længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Skov selv ved hans fuldmægtig har ladet tage og forhverve samme vidne, og ikke bevises det Jens Skov skulle have haft nogen varselsmænd den tid inden tinge varsel at hjemle, kunne vi ikke kende Engermand Kamphus deri nogen uret at have gjort Jens Skov.

(210)

** var skikket velb Tomas Maltesen til Tanderup hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, på den ene og havde stævnet Niels Andersen og Svend Nielsen i vester Brønderslev på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 23/6 sidst forleden vidnet har på hans tjener Søren Smed i Hedegård om nogen tørv, Søren Smed og hans hustru skulle have sammen kastet, og ikke deres vidne skal medføre hvor eller hvad sted, samme tørv skal være gravet på, ej heller skulle findes lovlig varsel for samme vidne at være given: så og efterdi der kives om ejendom, som de på begge sider vedkendes dem, og Tomas Maltesen, som er Søren Smeds husbond, ikke for fornævnte vidne, syn og vedkendelse har fået lovlig varsel, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne, syn og vedkendelse magtesløs at være.

(212)

** var skikket velb fru Margrete Bjørn til Vrå hendes visse bud Henrik Brun, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Poul Baldsersen i Nibe, for han på velb Claus Nielsen til Langdal hans vegne har ladet hendes tjenere Christen Jensen i Lundgård, Christen Poulsen i Stavad, Niels Sørensen sst og Jens Nielsen, som kom af Løgstør, fordele for nogen gæld, som de skulle have været Niels Pedersen, som boede i Ålborg, pligtig, endog Christen Jensen i Lundgård aldrig skal have været Niels Pedersen noget skyldig: da efterdi samme delsbrev to gange tilforn har været hid stævnet, og Christen Jensen, Christen Poulsen, Niels Sørensen og Jens Nielsen da er kvit fundet af samme dele, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og samme dom til tinge er lovlig læst og påskrevet, og efterdi Henrik Brun nu atter på ny har ladet stævne for endelig dom, og ikke Claus Nielsen selv eller nogen på hans vegne med fuldmagt møder med delsbrevet at gå i rette, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Jensen, Christen Poulsen, Niels Sørensen og Jens Nielsen af fornævnte dele kvit at være.

(213)

** var skikket Christen Andersen i Valsted på sin egen og på Niels Christensen og anden Niels Christensen, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet velb Oluf Brockenhuus til Sebberkloster på den anden side, for han har ladet dem fordele, for deres folk ikke har været store nok, som skulle have gjort arbejde for dem til Sebberkloster, endog samme deres folk ikke skulle være bleven hjemvist, og samme delsbrev ikke årligen til tinge at skulle være læst og påskrevet, menende fordi samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi samme delsbrev ikke årligen til tinge findes at være læst og påskrevet, da finder vi efter sådan lejlighed denne delsbrev magtesløs at være.

(214)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Christen Nielsen på Jegind med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter enden opsættelses lydelse at have ladet stævne Jens Nielsen i Redsted med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 13/2 sidst forleden vidnet har, at det var dem alle fuld vitterligt, at Søren Andersen, barnfødt i Ovtrup, og Johanne Mortensdatter i Redsted, at de skulle have lovet og tilsagt præsten i Redsted kirke, de aldrig efter den dag skulle have nogen omgængelse tilsammen, lønlig eller åbenbarlig, hvilke deres vidne, som ikke skal være sket på fersk fod, ej heller ved nogen dag og tid fornævnte forpligt skulle være sket, ej heller med Søren Andersens brev og segl bekræftes, men han hårdelig benægter, menende samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om sådanne ord, som åbenbarlig i forsamling sagt er, det Søren Andersen og Johanne Mortensdatter tog åbenbarlig skriftemål i kirken for hor, der de i kirken til stede var, og efterdi samme vidne med præstens kundskab bestyrkes og bekræftes, og ingen vidne imod fornævnte vidne fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan ikke sanden at være, disligeste efterdi Søren Andersen og Johanne Mortensdatter ikke selv personligen fremkommer dem derimod at erklære eller samme vidner findes at have benægtet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, ej heller ved nogen årsag eller tilfald imod fornævnte herredstings dom, som derefter dømt er, at kunne sige. 

(217)

13/8 1608.

** var skikket Jens Lauridsen i Fladstrand og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred manddød at sværge over Tomas Brus i Østrup for Jens Lauridsen, der sst, han desværre dræbte og ihjel slog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 16/7 dette år, at Svend Lauridsen stod der for tingsdom og gav last og klage på Tomas Brus i Østrup, for han havde uden skyld og brøde dræbt og ihjel slaget hans bror Jens Lauridsen, dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting samme dag, Christen Torbensen og Jens Christensen, tjenende Las Lauridsen i Østrup, at have vidnet, at de den dag otte dage kom ridende af marken, da sagde Jens Lauridsen ad Tomas Brus, hvor slog i mig så, jeg gjorde eder intet, så sagde han, jeg dåner, og han faldt død til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Tomas Brus mord og manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Jens Lauridsen han dræbte og ihjel slog.

(218)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge for rigens æskning, han har over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn til herredsting over hende bekommet har, eftersom fornævnte æsknings vidne og efter herredstings doms lydelse i den sag vidtløftig forklarer: da ved vi efter sådan lejligheder ikke at kunne formene eller forhindre Knud Gyldenstjerne sin æskning men under og steder ham den, så æsket Knud Gyldenstjerne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(221)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, på den anden side for en dom, han 3/5 sidst forleden imellem ham på den ene og velb Knud Rud til Sandholt på den anden side, dømt har og frafunden Knud Gyldenstjerne hvis tiltale, han til Knud Rud til Års herreds ting haft har, imod hans egen forrige udgivne dom, og ham med slig dom sagen opholdt og forhalet til stor vidtløftig pendings tab og skade, sammeledes for han i samme sin dom ikke har ville anseet salig Laurids Munks egen udgivne håndskrift, ridemænds dom og Knud Ruds fuldmagt, hvori han selv Nørlund for sig har vedkendtes, men alene anseet et Knud Ruds skriftlige forsæt, og derover dømt efter slig adelspersoners brev og imod recessen, hvilket han formener ikke hans dom at have været, og samme hans dom derfor bør magtesløs at være: så og efterdi Odense herreds ting ikke skal være Knud Ruds rette værneting, og fornævnte herredsfoged dog har sagen did indstillet, ved vi ikke hans dom at følge, dog afstod Knud Gyldenstjerne med Anders Christensen hvis hans forseelse deri findes at være, og hvem videre påskader da indkalde sig Knud Rud til hans værneting og der gå om hvis ret er.

(223)

** vzr skikket Jens Pedersen i Burholt på den ene og havde stævnet Tomas Mikkelsen i Alstrup på den anden side for sår og skade, han ham i pinsemarked 1607 på hans højre hånd gjort har, så han derover er bleven stumperet, hvilken hans skade og stymperdom, han agter her til landstinget at ville lade vurdere: da efter ord og tale, dem imellem var, da voldgav de samme deres trætte på dannemænd, dem derom imellem at forhandle eller sige, og Jens Pedersen på sin side til betroet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, og Peder Jensen i Røgelhede, og Tomas Mikkelsen på sin side til betroet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, og Christen Bagge i Avnkødt, at de fornævnte mænd skal have fuldmagt dem om samme trætte imellem at forhandle eller sige, og hvis de dem imellem gørende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, og ikke af dem på enten sider at oprippes eller opdrages i nogen måde.

** var skikket velb Eske Bille til Elling på sin egen og Mikkel Ibsen i Attrup på velb Hans Axelsens vegne, Jens Pedersen, foged på Baggesvogn, på velb fru Anne Krabbes vegne og Oluf Tomasen i Gammelgård på velb fru Dorte Krabbes vegne på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden, imellem velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes fuldmægtig Christen Nielsen i Ålborg på den ene og deres tjener Peder Jørgensen på Bangsbo på den anden side, dømt har, og i samme doms sentens iblandt andet har tildømt Peder Jørgensen at skal gøre fru Margrete Rosenkrantz regnskab af den gårds anpart i Bangsbo, som hun af hendes søn Otte Lindenov sig til forhandlet har, uanseet han ingen tjeneste skal have sagt hende eller hendes søn for fornævnte anpart, ej heller noget af dem at have annammet enten til inventarium eller i regnskab, og derfor han med billighed kunne forefindes hende nogen regnskab at være pligtig af Bangsbo: så og efterdi Peder Jørgensen tilbyder at vil gøre arvingerne tilsammen regnskab, når de det vil høre, da bør fornævnte dom ikke at forhindre ham på samme regnskab arvingerne at gøre, og af den dele kvit at være, og arvingerne at beramme en dag, når de tilsammen vil høre samme regnskab, og Eske Bille sagde sig med sine medarvinger at ville lade fru Margrete Rosenkrantz, som er her i byen, det vide, hvilken dag og tid de ville høre samme regnskab.

(225)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden, imellem hende og Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, dømt har om regnskab af halv Bangsbo med sin tilliggelse, som fru Margrete Rosenkrantz formente, Peder Jørgensen hende pligtig at være efter en lovlig og fuldkommen skøde: så og efterdi at der tvistes om ejendomme den tid, herredsfogden dømte, og ikke her nu kives om ejendom, da bør denne dom at være som den udømt var, og hvem videre påskader samme regnskab, da indstævne sig det til herreds ting, og der gå om hvis ret er.

(226)

** var skikket Anders Mikkelsen i Flarup på den ene og havde stævnet Poul Poulsen ved Kapel på den anden side for en klage, han til Revs herreds ting på ham gjort har, anlangende nogen bod og sårmål, han siger hans plovbror Anders Mikkelsen ham skal have gjort, endog Anders Mikkelsen hårdelig benægter sig ikke slig sår og skade at have gjort Poul Poulsen: så og efterdi ikke i synsvidnet bemeldes med hvad våben og værge, samme rebler og sårmål skulle være gjort, og ikke særdeles benævnt hvor mange rebler det var, og hvor mange sår det var, og tvistes om hvad bøder der bør særdeles for samme skade at bødes, og ikke nogen dom til herredsting derom er udganget, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Mikkelsen af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør, og da synsmændene at møde for fogden og forklare, hvor mange rebler det var, og hvor mange sår det var, som de har om hjemlet.

(228)

** var skikket velb Christen Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Christen Hammer, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, for en uendelig dom, han skulle sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe her til landsting og ikke mødt med samme stævning og givet ham sag: da efter flere ord, dem imellem var, afstod Niels Krabbe samme landstings dom, herredstings dom og delsbrev ikke at skal komme Svenning Tomasen til hinder eller skade i nogen måde.

(229)

** var skikket Jens Skov i Nykøbing i Mors på den ene og havde stævnet Knud Pedersen, byfoged der sst, på den anden side for to vidner, han til Nykøbing byting for nogen tid siden har udstedt på Jens Skovs nye hus ved torvet der i Nykøbing, om det er længere og bredere end det afbrændte hus, og ikke Jens Skov for samme vidne har fanget lovlig stævning eller varsel, uanseet recessen formelder, at for alle tingsvidner, som er gods eller ejendom anrørende, skal gives lovlig varsel: så og efterdi fornævnte vidner er Jens Skovs ejendom anlangende, og Knud Pedersen har dem udstedt uden lovlig varsel til Jens Skov, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, og bør derfor igen at give Jens Skov hvis billig kost og tæring, han derfor har anvendt.

(231)

** var skikket Las Vilsen i Hebelstrup hans bror Christen Vinter på den ene og havde stævnet Niels Andersen med flere sandemænd i Nibe birk på den anden side, for de 30/7 skulle have Las Vilsens tjener Jens Sørensen i Nibe vold oversvoren efter hr Anders Gjed hans beskyldning, for han har lukket og låst det hus, Mogens Skriver, borger i Ålborg, har skødet og solgt salig Gunde Gjed, eftersom tingsvidne derom videre formelder, hvilke hus og våning Christen Vinter formener, Las Vilsen at tilhøre efter hans skøde og lovlig adkom at have ham fulgt: så og efterdi nu bevises samme tre binding hus Mogens Mikkelsen at være til vurderet, ikke bevises med Mogens Mikkelsens skødebrev han at have solgt og skødet Gunde Gjed samme tre binding hus, og samme vurdering og skøde stander ved fuld magt, disligeste efterdi det bevises med tingsvidne at være forbudt Jens Sørensen samme tre binding hus at bruge, og Jens Sørensen derimod fornævnte tre binding hus brugt har, og synsmænd derfor har ham vold oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald derfor at kunne fælde eller imod deres ed at sige, imens samme skøde står ved magt. 

(233)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Mikkel Jensen i Hostrup og Niels Andersen i Vodskov, for de skal have dem understået og til Horns herreds ting 14/3 og 12/5 sidst forleden med helgens ed og oprakt finger at skal have vidnet, dem at have været for Havnø port 28/2 næst tilforn, og den samme tid at skulle have stævnet fru Dorte Krabbe til Horns herreds ting for vidner, som Karen Banner agtet der at lade tage, hvilket varsel Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne formener ikke at være sket, thi hun samme dag selv skulle have været hjemme på hendes gård, og ikke da selv eller nogen hendes folk at have seet, hørt eller fornemmet skriftlig eller mundtlig stævning: da efter sådan lejlighed ved vi ikke om fornævnte varselsmænds vidner at dømme, førend det andet fornævnte vidne derimod fremlagt er, og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(235)

** var skikket Henrik Andersen i ---- på den ene og havde stævnet hr Søren Nielsen i Hjardemål på den anden side for 4 daler og 1 tønde byg, som han ungefer ved 4 år siden ham skulle have betalt for en løfte, som hr Søren skal have været i for Henrik Andersen ---- i Nibe i Thisted for 5 daler, og ikke hr Søren ville eller turde sig ---- ved sin ed efter loven at benægte, at han jo samme 4 daler og 1 tønde byg af Henrik Andersen bekommet har, og han derfor var stævnet for sin herredsprovst, som ikke vidste andet end denne verdslige sag burde for verdslig dommer at indkomme, og der at nyde og undgælde hvad verdslig ret medfører: da efter sådan lejlighed indsætter vi samme sag til herredsting at komme, og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(236)

27/8 1608.

** var skikket velb Poul Jacobsen til Ørndrup på hans tjenere Niels Nielsen med flere i Ørndrup deres vegne på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Rønbjerg på den anden side for en klage og et tingsvidne, han for nogen tid siden forleden til Åle birketing over dem klaget og forhvervet har, anlangende at de skulle have afført og gravet tørv af Østerfalds hede og ført til Ørndrup imod velb Mikkel Nielsen til Kyø hans vilje og minde, formenende samme klage og vidne ikke så lovlig at være vidnet og forhvervet, og ikke heller varsel at være lovlig for givet, at det bør ved magt at blive: da for nogen lejlighed sig heri tildrager, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Jens Nielsen, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jens Knudsen så længe af samme vold kvit at være.

(237)

** var skikket velb Tomas Maltesen til Skanderup hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Nielsen i Albækgård for et vidne, han til Vorgårds birketing 20/5 sidst forleden har udstedt, som iblandt andet skal formelde, at Peder Sørensen i Agersted for tingsdom skal have fuldt og fast vedkendtes en ager, liggende i Togårds mark, som Tomas Maltesens tjener Peder Nielsen i Togård og hans far for ham skal have haft i brug, ulast og ukæret i 24 år og mere, og formener at samme ager og ejendom ikke skal ligge i fornævnte birks frihed, ikke heller Tomas Maltesen skal have derfor fanget lovlig varsel, og formener at Oluf Nielsen deri har gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi Peder Sørensen er en bryde og ikke ejer til fornævnte ejendom, og ikke bevises ham at have haft nogen myndighed af hans husbond og den, der ret ejer er til samme ejendom, for vedkendelse at gøre, og efterdi der ikke findes lovlig varsel for den vedkendelse at være givet, og ikke heller dom om ejendom at være gået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse ingen magt at have.

(238)

** var skikket velb Hans Axelsen til Rugård hans visse bud Christen Poulsen i ---- på den ene og havde stævnet velb Niels Krabbe til Torstedlund og hans ridefoged Jens Pedersen, der sst, på den anden side for en uendelig dom, de til sidste landsting skulle have forhvervet over en dele, som hans tjener Christen Poulsen skulle til Hannæs ting have forhvervet på hans og alle hans medarvingers vegne efter en rigtig restantses lydelse, som samme dele skal være efter drevet, sammeledes skulle og findes lovlig dom for samme dele at være gangen: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen kom for herredsfogden i rette, og det endnu ikke er sket, da hvem påskader samme dom, da indstævne sig den til herredsting igen, og der gå om så meget som lov og ret kan findes, men om samme dele blev så om sagt, at efterdi delsbrevet formelder, varselsmænd at have bekendt, at de gav lovlig varsel for fornævnte dele, og ikke de har omtalt, hvor de gav fornævnte mænd lovlig varsel, enten til deres sognekirke, bopæl eller mundtligt, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte mænd af den dele kvit at være. 

(241)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, hans visse bud Peder Bertelsen, der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Brøndum, Sidsel, salig Peder Holmgårds hustru, og hendes medarvinger på den anden side for et stuebrev, som Peder Christensen og Peder Holmgård udgivet har, som formelder dem at skal have lejet Niels Poulsen i Vellum en have og ager på Brøndum mark, som hører og ligger til den halve gård, som Christen Pedersen sst har sted og fæst og iboer, og formener Peder Bertelsen på Mikkel Jespersens vegne, at Peder Christensen og Peder Holmgård, som var bryder, ikke var mægtig til at leje eller låne bort af gårdsens ejendom, de påboer, uden de havde haft det i hospitals minde og med hans tilladelse, formenende fordi samme brev burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev er ejendom anlangende, og bryderne det ---- med hinanden det gjort har, og ikke ejeren til samme gård har det samtykt eller med hans vilje og minde at være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(242)

** var skikket Bartolomeus van Velp, apoteker i Viborg, hans visse bud Anders Jensen sst på den ene og havde stævnet Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, på den anden side, for han gør ham forhindring og afhold på noget vin, han har hos ham liggende i Mariager, af den årsag at det skal være beslagen ved to mænd for nogen gældssag, ulovligen som han formener, efterdi Bartolomeus ikke har udgivet samme brev på samme vin, ej heller skal været delt og lovforvunden, formenende dem deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette for hvis skade, han på samme vin lidt har: og efterdi denne sag ikke til Mariager byting er ordelt, finder vi den did at komme, og der ved dom om samme ophold og arrestering at ordeles, som det sig bør.

10/9 1608.

** var skikket Svenning Tomasen i Amtoft på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Momtoft på den anden side for en uendelig dom, han til sidste landsting forhvervet har, anlangende afgift af en ålegård, som har standen øde i 24 år, som er med 24 mænds vidne at bevise, hvilke uendelige dom Svenning Tomasen formener at skal være med vrang undervisning forhvervet imod den forrige uendelige dom, som Svenning Tomasen for nogen tid siden forhvervet har om samme afgift af fornævnte ålegårdssted, formenende fornævnte dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sker er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi der kives om fornævnte Svenning Tomasen og Peder Gjed er pligtig fornævnte seks daler for samme tønder ål at udgive eller ej, og ikke nogen dom derom er udgået, og de dog for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Svenning Tomasen og Peder Gjed af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør, og Svenning Tomasen og Peder Gjed er pligtig samme pending at udgive eller ej.

(244)

** var skikket velb fru Anne Banner til Høgholt hendes visse bud Peder Jensen Reff i Ganderup på den ene og havde stævnet Anders Andersen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for noget sæd, hendes tjener Niels Poulsen i Vrå skal have sået i kirkens jord til Vrå kirke, og skal have fulgt hendes gård i rolighed over 60 år og mere, han nogen tid siden skal have hendes tjener Niels Poulsen fradømt, uanseet Peder Reff formener samme sæd efter loven skal ikke findes lovligen at være opdømt for midsommer, og skal ikke findes frøgæld at være tilbudt, og genparten til samme dom at være hende forholdt, formenende herredsfogden imod loven og uret dermed at have gjort, og hans dom bør ingen magt at have: så og efterdi samme herredstings dom om fornævnt sæd og afgrøde ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(245)

24/9 1608.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm hans visse bud Hans Vandel, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Morten Madsen i Volstrup på den anden side, for han med var og uskyldeligen dræbte Jens Christensen i Svenstrup, og sandemænd derfor til Ålborg byting har svoret ham åråds vold over, og seks ugers dag er forløben og mere, og ikke han midlertid har rettet for sig eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, menende han derfor bør sin fred at miste og fredløs at blive: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, i sandemænds ed inddraget, Morten Madsen først at have søgt Jens Christensen og ham med en fork påslaget, og ingen bevisning Morten Madsen derimod fremlægger med hvilke han kan undskylde, og efterdi Morten Madsen findes for samme gerning til Ålborg byting at være åråds vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke Morten Madsen har bødet eller settet for sig, ej heller borgen sat, disligeste ikke sandemænds ed her for den rykket, men den endnu stander ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Morten Madsen at fare som andre fredløse mænd.

(246)

** var skikket Mette Pedersdatter i Hjørring og Oluf Danielsen på deres egne og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have ladet stævne Erik Nielsen, tjenende velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Vestervig, for to uendelige domme han her til landstinget skal have forhvervet over en skøde, som salig hr Daniels fuldmægtig på hans vegne lovlig til Hjørring byting skulle have forhvervet på en fattig skrøbelig borger Jens Clemendsens to fjerding jord og en gård i Hjørring, som salig hr Daniel i den forgangne hårde dyre tid med livs føde, klæde, bøsseskytte hold og kongens tynge skulle have betalt og vederlagt, og ikke samme dom skulle være endelig, mente fordi de ikke burde længere magt at have, dernæst havde Erik Nielsen stævnet Mette Pedersdatter og hendes medarvinger, hr Jacob Hansen i Jelstrup, Oluf Danielsen og Jens Gregersen i Hjørring, for de med en skøde og en uendelig dom, som skal være forhvervet efter to uendelige lovbydelse vidner og en uendelig kontrakt, som skal være magtesløs dømt her til landstinget, tilholder dem Jens Clemendsens gods og arv, som Maren Jespersdatter i Rakkeby skal være arveligen tilfalden, formenende samme skøde og uendelige dom bør magtesløs at være og ikke komme Maren Jespersdatter på hendes arv til hinder eller skade. dernæst fremlagde Oluf Danielsen efterskrevne skøde af Hjørring byting 7/2 1604, dernæst byfogdens efterskrevne dom af Hjørring byting 9/2 dette år: så og efterdi fornævnte skøde efter fornævnte kontrakt, som er undersagt, findes at være funderet og gjort, da bør samme skøde ingen magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke lyder længere, end midlertid samme skøde stod ved magt, og den nu findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme byfogdens dom magtesløs.

(250)

** var skikket Jens Clemendsen i Rødbro på den ene og havde stævnet (blank) så mødte Laurids Jensen og berettet, at han skulle være forligt med Margrete Clemendsdatters husbond Niels Sørensen for nogen sår og skade, han skulle have gjort hende: så og efterdi loven formelder, at tingsvidne så stærk at være, at der ej må lov imod gives, og efterdi Margrete Clemendsdatters egen husbond og værge har gjort samme forening og kontrakt med Niels Lauridsen for ting og dom og tingsvidne straks efter taget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakts vidne at sige eller magtesløs dømme. (sag overstreget)

(251)

** var skikket hr Anders Gjed i Kirketerp på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Nibe på den anden side for en hat, hans søn Gunde Andersen Gjed skulle have været berøvet og frataget den tid, han desværre skal være dræbt og ihjel slagen uden for hans egen hus og dør i Nibe, og samme hat siden skal være bleven befunden hos Jens Sørensen i hans hus og havende værge, som han endnu hos sig skal have, og efterdi han for Gunde Gjeds død og bane er åråd oversvoret, formente han Jens Sørensen til samme hat ikke så redeligen at være kommen, og han fordi burde KM så og ham
for sådan ulovlig og uhjemlet koste at stande til rette og derfor straffes som vedbør: så og efterdi samme to domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om Jens Sørensen har berøvet eller borttaget Gunde Gjeds hat eller ej, og om han har ---- samme koste, finder vi samme sag til Nibe byting at komme, og herredsfogden der sst, når det for ham lovlig indstævnes, dem ved dom derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(252)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Nørgård i Tolstrup på den anden side, for han nogen kort tid siden har budt en af hans folk, ved navn Hans Nielsen, til hans hus og gård, og der han ville gå af gården igen og en anden steds heden til hans vogn, da er Niels Pedersens bror, ved navn Christen Pedersen, i Stavnstrup kommen løbende efter ham med en dragen værge, og han derfor måtte forårsages at værge sit liv, og da har de på både sider bekommet skade, der de er så bleven adskilt, skulle Niels Pedersen være kommen løbende med en hel hob folk og da overfaldet Hans Nielsen med spyd og forke og fulgt ham tilbage i samme stue, og Niels Pedersen da ham med fængsel og jern, som formenes, skal have tvungen Hans Nielsen, så han måtte give hans bror en summa pending, disligeste med strengt brev, så han inden martini skulle komme og stille ham tilfreds: så og efterdi samme håndskrift befindes at være Hans Nielsens egen håndskrift, og ikke bevises ham at have været stokket eller fængslet og til trængt og nødt den at udgive, og ikke Hans Nielsen er selv til stede samme håndskrift at benøje, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme håndskrift at sige eller magtesløs dømme.

(254)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, lensmand på Åstrup, hans visse bud Christen Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 8/9 sidst forleden dømt har, anlangende øster Kornum og øster Kornum gods, i vester Brønderslev sogn og by liggende, og fornævnte herredsfoged at have senteret og dømt, at han ikke vidste at tildømme rette arvinger til øster Kornumgård og øster Kornum gods, som er Anne Andersdatter i Kærsgård, Anders Andersen i vester Brønderslev, Vogn Kjærulf sst på sin egen og på sine brorbørns vegne, Bagge Kjærulf i Kornum og Dorte Jensdatter i Ålborg, videre afgift årligen af fornævnte gård og gods at udgive og yde til KM og kronen, end efter deres adkom, kongelige breve, ridemænds breve, kvittantser med al andre deres breve pålyder og indeholder, som er årligen ud af ---- samme fornævnte gård og gods en halv tønde smør og 12 mark for 12 heste gæsteri og 12 skilling leding pending og fire ægter, de to om vinteren og de to om sommeren, hvilken dom Christen Nielsen på Axel Galts vegne formener burde magtesløs at blive og ikke at komme ham til hinder eller skade på KM vegne i nogen måde, disligeste havde stævnet alle fornævnte rette arvinger til samme fornævnte gård og gods, hvilken stævning findes udenpå skrevet således, er denne stævning læst for Dorte Jensdatters bopæl i Ålborg 15/9 og i Kærsgård læst samme fornævnte dag for Anne Andersdatter, og i øster Kornum er den læst for Vogn Kjærulf og Bagge Kjærulf i deres påhørelse, den samme fornævnte dag er læst for Anders Andersen bopæl i vester Brønderslev, overværende Oluf Sørensen og Anders Ludvigsen, i fornævnte by boende, og først fremlagde et KM efterskrevne brev, Axel Galt tilskrevet, lydende Christian den fjerde med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konning, vide eftersom vi er kommen i forfaring, hvorledes en ved navn Peder Hansen Kjærulf for nogen tid forleden ved døden afgangen, som der i det len skal have boet, skal have haft underskellige selvejer bøndergårde, ham tilhørige, hvilke han har tilholdt sig så fri og frelse, som ellers adelen her i landet har deres gods, og aldeles ingen rettighed eller herlighed gjort og givet deraf til os og kronen, som af selvejer gods ellers over al landet gives, hans efterladende arvinger og så i lige måde samme rettighed og herlighed efter hans død skal have sig tilegnet og endnu tilholder, eftersom de samme gods har skiftet sig imellem, og alene af den gård, Peder Hansen Kjærulf har selv boet på, såsom han for dem gjort har, givet den sædvanlige rettighed, som af selvejer gods gives og ydes, beder vi dig og ville, at du grangiveligen lodder hvor meget af fornævnte arvingers selvejer gods, der findes i fornævnte len, som ikke herligheden indtil dis er indført i vores jordebog, og fornævnte arvinger og deres far for dem med hans medarvinger sig for frit gods har tilholdt, og du siden ved lov og ret udfordrer den sag til tinget med fornævnte arvinger, tagende dem for dig, om fornævnte gods ikke formedelst sådan utilberettiget, som det lader sig anse, rettigheds tilhold bør at være forfalden til os og kronen, eller om der ikke jo bør at gå af fornævnte gods den samme rettighed til os og kronen, som af andet selvejer gods, givet på vort slot København 25/6 1608 Christian, dernæst at have i rette lagt Axel Galts efterskrevne beretning lydende, det er min beretning i dag, som er 9/9, til Jerslev herreds ting imod Anne Andersdatter med hendes lovværge, Anders Andersen i vester Brønderslev, Vogn Kjærulf i vester Brønderslev på hans egen og hans brorbørns vegne, Bagge Kjærulf i øster Kornum og Dorte Jensdatter i Ålborg med hendes lovværge, at efterdi som jeg for nogen tid forleden har fanget KM befaling, at jeg skulle være til fortænkt at lade Peder Hansen Kjærulf, som i fordum tid har været bosiddende i øster Kornum, hans efterladende arvinger stævne til tinget med hvis friheds breve, de have kunne dem først øster Kornumgård og der foruden noget adskillig andre selvejer bøndergårde, dem tilhørige, at tilholde så frit som adelen deres gods her i riget, og ikke at skulle give eller udrette til KM eller kronen nogen årlig redsel eller afgift, som ellers plejer at gå og gives af andet selvejergods her i riget, undtaget af øster Kornumgård, som han selv skulle have påboet, og jeg siden skulle tage dom, om samme gods ikke skulle være forbrudt til KM og kronen, er jeg derfor på KM vegne af Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged til Jerslev herreds ting, dom begærende, datum Åstrup 1608 Axel Galt. da indeholder samme dom der at være mødt Jens Andersen i Ålborg på hans mor Anne Andersdatter i Kærsgård hendes vegne, Anders Andersen i vester Brønderslev på sin egne vegne, Vogn Kjærulf på sin og sine brorbørns vegne, Anders Kjærulf og Anne Andersdatter, som han er værge for, disligeste på hans søster Dorte Jensdatter i Ålborg deres vegne, Bagge Kjærulf i øster Kornum på sin egne vegne, og har budt dem imod Anders Ousen på Axel Galts vegne i al rette, og først for fogden fremlagt kong Christian den tredjes efterskrevne åbne pergaments brev, givet i Ribe torsdag næst efter hellig tre kongers dag 1543, som medfører Peder Hansen i Kornum at have ladet handle med hans nåde om hans og hans arvingers bondegods, som er øster Kornum, han selv iboer, og 3 gårde i Brønderslev by, den ene Jens Tygesen iboede, den anden Iver Madsen og Baldser iboede og den tredje Tøger Christensen iboede, liggende i vester Brønderslev sogn, Peder Hansen hans arvinger og deres arvinger at skulle have, nyde, bruge og beholde fornævnte bondegods med deres rette tilliggelse så fri og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves, førend da sidst forleden fejde her i riget begyndtes, dernæst at have fremlagt Niels Høg til Eskær ridder hans efterskrevne brev, dateret på Åstrup 1519, lydende at han har undt Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev al deres bondegods, som de har i vester Brønderslev sogn, for slig skat og tyngsel, som de dertil ---- havde, som er 1/2 tønde smør, 12 heste én nat eller 6 i 2 nætter og 10 grot til leding, 2 lange ægter om sommeren og 2 om vinteren og kvit for ranstov og sandemænds tov, item at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting torsdagen næst efter sankt hans dag midsommer 1542, 8 mand vidnet har, Peder Hansen den dag for tingsdom at have ladet læse kong Christian den anden hans efterskrevne åbne brev, lydende ord fra andet som efterfølger, vi Christian med Guds nåde Danmarks, Norges Venders og Goters konning etc gør vitterligt, at vi har undt og tilladt, Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev med begge deres hustruer, som de nu har, Kirsten og Maren må og skulle i alle deres livstid have, nyde, bruge og beholde deres fædrene bondegods, som de har beliggende i vester Brønderslev sogn, dog med sådan skel at de deraf årlig skal give og fornøje til vor slot Ålborg 1/2 tønde smør, og skulle de holde os om året en nat 12 heste eller 6 heste i 2 nætter, og de tilmed give til leding 10 grot, skulle de og sammeledes gøre 4 lange ægter, 2 om sommeren og 2 om vinteren, og skulle de være fri for al rans tov og sandemænds tov, givet på vort slot København søndagen lætare 1521, derhos at have fremlagt kong Frederik den andens efterskrevne brev, givet på Koldinghus 14/5 1580, som medfører at efterdi velb Peder Munk til Estvadgård har afstået og opladt til KM og kronen en søsterlod i øster Kornumgård og gods, som han med hans nådes tilladelse havde købt og sig til forhandlet af en, ved navn Peder Mørk i Musted, da har hans majestæt solgt og afhændet fra hans nåde og kronen og til Jens Kjærulf i øster Kornum og hans arvinger fornævnte søsterlod i Kornumgård og gods for evindelig ejendom med slig frihed, som hans forældre fornævnte Kornumgård og gods for ham friest har nydt og brugt har, og fuldgøre den forsvarlig kronens skyld, herlighed og rettighed, som kongen og kronen af Kornumgård og gods bør at have, og som hans forældre deraf gjort og givet har, item og for fogden at være fremlagt velb Mogens Juel til Knivholt, Jens Tomasen til Hjermeslevgård, tiltagen i Jørgen Høgs sted, Tomas Svendsen, Jens Clausen i Baldser Maltesens sted, Jens Kjærulf, Anders Kjærulf i Peder Kjærulfs sted, Jens Christensen og Søren Skriver i Holtet deres efterskrevne brev, i hvilket de bekender, at de efter KM strenge befaling var forsamlet den dag, som var onsdagen efter vor frues hjemsøgning, anno 1574 i vester Brønderslev kirke at granske og forfare en uenighed og trætte, som begav sig imellem Jens Kjærulf i Kornum på den ene og hans svogre Anders Tomasen i Kongensgård, Anders Skriver i Hals og Peder Mørk i Musted på den anden side, og indeholder samme brev iblandt andet Jens Kjærulf at have fremlagt for dem en register på Kornums gods, da fandtes det at være 17 pund korn med andre bede efter gammel landgilde, undtagen den lod Anders Skriver var udlagt, som bygget var af al godset, hvilke 17 pund korn lagt i 6 lodder, dernæst fremlagde Anders Andersen efterskrevne breve, dateret 1575, 1597 og 1600, hvori lensmænd takker Jens Kjærulf for hvis kongelig tynge og afgift, som årligt gøres og gives af Kornum og Kornum gods til Åstrup: så og efterdi herredsfogden efter fornævnte arvingers arvs indhold ikke har vidst anderledes i samme sag at dømme, end fornævnte rette arvinger til Kornumgård og gods, i vester Brønderslev sogn og by liggende, jo bør samme deres bøndergods herefter angerløs at nyde og beholde for fornævnte årlig tynge og afgift, som er 1/2 tønde smør, 12 mark er for 12 heste gæsteri, 12 skilling leding penning og fire ægter, de to om sommeren og de to om vinteren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige ej heller magtesløs dømme, imens fornævnte arvingers breve, de fremlagt har, stander ved magt.

(259)

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på hans søster velb fru Anne Kås til Torupgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne velb Børge Trolle til Trolholm, hr Jens Nielsen i Hersum, Christen Joensen i Ørris, Erik Madsen i Hersum og deres medbrødre for en videbog, de nogen tid siden gjort har, formenende samme videbog ikke så lovlig og noksom gjort at være, at den burde ved magt at blive, efterdi den skal findes af Børge Trolle samtykt og ikke forseglet: så og efterdi i samme videbrev formeldes, ingen at må drive eller drive lade med øg eller fæ i Hersumgårds endels mark, og ikke det indeholder at de ikke heller skulle noget drive med kvæg og fæmon i Ørris endels mark, og efterdi det ikke synes at være Børge Trolles eget signet, som for samme brev skal være trykt, og nogen af de andre segl er forarget, disligeste sammesteds indført nogen ord i ---- og over linierne, og ikke fru Anne Kås vil være samme vedtægt bestendig, som hendes tjenere skal have gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vide og vedtægt magtesløs at være.

(261)

** var skikket Poul Knudsen i Havgård på den ene og havde stævnet Knud Axelsen i Grønderup og Søren Axelsen i Holmgård på den anden side for et vidne, de 1/9 sidst forleden til Horns herreds ting med deres egen far Axel Pedersen i Holmgård vidnet har, anlangende dem at skulle have seet og nærværende hos været, der Poul Knudsen skulle have taget noget lyng af Axel Pedersens jord den anden lørdag efter sankt bartolomei dag 1607, og ikke de har navngivet hvor samme jord skulle ligge, og ikke samme vidne på fersk fod skal være vidnet: så og efterdi fornævnte vidne findes nyligen at være vidnet om den gerning, som i forgangen år skulle være sket, og ikke den tid på fersk fod at være udgået, og det findes at være efter Axel Pedersens egne børn, som samme vidne med ham vidnet har, og de i så måde findes vildig, i lige måde efterdi fornævnte synsvidne nu i dette år er hjemlet om den gerning, som i forgangen år skulle være gjort, og ikke på fersk fod hjemlet, da finder vi efter samme vidne så og fornævnte synsvidne magtesløs at være.

(262)

** var skikket mester Niels Lauridsen Arctander, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Sparkær, Poul Jepsen i Mønsted med flere for et vidne, de til Fjends herreds ting nogen tid siden med Anders Mortensen i lille Tårup vidnet har, anlangende nogen holme, som skulle ligge i den sø imellem Bredsgård og lille Tårup, at de skulle have været bjerget til Tårup i nogle år, endog Mogens Jensen på mester Nielses formener, samme holme og enge skulle ligge i Lyng herred over midtstrøms, og med rette at høre og ligge til de gårde i Finderup, som Hans Kræmmer iboer, og ikke da for samme vidner at have fanget nogen varsel: så og efterdi samme vidne ikke om ejendom men aleneste om bygninger at være vidnet, og nogen af fornævnte vidnesbyrd findes at være vildige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi Anders Mortensens vedkendelse ikke fremlægges, da bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(263)

** var skikket velb Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Oluf i Lundgård, Niels Madsen i Vrå og deres medbrødre nævninger i Børglum herred på den anden side, for de svor Anders Andersen i Skerne kvit for kirkefred af den årsag Anders Jepsen i Skerne stod inden tinge og tilbød at ville rette og udlægge for Anders Andersen for samme kirkefred, menende dem deri uret at have gjort, efterdi for dem blev vidner læst, at han ham uden Torslev kirkedør slaget har: så og efterdi Anders Andersens far Anders Ibsen har udlagt hans bøder og faldsmål for fornævnte kirkefreds bøder, så han ikke ville lide nogen lovmål men lade rette for sig og bøderne til tinge udlagde, og ikke dem til sig igen annammet, og fornævnte nævninger derfor har ham for kirkefred kvit svoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(265)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på den ene og havde stævnet Anders Madsen Tømmermand på den anden side, for han nogen tid forleden i forgangne år 1607 havde fortinget en lade for ham at hugge på Kølskegård og den ene uderside deraf at have hugget og fuld færdig gjort og derefter for dagenes kortheds skyld begæret af Stygge Høg, at han måtte forloves at drage til mester Tomas i Hammer og der et hus for ham at ophugge, lovet og tilsagde at han på foråret kom igen og samme hans fortinget arbejde at fuldgøre, så det skulle være Stygge Høg uden skade, og han derom tit og ofte er advaret og påmindet samme hans løfte at efterkomme. så mødte Anders Madsen og skød sig til hans værneting Hundslund birketing: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til Hundslund birketing at komme og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(266)

** var skikket velb Johan Rud til Møgelkær, befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen i Torup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 2/9 1605 dømt og afsagt har, imellem ham på den ene og velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på sin egen og sin søster velb jomfru Jytte Gyldenstjernes vegne, som han er værge for, på den anden side, anlangende en arvelod i jordegods og løsøre, Johan Rud af samfrænder er tildømt at indtale, som er af det gods, hans salig mor fru Mette Rud på lod tilfaldt efter afgangne fru Sidsel Okse, og med samme sin dom heden fundet sagen for sin tilbørlig dommer: så og efterdi Johan Rud fremlægger gode mænds dom, at han er tildømt på sin søsterbørns vegne at indtale hvis arvelod, som dem med rette var tilfalden, imidlertid han var deres værge, og samme kontrakt ikke nu i sig selv her fremlægges, og Knud Gyldenstjerne i lige måder fremlægger adskillige lodder, disligeste skiftebrev på alt hvis gods og ejendom, som hans salig mor fru Mette Rud efter hendes salig morsøster fru Sidsel Okse har bekommet og annammet, som Johan Rud selv samt hans søskende skal have med været hende til at skrive, og de samtligen har forseglet og underskreven, disligeste efterdi Johan Rud har overværet da skifte ---- imellem Knud Gyldenstjerne og hans søskende om deres arvegods efter deres mor fru Mette Rud, og han da samme lodder og skifte også har forseglet og underskreven, og godset dem siden efter samme lodder har efterfulgt, og herredsfogden fordi ikke vidste sig at være dommer i samme sag om noget gods udlæg og derfor indsat den for sin tilbørlig dommer, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(270)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Anne Christensdatter i Rødding og hendes lovværge på den anden side for en dom, hun her til landstinget 19/3 1607 forhvervet har, og deri påskudt en testamente, som skulle lyde iblandt andet om 50 daler, som Jens Bjørnsen formener ulovligen af velb Mogens Gyldenstjerne skulle have oppebåret efter et håndskrift, som Mogens Gyldenstjernes frue skulle have givet Wernicke Perlestikker på samme 50 daler, formener samme dom ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være. så mødte hr Peder Jensen, præst i Rødding, og berettet, at hans hustru Anne Christensdatter tjente Wernicke Perlestikker i 7 år, og hun for hendes lange tjeneste foræret hende 50 daler: dernæst for vores bøns skyld afstod Jens Bjørnsen al samme trætte, som han kunne have til Anne Christensdatter for hvis, hun har bekommet af Wernicke Perlestikker, så hun skal det angerløs nyde og beholde, og samme trætte derom aldeles nedlagt at være og ikke komme hende til forhindring i nogen måder.

(271)

** var skikket Jacob Jensen i Blåbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Rakkeby med flere for en vidne, de har vidnet 2/5, at Jacob Jensens tjenestedreng, Christen Sørensen, tog deres kirkens tiende, som var 5 tønder byg med den ubrændte skæppe, som de havde på tinget fornævnte dag, og somme af fornævnte vidnesbyrd skulle have med været, som han mener, og bortrøvet hans rette brændte skæppe fra hans dreng i dølgsmål den tid, han havde målt fornævnte korn i Rakkeby kirke, og samme af fornævnte folk skal være Jacob Jensens avindsmænds og uvenner, mener derfor samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne, nu hid stævnet er, med andre vidnesbyrd bestyrkes og bekræftes, og Jacob Jensen ingen vidnesbyrd derimod fremlægger, med hvilke han dem ---- og tilbage drive kan ikke sanddru at være, ved vi ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged har dømt efter samme vidner, imens de stod ved magt, og de nu findes ved magt at være fundet, ved vi ikke imod fornævnte herredsfogeds dom at sige eller herredsfogden derfor at fælde.

(276)

** var skikket mester Niels Lauridsen, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på en ene og havde stævnet Peder Olufsen i Sparkær med mange flere på den anden side for vidner, de vidnet har, anlangende et garn sat under vejbro over åen til ---- at skulle ligge til Tårup og dertil skulle være brugt i nogen år, hvilke deres vidne Mogens Jensen på mester Nielses vegne formener at skal være nogen sankevidner og vildige, og en part skulle findes at være Anders Mortensen og hans hustrus nære slægt, og ikke de heller udtrykkeligen skal have vidnet, hvem samme grund og fiskeri tilhører med rette, tilmed formener dem at have vidnet imod adkom og lovhævd, menende derfor samme vidner bør magtesløs at være: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til snaplandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(277)

** var skikket Søren Pedersen i Nibe på hans bror Niels Pedersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen, birkefoged i Nibe, Mads Knudsen sst, Poul Skriver i Nibe med mange flere for et vidne, de til Nibe byting på fornævnte hans bror i adskillige tider vidnet har, anlangende den trætte han med salig Gunde Gjed skulle have i været, menende samme vidner ikke så rigtig fuldkommeligen noksom eller nøjagtig at være, at de burde at komme hans bror på sin fredløs mål til nogen forhindring men magtesløs at være, så mødte Anders Gjed og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nibe birketing 25/6 dette år, Niels Pedersen, birkefoged i Nibe, at have vidnet, at 14/6 sidst forleden kom Gunde Andersen Gjed i hans hus og klaget sig hårdelig, at ung Niels Pedersen i Nibe og hans kone havde slaget ham, så han aldrig kunne forvinde det, tilmed klaget han sig at være slaget, så han havde ondt af samme slag i hans hals, Mads Knudsen i Nibe at have vidnet, at onsdag og torsdag næst efter, at Gunde Andersen Gjed blev slagen, opspyttede Gunde Gjed en bækken fuld af blod efter en anden, og klagede han på Niels Pedersen og hans hustru derfor: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(286)

8/10 1608.

** var skikket Christen Pedersen, som nu i år tjente Christen Skaridsen i Nørhå hovgård på den ene side og havde stævnet Christen Pedersen i Nørhå på den anden side for et vidne, han til Nørhå birketing 14/9 sidst forleden vidnet har, om nogen ord og tale, han mere end år og dag siden skulle have haft til ham ved havet under et skib om Maren Pedersdatter og Maren Bodsdatter, anlangende deres gode rygte og navn, hvilke deres vidne han ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter sig aldrig at have sagt i nogen måde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har nu nyligen vidnet om de ord er, som Christen Pedersen skulle have haft lang tid siden om fornævnte pige, og ikke på fersk fod derom har båret kundskab, og ikke heller Christen Pedersen sådanne ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han vil være dem bestendig eller fra sig med sit brev og segl bebrevet, men dem til birketing med stor ynk og formaning at have benægtet, og endnu i dag dem højligen benægter og undskylder at forklare fornævnte pige, at han ikke ved andet med hende end som en ærlig pige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen personer til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(288)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen med mange flere i Årup og Vesløs for et vidne, de til Hannæs ting 19/3 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen brugelighed i Amtoft mark, som de mænd, der nu boer i Amtoft, i deres tid skal have haft, endog fornævnte folk og mænd ikke enhver i særlighed for sig selv har vidnet, men i almindelighed og tilsammen skal have vidnet, ikke heller skal have benævnt, hvor samme endels mark fra Amtoft skal være beliggende: så og efterdi KM befaling findes til ridemænd at være udgået dem samme markskel at forfare, og indeholder samme brev begge parterne at skulle møde for ridemænd, når de dem tilsigende vorder, og at skulle tage med dem hvis breve og beviser, de hos hverandre kan have, da ved vi os ikke om samme vidne at dømme, førend gode mænd efter samme kongelige befaling har været på åstederne, som hegnet står.

(290)

** var skikket Laurids Tord, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, borger sst, på den anden side for et udviselses vidne han 20/6 sidst forleden til Viborg byting forhvervet har, hvilken udviselse han formener ikke at være taget og forhvervet så lovlig efter loven, som det sig burde: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den femte mand af fornævnte otte mænd tinghørere at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede fornævnte vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme udviselses vidne magtesløs at være.

(291)

** var skikket Envold Kruse til Vingegård, KM befalingsmand på Asmildkloster, på sin egen og velb Hermand Kås til Skovsgård hans vegne på den ene og havde stævnet Morten Hvas, borgmester i Viborg, Christen Simonsen, Jacob Skriver rådmænd med deres medfølgere, borgere i Gråbrødre sst, på den anden side, som skal have gjort et brev og forpligtet sig til hverandre, at de ikke skulle kalde nogen sognepræst til fornævnte kirke af dem, som er i Viborg, men skulle kalde og samtykke en udenbys mand, formenende samme brev ikke så nøjagtig at være, efterdi den af den ældste borgmester, rådmænd eller menige sognemænd ikke bevilget eller samtykt er: da efter sådan lejlighed, at efterdi Morten Hvas, Christen Simonsen og Jacob Knudsen findes med fornævnte brev stævnet og kaldt at være, og de ikke eller deres fuldmægtig nu vil det her fremlægge, da dersom de har sådan fornævnte brev, da bør det ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige kommer her med samme brev og vil være i rette.

(292)

5/11 1608.

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, og havde stævnet efterskrevne personer, som er Christen Pedersen i sønder Vrå, Anders Lauridsen i nør Vrå, Jens Sørensen i Gunderup og deres medbrødre ransnævninger i Børglum herred på den anden side, for de har svoret en hans tjener, ved navn Søren Jensen, i Koldmade ran over for to øksne, han skulle have taget på Fladholt mark efter et vidnes lydelse, og ikke de ville anse et vidne, han samme dag for dem lod læse, hvormed han har bevist, samme hans tjener deri uskyldig at være: så og efterdi det vidne, fornævnte nævninger deres ed efter svoret har, findes nu at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed magtesløs og at være som den usvoren var.

(293)

** var skikket Las Vilsen i Hebelstrup hans visse bud Christen Vinter sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mogens Mikkelsen, rådmand i Ålborg, for en vurdering han for nogen år siden forhvervet har til Nibe birketing i 3 binding hus, som Mads Eriksen Skrædder tilhører, hvilke 3 binding hus, som Jens Sørensen iboer, som Christen Vinter på Las Vilsens vegne formente at være Las Vilsens rette hus og gård, og ham at skulle have fulgt efter sin købe og skødebrev og adkom: så og efterdi ikke bevises Mads Eriksen at have solgt og afhændet samme tre binding hus, førend de er Mogens Skriver tilvurderet, da ved vi ikke imod samme vurdering ej heller fornævnte Mogens Skrivers skøde, han på Gunde Gjed på bemeldte 3 binding hus gjort og givet har, at sige eller magtesløs dømme.

(296)

** var skikket Peder Roed i Klim og Niels Nielsen sst på deres egne og deres medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Mogens Mikkelsen Skriver, borger i Ålborg, på den anden side for to uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, anlangende noget gods, som han skulle have fået Poul Nielsen, Peder Roeds bror, og de formente dem intet at have bekommet af samme gods, hvilke to domme de formente ikke at lyde endelig, menende fordi de burde magtesløs at være og ikke komme dem til hinder eller skade: så og efterdi nu bevises med fornævnte seddel, Peder Roed at have oppebåret af Poul Nielsens gods, siden han arv og gæld afstået har, da finder vi efter sådan lejlighed samme afsigelse vidner ingen magt at have, mens fornævnte seddel stander ved magt og urykket.

(299)

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Jep Olufsen i Skibtved og Peder Nielsen i Fladholt på den anden side for et vidne, de til Sæbygård birketing vidnet har, indeholdende en hans tjener, ved navn Søren Jensen, skulle have taget to øksne fra Staffen Andersen i Fladholt, formener samme deres vidne uret at være, som han med vidne imod deres vidne skal have bevist: efterdi fornævnte vidnesbyrd og Staffen Andersen findes tilforn to gange hid til landsting at have været stævnet og kaldt for samme sag, og de ikke da er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgangen, samme vidner at være magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden på skrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv formelder, og fornævnte vidnesbyrd og Staffen Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Niels Lauridsen på hans husbonds vegne derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(300)

** var skikket Niels Lauridsen i Ungstrup hans visse bud Poul Lauridsen i Røjkær på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Helligkilde med flere og deres medbrødre, salig Jens Pedersen i Helligkilde hans slægt og køn, på den anden side for en forpligt de 1/10 sidst forleden på Revs herreds ting i rette båret har om en summa pending og korn, han til nogen visse tid og terminer udlovet har, endog de selv og deres egen slægt og køn skal have samme pending, korn og forpligt forbrudt, idet de imod loven, siden årfejde er gangen og gjort, har Niels Lauridsen såret, slagen og ilde medfaren, så han næppelig undkom med livet, og de ud af slig årfejde skal være fornævnte bod pending og korn fradømt, og Niels Lauridsen at skulle være forbudt af lensmands fuldmægtig samme bod pending at afhænde eller fra sig levere, førend der var ganget dom i sagen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(301)

19/11 1608.

** var skikket Jens Christoffersen i Vejerslevgård på den ene og havde stævnet Mads Nielsen Kræmmer i Nykøbing på den anden side for to delsbreve, han over ham til Nykøbing byting forhvervet har, anlangende nogen ord dem skulle være imellem falden, endog Jens Christoffersen formente, samme ord ikke at skulle være nogens ære eller lempe angældende: så og efterdi Jens Christoffersen og Mads Nielsen begge for ting og dom har indgivet deres sag på fornævnte dannemænd at skulle dem imellem sige som forskrevet står, og tingsvidne efter deres ord straks gangen er, som er så stærk efter loven, at der må ej lov imod gives, og ikke de dem til endelighed efter samme voldgifts vidne har imellem sagt, ved vi os ikke deri at dømme, men finder samme sag til for benævnte tilbetroede dannemænd at komme, og dem at sige dem imellem, eftersom sagen på dem er indgivet, og de til betroet er.

(303)

** var skikket Christen Lauridsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til fornævnte ting 5/9 sidst forleden dømt har, formeldende at han har dømt ham til rede og regnskab med velb Iver Kås til Ørndrup om nogen gæld, Iver Kås skal have været afgangne Anders Rasmussen i Varde pligtig, endog at det noksom skulle være bevist for ham med Iver Kåses egne breve og register, at han har bekommet gods og varer af Anders Rasmussen: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(304)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Niels Olufsen i Hovgård og Jens Tomasen i Vennebjerg på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting vidnet har 8/8 sidst forleden, bemeldende at de skulle have fundet Kirsten Pedersdatter, Peder Tysks datter, i Sønderlev liggende i klitten hos en dreng og brugte et ugudeligt levned, hvilket skulle være sket et år siden ved påsketide: så og efterdi samme vidne ikke medfører den drengs navn, som skulle have ligget hos Kirsten Pedersdatter, og efterdi Kirsten Pedersdatter ikke for samme vidne har fået varsel, og tilmed findes fornævnte vidne ikke på fersk fod at være vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(305)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Sønderlev med sine medbrødre 8 mænd med menige mænd i Skallerup sogn på den anden side for et sognevidne, de i Skallerup kirke skulle have vidnet sankt hans dag 1608, at Peder Tysks børn og synderlig nogen af døtrene skulle have haft et ondt rygte på sig for løsagtighed og andre laster, og ikke de har vidnet eller navngiven hvad laster, fornævnte børn skulle have haft, og ikke heller hvilke af Peder Tysks døtre, der skulle have haft ondt rygte på sig for løsagtighed: så og efterdi der findes ingen varsel for fornævnte sognevidne at være givet, og ikke heller samme vidne navngiver hvilke af Peder Tysks børn, der skulle være berygtet for løsagtighed, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(306)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Hans Jensen i Sørup og Mads Jensen i Sønderlev på den anden side for et brev, de 17/5 sidst forleden skulle have udgivet, at de på hr Hans Jensen i Skallerup præstegårds vegne skulle have været i Knolde og tilspurgte Laurids Nielsen i Knolde og hans pige Gertrud Pedersdatter, hvorledes Kirsten, Peder Tysks datter, forgangen juledage havde skikket sig i hans hus, og han skulle have svaret, at Peder Tysks datter skulle have kommet til ham på tredje juledag, og samme dag skulle der have været nogen unge karle til hans, af hvilke en part skulle have ligget der om natten, og en af Peder Tysks døtre, ved navn Else, skulle have ganget hjem om natten, men en anden, ved navn Kirsten, skulle have blevet der liggende om natten, og siden skulle have fundet Kirsten i seng hos en ung dreng, hvilket brev ikke til tinge skulle være vidnet: så og efterdi samme brev efter sagden er udgivet og ikke til tinge er vidnet, og lovlig varsel for give, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(307)

** var skikket Niels Griis i Torup hans visse bud Palle Nielsen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Klim på den anden side, for han til Hannæs ting 14/5 sidst forleden skulle have ladet Niels Griis fordele for 10 daler, han skulle have været hans salig far pligtig, og at Niels Griis at være fordelt efter sin forpligt, han Christen Pedersen på samme gæld til tinge skulle have gjort, endog Christen Pedersen, der han samme forpligt og dele forhvervet har, selv skal have været delt og lovforvunden, menende fordi samme forpligt og dele ikke så lovlig at være drevet, at de bør nogen magt at have: så og efterdi nu bevises med delsbrev, Christen Pedersen at have været delt og lovforvunden, da han lod tage fornævnte forpligt og lod fordele Niels Griis og i så måde selv været ----, da han brugte samme lovmål, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Griis af fornævnte dele og for fornævnte forpligt kvit at være.

(309)

** var skikket Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperring, herredsfoged til Hundborg herreds ting, på den anden side, for en dom, han til fornævnte ting 19/9 dømt har, imellem Christen Prip og velb Christoffer Lunov til Nystrup, for meldende blandt andet i sin beslutning, at efterdi Christen Prip ikke for ham beviste med nogen ---- kundskab, brev eller andet, at han havde udlagt og betalt nogen af Christoffers vitterlige gæld, vidste han ikke andet derom at sige, end Christoffer burde for Christen Prips tiltale kvit at være: så og efterdi ikke bevises med Christoffer Lunovs brev og segl ham at være Christen Prip nogen gæld pligtig, eller Christen Prip har udlagt nogen gæld for Christoffer Lunov, så han derfor kunne være ham nogen udlæg pligtig, ej heller med Christoffer Lunovs skadesløs brev bevises, ham at have lovet for Christen Prip for nogen gæld skadesløs at holde, og herredsfogden Mads Bodsen fordi har kvit dømt Christoffer Lunov for Christen Prips tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige ej heller magtesløs at dømme.

(311)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperringgård, herredsfoged i Hillerslev herred på den anden side, for han ikke her til dags ville unde ham tingsvidne efter hans venlige tilbud, som han til Hillerslev herreds ting 16/8, 11/10 så og 25/10 tilbød hr Jens Nielsen i Nors, at han vil være overbødig at udlægge og fuldgøre hr Jens med guld, sølv og penning så også for hvis skade, kost og tæring, som hr Jens kunne have lidt for det ejendom, fiskeri og ----, som Christen Prip kunne findes at have gjort ham skade på: så og efterdi Christen Prips fuldmægtig Christen Andersen ingen udlæg havde med sig 16/8, med hvilke han KM dom kunne fuldgøre, og fogden fordi ikke vidste at stede han nogen tilbuds vidne, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være, og efterdi Christen Prip 25/10 til fornævnte herredsting havde ladet stævne hr Jens for udlæg at gøre ham, og hr Jenses skudsmål da er gjort, så fogden derfor har sagen opsat i 14 dage, og der den 14 dags dag er kommen, har Christen Prips bud Christen Andersen ingen udlæg haft med sig der den dag til stede efter opsættelsens lydelse, med hvilke han KM dom kunne fuldgøre, og fogden fordi ikke har vidst at stede Christen Andersen på hans husbonds vegne nogen tilbuds vidne beskrevet, kunne vi ikke heller kende herredsfogdens ulempe deri at være, men om den beskyldning, Christen Prip beskylder Mads Bodsen, for han ikke ville unde ham tilbuds vidne beskrevet 11/10, og Mads Bodsen derimod fremlægger ---- mænds brev og segl, at Christen Prip det i ---- den dag, og påskød det med tingsvidne at ville bevise, og begæret den sag nogen tid at måtte opstå, da efter sådan lejlighed opsatte vi den sag til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom hvis ret kan findes.

(316)

** var skikket Laurids Nielsen Eriksen, indbygger på Læsø, hans visse bud Christen Nielsen Skriver i Viborg på den ene og havde stævnet Maren Lauridsdatter, Kirsten Lydiksdatter med flere på den anden side for et vidne, de til Læsø birketing 16/9 dette år vidnet har med Melkor Poulsen og indbyggere på Læsø om en ager og båre, som han og Melkor Poulsen omtrætter, har ligget til Melkor Poulsens gård i mange år, eftersom hver af dem vidnet har kunne mindes, og dog i deres vidne ikke skal have gjort skilsmisse på, hvor vidt og bredt fornævnte ager og jord har været brugt i længde og bredde til Melkor Poulsens gård: så og efterdi Christen Nielsen ingen vidnesbyrd fremlægger, med hvilke han samme vidne rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(318)

** var skikket velb Poul Jacobsen til Ørndrup på hans tjenere Jens Nielsen i Ørndrup, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jacob Knudsen, Peder Friis og Gregers N sst deres vegne hans visse bud Las Schønning i Grarup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Nielsen i Rønbjerg for en klage og en tingsvidne, han for nogen tid siden til Åle birketing over dem klaget og forhvervet har, anlangende at de skulle have afført og gravet tørv af Østerfald hede og ført til Ørndrup imod velb Mikkel Nielsen til Kyø hans vilje og minde, formenende samme klage og vidne ikke så lovlig at være vidnet og forhvervet, at det bør ved magt at blive: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Jens Nielsen, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jacob Knudsen, Peder Friis og Gregers N så længe af samme vold kvit at være.

3/12 1608.

(319)

** var skikket Jens Lauridsen ved Fladstrand hans visse bud Jacob Vognsen, borger i Århus, på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i sønder Saltum på den anden side for en kontrakt, han med hans bror salig Peder Lauridsen gjort og indgået har, lydende blandt andet at hans bror skulle i pant sætte Peder Selgensen deres fælles gård i Østrup for 200 daler, og skulle han til evindelig ejendom beholde et bolig, kaldes Vifled for hvis gæld, deres salig far Vogn Hansen pligtig var, hvilken kontrakt Jacob Vognsen på Jens Lauridsens vegne formener ikke så noksom eller lovlig at være, efterdi hans salig fars gård og grund var ham såvel som hans bror Peder Lauridsen og de andre deres søskende og medarvinger, som er efter deres salig far og mors død 17 søsterlodder arveligen tilfalden, og ingen skifte dem imellem ganget er, formenende efter slig lejlighed fornævnte hans bror ikke at være mægtig at forpante hvis, som ham efter hans salig far og mor arveligen tilfalden er, meget mindre noget deraf at sælge eller bortskøde, så mødte Peder Selgensen og fremlagde efterskrevne kontrakts brev lydende som efterfølger, kendes vi Las Mørk i Østrup, Las Dal i Vestergård og Tomas Brus i Østrup at vi har været over en venlig kontrakt imellem Peder Selgensen i sønder Saltum og Peder Lauridsen i Østrup om hvis gæld, salig Las Jensen efter tre hans breves lydelse salig Vogn Hansen i Saltum pligtig var, i så måder at Peder Lauridsen skal give Peder Selgensen 200 gamle daler, som skal blive stående på rente hos ham, årligen for 10 daler, og skal Peder Lauridsen i pant sætte Peder Selgensen den bondegård i Østrup, han selv påboer, og skal Peder Selgensen til evindelig ejendom beholde det gadehus, som kaldes Vifled, som Niels Pedersens søster iboede, dateret sønder Saltum 26/12 1608 : så og efterdi samme kontrakt er selvejer bondegods anlangende, og den formelder både om ejendom og pant, og ikke fornævnte ejendom er lovlig lovbudt, ej heller fornævnte ejendom til tinge efter loven at være skødet eller forpantet, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakts brev magtesløs at være.

(320)

** var skikket Las Lauridsen i Østrup på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i sønder Saltum på den anden side for nogen købebreve, som han skulle have ladet forhverve af nogen hans søskende og medarvinger på deres lodder og anparter i den gård i Østrup, som Las Lauridsen nu i boer, som er ved arv, Jens Lauridsen i Fladstrand, Niels Lauridsen i Østrup, Johanne Lauridsdatter i Alstrup og hendes lovværge, Niels Lauridsen født i Birket, Søren Olufsen i Graven og Svend Christensen, degn i Alstrup, barnfødt i Borup, på sin egen og sin søster Anne Christensdatters vegne, hvilke breve Las Lauridsen formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet og udgivet, som det sig burde, og de derfor burde magtesløs at være. så mødte Peder Selgensen og fremlagde Peder Lauridsens efterskrevne brev, som velb Vogn Vognsen til Stenshede og Peder Kock, borger i Sæby med ham underskrevet har, dateret Sæby 4/9 sidst forleden, i hvilken han kendes, eftersom hans salig far Las Jensen var salig Vogn Hansen i Saltum en stor summa penge skyldig efter hans breves lydelse, og efterdi han forfarer, at det ene brev, som er dateret i Saltum 30/4 1599, at hvis som salig Vogn Hansen ikke bekom fornævnte pending igen, da bepligtet han sig og sine arvinger at gøre Vogn Hansen fyldest i hans bondegård i Østrup, og Vogn Hansen har afhændet sig samme breve og gæld til Peder Selgensen, så han dem må indfordre, og da har han været over en venlig forligelses mål med Peder Selgensen om hans lod og anpart, som han efter hans salig far Las Jensen og salig mor Maren Svendsdatter var arveligen tilfalden: så og efterdi samme breve er jordejer bønders ejendom anlangende, og ikke de til tinge ---- er gjort, og ejendom der sst at være forpantet eller afhændet efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve ulovlig og så vidt, de er ejendom angældende, ingen magt at have

(322)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum på den ene og havde stævnet Christen Torbensen og Jens Christensen, som forgangen år tjente Las Lauridsen i Østrup, på den anden side for et varsel, de til Hvetbo herreds ting 17/9 sidst forleden vidnet og bekendt har, formeldende at de 14 dages dag skulle have givet Jens Lauridsen ved Fladstrand mundtligt varsel i Østrup for et vidne, Las Lauridsen på ham samme dag forhvervet har, hvilket varsel Peder Selgensen formener ikke så sanddru eller retfærdig skulle være vidnet, efterdi Jens Lauridsen ved sin sjæls salighed hårdeligen benægtet, dem ikke at have givet ham nogen varsel den dag: så og efterdi Christen Torbensen og Jens Christensen nu er mødt og med oprakt finger og helgens ed været samme varsel bestendig, dem det tidlig om morgenen i Østrup at have gjort Jens Lauridsen, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke samme varsel rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte varsel at sige eller magtesløs dømme.

(325)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Søren Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Nørgård på den anden side for en gårdfred, han har ladet Peder Munks tjener Niels Hansen oversværge, uanseet at Peder Munk samme dag skal have ladet tilbyde hans bøder, og Søren Pedersen den endnu her tilbød, og formente at Niels Hansen burde kvit af samme gårdfred at være: da efterdi ikke bevises Niels Hansen eller nogen på hans vegne at have udlagt nogen bøder til det herredsting, som han samme lovmål er overganget, indsætter vi samme sag did at komme og der gå om hvis lov og ret er. 

(326)

** var skikket Svend Jensen Tømmermand i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen med flere borgere i Ålborg, Jens Nielsen i Hasseris med flere, sandemænd til Ålborg byting, for deres ed og tov, som de til Ålborg byting 26/9 sidst forleden svoret og gjort har over Jens Sørensen i Dollerup, Christen Sørensen i Komdrup, som tjente salig Niels Andersen, der sst, med flere, og svoret Jens Sørensen i Dollerup manddød over og fra hans fred for Niels Andersen i Komdrup, han dræbte og ihjel slog, uanseet at Niels Andersen uden al årsag, skyld og brøde, som han vidste sig ingen fejde eller fare af ham eller nogen, og fordi værgeløs af Jens Sørensen forræderligen på hans rette vej fra Ålborg hjem til hans hus myrdet, dræbt og omkommen, og fordi mord og manddød både her til landsting så og til Ålborg byting var ham tillyst, og sandemænd dog ikke efter sådan uhørlig gerning har villet ham mord og manddød oversværge, men aleneste kun svoret ham manddød over og fra hans fred, formente samme deres ed og tov ikke så noksom fuldkommelig eller retfærdig at være svoret og gjort, og dem derfor at have gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi nu bevises med brev her af landstinget, så og med tingsvidne, at Jens Sørensen både til landsting og Ålborg byting er mord og manddød tillyst, og sandemænd dog intet om samme mord har svoret, enten til eller fra, disligeste efterdi loven formelder, sandemænd at skal være otte i hvert herred, og efterdi det befindes at være otte sandemænd til Ålborg byting at tove, og der dog ikke findes uden de 7 sandemænd i denne sag både om fornævnte drab og åråds vold at have været, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds tov magtesløs at være, sammeledes efterdi den ene sandemand Peder Madsen ikke har gjort sin tov og ed med de andre hans medbrødre 7 sandemænd, ej heller ladet gøre sin skudsmål efter loven, som det 7. kapitel i første lovbog om bemelder, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Madsen har jo dermed gjort uret og bør derfor at stande til rette efter loven.

(332)

** var skikket Niels Lauridsen i Ungstrup hans visse bud Poul Lauridsen i Røjkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Christensen i Helligkilde med flere og deres medbrødre, salig Jens Pedersen i Helligkilde hans slægt og køn, for en forpligt de 1/10 sidst forleden på Revs herreds ting i rette båret har om en summa pending og korn, han til nogen visse tid og terminer udlovet har, endog de selv og deres egen slægt og køn skal have samme pending, korn og forpligt forbrudt, idet de imod loven, siden årfejde er gangen og gjort, har Niels Lauridsen såret, slagen og ilde medfaren, så han næppelig undkom med livet, og de ud af slig årfejde skal være fornævnte bod pending og korn fradømt, og Niels Lauridsen at skulle være forbudt af lensmands fuldmægtig samme bod pending at afhænde eller fra sig levere, førend der var ganget dom i sagen: så og efterdi det befindes Niels Lauridsen at være svoren manddød over og sin fred, og samme sandemænds ed stander ved magt og urykket, og Niels Lauridsen i sådan hans umyndighed har gjort fornævnte forpligt, kunne vi ikke kende den lovlig og bør fordi magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte herredstings dom findes efter samme forpligt at være dømt, da det stod urykket, og den nu findes at være undersagt, da bør fornævnte herredstings dom ingen magt at have, og efterdi fornævnte årfejde er gjort, ligevel sandemænds ed står ved magt, da finder vi efter slig lejlighed samme årfejde magtesløs at være.

(235)

17/12 1608.

(1)

18/1 1612.

frygt Gud, gør ret, forlad dig ikke på menneskene.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) og gav last, kære og klage over Tomas Tomasen i Vejby, for han har ynkelig og uden al skyld og brøde dræbt og ihjel stukket hans søstersøn Poul Andersen, som tjente Mogens Nielsen i Vollerup: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Tomasen manddød over og fra hans fred for Poul Andersen, han ihjel slog, eftersom de selv sanden har udspurgt.

(2)

** var skikket Jørgen Nielsen, borger i Sæby, hans visse bud Søren Mikkelsen, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Poul Kock og Lydik Iversen, stokkerknægt eller fogedsvend i Ålborg, på den anden side for en fuldmagt, de dem underfundeligen imellem skulle have gjort, som han mente, og dermed at ville Jørgen Nielsen forvende for den tredje part af 11 kroner, som han med rette burde af hvis grime pending, som dem samtligen lovet var af 11 heste, som de var roskammer for fra Sæby og ad Frankrig, og skipper Peder Mikkelsen, som var købmand for fornævnte heste har oppebåret en pibe vin for hans grime penge i Frankrig, endog Lydik Iversen ingen fuldmagt skulle have haft af Jørgen Nielsen: så og efterdi ikke bevises Lydik Iversen at benægte samme fuldmagt, men har det forseglet, og det indholder fuldmagt at være givet Poul Kock samme pibe vin at indkræve, ved vi ikke imod samme fuldmagt at sige eller magtesløs dømme.

(3)

** var skikket Poul Kock, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen, borgmester der sst, og Peder Olufsen, rådmand sst, på den anden sidefor en dom, de 16/10 sidst forleden til Sæby rådhus dømt har, og dermed ham tildømt at betale Peder Mikkelsen, borger og rådmand sst, 50 daler, som ham skulle restere på en Frankrigs rejse, udi han formener sig uret at være sket: med flere ord og tale dem imellem var, da afstod Søren Mikkelsen på Peder Mikkelsens vegne samme borgmester og råds dom, så den skal være dom den udømt var, og ikke at komme Poul Kock på samme pendings udgift til hinder eller skade i nogen måde.

(4)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i Stokbro på den anden side for en dom, han til Sæby byting 7/8 1611 forhvervet har, anlangende en hest skulle være arresteret i Sæby, hvilken dom han formener ulovlig og uret at være, og burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke findes i samme dom at være inddraget, nogen til den at være stævnet og kaldt, og den ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(5) 

** var skikket ---- Gyldenstjerne til ---- , befalingsmand over Bøvling len, på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen, byfoged i Sæby, på den anden side for hans sandhed at vidne, om Peder Andersen, borger der sst, ikke 30/7 sidst forleden begæret af ham, at han ville unde ham to borgere at beslå Oluf Nielsen i Stokbro med en grå hest, og om han da ikke har udstedt Christen Madsen og Anders Mogensen, borgere der sst, dertil svarede Peder Andersen, at han ikke havde begæret af Søren Mikkelsen eller Christen Madsen og Anders Mogensen at gøre nogen beslag på samme hest.

(7)

** var skikket fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Søren Christensen i Langtved, Jens Ladefoged på Sæbygård og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 26/10 sidst forleden vidnet har, at Peder Andersen skulle have gjort vedkendelse på en grå hest, Oluf Nielsen i Stokbro skulle have haft, og Peder Andersen skulle have tilsagt Oluf Nielsen, løb din tyv, du har stjålet hesten, jeg skal lade dig hænge, og ikke samme deres vidne skulle medføre, hvad sted de ord skulle være falden, og fornævnte vidne skulle være Peder Andersen af had og avind på vidnet, og Peder Andersen samme ord med højeste ed skulle benægte: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Jacob Christensen at have været delt og lovforvunden, da han fornævnte vidne udstedt har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(8)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Madsen og Anders Mogensen, borgere i Sæby, på den anden side for et vidne, de til Sæby ting 14/8 sidst forleden skal have vidnet, at da i går 14 dage forleden skulle Peder Andersen være indkommen i hans hus og skulle have sendt bud til byfogden, at han ville unde ham lov at beslå Oluf Nielsen i Stokbro med en grå hest, hvilket vidne Peder Andersen formener af fornævnte mænd af had og avind ham at være på vidnet, menende fordi samme vidner ulovlig og uret at være og burde fordi magtesløs at blive: da efter sådan lejlighed blev samme delsvidne og fuldmagt ind beseglet, og opsatte vi samme sag til i dag måned og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(9)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Føltved med flere synsmænd på den anden side for et hjemmel og vidne, de til Kær herreds ting 22/10 sidst forleden kundgjort har, at de skulle have seet Laurids Jensen, som dræbte og ihjel slog salig Bertel Madsen i øster Hassing om tirsdag morgen, efter draben var sket imellem søndag og mandag om natten, og han da skulle have haft et sårmål oven hans venstre øje og et blåslag på sin venstre aksel, som han skulle have berettet for dem, at salig Bertel Madsen i øster Hassing skulle have gjort ham, hvilke deres vidne Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne formener løgnagtig og usanddru at være, ej heller med oprakt finger og helgens ed at være vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke med oprakt finger og helgens ed efter recessens lydelse har vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(10)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Mikkel Sørensen Nør, indvåner i Nykøbing i Mors, på den anden side for en skøde, han til fornævnte byting nogen år forleden af Poul Nielsen, borger sst, forhvervet har, anlangende halvparten i en gård i Nykøbing, som Poul Nielsen til ham skødet og afhændet har, og derfor skulle have bekommet af Mikkel Sørensen pending, sølv fuld værd og god betaling, eftersom samme skøde derom vidtløftig formelder og udviser, og Poul Nielsen siden nogen år derefter skal have indgået en kontrakt med Mikkel Sørensen, hvori han skal have bekendt, samme halvpart gård at være Mikkel Sørensen arveligen tilfalden efter hans salig mor, Poul Nielsens afgangne hustru Maren Lauridsdatter, formener derfor samme skøde ikke så noksom og nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have, og at man ikke både kunne arve en ejendom og købe den, og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi samme skøde findes til Nykøbing byting, som ejendommen beliggende er, at være udgået, og i fornævnte kontrakt intet af hendes af det, skøden pålyder, men kontrakten forklarer hvis i skøden benævnt er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte skøde at sige eller magtesløs dømme.

(12)

** var skikket Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, og fremlagde efterskrevne landstings stævning, som bemelder hvorledes velb Peder Munk til Estvadgård skal have tiltale til Niels Madsen i Rakkeby med flere for et vidne, de til Børglum herredsting 19/11 sidst forleden vidnet har, anlangende 12 tønder kuller, som skulle have ligget i Rakkeby og skulle have været ydet på Sejlstrup slot, afgiften af Sæby mølle anno 1610: da efterdi samme stævning ikke bemelder på nogen forsagt tid når eller hvor, Jørgen Friis så og fornævnte mænd skulle møde, og fornævnte vidnesbyrd dog var stævnet i egen person under deres faldsmål, så de var forårsaget hid at komme, og Jørgen Friis nu begærer dom, om han så og fornævnte mænd ikke bør for tings stævning, som ikke findes lovlig, kvit at være, og deres kost og tæring dem at tilfindes, ved vi ikke andet derom at sige, end Jørgen Friis, Søren Christensen og fornævnte vidnesbyrd bør jo for denne stævning kvit at være, og Peder Munk igen at give dem hvis skellig bevislig kost og tæring, de på den rejse anvendt har.

(14)

** var skikket velb Jørgen Friis til ---- , KM befalingsmand på ---- , på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 22/10 1611 dømt og afsagt har, anlangende Hæstrup kirke med sin indkomst, i hvilken dom Anders Ousen ikke skulle have om kendt og dømt, hvem fornævnte kirke med sin indkomst burde at følge, enten KM eller velb Jens Bille til nør Vrejlevgård, hvorfor Jørgen Friis mente samme dom ikke ret at være: så og efterdi for herredsfogden var bevist med salig Ove Lunges brev, at have på KM vegne bort stedt til Jesper Vognsen kirkens tiende af Hæstrup sogn, og det med KM brev bekræftes, og derimod bevises med Jens Billes søskendes skiftebrev og underskrevne lodder, Jens Bille patronatus til Vrejlevgårds kirke med sin anneks Hæstrup kapel at have, disligeste med en kopi af stiftets bog Hæstrup kirke at være jus patronatus til Vrejlevkloster, da har fogden ikke vidst sig deri at dømme, men det indsat til hans overdommere, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke at være dommere i fornævnte sag, men den underdanigst indstiller til KM og Danmarks riges råd at indkomme.

(17)

** var skikket velb Jørgen Friis til ---- , KM befalingsmand på ---- , med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen og Villads Nielsen i Toftegård for et vidne, de til Hvetbo herreds ting 31/8 vidnet har, at en hans tjener, ved navn Christen Lauridsen i Fårup, og hans folk skulle have været på Peder Munks grund og der optagen noget tag, pors og ris i sommer sidst forleden, uanseet Christen Andersen og Niels Svenningsen i Toftegård vidnet, en anden person samme gerning med ham at skal have gjort: da efterdi sagen langt over seks uger er opsat til nu i dag, fornævnte mænd her at skulle møde, og de ikke nu eller nogen på deres vegne er mødt nogen modstand eller gensigelse i samme sag at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, syn og dom magtesløs at være.

(18)

** var skikket Mads Jensen i Kollerup med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen, Søren Olufsen og Jens Andersen, tjenende i Haverslev præstegård for et vidne, de på ham til Han herredsting 21/10 sidst forleden vidnet har, hvorledes han den onsdag tilforn otte dage i Haverslev præstegård skulle have med onde ord overfaldet hr Peder Tomasen og udæsket ham, endog han det hårdeligen benægter ikke at have gjort, men at have haft ærinde til ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, Mads Jensen at have udæsket hr Peder Tomasen og bandet ham i hans egen gård, og Mads Jensen har ingen vidnesbyrd derimod, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter drevet er, at magtesløs dømme.

(19)

** var skikket Christen Lauridsen i Gammelby på den ene og havde stævnet Las Pedersen, der sst, Dorte Pedersdatter sst med flere på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/6 sidst forleden vidnet har, anlangende om noget jord, som skulle ligge ved Vang røgel, hvilke vidner Christen Lauridsen formener ikke så noksom lovlig og ret at være, og tilmed formener dem vildige at være: så og efterdi varselsmænd ikke har navngivet, hvor de har stævnet eller varsel givet Christen Lauridsen, enten mundtligt til hans bopæl eller sognekirke, for fornævnte vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(21)

** var skikket Christen Lauridsen i Gammelby på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Hørdum, Oluf Jensen i Hassing, Jens Bertelsen i Gundgård og Niels Christensen i Abildgård på den anden side for en kontrakt, som de anno 1604 i Gammelby 21/9 med to deres udgivne breve og segl vidnet har, imellem Peder Gundesen i Svejgård og salig Jens Poulsen i Gammelby, anlangende noget salig Christen Gundesens børn, Sidsel Christensdatter, Anne Christensdatter og Inger Christensdatter til fædrene og oldearv kunne falde, og samme to deres breve og segl, som de een dag og i een sag udgivet har, ikke skulle stemme overens, så mødte Erik Nielsen, ridefoged til Ørum, på Peder Gundesens og de fire mænds vegne og fremlagde efterskrevne deres forseglede brev, hvori hvilken de bekender, at 21/9 1604 var de forsamlede i Gammelby til Anne Eskesdatters og da at bese og overveje bo og boskab, avling og andet, som burde at skiftes, og blev samme bo skiftet imellem Jens Poulsen på Anne Eskesdatters vegne, og Peder Gundesen på Anne Eskesdatters børns vegne, som han er værge for, som er Sidsel Christensdatter, Anne Christensdatter og Inger Christensdatter, og derover forligte de dem, så Jens Poulsen skulle give enhver af samme tre piger 40 daler, en seng, en hæderlig kåbeklæde og en hæderlig bryllupskost: så og efterdi fornævnte kontrakt, Erik Nielsen nu fremlagt har, findes at være hel og holden, og hovedmanden Jens Poulsen den og har forseglet, og den kontrakt, Christen Lauridsen nu frembar, findes i bredden at være revet, da ved vi os ikke efter den revne kontrakt at imod sige fornævnte hovedkontrakt, men den ved magt at være.

(23)

** var skikket velb Keld Krabbe til Brusgård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Vinter, ---- foged der sst, på den ene og havde stævnet Bertel Espensen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for to vidner, de til Højslev birketing 13/11 vidnet har, formeldende iblandt andet at KM tjenere til Hald skulle have ryddet for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogen af fornævnte mænd at have vidnet, at de skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, hver 1 skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, og med samme vidner ville pålægge KM tjenere trældom at gøre med åen at oprydde, som løber til Stårupgårds mølle: så og efterdi Keld Krabbe ikke vil samtykke KM tjener, som han har i forbedring og forsvar, at skal besværges med nogen pålæg med samme å at rydde, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne ikke at komme KM tjener til forhindring med fornævnte pålæg imod deres husbonds tilladelse og samtykke.

(25)

** var skikket velb Hans Lykke til Krabbesholm hans visse bud Oluf Tordsen i Gammelgård på den ene og havde stævnet Bertel Espensen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for to vidner, de til Højslev birketing 13/11 vidnet har, formeldende iblandt andet at hans tjenere i Jegstrup boende at skulle have ryddet for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogen af fornævnte mænd at have vidnet, at de skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, hver 1 skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, og med samme vidner ville pålægge hans tjenere trældom at gøre med åen at oprydde, som løber til Stårupgårds mølle: så og efterdi Hans Lykke ikke vil samtykke fornævnte hans tjenere at skal besværges med nogen pålæg fornævnte å at rydde, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner ikke at komme Hans Lykkes tjenere til nogen forhindring med fornævnte pålæg imod deres husbonds tilladelse og samtykke.

(27)

** var skikket Ingvard Christensen i Klim på den ene og havde stævnet Niels Mikkelsen i Torup på den anden side for et vidne, han til Hannæs birketing 23/11 sidst forleden forhvervet har efter Ingvard Christensens hustrus mund, hvorledes hun ikke skulle beskylde Niels Madsen i Klim for nogen sår eller skade, disligeste for et anden vidne, samme dag til fornævnte ting skal være udgangen, at hans hustru og Niels Madsen skulle have taget hverandre i hånd og bekendt, at de var venlig og vel forligt om alt hvis, dem til denne dag havde imellem været, endog sådant Ingvard Christensen, som er hendes husbond og ret værge, skulle være aldeles ubevist: så og efterdi loven formelder, bonde at være værge for hus og bo, og Anne Jensdatters husbond Ingvard Christensen ikke vil indrømme eller samtykke den forligelse mål, som hun med Niels Madsen indrømmet har, men det benejer, og ikke han det for tingsdom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke heller han har årsaget Niels Madsen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(28)

** var skikket Niels Madsen i Klim på den ene og havde stævnet Anne Jensdatter, Ingvard Christensens hustru, i Klim på den anden side for nogen sårmål, hun til Hannæs ting ham beskyldt har, endog han hårdelig benægter sig ingen sår at have gjort hende, ej heller hun skulle have bevist ham det over, menende samme hendes beskyldning bør magtesløs at være: så og efterdi Anne Jensdatter har beskyldt og sigtet Niels Madsen for fornævnte sårmål, og nu bevises med Anders Nielsens kundskab og vidne, i hvis hus skaden skete, så at han er Anne Jensdatters hjemmel til samme hus, og deri bekender, at bordagen skete i hans hus, og Anne Jensdatters sårmål med synsvidne bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte beskyldning og sigtelse vidne eller klage at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket Niels Tyresen i Årup på den ene og havde stævnet Peder Gjed i Amtoft på den anden side for et vidne, han til Hannæs ting 19/10 sidst forleden forhvervet har, formeldende Bagge Jensen, Peder Gjeds søstersøn, og Anne Nielsdatter at have vidnet, at en dreng, ved navn Las Lauridsen, født i Årup, skulle have lovet Peder Gjed hans tjeneste, endog Las Lauridsen ikke skulle have været forligt med Peder Gjed om nogen løn, som han kunne fortjene af en anden, og Peder Gjed dog har ham for samme sin løfte fordelt, uanseet at der ikke skulle være gangen dom for dele: så og efterdi Las Lauridsen selv har vedgået og bekendt sig, at have sagt Peder Gjed sin tjeneste og derpå penning at have annammet, så samme vidne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket Niels Tyresen i Årup på den ene og havde stævnet Peder Gjed i Amtoft på den anden side, for han 23/11 sidst forleden til Hannæs ting har ladet ham fordele, for han skulle holde hans delte og lovforvundne mand i hans brød, formente fornævnte delsvidne ulovlig over ham at være forhvervet, efterdi Las Lauridsen skulle være Niels Tyresens stedte hjon, og ikke han siden skulle være stedt til Peder Gjed og dem forligt om hvad løn han skulle have, og ikke nogen dom for samme dele skulle være gangen: dernæst blev der så forhandlet og forligt, at Peder Gjed afstod samme dele med Niels Tyresen, så den ikke skal komme ham til hinder eller skade, og Niels Tyresen afstod samme dreng Las Lauridsen og ikke vil den længere holde eller have ham i sin tjeneste.

** var skikket Søren Rasmussen, KM tolder på Skagen, på den ene og havde stævnet Krog Olufsen af Birkholt i Norge på den anden side, for han 23/9 sidst forleden har standen på Skagen rådhus og saget Søren Rasmussen for anker og tov til et skib og takkeltov og en ny fok med mere, som er bjerget på Skagen gren, og var begærende at han måtte fange regnskab derfor, eftersom rådstuevidne videre derom indeholder, hvilke sigtelse vidne Søren Rasmussen formener ikke så lovlig at være gjort, at det bør ved magt at blive: så og efterdi Søren Rasmussen ikke har fanget varsel for fornævnte brev, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være og ikke komme Søren Rasmussen til hinder eller skade i nogen måde.

(32)

** var skikket fru Anne Brahe til Løberød, som nu med Vestervig kloster forlenet er, hendes visse bud Laurids Pedersen, ridefoged til Vestervig kloster, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Momtoft på den anden side for en tilbuds vidne, han til Hillerslev herredsting 16/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende ham at skal have tilbudt Erik Tomasen i Skinnerup 24 rigsdaler for 4 øksne, som han sagde, hans husbond velb fru Birgitte Skram havde Erik Tomasen afkøbt imod en opladelse vidne, som Christen Poulsen til fornævnte herredsting 26/11 næst forleden tilforn Erik Tomasen på samme fire øksne gjort har, formenende samme hans sidste tilbuds vidne imod hans opladelse ikke så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme Erik Tomasen på samme øksne til hinder eller skade: så og efterdi Christen Poulsen for ting og dom har opladt Erik Tomasen samme øksnekøb, og tingsvidne straks efter hans ord gangen er, og loven formelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, ved vi ikke imod fornævnte opladelse vidne at sige, men fornævnte tilbuds vidne, som siden derimod gjort er, ingen magt at have.

(34)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Mads Jørgensen på den ene og havde stævnet Peder Jensen, borgmester i Skive, Peder Christoffersen og hans medbrødre rådmænd der sst på den anden side for nogen registrering og opskrift, de lader dem af berømme at skulle have ----, dateret Skive 4/10 1602, anlangende det Peder Jensen Jude, Anders Knudsen og deres medbrødre i Skive skulle have Christen Mikkelsens bo og boskab, som boede og døde i Skive, registreret og opskrevet, og ikke samme registrering på fersk fod ---- skal være gjort og gangen, ikke heller borgmester og råd skulle have samme arv og gods ladet vurdere, ej heller alt løsøre, som fandtes i fornævnte bo den dag og tid, Christen Mikkelsen og hans hustru Karen Christensdatter blev begraven, som var 4/10 1602, ikke skulle findes på fornævnte registrering opskreven, hvorfor Mads Jørgensen på Peder Munks vegne formente fornævnte bo og boskab (blank): da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(35)

** var skikket velb Claus Kås til Vestrupgård med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Høg til Todbøl for et vidne, han til Hillerslev herreds ting 20/8 næst forleden forhvervet har, hvori nogen vidnesfolk med ham vidnet har om det stykke eng og en ager, som han formener skulle ligge til Søgård og i Søgård mark, og samme vidner skal have vidnet, samme stykke eng og ager i nogen tid skal have ligget til en værsted i Nors sogn, kaldes Blæsbjerg, og efterdi Claus Kås tilforn ved gode mænd med rigens ret skal være indført i Søgård med dis grund og ejendom, formener han samme vidner ikke så noksom og nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste om bygning og ikke om ejendom at have vidnet, og Claus Kås derimod ingen vidnesbyrd fremlægger, så ikke at være brugt, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, og der findes at være at være givet lovlig varsel for fornævnte vidne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, så vidt det om fornævnte brug vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(37)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Frandsen, foged på Sæbygård, Søren Lunov i Knæverhede, Jens Ladefoged på Sæbygård og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 26/10 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hos været i Sæby hestemarked 30/7 sidst forleden, og Peder Andersen skulle have gjort vedkendelse på en grå hest, Oluf Nielsen i Stokbro skal have haft, og Peder Andersen skulle have sagt til Oluf Nielsen, løb din tyv, du har stjålet hesten, jeg skal lade dig hænge, hvilke vidne Peder Andersen hårdeligen benægter, og ikke samme vidne på fersk fod skulle være vidnet eller udgivet, formener samme vidne ikke lovlig eller ret at være og burde magtesløs at blive: da efter mange ord og tale dem imellem var, blev det så forhandlet, at Predbjørn Gyldenstjerne for vores og andre gode mænds bøns skyld, disligeste og for Peder Andersens husbonds skyld, afstod hvis lovmål og tiltale, han til Peder Andersen havde, så alle hvis vidner, breve og dom, som hans fuldmægtig og Oluf Nielsen i samme sag har forhvervet om fornævnte hest skal være nederlagt, kasseret, død og magtesløs, såvel som hvis breve, Peder Andersen forhvervet har i samme sag, skal være død og magtesløs, og Peder Andersen sagde og gav til kende sig ikke andet med Oluf Nielsen end det som ærligt er og vil anstå i alle måder

(38)

** var skikket Peder Andersen i Lundager, ridefoged til Hundslund, på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Ørtoft, Mads Jensen og deres medbrødre på den anden side for nogen vidner, de til Sæbygårds birketing nogen tid forleden med Jacob Christensen i Langtved vidnet har, det Peder Andersen skulle have fanget 6 læs havre 20 daler og nogen reb af Jacob Christensen, endog Peder Andersen det hårdeligen benægter, og ikke sådan gæld med nogen brev og segl enten ved sendebrev eller i andre måder skulle bevises, mente samme vidne ikke lovlig og burde magtesløs at være og ikke komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måder: da efter mange ord dem imellem var, blev de på begge sider med sammenlagte hænder venligen og vel forligt, så at Peder Andersen skal ingen gæld være Jacob Christensen pligtig, eller Jacob Christensen at skal være Peder Andersen gæld pligtig, enten for samme delsbrev eller i andre måder, men samme delsbrev og hvis breve, de om samme gæld forhvervet har, at skal være kasseret, død og magtesløs.

(39)

** var skikket Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Søren Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydemde ham da at have stævnet Anders Simonsen i Vammen for en kvittants, han her til landstinget skal have frembåret på salig Berend Bendsen, hvilke kvittants Søren Christensen på Jørgen Friises vegne formener ikke så ret at være gjort eller skreven, at han sig dermed kunne befri fra hans udgivne brev og vitterlige gæld: så og efterdi fornævnte kvittants nu fremlægges, som findes underskrevet at være, og Søren Christensen ikke den vil vide eller sigte uretfærdeligen at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants at sige eller magtesløs dømme.

(41)

** var skikket velb Mikkel Nielsen til Østerfald og fremlagde efterskrevne seddel, lydende eftersom jeg Mikkel Nielsen til Østerfald forfarer, at min køre bror velb Claus Nielsen nu er i lejren for Falkenberg ved døden heden kaldt, så lader jeg nu her i dag til Viborg landsting til kende give, at jeg efter ham frasiger mig arv og gæld, så jeg efter min salig bror hverken vil arve eller svare til hans gæld i nogen måder, dateret Viborg 18/1 1612 Mikkel Nielsen egen hånd.

** var skikket Jens Nielsen Vejby og gav til kende, sig til dette landsting at være stævnet og kaldt af Jens Christensen, foged på Bustrup, og sig imod ham bød i al rette, så er Jens Christensen ikke mødt eller nogen på hans vegne Jens Nielsen sag at give, og blev fordi her så påsagt for rette: at dersom Jens Nielsen findes til dette landsting af Jens Christensen lovlig stævnet og kaldt at være, og han dog ikke er mødt ham sag at give, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Nielsen for denne stævning kvit at være, og Jens Christensen igen at give ham hvis skellig billigkost og tæring, han på denne sag, frem og tilbage, gjort har.

(42)

** var skikket Gregers Nielsen i Sinderup og gav til kende, sig til dette landsting at være stævnet og kaldt af Jens Jensen i Søndergård i Lyngs og bød sig imod ham i al rette, så er Jens Jensen ikke mødt eller nogen på hans vegne Gregers Nielsen sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Gregers Nielsen for en stævning kvit at være, og Jens Jensen igen at give ham hvis skellig billig kost og tæring, han på denne sag, frem og tilbage, gjort har.

** var skikket Peder Lunov i Hassinggård på velb fru Thale Rosenkrantzes vegne og fremlagde efterskrevne seddel lydende, eftersom jeg Thale Rosenkrantz er kommen i forfaring, at min salig husbond velb Claus Nielsen er nu i lejren for Falkenberg ved døden heden kaldt, da lader jeg itl kende give, at jeg aldeles mig frasiger arv og gæld, at jeg i ingen måder efter ham vil arve eller gælde, actum Viborg 18/1 1612 Thale Rosenkrantz egen hånd.

(43)

** var skikket Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, på sine egne og medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Christen Poulsen, borger der sst, disligeste hans mor Anne Christensdatter så og Villads Pedersen Kræmmer, Las Jensen Agerskov, borgere sst, i lige måder Hans Jørgensen i Bostrup samt alle afgangne salig Poul Basses arvinger på den anden side for den gård og ejendom med sin tilliggende bårer og markjord, som salig Poul Basse i sin levende live fra hans fars afgang, salig Jens Basses død, og til nu for en tid siden, Poul Basse døde, brugte, og befindes og Christen Poulsen med sin mor endnu bruger og besidder imod salig Jens Basses arvingers vilje og minde, uanseet at samme gård og ejendom og markjord ikke imellem salig Jens Basses arvinger skal være loddet, delt og skiftet, men Poul Basse det i langsommelig tid skulle have forholdt sig deri, så fremlagde Jørgen Perlestikker efterskrevne beretning, lydende det er mit svar på mig og mine medarvingers vegne, vores oldefar salig Jens Basse og vores oldemor Anne Basses deres breve og skøde på den gård her i byen, som jeg fremlægger her i dag for tingsdom, og kendes jeg på min og mine medarvingers vegne fuld og fast en broderlod i samme ejendom, som mig er arveligen tilfalden efter min oldefar Jens Basse, og kendes mig en anden broderlod, som Mads Basse og sin kone Mette Christensdatter, som endnu lever, har købt af min farbror Peder Basse, som boede i Ebeltoft, som han var tilfalden efter hans far Jens Basse, og jeg fremlægger samme skøde, som er 46 år gammel, og siden kendes jeg mig en søsterlod, på Sara Jensdatter Basses vegne, hendes arv efter hendes salig mor, som hun er tilfalden i hendes salig fars ejendom, som min mor Anne Basses og Poul Basse har brugt i fire år efter vores oldefars død, siden har vores oldemor opladt hendes søn Poul Basse den halve part af samme ejendom at bruge, dateret 18/1 1612, og dernæst fremlagde Dorte Nielsdatter i Brusen hendes efterskrevne pergaments brev, dateret Viborg onsdag post dominicum reminiscere 1556, i hvilken hun bekender sig at have opladt fra sig og sine arvinger og til Jens Basse og hans arvinger fornævnte gård, liggende her i Viborg næst østen op til den gård, som Peder Lassen Skriver afdøde, og vesten den jordvej, som løber til sankt hans port, som hun havde arvet og købt, endvidere fremlagde et Poul Jensen Basse, borgersøn, født i Viborg, hans efterskrevne brev, dateret Viborg kyndelmisse aften 1566, i hvilken han kendes sig at have opladt sin bror Matias Basse al den lod og part, som ham til arv tilfaldt efter sin salig far Jens Basse i den gård, som hans mor Anne Basses iboede, sammeledes fremlagde efterskrevne dom af Viborg byting 4/12 1598, som indeholder fornævnte Poul Jensen Basse at have budt sig i alle rette imod Christen Perlestikkers æskning, skifte og jævning efter Jens Basse og Anne Christensdatter, disligeste fremlagt efterskrevne seddel lydende, lader jeg Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, på min stedsøn Laurids Badskær, borger i Skive, hans vegne udæske efter salig Poul Basse først to broderlodder, som er oldearv efter salig Jens Basse, for det andet udæsker jeg en broderlod, som er falden i Ebeltoft efter salig Peder Basse i en bondegård udenfor Ebeltoft, kaldes Knebelgård, som salig Poul Basse til sig på sin mor Anne Basses vegne og sine brødres og egne vegne har annammet, dateret Viborg 15/9 1611. så mødte Christen Poulsen med flere og berettede, hvorledes Jens Basse var ejer til samme gård, og han har forskrevet den i pant til afgangne Svend Pedersen, som var foged på Skern, og siden boede i Holstebro, og da Svend Pedersen ved døden var afgangen, har hans efterladende hustru Volborg Jensdatter ladet opbyde samme gård til Jens Basses arvinger, derhos fremlagt efterskrevne pergaments breve, den første dateret Viborg under sin dato 1553, i hvilken Jens Basse kendes sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Svend Pedersen, foged på Skern, 200 jochims daler, hvorfor han med sin kære hustru Anne Christensdatters fri vilje og samtykke til pant sætter Svend Pedersen hans efterskrevne gård, som han selv iboer, det andet brev, dateret Viborg under sin dato 1554, i hvilken Jens Basse bekender sig skyldig at være Svend Pedersen 100 jochims daler: så og efterdi afgangne Jens Basse var ret ejer til samme gård og marker, og han det til afgangne Svend Pedersen for en summa penge har heden pantet, og i det ene pantebrev indeholder, at dersom fornævnte gård blev afbrændt, da skulle Svend Pedersen eller hans arvinger have fuldmagt at lade opbygge samme gård igen med tømmer, ler og tag, og have fulgt for samme sin ---- førend det blev igenløst, og i det andet pantebrev formeldes, Jens Basse samme første pantebrev 100 rigsdaler at have forhøjet, og dersom renten ikke årlig udkom, da skulle Svend Pedersen eller hans arvinger have fuldmagt at i ---- og afsætte samme gård og brug ---- markjord, hvilken af Viborg borgere, han dertil tro ville, disligeste efterdi da Svend Pedersen ved døden er afgangen, har hans efterladende hustru Volborg Jensdatter opladt samme pantebreve til Jens Basses søn Poul Basse, og nu bevises Poul Basse den tid at have været gift og af boen, da samme pantebreve til ham er opladt, og han dem indløst har, så heraf forfares ham fornævnte pant med sine egne pending at have indfriet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte pantebreve eller opladelse brev at sige eller magtesløs dømme.

(53)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på den anden side, for han forholder ham og hans far nogen breve på en summa pending, som han siger, salig Niels Holm skulle have været ham skyldig, endog han skal have bekommet udlæg og forvaring for salig Niels Holm for samme pending, og formener en af samme breve, lydende på en summa pending, ikke skal findes med hans brors hånd eller segl, og mente derfor den brev ikke så rigtig at være, at den bør nogen magt at have. så mødte Christen Kedelsmed og sagde sig ingen breve at have, men de breve, han havde, er sønderreven, da han fik udlæg for gælden: da efter sådan lejlighed, at dersom Christen Kedelsmed har nogen fornævnte breve, da bør de magtesløs at være.

(54)

1/2 1612.

** var skikket Hans Schrøder af Lübeck med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Gabrielsdatter, afgangne Jacob Orgemesters, i Viborg for nogen gæld, hendes afgangne husbond skal have været ham skyldig, der han ved døden afgik, og hun siden skal have forhvervet tingsvidne af Viborg byting 12/7 1602, anlangende at hun skulle efter hendes husbonds død have afsagt arv og gæld, hvilken afsigelse vidne han formener siden her til landstinget at skulle være undersagt: så og efterdi Karen Gabrielsdatter til tinge har lovlig afsagt sig med arv og gæld efter hendes afgangne husbond Jacob Orgemester, og ikke bevises siden noget af boen at have fortaget eller noget af godset sig med befattet, og ikke nogen dom nu fremlægges, det samme vidne skulle være undersagt, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke imod fornævnte afsigelse vidne at sige.

(55)

** var skikket Maren Sørensdatter, salig Niels Tastums efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Søren Pedersen, stadstjener i Viborg, på den anden side for en dele, han over hende forhvervet har for en summa penning, Niels Tastum skulle have været Peder Ostenfeld, fordum skriver på Hald og nu ridefoged på Silkeborg, skyldig, endog hun formener hendes børn tilkommer halvparten deraf at betale: så og efterdi Maren Sørensdatter for ting og dom har sig til forpligtet samme gæld at betale, og hun efter hendes egen forpligt er delt bleven, ved vi ikke hende af samme dele at kvit dømme, førend hun retter for sig, som det sig bør.

(56)

** var skikket Morten Christensen i nør Feldingbjerg på den ene og havde stævnet Gese Jensdatter i Torsø og Johanne Christensdatter sst på den anden side for en vidne, de til Fjends herreds ting 14/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at Morten Christensen skulle have været til deres i Torsø den næste søndag efter sankt olufs dag otte dage, og der skulle have forligtes med dem i Torsø om alt deres korntiende, kirkens part, at de årligen skulle give ham en byskæppe rug, endog Morten Christensen benægter, at han aldrig gjorde års tingning med de mænd i Torsø: med flere og tale dem derom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi Gese Jensdatter og Johanne Christensdatter har nu nyligen vidnet om den handel og forligelse mål, der for 8 år siden om fornævnte tiende udgift skulle være sket, og ikke den tid nogen kundskab derom har båret, og Morten Christensen ikke slig forligelse mål for ting og dom har indgået, og da tingsvidne efter taget, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne herefter ikke at komme Morten Christensen til hinder eller skade.

(57)

** var skikket Jens Munk, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen på Broholm, Christen Påske, borger i Viborg, Frands Skomager så og afgangne salig Peder Mogensens hustru, børn og deres lovværge på den anden side for en dom, dem 28/2 skal være imellem ganget, anlangende arv efter salig Anders Remsnider, der sst, hvilken dom han formener lovlig og ret at være dømt og burde ved sin fuldmagt at være, så mødte fornævnte Christen Holm og mente, samme borgmester og råds dom ikke ret at være og begæret, stævning ham at måtte meddeles: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes. 

(58)

15/2 1612.

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen, Søren Badskær og deres medbrødre kirkenævninger i Ålborg på den anden side, for de har svoret Maren Nielsdatter Knep, der sst, kirkenævn over for trolddom sag, som hun er beskyldt og berygtet for efter hendes egen bekendelse, som han formener og efter vidnesbyrds lydelse, som vidner videre derom formelder, hvilke deres ed og tov Kurt Andersen formener lovlig og ret at svære svoret, og at den bør ved magt at blive, disligeste havde stævnet Maren Nielsdatter Knep og hendes husbond Niels Lauridsen, indvåner i Ålborg, med hvis breve, bevis og undskyldning, hun i den sag nyde og undgælde vil, så fremlagde Kurt Andersen for nævningerne efterskrevne rådhus vidne af Ålborg rådhus 20/12 sidst forgangen år, Peder Poulsen i Kokvad, borger i Ålborg, at have vidnet, at 12/12 sidst forleden da kom han til Niels Lauridsens dør i Kokvad og ville betalt ham, for han var på vagt for ham en nat tilforn, og klappede på hans dør, da ville der ingen svare ham, så gik han til vinduet og så ind ad en rude, da var der 9 eller 10 kvinder forsamlet, og Niels Lauridsens hustru Maren Nielsdatter Knep kom ud af en kammer med en lys i hendes hånd, så fik samme kvinder fat på hende og lagde hende på jorden og drog en tingest fra hende i skikkelse som en barn, og handlede så skammelig med hende, at det er skam det at udsige, så gik han til borgmester Niels Skriver og gav ham det til kende, Karen Nielsdatter med flere iblandt andet at have bekendt, at Maren Nielsdatter Knep havde en stor ris liggende i hendes kiste, med hvilken hun tit og ofte hudstrøg en liden sort kumpan, og han skreg ilde, dernæst Kurt Andersen at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, Peder Poulsen at have lagt hans hånd på Maren Nielsdatter Kneps hoved og saget hende for trolddoms gerninger og beskyldte og vedkendtes hende for en vitterlig troldkone: så og efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værge sig den der sag gives med nævninger i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger boer i sognet hos Maren Nielsdatter Kneps, så de bedst ved hendes lejlighed og vilkår, og de ved deres ed og efter Peder Poulsens, Mette Pedersdatters og Karen Nielsdatters vidner og Maren Kneps egen bekendelse, som forskrevet står, og hun nu selv her i dag bekendt har, svoret Maren Kneps trolddoms sag på, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald fornævnte nævninger for samme deres ed og tov at kunne fælde

(64)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting nogen kort tid siden dømt har, imellem ham og Jens Skriver i Vrå, som en tid lang var skriver i Børglum herred, og ham frifunden for Jørgen Friises tiltale, som han havde til ham, for KM ting, han entveget har, Jørgen Friis uadvaret, i lige måde beholdt tingbogen hos sig, hvori han formente Anders Ousen uret at have gjort, og burde derfor at stande til rette, så mødte Søren Tomisen i Høngård på Jens Skriver og herredsfogdens vegne og formente, deres ulempe ikke skulle findes, og derhos berettet, at Jens Skriver skulle have advaret Jørgen Friises foged Søren Skriver, at han ikke havde længere lejlighed at skrive til fornævnte ting: da efterdi Søren Skriver ikke er til stede, at man hos ham kunne forfare, om Jens Skriver har opsagt skriveriet til ham eller ej, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Bertel Christensen i Erslev i Mors med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Skrædder i Erslev, Mikkel Christensen med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 17/9 vidnet har på tre stykker jord, liggende på Erslev mark, som Bertel Christensen skal have i brugelighed, hvilke tre stykker jord Anders Lauridsen og Jens Sørensen sst sidst skal have haft og bekendt for den gode mand velb Peder Munk, den tid de oplod samme jord for Peder Munk til Bertel Christensen, at det alt sammen med rette skulle have ligget til hans gård og burde at følge Bertel Christensens gård, disligeste havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, for en dom, han til Nørherreds ting 10/12 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har fradømt Bertel Christensen de agre og jord, han har i brug, uanseet Bertel Christensen har fæste på samme jord: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(66)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Lønsgård på den ene og havde stævnet Margrete Poulsdatter i Remme, Vogn Jørgensen sst og Kirsten Villadsdatter i Ørre præstegård på den anden side for to vidner, de til Hammerum herreds ting 14/12 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet dem at skulle have været vitterligt, at salig Jens Kås skulle have begæret af hende søndagen, efter salig Iver Kås da var begravet, at han måtte få Iver Kåses jordebog og signet, uanseet som hun og berettet sig aldrig at have haft salig Iver Kåses jordebog eller signet, eller sig dermed befattet i nogen måde, og tilmed dem at skal have vidnet efter en død mands ord og mund, som ikke med hans hånd og kundskab bekræftes, og skal ikke heller have vidnet derom på fersk fod, men på andet år efter hans død, og i så måder med samme deres vidne vil hende hendes mund fravidne, som hun ikke i nogen måde vil være gestendig: da efter Margrete Poulsdatter har vidnet fornævnte adskillige vidner i samme sag, og hendes skudsmål nu er gjort på sygeseng at ligge, så hun ikke nu kan møde, opsatte vi samme sag til i dag måned og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(72)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Lønsgård på den ene og havde stævnet Tomas Madsen i Torp på den anden side for et vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 20/11 sidst forgangen imod hende vidnet har, formeldende ham at skulle have lagt nogen nøgler på en skive i borgestuen, og hun dem af ham skulle have været begærende, hvilke hans vidne hun højligen for tingsdom straks har benægtet, og endnu benægter sig aldrig nogen nøgler at ham at have været begærende, disligeste stævnet velb Tomas Kås til Ørregård, om han har noget dertil at svare: da efterdi Tomas Kås har afstået de vidner i samme sag 25/11 vidnet er, da bør de vidner ikke at komme jomfru Helvig Kås til hinder eller skade.

** var skikket Jens Mortensen i Viumgård på den ene og havde stævnet Christen Christensen Thybo i Vium på den anden side for uendelig dom, han 19/12 sidst forleden til Harre herreds ting over ham forhvervet har, anlangende en værgemål, endog Christen Thybo ikke skulle have bevist enten med brev eller segl, det salig Anders Thybo var hans søskendes værge, uden alene en æsknings vidne, at han skulle have ladet æske noget gods på sin egne og sine søskendes vegne, og han siden har fremlagt et stuebrev, og ingen tingsvidne eller dom fremlagt, at salig Anders Thybo skal være tildømt at være hans søskendes værge, og samme stuebrev og tingsvidne skulle være imod hverandre: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig eller lyder ydermere, indtil sagen kom til herredsting igen i rette, ved vi ikke andet derom at sige, end hvem videre påskader samme herredstings dom, da indstævne sig den for herredsfogden igen, og ham dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi samme æsknings vidne og brev ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme æsknings vidne og brev og vil være i rette.

(73)

** var skikket Jesper Christensen i Emtkær på den ene og havde stævnet Villads Jespersen i Bollumgård på den anden side for en ulovlig kvittants, som han formener, Villads Jespersen ikke retfærdeligen at være ad kommen og dermed forholder Jesper Christensen sin gæld af den årsag, at han skulle have beholdt salig Anne Lasdatter al den gæld, han var hende skyldig, og det skulle være hendes rette segl, som hun skulle have forseglet skøder og andre breve med, men en falsk og unøjagtig kvittants at være. så mødte Søren Jepsen på Villads Jespersens vegne med samme kvittants, dertil svarede Jesper Christensen, at han havde andre breve, som Anne Lasdatter havde forseglet, og det segl, som for dette brev er trykt, ikke med de andre konkorderer: så opsatte vi samme sag til i dag måned, og da Villads Jespersen selv og her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(74)

** var skikket Jens Madsen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Friis, borger der sst, for han har ladet ham fordele for en ager, han skulle have solgt ham, og han skulle have udvist Laurids Friis samme ager, og dog derover skulle være delt uden dom, som han mente, idet den ager, som de om tvister, ikke fandtes at skulle Jens Madsen have tilhørt, da udlagde Jens Madsen ham en anden ager, han den for ejendom at skulle beholde, indtil Jens Madsen kunne fly ham den ager, han ham solgt har, og hans skødebrev på lyder: og efter sådan lejlighed lod Laurids Friis Jens Madsen kvit for samme dele.

(75)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Erik Skomager, borger der sst, og hans mor Karen Bjørnsdatter på den anden side, for et klage tingsvidne, de til Skive byting over ham klaget og vidnet har, at han skulle have gjort dem uførm i deres hus, endog Erik Skomager selv skulle have indråbt og indkaldt Jacob Christensen til sig, og Erik Skomager i sin egen hus skulle have overfalden og uførmet Jacob Christensen og gjort ham mange sår og skader, og Jacob Christensen deres klage og vidne at skal have benægtet: med flere ord og tale dem herom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed så og efterdi samme sag findes at være given Hans Lykke, og han er ukaldt, ved vi ikke deri at dømme, førend han og lovlig stævnes og kaldes og da gå om hvis lov og ret kan findes.

(76)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Tomas Kås og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 14/12 1611 Margrete Poulsdatter i Lemvig at have vidnet, at jomfru Helvig Kås til Nandrupgård var i Ørndrupgård, førend salig Jens Kås kom der, og Jens Kås kom ikke til Ørndrup førend på fredagen, som salig Iver Kås blev begraven på onsdagen, ydermere at have vidnet, at Jens Kås begæret af jomfru Helvig Kås, den søndag næst efter Iver Kås var begravet, at han måtte få at se Iver Kåses jordebog og signet, da ville han forsegle det med hende, dertil jomfru Helvig Kås at have svaret, at han skulle give sig tilfreds, han skulle vel få det, ydermere at have vidnet, at Jens Kås fik ikke fornævnte jordebog eller signet at eje, førend Gud kaldte ham bort: ved vi ikke andet derom at sige, end så vidt som fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ord, jomfru Helvig skulle have haft, og hun ikke er dem bestendig, bør de ingen magt at have, men så vidt som fornævnte vidnesbyrd har vidnet om gerningen i sig selv, og jomfru Helvig Kås med hendes lovværge derfor er givet lovlig varsel, som forskrevet står, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan ikke sandhed at være, ved vi ikke imod de vidner at sige eller magtesløs dømme.

(82)

** var skikket Niels Olufsen i Frammerslev og Mads Nielsen i Nestild på deres egne og deres medbrødre sandemænd i Hindborg herred, så og på Christen Jensen i Nestild hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen, ladefoged på Skivehus, og Jens Jørgensen, ridefoged på Mariager kloster, på den anden side for to uendelige domme, de skulle have ladet forhverve, anlangende over en deres ed og tov, de skulle have svoret og gjort om den manddrab, som Iver Olufsen i Kastrupgård på hans gårdmand Niels Jensen ----, formenende samme domme med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke derfor så lovlig at skulle være stævnet, at de burde nogen magt at have, så mødte to mænd, som vidnede med helgens ed og oprakte fingre, at Jens Jørgensen er så lovlig i hans husbonds forfald forhindret, så han ikke nu kunne møde, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(83)

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anders Jørgensen, Gregers skrædder og deres medbrødre kirkenævninger i Ålborg på den anden side, for de har svoret Mette Pedersdatter, Peder Murmesters datter der sst, kirkenævn over for trolddomssag efter hendes egen bekendelse og efter vidnesbyrds lydelse, hvilke deres ed og tov Kurt Andersen formener lovlig og ret at være svoret, og at den bør ved magt at blive, og fremlagde Kurt Andersen et tingsvidne af Ålborg byting 16/3 sidst forleden, han da at have ladet læse efterskrevne vidne af Ålborg rådhus 20/12 sidst forgangen, formeldende Mette Pedersdatter da for retten ledig og løs, utiltvungen at have bekendt, at hun var inde til Maren Nielsdatters Kneps i Kokvad lucia aften sidst forleden, da var der 10 kvinder forsamlet og havde en lang sort tingest imellem dem i en djævels lignelse, og Maren Kneps stod med den i hendes arm, så kom Peder Poulsen i Kokvad og råbte ind ad en rude og sagde, hvad vil i med det djævelskab, så forstak de det under sengen i stuen, dernæst Kurt Andersen at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, formeldende blandt andet Mette Pedersdatter at have bekendt, at ung Anders Guldsmeds hustru Apelone Ibsdatter havde ladet brænde et voksbarn til at ville lade forgøre Hans Felthuses kone Maren Jørgensdatter dermed, og samme voksbarn havde Maren Kneps antvortet Mette Pedersdatter at bære, og hun bar det under hendes venstre arm i en liden pose 20 uger til sankt lucia aften, hun antvortede det fra sig i Maren Kneps hus: så og efterdi loven medfører, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værge sig den der sag gives med nævninger i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger boer i byen hos Mette Pedersdatter, og bedst kender hendes lejlighed og vilkår, og de har været opkrævet, hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, efter hendes egen bekendelse, at hun har været hos Maren Kneps, og hun har båret fornævnte voksbarn i 20 uger, efter kvindens begær, og ganget med det i kirken til Guds bord, og i så måder været delagtig i fornævnte trolddoms handel, som for er rørt, og hun i alle måder nu her i dag med højeste helgens ed ved hendes sjæls salighed har været alle sine ord og bekendelse bestendig, som for er meldt, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed og Mette Pedersdatters egen bekendelse ikke nogen årsag eller tilfald fornævnte nævninger for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(87)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Frands Christensen Ålborg, Peder Sørensen med flere borgere og sandemænd i Thisted på den anden side, for de til Thisted byting 7/3 sidst forleden har hans husbonds tjener Mads Bodsen i Sperringgård tre vold oversvoret for sår og skade, han skal have gjort Jens Nielsen Hillerslev, og for en kande han skulle have sønder slagen i hr Jørgens hus, uanseet hr Jørgen ikke har sigtet eller skyldt Mads Bodsen for nogen kande, ej heller klaget på ham derfor: så og efterdi nu bevises med fornævnte vidne, at Jens Nielsen har budt Mads Bodsen sin hånd, da i det samme slog han ham med en tyremide, og loven formelder, enhver at være forlovet med al lov at værge sig selv, disligeste efterdi ikke bevises hr Jørgen at have ilet, klaget eller kæret samme hans kande at skulle være sønder slaget, og fornævnte sandemænd dog har svoret Mads Bodsen tre vold over, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deres ed at følge, men den magtesløs at være.

(92)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Andersdatter, Jens Christensens hustru, boende østen til Ullerupgård, som en tid lang siden boede i Gårddal, og Jens Christensen selv på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 7/1 sidst forleden vidnet har på en af hans husbonds tjeneres søn, ved navn Søren Villumsen i Hør, formeldende at Maren Andersdatter skulle have seet, Søren Villumsen kom ridende til deres dør, og hun skulle have holdt hans øg, og så skulle han have ganget østen om huset og da kom en hare løbende, og han da skulle have sønderskudt dens ene ben, så den skulle have løbet på tre ben, og Søren Villumsen skulle have rendt efter den, dernæst Jens Christensen at have vidnet, at han hørte, at en bøsse gik af, og da seet røgen gik af Søren Villumsens bøsse, hvilke vidner Søren Villumsens far på hans vegne hårdeligt skal have benægtet, formenende samme vidne en sankevidne og købevidne at være og ikke at skulle stemme overens. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at Maren Andersdatter er så syg og er så lovlig forhindret i hendes barselsseng, så hun ikke nu her kunne møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(93)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Silkeborg, hans visse bud Anders Skriver i Levring på den ene og havde stævnet Tøste Andersen i Løvel på den anden side for to domme, han for nogen tid siden er over gangen, som skal være ære og lempe anrørende, eftersom han ærlige folk på deres ære, gode rygte og lempe har eftertraktet og løgnagtig har antastet, iblandt hvilke han har hos ---- Peder Ostenfeld ---- KM skal uretfærdig angrebet, som siden er dømt til ham selv, så og har måttet tage til sig igen, som med domme og hans egen bekendelse skal være at bevise, for hvilken ulovlig gerning salig Keld Krabbe, forrige høvedsmand på Hald, ham fra hans herredsfogeds bestilling har forvist sig at skulle undholde, og nu efter hans død sig vil samme herredsfogeds bestilling igen tiltage, uanseet han sig endnu for samme gerninger ikke lov skal have erklæret, og formener fordi han ikke så lovfast at være, at han burde at sidde ting og på KM vegne at forskaffe nogen mand lov og ret: da for nogen lejlighed sig heri begiver (blank)

** var skikket Tøger Husum, borger i Ålborg, hans visse bud Kurt Andersen, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Villum Frandsen på den anden side for en dom, han 28/2 sidst forleden af Ålborg rådhus forhvervet har efter et løs testamentes lydelse, som salig Hans Tygesen på sit yderste skulle have gjort, anlangende at Tøger skulle have været salig Hans Tygesen skyldig 16 daler, hvilke Tøger Husum hårdeligen at have benægtet, og ikke med nogen sandfærdig kundskab, breve, segl eller nøjagtigt regnskabsbog at være bevist: da efterdi Tøger Husum ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da Tøger Husum selv her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(94)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Iver Ibsen, Niels Pedersen Hundborg med flere borgere i Thisted og tinghørere til Thisted byting 1/2 på den anden side, for de ikke til fornævnte ting 15/2 sidst forleden mundtligt ville vidne hver særdeles, hvorledes det sig imellem Jens Nielsen Hillerslev, byfoged der sst, og Mads Bodsen i Sperringgård på Thisted byting 1/2 sidst forleden skal have tildraget, men skal have fremlagt en skriftlig seddel, som de selv i stuen, som han formener, skal have ladet sammen skrive, og ikke det alt deri skulle være indført, hvis ord og tale 1/2 på fornævnte ting falden imellem Jens Nielsen og Mads Bodsen, derimod havde Jens Nielsen Hillerslev stævnet borgmester og råd i Thisted for en vidne, de til Thisted byting 15/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at Mads Bodsen skulle være indkommen og begæret lyd af Jens Nielsen og givet til kende, at han samme dag havde fanget nogen hug og slag i hr Jørgens hus sst, og gav last og klage på den, som havde gjort ham samme skade, og ikke de i samme deres vidne skal have vidnet, hvad ord og tale, der faldt imellem Jens Nielsen og Mads Bodsen: så og efterdi at da vi samme begge vidner har ladet overlæse og deres indhold overvejet, findes de i mange måder---- at stemme overens med hinanden, så vi derfor ikke ved os imod nogen fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme.

(98)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Erik Jensen, borger sst, og hans mor Karen Bjørnsdatter på den anden side, først for en klage Erik Jensen til Skive byting skal have gjort, disligeste for et vidne, de og selv dem til behjælpning vidnet har, anlangende en bordag, som de beskylder Jacob Christensen for at skal have gjort i deres hus, og samme deres klage og vidner ikke med andre uvildige sandfærdige vidner bestyrkes, og han sådan deres vidne og klage for tingsdom højligen at skal have benægtet: så og efterdi Erik Jensen har både klaget og vidnet, og hans mor tilmed har båret kundskab i samme sag om fornævnte bordag, som er i deres egen sag og i så måder vildig, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne unøjagtig og magtesløs at være, og fornævnte sandemænds ed, derefter drevet er, ikke nogen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(100)

** var skikket Stygge Høg til Vang hans visse bud Axel Rosenkrantz til Kyø på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Hedegård på den anden side for en tingsvidne, han til Hindborg herreds ting nogen tid siden forleden bekommet har, anlangende at Anders Balling i Grove har kvit ladet Jens Christensen for hvis hug og slag, som han slog ham på Grove mark, så Axel Rosenkrantz på Stygge Høgs vegne formener skulle være noget videre skrevet, end Anders Ballings ord skulle have været, formente samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev, Anders Sørensen Stygge Høg givet har, ikke til tinge er læst og forkyndt, førend fornævnte tingsvidne imellem Anders Sørensen og Jens Christensen udgangen er, og ikke bevises samme vidne at være skrevet ydermere, end deres forligelse har været, og loven formelder, tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte tingsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(101)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den anden side, for han skal have solgt og afhændet fra Morten Christensen og hans arvinger og til Jens Munk og hans hustru hans lod og anpart i gård i Viborg liggende, som han er arveligen tilfalden efter hans salig oldefar og oldemor, den fattige barn til stor brøst og skade, og Jens Munks hustru og Christen Påske, som er barnens værge, skal være søskendebørn og i så måder vildig, og i så måde ville skille den fattige umyndige barn af med sin ejendom, disligeste skal samme skøde være gjort imod lovens 36 kapitel, værger må ej afhænde børns jord, menende efter slig lejlighed samme skøde burde magtesløs at være. så mødte Jens Munk og fremlagde efterskrevne skøde af Viborg byting 4/4 1606, som medfører Christen Christensen på Morten Christensens vegne, som han er værge for, at have skødet Jens Munk en broderlod i den gård, her i Viborg liggende, i sankt matias gade i Sortebrødre sogn med de 4 boder, hvilke lodder Morten Christensen arvede efter hans salig oldefar Anders Remsnider, disligeste Peder Mogensen og Frands Pedersen, borgere sst, og at have solgt fra dem og deres hustruer og til Jens Munk og hans hustru al den lod, som de med deres hustruer efter deres salig far Anders Remsnider er arveligen tilfalden i fornævnte gård, dernæst fremlagde Christen Christensen et Jørgen Sørensen Hegelund, da byfoged i Viborg, med flere deres efterskrevne brev, at 4/4 1606 var de i salig Anders Remsnider og hans salig hustru Karen Påskes bo over et venligt søskendeskifte imellem deres børn og arvinger: så og efterdi nu forfares de pending, som for samme boeslod i fornævnte gård skal udgives, mere at kan ---- , end hans anpart i fornævnte gård kunne tåle til leje at udgives, og dermed for samme barns, Christen Påske ikke at have herret eller ham imod loven nogen skade tilvendt, og Christen Holm ikke beviser sig eller sin hustru at have nogen lod og anpart i fornævnte gård, ved vi ikke ham at må tale på fornævnte skøde.

(103)

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen, boende på Broholm, på den anden side for to domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet og bekommet, i hvilke han skal have fanget et vidne og dele magtesløs, anlangende den ene anpart på Viborg mark, som Christen Christensen for nogen tid siden i dannemænds overværelse af Christen Holm for gæld skal være udlagt, hvilke dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og ikke heller skal lyde endelig, mente fordi samme dom burde magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag om fornævnte vidne og dele opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Christen Sørensen så længe af samme dele kvit at være.

(105)

** var skikket Rasmus Pedersen Skrædder og Jacob Christensen Skrædder, borgere i Viborg, på deres egne og deres medbrødre skræddere sst deres vegne på den ene og havde i rette stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han 9/3 sidst forleden til Viborg byting imellem dem og Poul Skrædder sst dømt og afsagt har, i hvilken han skulle have kvit funden Poul Skrædder for deres tiltale, som de til ham skulle have haft, for han ikke skulle ville søge lov og stævne med dem efter deres skrås indhold, formenende samme dom uretfærdeligen at være dømt og burde magtesløs at blive: så og efterdi her tvistes om Poul Skrædder bør at søge skrædderlav og holde vide og vedtægt med dem, efter deres skrås lydelse, eller ej, og ikke derom findes ordelt, finder vi samme sag til byfogden igen at komme, og ham endelig derom at dømme og kende, når det bliver for ham lovlig indstævnet, og denne dom ikke at forhindre ham hvis han deri kan kende lovlig og ret at være.

(106)

25/4 1612.

** var skikket velb fru Kirsten Bøg til Eget på den ene og havde stævnet Baldser Andersen, som boede i Åsted og Tolle Lauridsen sst på den anden side for et vidne, som de med hr Christen Pedersen i Åsted vidnet har, at de var med ham i Jens Degns hus i Åsted, da antvortede hr Christen Pedersen Jens Degns hustru Maren Lauridsdatter to breve, og at Maren Lauridsdatter da skal have sagt, at de var de samme to breve, hun fik ham, og de ikke var flere end de to: så og efterdi Maren Lauridsdatter ikke vil være bestendig, sig at skulle have sagt, at det ikke var flere breve end de to, hr Christen hende igen antvortet, som fornævnte to mænd om vidnet har, men det med helgens ed og oprakte fingre benejer, og ikke hun slige ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme to mænds vidne i de måder magtesløs at være.

(107)

** var skikket hr Christen Pedersen i Åsted på den ene og havde stævnet Las Sørensen i Sludstrup, Peder Nielsen i Favrholt og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn og hjemmel, de nogen tid forleden siden til Vennebjerg herreds ting afsagt og vidnet har om nogen kornskade, som velb fru Kirsten Bøg til Eget sig formener at skulle have fanget i noget korn, som hun havde sået i Åsted mark, og formente at hr Christen samme kornskade med hans kvæg alene at have gjort, hvilket han hårdelig benægter, men er overbødig at betale for hvis skade, som lovlig kan bevises, hans fæmon at have gjort: så og efterdi der findes ingen varsel for samme vidne at være givet, enten når synsmænd skulle være på åstederne, eller hr Christen derfor at være advaret, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(109)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet Las Eriksen i Bagterp, dommer til Vennebjerg herreds ting, på den anden side for en klage, han 8/10 1610 over ham har udstedt, som han mener efter ubeseglet bænkebrev efter en kvindes mund skrevet, hvilke hendes ord skulle have været, hr Christen at skulle have skrevet for nogen velb fru Kirsten Høg til Eget hendes breve til Jens Degn i Åsted uden hendes minde, og ikke samme deres ord for ting at være vidnet, menende derfor samme klage ikke lovlig eller ret at være, efterdi ikke for ham var bevist med tingsvidne eller levende mands røst og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi der findes lovlig varsel for samme klage vidner at være given, og de med hr Christens underskrevne skrivelse på fornævnte breve bestyrkes og bekræftes, hvilke skrivelse han ej her i dag har villet benægte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte klage vidne at sige eller magtesløs dømme.

(111)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet Jens Degn sst på den anden side for et ubeseglet bænkebrev og stuevidne, han selv i sin egen hus efter hans egen hustru Maren Lauridsdatters ord skal have skrevet i sin egen sag sig selv til behjælpning og Staffen Andersen og Christen Nielsen i ---- drup, som samme bænkebrev i sine ord ---- skreven efter fornævnte kvindes mund, hun for herredsprovsten hr Frands Christoffersen i Ugilt skal have bestandet, og ikke samme ord at være vidnet for ting og dom, tilmed skulle ikke være uden eet vidne, menende eet vidne er ingen vidne, og samme bænkebrev og stuebrev burde magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og været deres vidner bestendig, og hr Christen har været til vedermåls ting, der de vidnet er, og derfor at være stævnet og fået varsel, disligeste med hr Christens egen hånds underskrift på fornævnte brev bestyrkes, og tilmed bevises med fornævnte tingsvidne, at dersom fru Kirsten og hr Christen ikke blev forligte om deres jordtrætte, da skulle begge deres trætte være dem fersk og begynde som den sluppet var, og efterdi hr Christen i ingen videre måde fornævnte vidner, nu hid kaldt er, fremlægger, med hvilke han dem rykke og tilbage drive kan, ikke sandfærdige at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(115)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet velb fru Kirsten Høg til Eget på den anden side for et vidne, hun for herredsprovsten i Vennebjerg herred hr Frands Christoffersen i Ugilt af nogle personer, som er Christen Jensen i Trøgdrup og Anders Nielsen sst skal have forhvervet vidnet efter en skreven seddel uforseglet og ikke underskreven, i hvilken seddel findes, at hr Christen skulle have sagt, det var lige så godt, at Niels Nielsen i Skærum kastede jord på Karen Mikkels, som han gjorde det selv, hvilke deres ord og vidne hr Christen med helgens ed for sin herredsprovst skulle have benægtet: så og efterdi den ene vidnesbyrd, Christen Jensen vidner, at han var hjemme hos hr Christen i hans hus og ombad ham at skulle begrave samme lig, og de to fornævnte vidnesbyrd, Anders Nielsen og Las Nielsen, vidner, at der hr Christen var hos dem ved kirkegården, da begærede de, at han ville begrave samme lig, og samme deres vidner med hr Christens egne ord, som han for provsten havde haft, bestyrkes, og efterdi hr Christen har ingen lovlig vidner imod fornævnte vidner, nu her stævnet er, med hvilke han dem rykke og tilbage drive kan, ikke sandfærdig at være vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(119)

** var skikket hr Christen Pedersen i Åsted på den ene og havde stævnet Peder Tomasen, som tjente på Eget, Peder Christensen i Trøgdrup med flere for et vidne, de 8/10 1610 til Vennebjerg herreds ting imod ham vidnet har, anlangende messesærken, som han skulle have kastet på gulvet, og nogen hellige dages forsømmelse, hvilke deres vidner han formente ikke så lovlige og nøjagtige at være, som det sig burde, tilmed ikke på fersk fod at være vidnet, og sådanne sankevidner og bagvidner burde magtesløs at blive: så og efterdi samme vidne, som bemelder at hr Christen ikke skulle have prædiket i kirken fornævnte dage, men det at have forsømt, disligeste også at efter tjenesten af prædikestolen var endt, skal han have afført sig messehagelen og ganget af kirken og ikke gjort videre tjeneste for alteret, med fornævnte sognevidne, hr Christen nu selv fremlagt har, bestyrkes og bekræftes, ved vi ikke efter sådan lejlighed imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(121)

** var skikket Anders Lassen i Lindum med en opsættelse her af landstinget 14/3 sidt forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Niels Christensen i Lindum, Anders Mikkelsen og Anders Jensen sst for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 10/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen øksne, som Anders Lassen skulle have solgt i år og i fjor, og ikke de skulle have vidnet, hvem som skulle have bekommet samme stude, formener samme deres vidne et sankevidne at være og burde magtesløs at være, i lige måder stævnet Christen Rovsing, for han skulle have ladet ham fordele, for han ikke skulle have bevist Anders Lassen at have været befalet af hans husbond at forbyde hans husbonds tjenere at sælge deres øksne: da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi samme dom er ustævnet, ved vi ikke på samme dele at dømme, førend den og lovlig stævnet og kaldes og da gå om så meget som lov og ret kan findes.

(122)

** var skikket fru Elsebe Juel, salig Hans Lindenovs, til Ørslevkloster hendes visse bud Hans Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Bertel Eriksen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for et vidne, de til Højslev birketing 13/11 sidst forleden vidnet har, formeldende at hendes tjenere, i Dommerby boende, skulle have ladet rydde for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogle af fornævnte mænd at have vidnet, at hver mand, som har enge, som støder på fornævnte å, skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, en skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, ydermere med samme deres vildige vidne at ville pålægge hendes tjenere trældom og besværing på med åen at rydde, formener samme vidne burde magtesløs at være: efterdi Tyge Sørensen og fornævnte vidnesfolk ikke endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke komme fru Elsebe Juels tjenere til nogen forhindring.

(124)

23/5 1612.

** var skikket Christen Nielsen i Hem og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, manddød at sværge over Søren Andersen, som tjente i Krarup, for Christen Isaksen sst, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 4/5 sidst forleden, Clemend Markorsen at have vidnet, at på tirsdag sidst forleden om aftenen sad han og Christen Isaksen, som tjente i Krarup, i hans hus og drak en kande øl eller to imellem hverandre, i det kom Søren Andersen i Krarup og drak en kande øl med dem, og da det afdrukket var, sagde Søren Andersen, at han ville gå hjem og kastede 3 skilling på bordet og sagde, han ville betale hans øl, han havde drukket, og Jens Lauridsen sagde, han havde ikke drukket så meget og fik ham de to skilling igen og sagde, de ville drikke den ene skilling bort, om han ville sidde, og Søren Andersen sagde nej, og Christen Isaksen sad på en stol og tog Søren Andersen og satte ham op en kiste, og så kom de ned af kisten og på gulvet, og da fik Christen Isaksen sin dødssår, og ingen sår eller skade han så, Christen Isaksen gjorde Søren Andersen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og, eftersom de selv har udspurgt, svor de Søren Andersen manddød over og fra hans fred for Christen Isaksen, han ihjel slog.

(126)

** var skikket Niels Tomasen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Andersen, der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i ---- i Rinds herred på den anden side for et hans udgivne brev og håndskrift, han til Niels Tomasens salig bror Jens Tomasen på en summa pending udgivet har, og deri sig til forpligtet på sin ære, tro og love samme pending til visse tid og termin at skulle betale, hvilket ikke sket er, og samme brev og gæld nu tilhører salig Jens Tomasens børn, Niels Tomasen er værge for, hvorfor han på sine brorbørns vegne formener, Niels Lauridsen samme sin æres forpligt ikke så ærligt at have holdt og efterkommet, som det sig burde: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket hr Laurids Lauridsen i øster Brønderslev hans visse bud Tomas Jensen i vester Brønderslev og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, om manddød at sværge over Hans Pedersen i øster Gerndrup for hr Lauridses søn Jens Lauridsen, han ihjel skød, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde i blandt andet efterskrevne sognevidne, 24 mænd da at have vidnet, at de havde hørt at fornævnte dag mandagen i dimmeluge, da kom Hans Pedersen i øster Gerndrup gående til hr Lauridses og på det venligste talte Jens Lauridsen til, om han ville skrive en sendebrev for ham om en kvindfolk, som skulle være beligget i øster Grendrup, og siden fik de mad og øl og fortøvede en kort tid hos dem, ligeledes havde fornævnte 24 mænd vidnet, de også har hørt og spurgt, om Hans Pedersen havde en økse i sin hånd, som de fulgtes fra hr Lauridses og imod Hans Pedersens gård i øster Gerndrup, og at Hans Pedersen samme tid kastede samme økse og løb så hjem i hans stue efter en lang bøsse og kom så efter Jens Lauridsen og skød ham, at han døde samme aften, og at Jens Lauridsen formanede med gode ord og sagde, gode morbror søn, jeg tror dig slet intet til, at du skyder mig med din bøsse, dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 30/4, Laurids Jensen i vester Hjulskov med flere hans medbrødre synsmænd at have hjemlet, at de havde på fredag da var otte dage været i Hellumlund og der så de Hans Pedersen, da havde han et slemt hug i den længste finger på venstre hånd, og andre fingre på samme hånd var benhugget, som de syntes ikke kunne blive ham brugelig som tilforn, og på den højre hånd havde han hug over flere fingre, derhos efterskrevne vidne af Jerslev herreds ting 30/4 sidst forleden Maren Christensdatter i øster Gerndrup og Niels Andersen sst at have vidnet, at den næste mandag for påskedag sidst forleden, da så de Hans Pedersen i øster Gerndrup kom gående med en lang bøsse og gik hjemad, så kom Jens Lauridsen i øster Brønderslev løbende efter ham med et draget værge og bad Hans Pedersen slå fra sig, om han var ærlig, så huggede Jens Lauridsen nogle hug til Hans Pedersen og huggede i bøssen og huggede ham i begge hænder og drev ham baglæns, i det samme gik bøssen løs, så faldt Jens Lauridsen, ydermere dem begge at have vidnet, det Hans Pedersen var højlig forårsaget at værge sin egen liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Hans Pedersen manddød over og til hans fred for Hans Lauridsen, han ihjel skød. 

(132)

** var skikket Christen Madsen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, ridefoged til Hundslund, på den ene og havde stævnet Tomas Schiuch og Maren Jensdatter, værende hos Hans Jensen Badskær i Sæby, så og Christen Smed og Tomas Skomager, der sst, på den anden side for et vidne, de ham til Sæby byting 29/1 forleden skal have påvidnet, ham nogen tid forleden at skal have udæsket Hans Badskær, om han var bedre end en anden skælm, skulle han komme ud at slås med ham, hvilke ord han hårdelig benægter aldrig at have haft, menende dem ikke hans mund at kunne fravidne, ej heller nogen synsgerning bekræftes, gerningen at være gjort, tilmed skal deres vidne ikke stemme overens, ej heller varsel for given: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme vidner imidlertid ikke at komme Christen Madsen til forhindring.

(133)

** var skikket Mads Nielsen i Vestild på sin egne og sine medbrødre sandemænd i Hindborg herred, så og på Christen Jensen i Nestild hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Peder Christensen, ladefoged på Skivehus, og Hans Jørgensen, ridefoged til Mariager kloster, for tre uendelige domme, de skal have ladet forhverve over en deres ed og tov, de skulle have gjort om den manddrab, som Iver Olufsen i Kastrup gjorde på hans gårdmand Niels Jensen sst, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, ikke derfor så lovlig at skulle være stævnet, som det sig burde, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være: da efterdi samme domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(134)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes visse bud Jens Simonsen, foged på Linderumgård, på den ene og havde stævnet Las Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side, for han til fornævnte ting 23/3 har fundet fru Ingeborg Skeels fuldmægtig fra æskning, som hendes fuldmægtig samme dag til fornævnte ting over Axel Galt ville have beskrevet, for den årsags skyld, at sagen skulle være indstævnet for høje dommere, uanseet hans forrige dom skulle stande ved magt: så og efterdi fornævnte herredsfoged har besluttet sin dom, det Peder Mortensen skulle have været fordelt, og ikke da for ham var fremlagt nogen delsbreve eller i hans dom inddraget, og fornævnte herredsfogeds dom derfor undersagt, ved vi ikke andet derom at sige, end Las Eriksen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give fru Ingeborg Skeel hvis skellig bevislig kost og tæring, hun for samme hans dom har ladet gøre og anvendt.

(136)

** var skikket Keld Brockenhuus til Lerbæk på velb jomfru Kirsten Skeels vegne, som han er værge for, så og velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård deres visse bud Jens Simonsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have ladet stævne Christen Lauridsen i Lørslev, som var sætfoged til Vennebjerg herreds ting 20/1, for en dom han til fornævnte herredsting samme dag dømt har imellem velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, og dem, og har dømt dem fra æskning til Axel Galt, anlangende 1000 daler, som de har udlagt til Frands Rantzau på Axel Galts vegne efter hans hovedbrevs lydelse, som de skal have indløst: så og efterdi fornævnte hovedbrev formelder, renten af fornævnte penning til hver påske årligen at skulle udredes, og for det ikke var sket, har Frands Rantzau ladet opskrive samme penning, så Keld Brockenhuus har været forårsaget hovedbrevet at indløse og hovedsummen med renten erlagt, som fru Anne Rosenkrantzes brev og kvittants derom i sig selv bemelder, og efterdi Axel Galt har givet Albret Skeel sin skadesløs brev, at skulle holde ham og hans arvinger det uden skade, og ikke fornævnte herredsfoged slig lejlighed og ---- har villet anseet, men funden dem fra æskning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men den magtesløs at være.

(140)

** var skikket velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Tyge Lauridsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Mortensen i ---- for en endelig dom, han lader sig af berømme at skal have over en dele, som velb Bendix Rantzau, fordum lensmand på Åstrup, over ham for nogen uger og tid forleden til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, formenende Peder Mortensen ikke at skulle bevise, at Bendix Rantzau eller den, der samme dele på hans vegne drevet har, skulle være lovlig stævnet for samme uendelige dom, formente samme uendelige dom magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med to tingsvidner, Peder Mortensen i ---- at have boet i Linderum år 1603, både 21/2 og 11/4, og han dis midlertid i fornævnte delsbrev er indskrevet at skulle have boet i ---- og der at være varsel givet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Mortensen af den dele kvit at være.

(142)

** var skikket Hans Christensen i Kalum på sin egne og sine medarvingers vegne hans visse bud Jens Simonsen, foged på Linderumgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Las Dal i ---- og hans medarvinger for en skødebrev, han lader sig af berømme at skulle have, som salig Anne Andersdatter, som boede i Haverholm, skulle have udgivet på nogen bonde ejendom, og ikke samme ejendom lovligen til tinge at skulle være lovbudt, disligeste stævnet Mads Tørisen i Rakkeby, forrige herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 13/9 1603 dømt og udgivet har, formeldende at han har tildømt Hans Christensen og hans andre medarvinger, efter hendes gjorte købebrev, at gøre Las Dal og hans andre medarvinger fuld skøde til tinge på samme ejendom, formener samme dom bør magtesløs at være. så mødte Peder Madsen i Høgsted og fremlagde efterskrevne brev lydende, jeg Anne Andersdatter i ---- kendes for alle, at jeg i dag her på Odden i min kære husbond velb Ove Lunges overværelse har solgt og skødet min kære bror Mads Andersen i Lie al min anpart, som er en søsterlod, i min fædrene gård Østergård i Gunderup, mig deri er arveligen tilfaldet, dateret Odden ---- 1584: så og efterdi recessen medfører, at hvis gods og ejendom nogen mand har haft i hånd og hævd i 20 vintre ulast og ukæret, det beholder han angerløs og ---- , uden så kunne findes og bevises at det var enten pant eller forlening, og efterdi det befindes at være ved 29 år siden. samme brev er udgivet. og 9 år siden. dommen er gangen, og ejendommen i så lang tid både før og siden. dommen er gangen, har roligen og upåklaget fulgt fornævnte brev, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens rolig hævd ikke imod fornævnte brev eller dom at sige eller magtesløs dømme

(143)

** var skikket Offer Offersen i Hindborg og fremlagde en uforseglet landstings stævning, som formelder velb jomfru Johanne Lykke til Eskær at skulle have hid stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg, herredsfoged i Hindborg herred, Peder Jensen i Grove med flere for et vidne, de skal have vidnet med Jens Christensen Hvid i ---- strup anlangende nogen ord, Offer Offersen skulle have haft til Søren Offersen på Hindborg mark 27/1, så mødte Søren Pedersen, Espen Offersen med flere og begærede, at der måtte besees og forfares, om samme stævning findes at være forseglet af landsdommere eller landstingshører, og da fandtes den ikke med nogen vores segl forseglet at være: da efter sådan lejlighed, at efterdi Offer Offersen med en ubeseglet stævning har ladet hid kalde fornævnte mænd, så de derfor er mødt og gjort dem bekostning, da ved vi ikke andet derom at sige, end Søren Pedersen, Peder Pedersen, Espen Offersen og deres medbrødre bør for den stævning kvit at være, og Offer Offersen igen at give dem hvis skellig billig kost og tæring, de på denne rejse, frem og tilbage, gjort har.

(144)

6/6 1612.

** var skikket Niels Andersen i Brogård og havde hid kaldt sandemænd af Han herred om Kirsten Christensdatters bane, som tjente i Brovst, at sværge, som Peder Jensen, som tjente der sst, ihjel slog, og mente hende sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 25/5 sidst forleden, Mette Nielsdatter, Knud Kocks hustru i Brovst at have vidnet, at 29/4 da kom deres dreng Peder Jensen til deres frammersdør og råbte, kom ud mor, det træ, som jeg havde på vognen, var falden på Kirsten og havde slaget hende fordærvet, da hun kom ud, lå Kirsten Christensdatter imellem vognen og træet og kunne intet tale, og der gik blod ud af næse og mund og ad det venstre øje: så var til stede efterskrevne sandemænd, som gjorde deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Christensdatter af våde og vanlykke, formedelst træet, at være omkommet, og det hende til bane og livs at være lagt.

(146)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Palle Madsen i Hvol, Niels Christensen i Søndermølle med deres medfølgere på den anden side for vidner, de til Hannæs ting 23/5 og 7/3 vidnet har med Christen Andersen i Højstrup, anlangende at de skulle have kendt Kirsten Christensdatter, barnfødt i Langvad, på nogen års tid at skulle have haft et ondt rygte for løsagtighed og utroskab, og ikke deres vidne skulle bemelde, hvor eller hos hvem, hun skulle have brugt fornævnte utroskab: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har navngivet hvem, Kirsten Christensdatter skulle have brugt løsagtighed med, ej heller hvem hun skulle have stjålet fra, og ikke bevises hende nogen lovmål for sådan gerning at skulle være overgået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, som om ---- rygte vidnet er, ikke så noksom at være, at de bør nogen magt at have. 

(147)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Kirsten Christensdatter i Højstrup på den anden side for et vidne, hun til Hannæs ting 16/5 vidnet har, anlangende at Niels Olufsen i Højstrup 2/5 for ting og dom skulle have stukket Christen Andersen sst og gjort ham et sårmål på hans hånd med hans spyd, og de otte mænd, som var tinghørere, har vidnet på fersk fod, at Christen Andersen har slaget Niels Olufsen i hans hoved med fæstet af hans værge: så og efterdi samme Kirsten Christensdatters vidne med synsgerning og sigtning bestyrkes og bekræftes, og ikke Knud Jensen derimod fremlægger nogen vidnesbyrd, gerningen ikke at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(149)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Anders Hansen, foged på Vrå, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Las Vilsen i Hebelstrup for han har ladet Predbjørn Gyldenstjernes tjener Tomas Jensen i vester Hebelstrup fordele for to års ---- tiende for år 1606 og 1607, endog Tomas Jensen beretter sig det at skulle have ydet, menende fordi ham ulovlig og med uret at være delt: med flere ord dem på både sider imellem var, blev det så forhandlet, at Las Vilsen sagde sig for Predbjørn Gyldenstjernes skyld at ville være tilfreds med 6 daler for samme tiende, kost og tæring, som Tomas Jensen nu straks udlagde og betalte Las Vilsen, og dermed blev de med sammenlagte venligen og vel forligt, så Tomas Jensen og hans svoger skal være kvit for hvis deler, Las Vilsen ham til denne dag har ladet overkomme.

(150) 

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Just Jensen i ----. (blank) så mødte Peder Bertelsen og fremæskede af Anders Mogensen, om han havde nogen bevisning, fornævnte mænd at have brugt nogen skovhugst, dertil svarede Anders Mogensen og sagde sig ikke sådan bevisning at have: så og efterdi ikke fremlægges nogen syn, samme skovhugst at være gjort, eller vidner, fornævnte mænd at have hugget i fornævnte skov, disligeste ikke bevises nogen dom dem for samme skovhugst at være overgået, og de dog derover er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte mænd af samme dele kvit at være.

(151)

** var skikket velb Anne Kås, Preben Bilds, til Torupgård hendes visse bud Christen Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Peder Hansen, som boede i Jordbro mølle, på den anden side for et hans æres brev og forpligt, han til fru Anne Kås udgivet har, anlangende Jordbro mølle så og skyld af den, hvilke hans æres brev og forpligt, han ikke har holdt eller efterkommet, menende han efter sin egen forpligt bør æresløs at være: så og efterdi Peder Hansens underskrevne brev fremlægges, i hvilke han bepligter sig at give fru Anne Kås hver måneds dag af fornævnte mølle skyld, eftersom skylden belanger sig, og bepligter sig eller sine arvinger ved hans gode tro, ære og love at holde hende det skadesløs i alle måder, og efterdi Peder Hansen ikke har agtet sin underskrevne æres brev og intet af fornævnte skyld udredt, og fru Anne har været forårsaget han derfor at lade stævne, og to uendelige domme på hans ære over ham har ladet forhverve, hvilke domme han ikke har ladet igen kalde, men endnu stander ved deres fuldmagt, og ikke Peder Hansen fornævnte mølles afgift at have udgivet, og som nu gøres bevisligt, ham møllen at have brugt, og kværnen at have gået, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Hansen sin underskrevne æres forpligt så ærligen at have holdt, som det sig bør, og fordi bør æreløs at være. 

(154)

** var skikket Ejler Meyer, rådmand i Randers med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Tysks, boende i Viborg, for et vidne 20/4 til Viborg byting udgangen er, anlangende hende at ville være mester Peder Pedersens hjemmel til en sølvkande, hun ham solgt har, som Ejler Meyer formener ham 4/2 sidst forleden at være tyvstjålen fra, uanseet at ikke skulle kunne bevise sig lovlig og ret selv at være kommen til samme kande, formenende derfor at samme hjemmels vidne magtesløs at være, dernæst fremlagde Maren Tysks efterskrevne seddel lydende, kendes jeg Johanne Olufsdatter, salig mester Hans Vitsels efterleverske, at jeg har antvortet Maren Tysks en sølvkande, som vejer til 22 daler, og vil være hendes hjemmel til samme kande, actum Viborg 23/1 1612 Johanne Olufsdatter egen hånd, dernæst fremlagde hr Peder Hansen, sognepræst til Sønderup og Suldrup, hans underskrevne brev, dateret Viborg 28/6 1612, som bemelder blandt andet, at på det som det brev hans mor Johanne Olufsdatter Maren Tysks givet har, kan være dis fuldkommen, vil han og som sin kære mors rette lovværge efter hendes begæring det stadfæste: så og efterdi Maren Tysks hjemmel med Johanne Olufsdatters hjemmels brev bestyrkes, hvilke og med hendes søn hr Peder Hansens brev bekræftes, og ikke Ejler Meyer beviser den sølvkande, som Maren Tysks mester Peder Pedersen solgt har, hans kumme at have været, da ved vi efter sådan lejlighed og imedens Johanne Olufsdatters og Peder Hansens hjemmel og breve stander ved magt, ikke imod fornævnte Maren Tysks hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(157)

20/6 1612.

** var skikket Peder Jensen i Finderup og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, manddød at sværge over Mads Tomasen i Tøttrup for Jens Christensen, der sst, han desværre dræbte og ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 11/1 dette år, Niels Jensen, salig Jens Christensens søn i Tøttrup, at have vidnet, at 19/5 tidlig i dagningen kom Mads Tomasen i Tøttrup gangende af norden, og hans far Jens Christensen gik østen for hans fæmon på nogen border, og så løb Mads Tomasen til hans far og slog til ham under hans øjne med en kølle og søgte ham med en kniv, og hans far bad, han skulle unde ham skel og skriftemål og ikke tage livet af ham, og i det han slog ham hans dødssår, og da sagde Mads Tomasen, nu fik du en djævel, det har jeg lovet dig i 3 år: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Tomasen manddød over og fra hans fred for Jens Christensen Smed, han ihjel slog, eftersom de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(161)

** var skikket hr Claus Clausen i Tolstrup præstegård hans visse bud Søren Nielsen Ligård i Viborg på den ene og havde stævnet Tord Sørensen i Skølstrup, dommer til Sæbygård birketing på den anden side for en dom, han til fornævnte birketing 21/3 sidst forleden imellem ham og velb Peder Munk til Sæbygård dømt har, anlangende nogen tønder smør, som Peder Munk i nogen år har oppebåret, og hr Claus Clausen er tildømt efter landsdommeres doms indhold, og nu var æskning over Peder Munk derfor begærende, endog hr Claus Clausen hverken måtte få sin skriftlige beretning læst eller påskreven, ej heller indført hvis sentens, som falde kunne, men pludselig har dømt ham fra lov og lyd, menende ham dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være (blank)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans visse bud Anders Christensen i Rold på den ene og havde stævnet Laurids Lauridsen i Stensbæk på den anden side for en kontrakt og forligelses mål, som imellem ham og hans sognepræst hr Oluf i Elling præstegård til Horns herreds ting 16/10 1609 udganget er, hvilke kontrakt Anders Christensen formente, efterdi Laurids Lauridsen der for ting og dom har gjort og bekræftet med hans egen husbonds nærværelse, at samme kontrakt burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Poul Andersen selv bekender, somme af fornævnte sognemænd at have givet hr Oluf Madsen æg og kage og somme intet, og fornævnte kontrakt medfører Las Lauridsen at skulle give ham rente som andre sognemænd der i sognet, og herredsfogden fordi har tildømt hr Oluf sådan sædvanlig æg og kage at skulle nyde og bekomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(163)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for nogen ord og bekendelser, han efter en misdæders, ved navn Maren Nielsdatter Kneps mund skal have forhvervet her til landstinget 15/2, og i en landstings dom efter hendes mund ladet indføre, og da her at skal have beråbt og beskældt hans hustru på hendes rygte, navn, ære og lempe, og formente sådan hendes ord og sagden ikke med nogen ærlig sanddru eller lovlig bevis skal i nogen måde bekræftes, og mente at hun det ud af rædsel og frygt har ladet sig til bevæge sådanne ord og beråbelse over hans hustru at gøre, af den årsag, som han formener, at eftersom hun fra landstinget skal være hjemkommen, skal hun først på Ålborg byting, der hun er dømt til ilden, og der hun er kommen til rettersteden, skal hun atter igen fraganget og benægtet samme ord, menende samme hendes bekendelse ikke burde efter recessen at komme hans hustru på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring i nogen måder, og fremlagde Kurt Andersen efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, formeldende blandt andet Mette Pedersdatter at have bekendt, at ung Anders Guldsmeds hustru Apelone Ibsdatter havde ladet brænde et voksbarn til at ville lade forgøre Hans Felthuses kone Maren Jørgensdatter dermed, og samme voksbarn havde Maren Kneps antvortet Mette Pedersdatter at bære, og hun bar det under hendes venstre arm i en liden pose 20 uger til sankt lucia aften, hun antvortede det fra sig i Maren Kneps hus, og var Apelone Ibsdatter selv til stede i Maren Kneps hus og stue, derimod fremlagde Anders Guldsmed efterskrevne tingsvidne af Ribe byting 4/2 sidst forleden, som bemelder Mads Roed, Peder Jepsen og deres medbrødre 24 mænd at have vidnet, at Jep Roed og hans hustru Karen Hansdatter har forholdt og skikket dem i liv og levned med en ærlig og kristelig omgængelse, disligeste har de og kendt Karen Hansdatters forældre, salig Hans Nielsen og Kirsten Nielsdatter, som ærlige og frygtige ægtefolk, disligeste Apelone Ibsdatter og Mette Ibsdatter, som var Jep Roeds og Karen Hansdatters ægte børn barnfødt og opvokset her i byen, og aldrig de har hørt andet om deres børn, al den stund de har kendt dem, end det som ærligt, kristeligt og godt er, dertil svarede Kurt Andersen, at Apelone Ibsdatter kunne have bedrevet meget, siden hun var i Ribe, hvortil Anders Guldsmed svarede og formente, at dersom samme nævninger skulle opkræves, burde han at tage halvparten af dem: så og efterdi Kurt Andersen nu giver til kende, sig at have ladet stævne og advare Apelone Ibsdatter for nævninger, han over hende vil opkræve og med forfølge, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend nævninger har svoret om samme sag.

(169)

** var skikket velb Falk Gøye til Skærsø hans visse bud Rasmus Sørensen på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Hurup på den anden side for en delsvidne, han til Revs herreds ting 8/2 dette år forhvervet har over en af hans husbonds tjenere, ved navn Mikkel Nielsen, født i Visby, for hans tro tjeneste, han skulle være ud af rømt, disligeste for 4 daler, han skulle være ham pligtig for en ko, uanseet at fornævnte pending skulle findes at være betalt: så og efterdi Mikkel Nielsen efter hans egen forpligt, som han for ting og dom gjort har, er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(170)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Nielsen, så og Jens Simonsen på hans husbond velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, hendes vegne på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Lørslev på den anden side 20/1 sidst forleden udganget, og har funden Keld Brockenhuus og fru Ingeborg Skeels hendes fuldmægtig fra æskning anlangende 1000 daler, som salig Albret Skeel for Axel Galt til Frands Rantzau var forlover for, og for den årsags skyld at fornævnte 1000 daler var Axel Galt ikke opskreven efter hans hovedbrevs lydelse en halv år tilforn, vidste fogden ikke at dømme Axel Galt til nogen æskning: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, at her ikke har været årsaget Christen Lauridsens dom at følge, men den magtesløs fundet, da efter de lejligheder, som den da indeholder og medfører, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Lauridsen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Keld Brockenhuus så og fru Ingeborg Skeel hvis skellig billig kost og tæring, de for samme dom har ladet anvende.

(172)

** var skikket Laurids Pedersen på velb Godslev Budde til Rødslet og Stygge Høg til Vang deres vegne og her i dag lod læse efterskrevne bevilling lydende, eftersom da begiver sig iring og trætte os samtlig imellem om ---- mølles stævning, i hvilken sag der er forhvervet adskillige syn og vidner, som ikke stemmer overens med hverandre, og ikke kan dømmes over fornævnte syn og vidner, med mindre end åstederne tages i besigtelse, hvorfor vi har bevilget og samtykt, om landstings granskning til gode mænd at komme på åstederne dis lejlighed at forfare: så blev dem efter deres egen bevilling undt samme granskning, som forskrevet står, fornævnte gode mænd at må komme på åstederne des lejlighed at granske og forfare, og hvis de deri granskende vorder, da fra dem at give beskrevet, dog tilforn hinanden lovlig at lade stævne og advare, som det sig bør, og dersom nogen af samme gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages.

(173)

** var skikket Kirsten Henriksdatter, ---- i Viborg, på den ene og havde stævnet Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, på den anden side, for han til Viborg byting 8/6 sidst forleden skal have ladet hende fordele for nogen ord, hun skal have ham tilsagt, som hun hårdelig benægtet sig ikke at have haft, og ikke nogen dom for samme dele skal være ganget, formente sig med uret at være delt bleven, og hun burde for samme dele kvit at være: da efter sådan Kirsten Henriksdatters forklaring og undskyldning, så og for vores bøns skyld, kvit, ledig og løs lod Mikkel Jespersen hende for samme dele.

** var skikket Anders Pedersen og Ludvig Christensen i Thisted og gav til kende, hvorledes de i dag måned sidst forleden var hid til landstinget kaldt og stævnet af Peder Jensen i ---- , og sagen til i dag er opsat, og nu bød dem imod Peder Jensen i alle rette, så er Peder Jensen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne dem sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed dem for samme opsættelse kvit at være, og Peder Jensen igen at give dem hvis billig kost og tæring, de på den rejse, frem og tilbage, har gjort.

(174)

4/7 1612.

** var skikket Niels Poulsen Høg, borger i Viborg, på Jens Nielsen i Vellev, som skal være ret eftermålsmand efter salig Hans Lauridsen, forrige borger i Viborg, hans vegne i hans egen nærværelse, og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om mord og manddød at sværge over Niels Lassen, som er Las Christensens søn i Fusøre for Hans Lauridsen, han ynkeligen, skammeligen og skændeligen uden nogen skyld eller brøde uforvarende på hans rette rets og adelsvej har overfalden, myrdet, dræbt og omkommen, som han mente, og mente ham uskyldig og sagesløs at være af dage taget, myrdet og ihjel slagen, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Viborg byting 15/6 dette år, Jens Christensen i Nykøbing skriftligt at have vidnet, at 20/5 sidst forleden fulgtes salig Hans Lauridsen og jeg fra Skive og ville til Viborg, og som vi kom på den side Nybro, sagde Hans Lauridsen, her vil jeg bede noget lidet med hestene, thi det svarlig hedt, så spændte han fra vognen, så gik hestene i åen, og gik den ene hest ud af åen i engen, så gik Hans Lauridsen over åen i engen til den ene hest og lagde sig ned i engen, nogen liden stund derefter gik jeg ned af bakken, da var der kommet til ham i egnen, som siges at være Niels Lauridsen i Fusøre, og var sprungen af hesten og slog slag over slag på Hans Lauridsen med en fork eller en høtyv, som han lå i engen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Lassen mord og manddød over og fra hans fred for Hans Lauridsen, han omkom, dræbte og ihjel slog.

(179)

** var skikket velb Hans Stygge og her i dag lod læse efterskrevne brev lydende, eftersom mig for nogle få dage forleden er vordet tilvidende, hvorledes Gud nu nyligen i Halmstad ved den timelige død har heden kaldt min kære salig bror velb Johan Stygge, og eftersom formodentlig ham til adskillige godtfolk at kunne være skyldig, vil jeg på min bror Niels Juels, på min søster fru Kirsten Stygge og på alle andre mine søskende såvel som og på egne vegne har os hermed frasagt al min brors indgæld og udgæld, og dernæst nu her i dag afsagde Hans Stygge på sin egen og hans søskendes vegne arv og gæld efter hans salig bror Johan Stygge, eftersom forskrevet står.

** var skikket Christen Madsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Tomas Schiuch og Maren Jensdatter, tjenende Hans Badskær i Sæby, så og Christen Smed og Tomas Skomager, der sst, for et vidne, de til Sæby byting 29/1 sidst forleden skulle have ham påvidnet, ham nogen tid forleden at skal have udæsket Hans Badskær, om han var bedre end en skælm, skulle han komme ud at slås med ham, hvilke ord han hårdelig benægter aldrig at have haft, menende dem ikke hans mund at kunne fravidne, ej heller nogen synsgerning bekræftes, gerningen at være gjort, tilmed skal deres vidne ikke stemme overens, ej heller varsel for given: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde, og samme vidner imidlertid ikke at komme Christen Madsen til nogen forhindring.

(180)

** var skikket Christen Sørensen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet Søren Lunov i Knæverhede på den anden side for en sandemænds ed og volds forfølgning, han på hans husbond velb Peder Munks vegne til Sæbygård birketing 9/5 sidst forleden med forfulgt og over ham forhvervet har, anlangende nogen slagsmål og bordag, han skal have været i ved fornævnte birketing 4/4 sidst forleden med Niels Brændmose, og sandemænd da at have ham vold oversvoren, uanseet at de ikke skal være så lovlig opkrævet, som det sig burde efter loven, disligeste nogen af de vidnesbyrd, som for sandemænd vidnet har, at være fordelt og lovforvunden og ikke så lovfast at være, at de må eller kan gøre nogen vidne inden tinge, hvorfor han formener fornævnte sandemænds ed og volds forfølgning ulovlig og bør magtesløs blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(181)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Henrik Kock, borger der sst, på den anden side, for han nogen tid siden 8/6 næst forgangen på Ålborg byting for tingsdom har tilsagt Anders Jensen Guldsmed, at han gjort og solgt ham en falsk pundert og bælte, og derfor forliges med ham og givet ham først for punderten og bælten så meget, som han gav ham selv for den og at skal have aftinget til ham og givet ham samme hans ---- og falske arbejde 40 daler, eftersom samme tingsvidne ydermere indeholder, hvilke hans sigtelse vidne og silsagden han højligen ved sjæl og salighed benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme vidne imidlertid ikke at komme Anders Guldsmed til nogen forhindring, dog denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(182)

** var skikket Christen Sørensen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet Mads Tomasen i Hoven med flere på den anden side for to vidner, de til Sæbygård birketing 21/3 sidst forleden med Niels Brændmose vidnet om nogen ord, som Christen Sørensen skulle have haft med Niels Brændmose forgangen år 1610, hvilke ord Christen Sørensen ved Gud og sin sjæls salighed benægter, ikke heller det skal være vidnet på nogen visse dag eller tid, tilmed formener han, de ikke skal kunne ham hans mund fravidne, efterdi det er ikke uden et løs ord og ingen gerning, ej heller det er sket i nogen forsamling men i skov og mark, hvorfor han formener, deres vidne burde ingen magt at have: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Niels Jensen i Frammerslev hans visse bud Christen Andersen sst på den ene og havde stævnet Niels Olufsen sst på den anden side, for han med hans medbrødre har lagt Niels Jensen i KM skat for 5 rigsdaler, endog han skal være en brydebonde, og KM har herligheden af samme gård, han iboer, med skyld og landgilde, ægt og arbejde, og KM brev ikke skulle tilholde ham at give mere end en anden brydebonde, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(183)

18/7 1612.

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Lørslev på den anden side for en skøde, han til Vennebjerg herreds ting har i rette båret, formeldende om et stykke eng ved Kvissel bro, som tilforn har ligget til bondegården i Åsted, formenende fornævnte skøde ikke så lovlig at være taget, efterdi bondegården står lige højt med skyld og landgilde, leding skat og anden kongelig rettighed, som andre selvejer bøndergårde gør. så mødte to mænd med fuldmagt som vidnede, at fornævnte Christen Bagge er så lovlig i hans husbonds forfald og bestilling forhindret, at han ikke nu her kunne møde og derfor begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(184)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Gregers Andersen i Tolstrup med flere på den anden side for en ed og tov, som de til Hundslund birketing 16/5 svoret har, og har svoret Jens Nielsen, som boede i Damsgård, som fandtes død i Damsgård bæk, og Jens Nielsen sin egen døds bane over, hvilke deres ed og tov han formente ikke lovlig og ret at være, men burde magtesløs at være, så mødte to mænd, som vidnede, at fornævnte sandemænd er så lovlig i deres husbonds bestilling og forfald forhindret, at de ikke nu her kan møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Langvad med flere på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 27/6 sidst forgangen vidnet har, somme af dem at have vidnet, at for nogen år siden blev der et får borte for Christen Andersen i Langvad, hvad eller det Kirsten Christensdatter, barnfødt i Langvad, fik den eller ikke, vidste han ikke, formenende samme vidne ikke skal være endelig eller på nogen visse tid, når Kirsten Christensdatter slig gerning skulle have gjort, at samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gjort gerning, og samme vidne indeholder nogen at have vidnet hende været løsagtig, og ikke har benævnt hvem, hun sådan løsagtighed skulle have brugt med, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(186)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og berettet hvorledes han forfarer, at afgangne Mads Tomasen skal have givet afgangne Vil Orning, lydende på Håbendal og Håbendals mølle, og Vil Ornings efterladende hustru fru Kirsten Høg med samme skøde skal ville tilholde sig noget jord, liggende til præstegården i Åsted, som Mads Tomasen for mange år siden har ved præsten i Åsted til mageskifte efter en kontrakts lydelse, og hun for samme jord i adskillige måder påfører hr Christen Pedersen i Åsted trætte, og hun har fremlagt kopi af samme skøde, og tiltalt hr Christen, for han skal have skrevet på samme kopi, så Jacob Vognsen formener, at fru Kirsten Høg bør at lægge i rette det skøde, hun har på fornævnte mølle: da efterdi fornævnte skøde ikke beskyldes i stævningen for hvad årsag, den skal være stævnet, da ved vi ikke andet derom at sige, end dersom Jacob Vognsen vil høre samme skøde, da indkalde sig fru Kirsten Høg med den tillysning, om hun der den vil fremlægge.

(187)

** var skikket hr Claus Clausen i Tolstrup præstegård hans visse bud Christen Nielsen i Stenum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tord Sørensen i Skølstrup, dommer til Sæbygård birketing, for en dom, han til fornævnte birketing 21/3 sidst forleden imellem velb Peder Munk til Sæbygård og hr Claus dømt har, anlangende nogen tønder smør, som Peder Munk i nogle år har oppebåret, og hr Claus Clausen er tildømt efter landstings doms indhold og var æskning over Peder Munk derfor begærende: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, hr Claus samme smør at være tildømt, og der han efter samme dom har villet bruge lovmål imod Peder Munk, har fornævnte birkefoged dømt ham fra hans lyd og ikke ville stede ham inden tinge at udrette sin sag, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at følge, men den magtesløs at være, og Tord Sørensen sig deri at have forseet og bør derfor igen at give hr Claus Clausen hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har ladet lide og anvende.

(189) 

** var skikket velb Jens Mogensen til Sindinggård hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, på den ene og havde stævnet Jens Bendsen i Lindum med flere på den anden side for et syn, de til Vennebjerg herreds ting 30/3 sidst forleden skal have afhjemlet over et gærde i ---- mark, hvilke gærde Jens Mogensen formener at være sat for ---- have, skov og enge, og ingen varsel skal findes for samme deres syn at være givet, formenende derfor samme deres syn ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Bjørnsen og Tyge Sørensen begge vedkendes ejendommen, så der er tvivl i sagen, og Jens Mogensen på jomfru Anne Kåses vegne ikke for samme syn har fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var.

(191)

** var skikket Christen Andersen i Højstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Knud Jensen, foged på Torstedlund, for et vidne, som han til Hornum herreds ting 30/3 sidst forleden over Christen Andersen forhvervet har, anlangende Kirsten Christensdatters bekendelse, hvilke Christen Andersen formente sig intet at komme ved i nogen måder, men aldeles uskyldig deri at være, og samme vidne skulle være tagen efter en skriftlig skrift, som da blev læst på fornævnte ting, og ikke Kirsten Christensdatter måtte selv sige sine ord i samme sin bekendelse om sin onde levned: så og efterdi Kirsten Christensdatter nu her i dag for ting og dom har åbenbarlig sigtet og beskyldt Christen Andersen at have beligget hende og været far ad hendes første barn, hun fik, der hun tjente ham, og Christen Andersen så nu her for ting og dom tilbød at velvilligen have vedtaget sin lov og værn selv tolvte derimod at ville edle og fulddrive til Hannæs ting i dag seks uger, som forskrevet står, at han ikke har beligget eller haft beblandelse med Kirsten Christensdatter, der hun tjente ham, eller været hendes barnefar, da efter sådan lejlighed og Christen Andersens egen tilbudne vedtægt, bør han samme lov at give, som forskrevet står, og fornævnte vidner ikke at forhindre ham på samme lov at give, om han ellers kan den edle og fulddrive.

(200)

** var skikket Søren Christensen i Kærup og i dag for tingsdom begæret borgen af Christen Andersen i Højstrup på sin egen, sin kone og børns vegne, at han skulle være dem ubevaret med fejde og trussel, disligeste begæret velb Niels Krabbe til Torstedlund og borgen af Christen Andersen, at han skulle blive til stede og forantvorte sig for den sigtning, Kirsten Christensdatter ham sigtet har, dertil svarede Christen Andersen og formente, at de ikke skulle ham overbevises at have truet eller undsagt Søren Christensen eller hans hustru og børn, til fornævnte borgen, Niels Krabbe begæret af ham, svaret han, at han nu i dag har vedtagen sin lov og værn at ville edle og give for den sag med Kirsten Christensdatter.

** var skikket Karen Nielsdatter, Laurids Tønders efterleverske, borgerske i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged her sst, på den anden side for nogen domme, uendelige og endelige, han til Viborg byting udgivet har, anlangende om nogen trætte, som begiver sig imellem velb fru Kirsten Juul til Kærsholm hendes bud Peder Jensen i Vattrup og Niels Clemendsen i Viborg på den ene og hende selv på den anden side, om nogen guld og sølv, og mener samme dom ikke burde at komme hende til nogen forhindring, så mødte Peder Jensen og fremlagde efterskrevne dom af Viborg byting 8/6 sidst forleden, som medfører Peder Jensen på fru Kirsten Juuls vegne af have stævnet Karen Nielsdatter så og hendes børn Peder Lauridsen og Maren Lauridsdatter og deres lovværge for noget guld og sølv, hendes husbond Laurids Tønder havde i pant af salig Anne Keldsdatter efter en registers lydelse, da vidste fogden ikke andet derom at sige, end fornævnte register og breve jo at være én gæld, efterdi fornævnte register findes at være yngre end brevene, og Karen Nielsdatter derfor pligtig at være, samme pant fra sig at levere til fru Kirsten Juul, og der hendes pending at annamme: så og efterdi det forfares af fornævnte gældsbreve og fornævnte register på pantet, at det er een gæld og hvis brevene og pantet pålyder, og byfogden derfor har tilfundet Karen Nielsdatter samme pant til fru Kirsten Juul at skal at afhænde, og der hendes penning at annamme, ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(204)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær og Niels Kås til Birkelse på den ene og havde stævnet Knud Pedersen i Brøndum på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden på Rødding herreds ting forhvervet har, i hvilken dom fogden at have tildømt dem noget gods at følge til et frit brugeligt pant, formenende samme dom lovlig og ret at være dømt og burde ved sin fuldmagt at blive: efterdi følgebrevet, til fornævnte bønder udgivet, som findes i fornævnte dom inddraget, formelder i datum at skulle være udgangen 24/6 dette år, og samme dom formelder i sin datum, den at være udgivet 13/6 sidst forleden, så ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at følge eller så klar og nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have, og i rigens ret bemeldes, at hvilken som kommer med nogen sag ind for rigens ret, tiltale og æskning, og han midlertid afhænder noget, da skulle det aldeles ingen magt at have, men ridemænd at skulle have fuldmagt at indføre hans vederpart i det gods, som så imidlertid er afhændet, dog at skal skelligen bevises for ridemænd, at det er imidlertid afhændet, siden i rigens ret begyndtes at æskes til herredsting og landsting med rigens æskning til herredsting og landsting, og herredsfogden dog har dem samme gods tildømt, da ved vi ikke hans dom at følge, men den magtesløs at være.

(210)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jep Simonsen i Hvidbjerggård, Jens Simonsen i Svankær og deres medbrødre vidnesbyrd på den anden side for en vidne, de til Hassing herreds ting 11/6 sidst forleden vidnet har om en ager og eng, som velb Jacob Lykke til Tandrup og Mogens Kås omtrætter, og ikke i samme deres vidne skulle have forklaret hvor stor og bred, samme ager skulle være, og fornævnte vidnesbyrd mesten part at have været Jacob Lykkes egne tjenere, og tilmed at have vidnet om ejendom, menende samme deres vidne ikke noksom eller nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke aleneste har vidnet om brugning men også om ejendom, og ikke bevises med sandemænds brev eller ejerbrev, hvor skel skulle være imellem fornævnte ager og eng, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(213)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Oluf Jensen i Hassing og Mads Fisker i Gisselbæk med flere synsmænd på den anden side for deres syn, de til Hassing herreds ting 18/6 sidst forleden skulle have afhjemlet, som skal formelde ikke aleneste om hvis, dem af Peder Christensen i Hindsels er bleven forevist, men og, som det synes, dem både at have vidnet og dømt i to hjemler, om åsteder at være skel imellem Lyngholms endels ager ---- , endog ikke for dem er bleven bevist med sandemænds, ejermænds brev eller anden lovlig adkomst med sten eller stabel, som det sig burde, menende samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd har synet og vidnet om fornævnte skel, og ikke det med sandemænds eller ejermænds brev bestyrkes og bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne ingen magt at have.

(214)

** var skikket velb Oluf Munk til Kvistrup hans visse bud Vinter Jensen, borger i Holstebro, på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Viborg, Helle Pedersen, Peder Nielsen Bartum med flere, borgere sst, på den anden side, for at de 29/6 sidst forleden af hans fuldmægtig Jens Andersen i Brogård blev tiltagen og ham af fogden til Viborg byting opnævnt og forundt at vurdere den gård, han har der sst, hvad den kunne være værd, da har de dem imod retten entslagen, ikke samme gård at ville vurdere, efterdi den var så bygfældig, at de ikke kunne vurdere den: blev her så omsagt, at dersom Oluf Munk eller hans fuldmægtig har fornævnte mænd noget for samme sag at beskylde, da tiltale dem til deres værneting, og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(215)

** var skikket Tomas Tomasen, barnfødt i Borskov, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet hr Søren Nielsen, præst til Vorde kirke, på den anden side for nogen gamle gældsbreve, han lader sig af berømme, hvilke breve Tomas Tomasen hårdelig benægter, og at han har betalt hans bror samme breve nogen langsommelig tid siden og formener sig aldeles at intet at være hans bror skyldig, menende fordi samme breve bør ingen magt at have, så mødte hr Søren Nielsen og fremlagde efterskrevne brev lydende, kendes jeg Tomas Tomasen i Vridsted af vitterlig gæld skyldig at være Svenning Nielsen i Vrove pending for to skæpper rug, dateret 4/7 1596: så og efterdi Tomas Tomasen ikke kan beneje, at han jo samme breve udgivet og forseglet har, og ikke nogen kvittants derimod fremlægges, gælden aflagt og betalt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme breve at sige eller magtesløs dømme.

(216)

** var skikket Peder Mortensen i ---- og lod læse efterskrevne brev lydende, vi efterskrevne Berte Stygge, Kristense Stygge, Anne Stygge kendes, at efterdi vores brødre er i KM bestilling imod rigens fjender, som er vores rette værger og ikke nu kan være her til stede, så fuldmægtig gør vi Peder Mortensen i ---- på enhver vores vegne at forsværge og afsige til Viborg landsting al hvis arv og gæld, som enhver af os kan tilkomme efter vores salig bror Johan Stygge, actum 10/7 1612 Berte Stygge, Kristense Stygge, Anne Stygge.

(217)

** var skikket Niels Christensen i Brændmose på den ene og havde stævnet Christen Sørensen i vester Brønderslev på den anden side, for han til Børglum herreds ting 25/2 sidst forleden skal have ladet ham fordele for 10 daler, som skal restere på nogen træ med mere, uanseet Niels Christensen rette værneting skulle være Sæbygårds birketing, og ikke nogen dom for samme dele at være ganget, menende fordi samme delsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om samme gæld, og ikke nogen dom derom er udgået, og Niels Christensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være, og sagen til herredsting igen at komme og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Niels Christensen i Brændmose på den ene og havde stævnet Christen Sørensen i vester Brønderslev på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting over ham forhvervet har, anlangende nogen ord, Niels Christensen skulle have haft om Christen Sørensen til begge deres husbond, og ikke samme dom skulle være endelig og tilmed over ham til herredsting udstedt, dog hans bopæl Brændmose skulle være liggende i Sæbygård birk, mente samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte dom ikke nu fremlægges, og efterdi bevises med fornævnte tingsvidne, Niels Christensen i birket at være bosiddende, og han dog i fornævnte herred er bleven delt, da finder vi efter sådan lejlighed ham af samme dele kvit at være, imidlertid fornævnte tingsvidne stander ved magt.

(219)

** var skikket Jens Jensen i Kroggård på den ene og havde stævnet Peder Elkær i ---- på den anden side for et vidne, han til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende nogen lyngslæt, Jens Jensen skulle have slagen i Hellerup skov, endog han hårdelig benægter, sig ingen lyng at have slagen: så og efterdi samme vidne ikke bemelder på nogen enkende visse dag, gerningen skulle være sket, og det findes kun at være én mands vidne, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(220)

** var skikket Jens Madsen Skriver, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen, hr Jens Andersens søn i Ulbjerg, for han på hans fars vegne til Viborg byting har ladet ham fordele for gældssag 8/6 sidst forleden, endog hr Jens Andersen derimod skal også være Jens Madsen gæld skyldig, og han skal have budt sig med ham til regnskab: så og efterdi der tvistes om samme gæld, en part at skal være betalt, og ikke nogen dom derom er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed Jens ---- af denne dele kvit at være, og sagen til Viborg byting at ordeles, som det sig bør.

(221)

** var skikket Poul Pedersen Skrædder og Christen Pedersen Skrædder, borgere i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Rasmus Skrædder og Jacob skrædder sst for nogen dom, de til Viborg byting over dem forhvervet har, og med samme dom vil tiltvinge dem at ---- lavshus i dus og rus, så de dermed kunne forsømme deres arbejde, endog de har rettet for dem og udlagt til lavet så vidt recessen dem tilholder, og menende fordi de ikke er pligtig videre at udgive, og samme bytingsdom burde ikke at komme dem til nogen forhindring: da for vores bøns skyld overgav fornævnte skræddere samme dom og dele med Poul Skrædder og Christen Skrædder, så de derfor må kvit være, dog de herefter skal rette og forholde dem efter skråens lydelse.

(222)

** var skikket Søren Mortensen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Lauridsen i Ravnstrup med flere for et vidne, de til Jerslev herreds ting 26/3 vidnet har, det Søren Mortensen, Laurids Sørensen og Jesper Sørensen skulle have truet Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, og Anders Ibsen i Hansbæk, der de var kommet i Søren Mortensens gård og ville have nogen restants, hvilke vidne de hårdeligen skulle benægte: så og efterdi nu bevises med delsbrev, Søren Mortensen for at være delt og lovforvunden, da ved vi ikke nu for ham at dømme.

(223)

1/8 1612.

** var skikket Niels Jensen i Risager og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred, om manddød at sværge over Jens Simonsen Mørk, som tjener Mogens Lauridsen i Risager, for Niels Pedersens bror Mogens Jensen, han desværre har dræbt og ihjel slagen, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 18 sidst forleden, Christen Andersen i Toftegård med flere at have vidnet, at de hørte Mogens Jensen i Risager sagde, siden han havde sin banesår, at den gerning Jens Mørk gjorde på ham, havde ikke sket, havde Søren Tollesen ikke været hos, hvad det er sandingen eller ej, vidste de ikke, og Søren Tollesen da at være mødt og benægtet ved sin sjæls salighed, at han ikke var hos den tid, Jens Mørk gjorde Mogens Jensen sår og skade: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Simonsen Mørk manddød over og fra hans fred for Mogens Jensen, han ihjel slog.

(226)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) som den dom i sig selv bemelder: da efterdi hr Christen for samme trætte tilforn har været for provsten indkaldt, og provsten da har indstillet dem til verdslig ret, da finder vi denne sag til hr Christens værneting at komme, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på den ene og havde stævnet velb Christen Krabbe til Bustrup på den anden side for herredstings æskning, han over ham til Rødding herreds ting forhvervet har for hans anpart af 3000 daler med hovedstol og renter, som han til velb Jesper Rantzau til Schmoel har udlagt, formenende han og her til Viborg landsting æskning over ham at fange beskrevet: så er Christen Krabbe ikke nu mødt eller nogen på hans vegne gensigelse herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Niels Kås undt samme æskning, så æskede Niels Kås her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(229)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær på den ene og havde stævnet velb Christen Krabbe til Bustrup på den anden side for rigens æskning, som han til Rødding herreds ting bekommet har på 700 daler, som han til Kiel skulle Jesper Rantzau og Otte von Qualen til ---- udlagt har og Christen Krabbe har været forsømmelig og ikke udlagt renten til sin bestemte tid, formenende sig i lige måde her til Viborg landsting æskning at have beskrevet over Christen Krabbe. (næste blad ikke bevaret)
 

(231)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) dernæst fremlagde Kurt Andersen efterskrevne beskyldning til fornævnte kirkenævninger, som er opkrævet Apelone Guldsmeds for trolddoms sag endelig at skære eller tove: så og efterdi Maren Kneps og Mette Pedersdatter findes for deres gerning at have standen deres ret, og recessen formelder, ikke nogen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, da finder vi efter sådan lejlighed Mette Kneps og Mette Pedersdatters bekendelse ingen magt at have, og efterdi Else Bøgs vidne er kun én persons vidne og én persons kundskab, og én persons kundskab agtes og regnes for ingen vidne, da bør samme hendes enige kundskab ingen magt at have, disligeste efterdi fornævnte tre vidnesbyrd Peder Christensen, Anders Nielsen og Jens Riis nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været fornævnte deres vidne bestendig, og ingen nøjagtige eller sanddru vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke de rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte tre mænds vidne at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi der ingen vidnesbyrd har været for nævninger, det Apelone Ibsdatter skal have lovet noget ondt på liv, ære, gods eller velfærd, så det skulle være dem vederfaret, og de derfor ved deres ed har hende for trolddom kvit svoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke imod fornævnte nævningers ed at sige eller magtesløs dømme.

(244)

29/8 1612.

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Tomasen i Horskærgård og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, Jens Jensen Borre, som blev død funden til Niels Olufsen i Frammerslev, at oplede hvad ham blev til bane og liv lagt, og fremlagde Christen Tomasen efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting. Christen Andersen af Frammerslev med flere synsmænd at have vidnet, at de var syn på onsdag, da sidst var 8 dage, om aftenen i Niels Olufsen i Frammerslev hans lade, og da så de Jens Jensen, født i Øksenvad, hans lig, at der var blod fråde udgået af hans næse og mund, og ingen slag eller sår de så på samme lig: så var sandemændene her til stede, og efter der var sat fylding på dem, kundgjorde de deres ed, at eftersom de havde udspurgt og forfaret sandingen, udlagde de Jens Jensen hans forseelse og drukkenskab at være ham til bane og livs lagt.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Åsted og hans medbrødre lægdsmænd i Vennebjerg herred på den anden side for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, bemeldende over andre landstings domme, hun skal have lader forhverve på hendes tjeners vegne, Christen Andersen i Bækmaden, som skal være hendes ugedags tjener til Bangsbo, hvilke fornævnte lægdsmænd skal have indlagt i skatteregister, endog han eller hans formand aldrig tilforn skulle findes i nogen KM skattebøger for skat at være indlagt: så og efterdi fornævnte landstings dom, nu hid kaldt er, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om den anden uendelige landstings dom, som ikke er stævnet, ved vi ikke at pådømme, førend den lovlig stævnes og kaldes og da gå om hvis ret er.

(245)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 9/3 sidst forleden med Jens Christensen i Åsted og hans medbrødre lægdsmænd i fornævnte herred dømt har, anlangende en hendes ugedags tjener, ved navn Christen Olufsen, i Bækmaden, bemeldende i sin beslutning, at herredsfogden ikke har vidst andet, end Christen Olufsen burde jo at udgive skat efter KM brevs indhold, hvilken dom Peder Andersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne formener ikke endelig at være: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen tilherredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(246)

** var skikket Morten Baggesen, indvåner i København, på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 4/8 sidst forleden til Kær herreds ting dømt har, imellem ham på den ene og Christen Knudsen i Nørkær på den anden side, og fundet dem til regnskab, endog Morten Baggesen ikke ved sig ham noget skyldig at være, og fornævnte herredsfoged har taget sig til behjælp nogen gældsbreve, som Morten Baggesens salig far Bagge Griis længe tilforn udgivet har og i den sidste kontrakt kasseret og magtesløs gjort, og det i den mening hans retfærdige sag at forvilde, menende Anders Kjærulf deri at have gjort ham uret og derover burde at stande ham til rette, disligeste stævnet Christen Knudsen for nogen hans salig fars gældsbreve, han samme dag i rette båret har, hvilke breve Morten Baggesen formener at være kasseret, og samme breve og dom magtesløs at være, og Christen Knudsen og Laurids Knudsen pligtig at være deres salig farbrors brev, som rette arvinger, burde at fuldgøre, disligeste stævnet Christen Knudsen i Nørkær og Laurids Knudsen i Hovgård med deres gældsbreve, så mødte Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og fremlagde efterskrevne dom af Kær herreds ting 4/8 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi det bevises med adskillige gældsbreve, det salig Bagge Griis har været Christen Knudsens far salig Knud Lauridsen gæld pligtig, disligeste med Bagge Grises brev, han ham derpå givet har, at han havde annammet gældsbreve og skulle indfordre, og Morten Baggesen selv beretter, at han selv vil forskaffe dem samme breve til stede igen, og hvis breve, som ikke kunne komme til stede, ville han dem kvittere i hovedsummen, vidste fogden ikke Christen Knudsen at tildømme at lide tiltale for samme gæld, før de har været over rede og regnskab: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, men om fornævnte breve at pådømme, opsatte vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(248)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Lauridsen i Lørslev for en skøde, han til Vennebjerg herreds ting har i rette båret, formeldende om et stykke eng ved Kvissel bro, som tilforn har ligget til bondegården i Åsted, formenende samme skøde ikke så lovligen at være taget, efterdi bondegården står lige højt med skyld og landgilde, leding skat og anden kongelig rettighed, som andre selvejer bøndergårde gør: så og efterdi Anders Svendsen, som samme skøde gjort har, ved døden er afgangen, og hans arvinger ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte skøde at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Gregers Andersen i Tolstrup med flere for en ed og tov, de til Hundslund birketing 16/5 svoret har, og har svoret Jens Madsen i Damsgård, som fandtes død i Damsgårds bæk, og Jens Nielsen sin egen dødsbane over, hvilken deres ed og tov Jacob formente ikke lovlig eller ret at være, men burde magtesløs, så fremlagde Peder Andersen, foged på Hundslund, efterskrevne tingsvidne af Hundslund birketing 3/5 sidst forleden, Mette Pedersdatter, tjenende i Damsgård og Anne Lauridsdatter at have vidnet, at da de på onsdag sidst forleden var i Damsgård mark og se om noget fæ, da så de Jens Nielsen i Damsgård lå i bækken på hans hoved og fødderne på landet, og da råbte de ad Christen i Damsgård og sagde, at hans far Jens Nielsen lå i bækken, så løb Christen Jensen til bækken og drog ham af bækken, Mette Pedersdatter ydermere at have vidnet, det Christen Jensen eller hans hustru ikke den dag fortørnede Jens Nielsen med ord eller gerning, det hun af vidste: så og efterdi fornævnte sandemænd i indgangen til deres ed bekender dem at have udspurgt sandhed, våde og vangive, alderdom og skrøbelighed, og de dog har svoret bækken, vandet og Jens Nielsen selv sin egen dødsbane over, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed magtesløs at være.

(251)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Grinderslev kloster hendes visse bud Søren Nielsen i Stokholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Anders Ingvardsen i Lundholm med flere for et vidne, de til Skagen byting 8/6 sidst forleden vidnet har, anlangende hendes ejendom og forstrand, liggende til en hendes gård Rannerød, som Mads Pedersen og Oluf Christensen påboer, hvilke de skulle have om vidnet, at skulle heden høre og ligge til Ålborg slot, uanseet det fru Dorte Krabbe formente sig noksom at ville og kunne bevise, samme forstrand i langsommelig tid over 20 år og mere at have ligget til samme hendes gård, og ikke lovlig varsel for samme vidne skal være givet: så og efterdi Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne kendes ved fornævnte strand for hendes gård Rannerød, og at fornævnte ejendom til samme gård skulle ligge, og hun ikke for fornævnte vidner skal have fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte dom, derefter ganget er, ingen magt at have.

(253)

** var skikket Jens Nielsen, som boede i Søndergård, hans visse bud Christen Jensen på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Udby og hans hustru Karen Madsdatter på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Maren Mogensdatter i Udby skulle have kommet i deres gård den næste dag efter hellig tre kongers dag sidst forleden, og Jens Nielsen og hun skulle have ganget i deres ladehus og lukket døren til efter dem, hvilket deres vidne Jens Nielsen hårdeligen for Gud og alle mænd skal benægte, at han ikke samme dag og tid var i deres gård: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Jens Nielsen for anden sag at være delt og lovforvunden, end han nu har ladet hid stævne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nu for ham eller hans fuldmægtig at dømme.

(255)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup, Christen Nielsen i Lundgård med flere deres medbrødre 24 mænd med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Peder Christensen i Balling for en uendelig dom, han her til landstinget 1/8 sidst forleden forhvervet har, i hvilken deres vidne, de til Fjends herreds ting 21/4 sidst forleden vidnet har, at Laurids Jensen i Åstrup er så formuende, at han kan være salig Laurids Simonsen, som boede i Tolstrup, hans børns værge, som han er ret morbror til, skal være undersagt, og dem for deres hjemsiddelse at skulle være fældet bleven, endog de formener dem ikke til samme dom så lovlig at være stævnet og kaldt, som det sig burde, men Peder Christensen den med vrang undervisning at have forhvervet, og samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have og ikke at komme fornævnte mænd på deres fælding for deres hjemsiddelse til nogen forhindring, og efterdi fornævnte vidnesmænd ikke har navngivet hvad formue, Laurids Jensen skal have, og det i stykvis benævnt, disligeste efterdi ingen af fornævnte vidnesmænd ville love og visse for Laurids Jensen, at han samme værgemål skulle med ---- forestå efter loven, og ikke af børnenes gods forkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig og fordi bør ingen magt at have.

(257)

** var skikket Karen Nielsdatter, salig Laurids Tønders efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Jensen, borger der sst, på den anden side for to domme, han til Viborg byting 16/8 sidst forleden dømt har, og i samme dom tildømt velb fru Kirsten Juul til Kærsholm hendes bud Peder Smed i Vattrup på hendes vegne noget guld og sølv så og to sølvkander, som velb Bendix Rantzau skal have tilhørt, menende samme to domme ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være: blev det så forhandlet og forligt, at fru Kirsten Juul skal give Karen Tønder 70 rigsdaler for det ---- hun har på samme kander, og Karen Tønder lovet at skulle inden i dag otte dage fly fru Kirsten Juul de selvsamme to kander, som hun har i pant af Bendix Rantzau, disligeste også det pant, som hun af afgangne Anne Keldsdatter har efter udgivne fortegnelses lydelse, og hvilken fru Kirsten inden i dag otte dage bekommer fornævnte kander og pant, da skal hun give Karen Nielsdatter samme 70 rigsdaler, så og 66 sletdaler, som Anne Keldsdatter har sat samme gods for efter samme fortegnelse, og fru Kirsten at skal holde Karen Nielsdatter kvit hos Bendix Rantzau for samme kander, og dermed denne trætte så og med den stævning, Karen Tønders skulle have sønder reven, aldeles nederlagt at være, dog dersom Karen Nielsdatter ikke forskaffer fru Kirsten samme kander og pant inden i dag otte dage, da skal samme sag stå åben til landsting og byting, som hun dem sluppet har.

(258)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Nielsen, borger i Ålborg, Kirsten Nielsdatter sst, Peder Nielsen i Torup, Anne Nielsdatter i stor Binderup og Maren Nielsdatter i Gistrup med deres husbønder og lovværger på den anden side for en dom, som er ganget imellem Christen Nielsen og fornævnte hans søskende om en bondegård i Simested, som hans salig far Niels Christensen 13/2 1599 havde sat ham i pant for 800 daler, og samme gård skulle ikke findes at være så god som fornævnte penning, eftersom den til tinge findes lovlig vurderet at være, og mesten part af hans søskende da for samme dom var mødt og begæret, det Christen Nielsen ville nøjes med fornævnte gård at beholde til ejendom for samme pant: så er Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter, Peder Nielsen, Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne, samme dom at beskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre, da efter sådan lejlighed, at efter de to gange tilforn har været hid til landstinget stævnet og kaldt for samme sag, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgangen, i hvilke fornævnte herredstings domme er funden ved sin fuldmagt at være, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden på skrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften i sig selv formelder, og Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter, Peder Nielsen, Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter eller deres lovværge har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Christen Nielsen derfor har været forårsaget atter på ny tre sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de ikke endnu er mødt i dag eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme herredstings dom ved sin fuldmagt at være.

(260)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen, borger sst, med flere for et syn, de til Skive byting afhjemlet har, anlangende en hug skulle være huggen i Mads Jørgensens port, hvilket han skulle være for beskyldt, disligeste stævnet Erik Christensen i Kisum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting vidnet har, at de skulle have seet Jacob Jørgensen huggen samme hug i fornævnte port, hvilket deres vidne han hårdelig benægtet: da efter flere ord og tale dem imellem var, bekendte de at hvis ord, dem kunne være imellem falden, det af hastighed at være sket, og de ikke ved andet med hinanden end hvis ærligt og godt er, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt om at hvis iring og trætte, dem til denne dag imellem været har, at skulle være nederlagt, og hvis vidner og breve, de ---- hinanden forhvervet har, at skal være kasseret, død og magtesløs i alle måder.

(261)

** var skikket Søren Poulsen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Jensen, byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting dømt har og tildømt Søren Poulsen at stande Mads Jørgensen til rette efter loven, både for husleje så og for boskab og for hvis brøst, der fandtes på husene, endog med kvittantser skulle være bevist, Søren Poulsen tre års husleje deraf at have udgivet, menende samme dom ikke burde nogen magt at have: da efter ord og tale, dem imellem var, blev de om samme husleje i så måde forligt og fordragen, at de ---- års husleje, som stander tilbage, skal Mads Jørgensen have for hvert år 4 daler, og de tre års husleje skal Søren Poulsen ham erlægge, hvilke de med det første lovet ham at betale, og Mads Jørgensen lovet, at hvis der kunne bevises, han var ham skyldig med rette, da ville han det af kvittere i huslejen, og dermed blev de om samme husleje venlig og vel forligt, som forskrevet står.

12/9 1612.

** var skikket Christen Nielsen i Ræer og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred om manddød at sværge over Mikkel Olufsen i Hestkær for Christen Lauridsen i Bjerre, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 4/8 sidst forleden, Jens Lauridsen i Bjerre at have taget i Christen Nielsens hånd og gjorde ham fuldmægtig og myndig at være ret eftermålsmand efter hans bror Christen Lauridsen i Bjerre, som desværre Mikkel Olufsen i Hestkær ihjel slog, dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 18/8 sidst forleden udgangen, Christen Nielsen havde standen der i to ting næst tilforn og den dag den 3. ting og givet last og klage på Mikkel Olufsen i Hestkær, for han har dræbt hans morbror Christen Lauridsen i Bjerre, fremdeles efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 8/9 sidst forleden, Laurids Christensen i Bjerre med flere at have vidnet, at de på torsdag sidst var seks uger var ved Bjerre sø, da så de, Christen Lauridsen kom gangende norden ved søen med en økse i hans hånd, i det kom Mikkel Olufsen kørende af vesten, og der de kom imod hinanden, da tog Christen Lauridsen nogen sten op og slog løs til Mikkel Olufsen med samme sten, og Mikkel Olufsen kom af vognen, så søgte Christen Lauridsen Mikkel Olufsen med samme økse, han havde i hånden, og bar hug til ham med den, og Mikkel Olufsen holdt sin spade op for sig, og i det samme fik Christen Lauridsen den sårmål i hans hoved af Mikkel Olufsens spade, og så løb de til dem og skilte dem ad, og ikke de gjorde mere skade samme tid, og vidnede de, at Mikkelsen gjorde nødværge og værget sin liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mikkel Olufsen i Hestkær manddød over og til hans fred for Christen Lauridsen, han ihjel slog, dernæst forkyndte den anden sandemand, at den ene sandemand Mikkel Christensen i Bundgård er så syg og skrøbelig, at han ikke nu kunne møde at gøre sin ed og tov, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 1/9 sidst forleden, hvori efterskrevne bekræftede det.

(264)

28/9 1612.

** var skikket Peder Lauridsen i Hvorup på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Hvorup præstegård med flere på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 18/7 sidst forleden vidnet har, lydende i sin mening, at Peder Lauridsen skulle have forpligtet sig til Iver Hansen, ridefoged til Vestervig kloster, at han skulle nederlægge de to diger, som han har lagt over Hvorup gade, hvilke Peder Lauridsen hårdelig benægter, at han aldrig har haft samme ord eller sig forpligtet til Iver Hansen, formener at samme vidne skulle være vidnet i deres egen sag og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme vidne med fornævnte syns vidne og Peder Lauridsens egen bekendelse bestyrkes, digerne at være lagt, og ikke i ridefogden Iver Hansens sendebrev formeldes, Peder Lauridsen at have lovet samme dige at ville nederlægge og tilbage ---- , og det ikke er sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og dele at sige, ej heller magtesløs dømme.

(266)

** var skikket Peder Lauridsen i Hvorup på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Revsgård på den anden side for et klage vidne, han til Revs herreds ting 18/7 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende at han efter 2/7 så og efter 5/7 sidst forleden til begge tider skulle have slagen hø, og en part straks af åstederne heden taget af et stykke eng på Hvorup mark, som skulle ligge til Revsgård, hvilke klage han mente ikke lovlig at være gangen, efterdi den ikke skulle findes med nogen sanddru vidnesbyrd, ham at have slagen eller afført nogen hø eller afgrøde af de enge på Hvorup mark, menende samme klage burde magtesløs at være: så og efterdi samme klage vidne og syns vidne med Peder Lauridsens egen bekendelse bestyrkes, ham samme eng at have haft og afgrøden deraf heden ført, og ikke han beviser ---- samme eng at ligge til hans gård, eller det til den at være gransket eller dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte klage vidne, syn eller dele at sige eller magtesløs dømme.

(269)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, befalingsmand på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Torsten Nielsen i vester Assels med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 29/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været til Laurids Poulsens i vester Assels, og som de sad og drak en kande øl i stuen, da kom Oluf Knudsen i huset og forførte sig på Laurids Poulsen og uførmet ham, hvilke deres vidne Oluf Knudsen hårdeligen benægter, sig ikke at have forført sig på Laurids Poulsen, og ikke deres vidne skulle formelde i hvad måde, han skulle forført sig på Laurids Poulsen eller uførmet ham: da efter flere ord og tale, dem derom på begge sider imellem var, afstod Jacob Lykke samme vold, som Laurids Poulsen oversvoret er, og Peder Munk på sin husbonds vegne dermed afstod den husfred, Oluf Knudsen er oversvoret, så og alle hvis vidner og breve, som i samme sag på begge sider forhvervet er, skal at være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(271)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Jens Johansen i Ålbæk, Søren Hellesen, Helle Andersen med flere for et vidne, de 18/7 sidst forgangen til Gårdbo birketing vidnet, anlangende KM forstrand imellem Tørrehvarre, som Skagen findes ---- , og til Gårdbo bæk vedtager, hvilken strand skulle have ligget til Ålborg slot i 60 år og mere, som med sandheds vidnesbyrd er at bevise, og disse fornævnte vidnesbyrd har vidnet ---- tvært imod og vidnet, at fornævnte strand skulle være liggende til Rannerød, hvilke deres vidne Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne formener ikke så ret at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi de syv fornævnte vidnesbyrd nu er mødt, og med deres helgens ed og oprakte fingre været samme vidne bestendig, og der findes lovlig varsel for det at være givet, og ingen vidnesbyrd Jacob Vognsen fremlægger, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller fornævnte vidnesbyrd derfor at fælde.

(273)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i Byrholt på den anden side, for han 17/8 sidst forleden til Ålborg byting har ladet fordele hr Jørgen Jørgensen, der sst, for 10 daler og 10 tønder byg, hvilken dele han formener ikke så noksom at være eller så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi hr Jørgen har været udenlands, da fornævnte dele drevet er, og ikke han derfor har fanget seks ugers varsel, da finder vi efter sådan lejlighed hr Jørgen af denne dele kvit at være, og derhos afstod Anders Andersen de andre deler, nu hid stævnet er, så de og ingen magt skal have.

(274)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i øster Hebelstrup på den ene og havde stævnet Jens Bjørnsen i Strandbylund på den anden side for en dele, han til Horns herreds ting 10/8 sidst forleden på hr Oluf Madsens vegne i Elling forhvervet har over en Otte Skeels tjener, Laurids Lauridsen i Stabæk, for 3 års redsel og mere, som skulle være æg, kage og ost, og ej navngivet hvor meget, det skulle være, formenende samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi Laurids Lauridsen findes for tre års redsel til præsten og mere at være fordelt, og ikke samme deres breve indeholder og bemelder, hvad og hvor meget samme redsel eller det mere skulle være, da finder vi efter slig lejlighed Laurids Lauridsen af denne dele kvit at være.

(275)

** var skikket Las Jensen i vester Hjulskov hans visse bud Poul Andersen i øster Hebelstrup på den ene og havde stævnet Christen Mørk i Stagstedgård på den anden side for en kvittants, han til Vorgård birketing 24/7 sidst forleden i rette lagt har, lydende det salig Anders Christensen i Sterup skulle have bekommet fyldest og betaling af Laurids Mørk i Stagstedgård for 7 daler, han Anders Christensen pligtig var efter hans brevs indhold og efter salig Anders Christensens testamentes lydelse, formenende samme kvittants ikke så nøjagtig at være, at den bør at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi samme kvittants findes at være forseglet, og Poul Andersen ikke vil den vide for falsk og uret at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants, ej heller fornævnte dom, derefter ganget er, at sige eller magtesløs dømme.

(276)

** var skikket Jesper Jensen, foged på Kølskegård, på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen i Tamstrup, Niels Nielsen og Peder Nielsen sst, så og Christen Lauridsen i Hellumgård på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 10/8 sidst forleden med deres bror Christen Nielsen i Holmgård vidnet har om den gerning, som forgangen år skulle være sig tildragen Jesper Jensens ære og lempe anlangende, det Niels Hansen Vanderskrog skulle have haft 13 svin på olden i Hellum skov på Stygge Høgs lod, og Jesper Jensen skulle have fanget to svin af Niels Jensen, ydermere at have vidnet, at Niels Jensen skulle have brændt mange kul i Hellum skov, og fornævnte vidnesfolk at have hjemme i Børglum herred og dog skulle være inddraget i Jerslev herred, deres egen bror til befrielse: så og efterdi samme vidne ikke bemelder på nogen enkende år, dag eller tid, samme svin skulle have været på fornævnte olden, eller når Jesper Jensen fik fornævnte to svin ej heller når eller hvilken tid, samme kul skulle være brændt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(277)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, på den ene og havde stævnet Søren Mortensen og hans søn Laurids Sørensen i Ørum på den anden side, for de nogen tid siden forleden til Sæbygård birketing skal findes at være vold oversvoret for bordag og parlament, de skal have gjort og begangen i Sæbygård mod Peder Munks ladefoged Jens Lauridsen, hvilket skal findes 40 marks sag at være, og seks ugers dag og langt mere siden skal være forløben, og de ikke har bødet, settet, borgen sat eller sandemænds ed rykket, formenende derfor Søren Mortensen og Hans Sørensen burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, Søren Mortensen og Laurids Sørensen til Sæbygård birketing at være vold oversvoret, og seks ugers dag og langt mere at være forgået, og de ikke for det har settet og bødet eller borgen sat, disligeste ikke sandemænds ed rykket, men endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Søren Mortensen og Laurids Sørensen at fare som andre fredløse mænd.

(278)

** var skikket Niels Clemendsen, borger i Viborg, og fremlagde efterskrevne brev lydende som efterfølger, eftersom Gud har heden kaldt min kære salig husbond velb Tyge Krabbe til det evige riges herlighed, og han formedelst adskillige stor ulejlighed var med stor gæld anmodet og med belagt, så jeg derfor højligen har været forårsaget over hans begravelse at have vedersagt og forsvoret arv og gæld efter ham på min og børns vegne, så og i lige måder vedersiger og forsværger jeg arv og gæld efter min kære salig husbond her til Viborg landsting, dateret Viborg 22/9 1612 Ingeborg Juul, salig Tyge Krabbes, egen hånd.

(279)

** var skikket velb fru Kirsten Høg ---- på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han 3/8 sidst forleden til fornævnte herredsting imellem Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og fru Kirsten Høg hendes fuldmægtig Knud Christensen Stokholm, lydende om et skødebrev på Håbendal og Håbendal mølle, som skulle have haft sin dam og halvt sin damsbund, flod og flodmål på ene side af Skærum præstegårds grund og ejendom, menende Laurids Eriksen deri uret at have gjort, efterdi at det ikke for ham var bevist, at fru Kirsten havde sådan skøde, som Jacob Vognsens stævning om formelder: da efter flere ord og tale dem ---- var, blev det så forhandlet, at ---- Kirsten Høg, for velb Manderup Parsberg og vores og andre godtfolks skyld, efterlod og afstod hvis tiltale, hun havde til hr Christen, så at al hvis iring og trætte, dem til denne dag imellem været har, med al hvis lovmål, breve og domme, derom på enten sider udgangen er, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, og hr Christen i Jacob Vognsens nærværelse og med hans samtykke på hans husbonds vegne afstod det jord, som er liggende i Åsted mark ved Favrholt made løber øster og vester næst norden op til Åsted præstegårds jord og næst sønden til Stidal ned til åen, med en stykke eng neden fornævnte jord til åen så vidt, som Mads Tomasens part var, så og to agre på sønder og øster i Åsted mark, løber sønder og nør næst vesten til Peder Christensens jord i Åsted, og næst østen til Åsted præstegårds jord ned til åen, med en stykke eng imellem åen og fornævnte agerender, disligeste endnu tre agre liggende østen for Åsted mark, løber ned fra Troldhøj i sønder og nør imod åen, med en stykke eng imellem åen og fornævnte tre agerender, hvilke var hr Christens formand hr Peder Andersen bevilget at skulle bruge efter en kontrakt, som var Mads Tomasen og ham derom imellem ganget, ---- fru Kirsten Høg samme jord at skal nyde og efterfølge, derimod igen afstod fru Kirsten Høg al ret og rettighed, som hun har i dam og damsflod og flodsted, veje og ---- til Håbendal mølle så vidt, som der var bygget, sat og opflodet på Skærum præstegårds grund og ejendom til midtstrøms, som til Håbendal mølle var bevilget at bruges efter fornævnte kontrakts indhold, så det nu hr Christen og efterkommere præster til Skærum præstegård igen skal efter ---- , og derhos ombad hr Christen fru Kirsten Høg, at hun ville efterlade ham hvis han hende fortørnet har, så og lovet og tilsagde sig herefter i sin kald, embede og levned mod hende for hendes person og stade, så og med hendes tjenere og sine folk sig at skal skikke og forholde, som det ---- en ærlig præstemand sømmer og bør, og ikke hans ulempe herefter imod hende ---- dem at skulle findes i nogen måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venlig og vel forligt og fordragen, som forskrevet står.

(281)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Munk, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Sørensdatter i lille Torup og hendes børn Maren Andersdatter og Christen Andersen sst for et vidne, de 16/6 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende salig Hans Lauridsen, som døde i Viborg, at kronens tjenere Laurids Christensen og Christen Lauridsen i Fusøre skulle have været i råd og gerning med ham at omkomme, hvilke vidne Peder Munk formente, de dem af had og avind skulle på vidnet, tilmed dem højligen at skulle benægte aldrig at have været i råd eller gerning, fulgt til skade eller fra, eller gjort nogen håndgerning på Hans Lauridsen, disligeste vidnet om nogen ord, Laurids Christensen og Christen Lauridsen skulle have haft, da bordagen skete, hvilke ord de højlig skulle benægte, dem ej at have haft, mente derfor samme vidne ikke så noksom og nøjagtig at være, at det kunne komme dem til nogen forhindring: så og efterdi fornævnte vidne, Maren Sørensdatter og hendes medfølgere vidnet har, formelder iblandt andet om hvorledes skulle være tilgået, da Laurids Christensen at have sagt, at var det tusind pokker hvo det var, der skulle handle så med en pokker, så at de andre skulle se ondt, hvilke ord Laurids Christensen for ting og dom, da vidnet vidnet er, ikke har ville benægtet, og som samme tingsvidne medfører, otte mænd derefter vidnet har, og loven formelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, disligeste efterdi Laurids Christensen selv her i dag har bekendt, at hans søn, Niels Lauridsen, der dræbte Hans Lauridsen, var hjemme hos ham på mad og mål, så og sig selv at have tilstået, der ---- beråd råd ---- hans hest til Hans Lauridsen og hans fork, han havde i hånden, så deraf kan erfares, at Laurids Christensen skulle have vidst af samme gerning, og nævninger, efter slig lejlighed og Laurids Christensens egen ed og trussel efter fornævnte vidners lydelse, har ham åråd oversvoret, ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen billig årsag eller tilfald dem for deres ed og tov at kunne fælde, men efterdi Christen Lauridsen ikke har ---- de ord, som fornævnte vidne på lyder, om ham at være vidnet, men det højligen nu benejer, og ikke bevises ham at have hos været, da Niels Lauridsen bort red, samme gerning at bedrive, eller med ord eller gerning samme drab at have tilskyndet, da kan vi ikke kende samme vidner, som om rygte og tidende vidnet er, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter er svoret, magt at have ---- Christen Lauridsen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(288)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Jepsen i Kjallerup og Anne Jensdatter i Istrup for et vidne, de til Hassing herreds ting 30/7 sidst forleden vidnet har, at de skulle mindes i 50 år, da den ager sønden Bollershøj at have været brugt til den gård i Sønderhede, Jens Olufsen og Hans Andersen sidst iboede, førend den blev fordærvet og overløben af sand, og med samme deres vidne ville fravidne Mogens Kås samme ager og til velb Jacob Lykke til Tandrup, KM befalingsmand på Lund, uanseet samme ager skulle ligge i Lyngholm mark, og som han formente var Lyngholms rette grund og ejendom: da efter flere ord og tale dem imellem var, afstod Jacob Lykke og Mogens Kås alle hvis vidner, domme og breve, da i samme sag om fornævnte ager og eng på begge sider forhvervet har, så de skal være som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(290)

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på (blank), på den ene og havde stævnet velb Axel Galt, befalingsmand på Åstrup, på den anden side for rigens æskning, Niels Lauridsen på hans husbonds vegne agter at forhverve over ham, anlangende et løfte, han for ham i skulle være, efter Axel Galts skadesløs brevs lydelse, hvorefter han ville lade æske sin hånd og segl igen, og fremlagde Niels Lauridsen Axel Galts efterskrevne brev samt efterskrevne dom af Vennebjerg herreds ting 12/9 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi fogden tilforn har dømt en uendelig dom i den sag, og den endnu da stod ved sin fuldmagt, da vidste fogden ikke rettere, end Axel Galt burde hans brev at fuldgøre eller at lide rigens æskning: da efterdi nu fremlægges en Axel Galts skadesløs brev så og herredstings dom, at Axel Galt er tildømt samme brev at holde eller derfor lide æskning, og æskning til herredsting derefter er udgivet, og ikke Axel Galt sig derimod lovlig undskylder, da blev Niels Lauridsen på Otte Christoffer Rosenkrantzes vegne undt samme æskning, så æsket Niels Lauridsen her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(292)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kyø, Niels Kås til Birkelse deres visse bud Niels Lauridsen, foged på (blank), med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Degn, skriver i Rødding herred, for dom til Rødding herreds ting, han har skrevet og deri forandret et datum i et følgebrev, i dommen indført, som velb Christen Krabbe dem givet har på noget gods, i Salling liggende, hvorfor Niels Lauridsen på Axel Rosenkrantzes og Niels Kåses vegne formener, Niels Skriver uret at have gjort og burde derfor at stande dem til rette: så og efterdi Niels Skriver har indført samme datum af fornævnte følgebrev, den skulle være dateret Kiel 24/6 1612, og derimod bevises med samme brev i sig selv, at det er udgivet 24/1 dette år, og i så måde skrevet juni i det sted, han skulle have skrevet januar, og han højligen holder ved sin ed sig det ikke for vild, venskab, gunst eller gave at have gjort, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Skriver sig jo deri har forseet.

(293)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Rasmussen i Rødding, dommer til Spøttrup birketing, på den anden side for en dom, han udgivet har, anlangende om en arv, som Jens Sørensen i Overgård skal forholde for Tomas Mikkelsen Skrædder i Viborg, og ikke han har dømt endelig, endog genparterne var i rette mod hverandre, formenende ham deri uret at have gjort, og han bør forpligtet at være i samme sag endelig at dømme: så og efterdi fornævnte birkefoged ikke har dømt endelig, finder vi samme sag til birketing igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(294)

** var skikket Anders Jensen Glambæk, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Nielsen, Hans Lauridsen og deres medbrødre synsmænd for et syn, de til Viborg byting hjemlet har, anlangende et hus, som velb fru Kirsten Juul til Kærsholm ham sted har, og velb Anders Skram nu skal tilhøre, skulle være noget brøstfældig og noget forfalden, menende samme deres hjemmel ikke lovlig eller ret skulle findes, men formente at der skal findes både vinduer og døre i samme hus, og fornævnte synsmænd ligevel, som han mener, skulle have hjemlet at være borte, og efter slig lejlighed mente samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne ikke medfører, at være givet varsel for hvilken dag og tid, synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(295)

10/10 1612.

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup hans visse bud Anders Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Torup, Peder Jensen med flere sst på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende med oprakte fingre og helgens ed efter recessen, at det er dem fuld vitterlig, at Peder Lauridsens dige i Torup er ---- udsat med hjord drøft såvel som med Anders Christensens sst, og hvor vidt der er imellem fornævnte begge diger, og om samme hjord drøft er ikke somme steder ---- ringere end som de har om trættet, og om han har ikke udsat sin dige andre steder i marken og indtagen: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesmænd deres sanden til deres værneting at have bekendt, finder vi dem did at komme og der deres sandhed under deres faldsmål at vidne og bekende hvis de kan gøre lovlig, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(296)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Nielsen, foged på Åstrup, så og Jens Simonsen på velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes vegne på den ene og havde stævnet velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, på den anden side, for han til Højslev birketing 29/11 1610 er vold oversvoren for nogen ruder, han i Bodsgård i Højslev sogn og birk skulle have udstødt i Anders Pedersen hans vinduer der sst, og Axel Galt syn og vidner her til Viborg landsting har indstævnet, og han efter sin stævning har forhvervet dom i sin mening, at sagen da samme tid har været indstævnet til første almindelige herredag, og Axel Galt skulle af samme kvit at være, indtil så længe sagen for KM og Danmarks riges råd havde været i rette: så og efterdi af fornævnte landstings dom, nu fremlagt er, forfares det synsvidne, som for samme vold drevet er, at være undersagt, og samme volds vidne i sig selv nu ikke fremlægges, da finder vi Axel Galt af samme vold kvit at være, indtil samme volds vidne lovlig bliver fremlagt.

(297)

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup hans visse bud Anders Christensen i Torup på den ene og havde stævnet Anders Mikkelsen, Poul Knudsen og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn, de har hjemlet imellem Anders Christensen på den ene og Peder Lauridsen og Søren Mortensen i Flade på den anden side, anlangende så meget grøft som Anders Christensen skal have ladet grave for hans agerender på sin egen grund og ejendom, endog Hartvig Kås skulle ikke være lovlig stævnet og kaldt til samme syn og vidne, men med underfundighed at skulle være forhvervet og hans fattige tjener til had og avind at være gjort, menende samme syn og vidne burde ikke at komme Anders Christensen til nogen forhindring: så og efterdi det befindes Peder Christensen, som har givet samme varsel for fornævnte syn og vidne, og at have været en af de otte mænd tinghørere, som fornævnte vidne på lyder, det at have vidnet, da kunne vi ikke kende det noksom, og derfor finder vi samme syn og vidne magtesløs at være, og fornævnte herredstings dom, derefter drevet er, ingen magt at have, og efterdi Peder Lauridsen nu giver til kende, ingen delsbrev over Anders Christensen i samme sag at være drevet, da dersom der findes nogen delsbrev for samme sag over ham at være forhvervet, bør det ikke at komme ham til hinder eller skade.

(299)

** var skikket Anders Tøstesen i Lundsgård på den ene og havde stævnet Laurids Jensen Agerskov på den anden side for to håndskrifter, han forholder ham, endog han formente sig noksom at ville bevise, samme håndskrifter at være betalt, hvilken han formente på samme håndskrifter at af kvitteres, og at han burde i dannemænds overværelse at være til rede og regnskab med ham, og igen at levere ham og antvorte ham sine håndskrifter eller og derfor at stande ham til rette: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Anders Tøstesen til snapslandsting først kommende for samme gæld lovet og sig til forpligtet at skal give Laurids Jensen 5 rigsdaler uden al tøe eller skade og trætte, og dermed skal Anders Tøstesen være kvit af samme dele, og fornævnte håndskrifter skal ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(300)

** var skikket Mads Jørgensen, indvåner i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Velling for nogen ---- og bænkebrev, han lader sig af berømme at skulle have af Niels Svendsen i Hindborg, Mads Jørgensens hustrus stedfar, så og af Peder Jensen, borgmester i Skive, på nogen ølkar med mere boskab, som hans hustru skulle være arveligen tilfalden i Skive efter hendes afgangne søster Maren Sørensdatter og efter hendes bror Christen Sørensen, formenende samme bo og boskab ikke så lovligen at være skiftet eller vurderet, ej heller skiftebrev til tinge at være gjort eller ganget, som det sig havde burdet: så og efterdi loven medfører, stedfar ej at må være stedsønners værge, uden at næste frænder vil det samtykke, dog skal han altid tage dem i fællig med sig eller tilvurderet pending, imens han er deres værge, dog må han ej afhænde deres jord og ej deres hus, og efterdi Niels Svendsen har været Mads Jørgensens hustrus stedfar, og han har solgt til Peder Andersen hendes anpart i fornævnte ølkar og skab, og han det siden til Søren Poulsen har afhændet, item at Peder Jensen borgmester har annammet en daler af Peder Pedersen, Maren Pallesdatters anpart af fornævnte ølkar og skab, i lige måde at Iver Mikkelsen har solgt Søren Poulsen halvpart hus og jord, bo og boskab, som Peder Velling tilhørte, og samme køb ikke til tinget lovlig gjort, ej heller med nogen skiftebrev bevises, samme bo at have været skiftet, førend det i så måder er bort solgt, at Mads Jørgensens hustru kunne have vidst hvad hende deraf tilhørte, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve så nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(303)

** var skikket Oluf Jensen, byfoged i Skive, på den ene og havde stævnet Laurids Kock og Niels Andersen, sandemænd i Skive, på den anden side, for de har kvit svoret Johanne Nielsdatter, Peder Jepsens hustru, for vold til Skive byting 4/9 sidst forleden, som hun var tillyst, for Oluf Jensens dige, hun skulle have nederskudt, og mange unyttige og ukvemsrod, hun skulle have givet Oluf Jensen, og ikke de skal have anseet syn og vidnesbyrd eller skøde på fornævnte jord, som for dem var læst og påskrevet: da efter flere ord dem på begge sider imellem var, blev Oluf Jensen og Peder Jepsen nu her i dag med sammenlagte hænder venligen og vel forligt, så denne sag og trætte imellem dem skal være aldeles nederlagt og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(304)

** var skikket Oluf Jensen, byfoged i Skive, på den ene og havde stævnet Peder Jensen, borgmester der sst, på den anden side for en dom, han til Skive byting 4/9 sidst forleden imellem hr Christen i Grettrup og ham dømt og udgivet har, og tildømt Oluf Jensen pligtig at være fornævnte udgivne pantebrev ved ord og punkter at holde og efterkomme i stykvis, som den tilholder, uanseet at Oluf Jensen tit og ofte skal have hr Christen Poulsen hans hovedsum med sin årlig rente og leje tilbudt i slette penning, som daleren gjaldt, der de udlånt blev, som han formener sig med burde kvit at være, og ikke skulle reste mere uden to års rente, som hr Christen Poulsen ikke har ville annammet, af den råsag han ville have dem i rigs penning: så og efterdi fornævnte pantebrev, Oluf Jensen til tinge gjort har, formelder på gode gamle fuldgørende daler eller 4 mark der i steden for hver daler, og Peder Jensen har fulgt samme pantebrev, og derefter tildømt Oluf Jensen den at holde og efterkomme, da ved vi ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(305)

7/11 1612.

** var skikket Jens Nielsen i Resen og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om manddød at sværge over Visti Jensen i Sjørup for hans bror Jørgen Nielsen i Lånum, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 20/10 sidst forleden, Kirsten Nielsdatter i Lånum at have vidnet, at på onsdag da sidst forleden var 5 uger, da var Visti Jensen, hyrde i Sjørup, og Jørgen Nielsen i Lånum inde til hendes og drak 4 kander øl, og der betalte Visti Jensen, og da forligtes de venlig og vel al den stund, de var i hendes hus, Laurids Madsen sst at have vidnet, at han ved intet af den bordag imellem Jørgen Nielsen og Visti Jensen, andet end han har hørt sige, at Visti Jensen skulle have slagen Jørgen Nielsen med en kniv i hans ryg, Jens Hyrde sst at have vidnet, at Visti Jensen bad ham, at han ville gange med ham til Jørgen Nielsen og forlige dem, så fulgtes de derhen, og da sagde Visti Jensen til Jørgen Nielsen, du gjorde uret, at du ville ikke betale din øl, du drak med mig til Kirsten Nielsdatters: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi Jørgen Nielsen i hans levende live ikke har klaget på Visti Jensen for hans dødssår, men har ladet sig forlige med ham og selv samme forligelses mål forseglet, svor de Visti Jensen manddød over og til hans fred for Jørgen Nielsen, han ihjel slog.

(307)

21/11 1612.

** var skikket Gregers Ibsen Skrædder i Gøttrup på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen i Hingelbjerg på den anden side for en dele, han har ladet ham i komme for en gæld, han skulle været ham pligtig, hvilket han hårdelig benægter ingen gæld at være ham skyldig, og ikke heller skulle bevises med brev eller segl, at han har været ham nogen gæld pligtig: så og efterdi samme delsvidne ikke medfører hvor og når, varselsmændene gjorde Gregers Ibsen varsel for fornævnte dele, og der tvistes om gælden, og ikke nogen dom for dele er gangen, da finder vi efter sådan lejlighed Gregers Nielsen af denne dele kvit at være.

(308)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på sin husbond velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans vegne på den ene og havde stævnet Jørgen Pedersen Hjulmand, borger i Viborg, på den anden side for en uendelig landstings dom, han her til landstinget forhvervet har på Niels Poulsens vegne på Lundø, menende samme dom ikke endelig at lyde og fordi ingen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke endelig har vidnet, det Niels Poulsen skulle have stødt Maren Pedersdatter omkuld, og ikke heller den første vidnesmand har navngiven hvilken tid eller dag det skulle være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte sigtelse, derefter gjort er, magtesløs at være. 

(309)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på sin husbond velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans vegne på den ene og havde stævnet doktor Johannes Paludanus, ærkedegn i Viborg, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing forhvervet har, to vakse øksne anlangende, som Christen Pedersen i Vesbæk har vidnet, at skal have lånt salig Jørgen Christoffersen til hans plov, endog Christen Pedersen slig vidne ikke i hans levende live skulle have vidnet, så han formener dette vidne burde ikke at ansees eller nogen magt at have. så mødte doktor Paludanus og berettet, at Mogens Jensen er i lovlig forfald forhindret i København, så han ikke nu kunne være til stede, og begæret derfor sagen nogen tid måtte optages: så blev samme sag opsat til i dag måned og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(310)

** var skikket Gregers Ibsen Skrædder i Gøttrup på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, født i Gøttrup, med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 19/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at han den næste mandag efter sankt hans dag sidst forgangen skulle have været til Henrik Andersen i Gøttrup hans gård og der udæsket ham og kaldt ham en starblind skælm, hvilket Gregers Ibsen hårdelig benægter, og ikke samme deres vidne skal være vidnet på fersk fod, menende samme vidner ikke så noksom eller nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi nu bevises med fornævnte brev, Henrik Andersen selv fremlagt har, at han og Gregers Ibsen om samme deres trætte er bleven ---- forligt og fordragen, og Henrik Andersen siden derimod har fornævnte vidne og dele over Gregers Ibsen forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være.

(312)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk på jomfru Kirsten Skeels vegne, som han er værge for, og velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård deres visse bud Peder Jørgensen på den ene side og havde stævnet velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, på den anden side for 2000 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente, kost, tæring, skadegæld og alt andet interesse, eftersom de har fanget deres rigens æskning over Axel Galt til herreds ting beskrevet for fornævnte penning, formeldende ham samme æskning her til landstinget burde at have beskrevet, eftersom rigens ret derom formelder, og fremlagde Peder Jørgensen Axel Galts efterskrevne brev: så er Axel Galt ikke mødt til gensvar eller nogen på hans vegne hans lovlige undskyldning derimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Peder Jørgensen på Keld Brockenhuus og fru Ingeborg Skeels deres vegne undt samme æskning, så æskede Peder Jørgensen her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(315)

5/12 1612.

** var skikket Anne Sørensdatter, barnfødt i ---- , på den ene og havde stævnet Niels ---- i Holm og hans medbrødre på den anden side for et vidne, de til Karup birketing vidnet har, anlangende at Anne Sørensdatter skulle ---- sted og fæst sig med Jacob Ibsen i Koldkur, endog hun hårdelig benægter ved sin højeste helgens ed, at hun ikke i dette år har sted og fæst sig til Jacob Ibsen, disligeste havde stævnet Jacob Ibsen, for han efter samme vidne har ladet hende fordele til Fjends herreds ting med urette, som hun mener, menende fordi samme vidne og dele burde magtesløs at være: så og efterdi Niels Bertelsen og Johanne Sørensdatter har vidnet, Anne Sørensdatter at have sagt Jacob Ibsen tjeneste, og Niels Bertelsen er selv hendes værge, som har med været derom at bære kundskab, disligeste efterdi Anne Sørensdatter har været hos Jacob Ibsen tre uger efter fardag, så deraf forfares, at hun har været i hans tjeneste, og hun selv bekender, at der hun ikke kunne komme af hans tjeneste i minde, da drog hun fra ham i vrede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(317)

** var skikket Morten Baggesen, indvåner i København på den ene og havde stævnet Christen Knudsen i Nørkær på den anden side for en beretning, han 4/8 sidst forleden på Kær herreds ting skriftlig eller mundtlig båret har, så han formente den gældsbrev, efter hvilke Morten Baggesen sin fædrene penning udkræver, ikke skal findes så rigtig, som det sig burde, og gælden ikke var æsket efter salig Niels Lauridsens død eller efter hans salig far Knud Lauridsens død, menende Christen Knudsen samme sin beretning at skulle kunne bevise, og Christen Knudsen pligtig at være samme sin salig farbrors brev, som ret arving, at fuldgøre og betale sin anpart. derimod havde Christen Knudsen stævnet Morten Baggesen og hans mor Maren Bagges og hendes lovværge for nogen håndskrifter, som salig Bagge Griis af Knud Lauridsen i Tanderup annammet har, som Bagge Griis lovet at indkræve, og ikke Christen Knudsen eller hans medarvinger skulle have bekommet af salig Bagge Griis samme breve eller og hvis pending, som de på lyder: så efter mange ord og tale, dem imellem var, blev Morten Baggesen og Christen Knudsen her i dag med sammenlagte hænder om samme trætte venligen og vel forligt, så at hvis domme eller breve, de i samme sag på enten sider har, skal være kasseret, død og magtesløs, og Christen Knudsen lover at skal give Morten Baggesen 86 rigsdaler og to rosenobler, hvilke pending og guld Christen Knudsen til forpligtet sig at skal give og betale Morten Baggesen inden juleaften først kommende uden tøe og trætte skadesløs i alle måder, og Morten Baggesen lover at levere og ---- til Christen Knudsen hvis breve, som hans salig far Bagge Griis af Knud Lauridsen i forvaring annammet har, og dermed skal denne deres trætte aldeles være nederlagt og ---- i alle måder.

(318)

** var skikket Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jude, borger i Viborg, for en dom han til Viborg byting på velb Mogens Kruses vegne forhvervet har, i hvilken dom Anders Rolandsen skal have tildømt Jørgen Perlestikker at stande til rette for noget gods, velb Bendix Rantzau skulle have indsat til hans, og for hvis der var forrykket af samme gods, endog Bendix Rantzau selv skulle have haft lås og lukkelse til samme gods, og ikke Jørgen Perlestikker skulle have taget samme gods i forvaring eller seet eller vidst, hvad det var eller lovet at forvare samme gods, og fogden dog har tildømt Jørgen Perlestikker derfor at stande til rette: med mange flere ord og tale, dem derom imellem var, blev det så forhandlet, at Mogens Kruse for vores og godtfolks bøns skyld afstod denne bytings dom, og Jørgen Perlestikker lovet at fly til stede samme 16 tintallerkener og tre tinfade, som Bendix Rantzaus våben på står, disligeste lovet og Jørgen Perlestikker at skal give og betale Mogens Kruse 10 daler for samme husleje ad snaplandsting først kommende og holde Mogens Kruse det skadesløs, og dermed samme deres trætte aldeles nederlagt at være.

(319)

** var skikket Peder Jensen Mammen i Viborg på den ene og havde stævnet Clemend Hansen Thisted sst på den anden side, for han på Karen Tønder hendes vegne skal have ladet ham fordele for 1 daler, endog der skal være betalt på samme gæld tømmer for 3 mark, hvis som rester skulle han have hende tilbudt, og hun dog derover har ladet ham fordele for 1 daler med urette og ulovlig, som han mener, og dersom han måtte bekomme hvis tømmer igen, som er oppebåren på samme gæld, er han overbødig hende samme gæld at betale: så og efterdi der tvistes om gæld, og ikke ved nogen dom dermed er adskilt, og Peder Jensen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jensen af den dele kvit at være, og sagen til byting ved dom at ordeles, som det sig bør. 

(320)

** var skikket velb Erik Friis til Søndergård på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, på den anden side for en dom, han nogen tid siden til fornævnte herredsting dømt har imellem Erik Friis og Markor Nielsen i øster Jølby, i hvilken dom han skal have tildømt Erik Friis at tiende af hans hovedgård Søndergård, som han iboer, som en anden bonde, uanseet Erik Friis formente, recessen ham såvel som andre adel for sådan tiende af deres hovedgårde at skulle kvit holdes, på det at de skulle tilholde deres tjenere at tiende rettelig, og ikke slig frihed skulle være ham fradømt eller forbrudt, menende fornævnte herredsfoged uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi recessen formelder, at adelen er fri for tiende af deres sædegårde, på det de skulle holde deres tjenere til at tiende retfærdelig, og efterdi Erik Friis holder heste og karle i krigen, som andre adel, efter hans for ---- , og ikke han har forpligtet sig at tiende af sin gård med fornævnte bønder, og fornævnte herredsfoged dog har tildømt ham fornævnte tiende at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, Erik Friis deri til hinder eller skade at komme.

(321)

** var skikket Hans Christensen Skriver, borger i Viborg, på sin egen og på Morten Hvas, borgmester sst, mester Peder Pedersen så og Niels Trane, borgere sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Peder Pallesen og Niels Block på den anden side, for at det siges, at de skulle have meddelt doktor Peder Iversen, medicinæ doktor i Viborg, en skriftlig bekendelse, at de skulle have samtykt, ---- samfrænder med ham at komme til Testrup og dis tilliggende ejendom, hvilket de benægter ikke at have indgået, bevilget eller samtykt, fordi at der tilforn har været samfrænder på samme gård og det lignet og lagt, så mødte doktor Peder Iversen og berettet, at da fornævnte seks ugers stævning her til landsting er forkyndt, skal Peder Pallesen og Niels Block have haft deres bopæl her i landet, og mente fordi, dem ikke lov stævnet at være, så de kunne svare til samme stævning: da efter sådan lejlighed, at efterdi Peder Pallesen og Niels Block ikke er landflygtige eller rømningsmænd, men giver til kende dem at have haft deres bopæl her i landet, der samme stævning er forkyndt, Peder Pallesen i Ferslev, og Niels Block hos hans far, og ikke samme stævning der for dem er læst, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter denne stævning over deres kundskab at dømme.
 

(1)

20/1 1616.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Staffen Mogensen i Alsted, Anders Mikkelsen i Solbjerg og deres medbrødre for et vidne, de til Nørherreds ting 2/3 1596 vidnet har, bemeldende at Christen Andersen, salig Anders Lauridsens søn i Sønderby skulle været født af ærlig ægtug forældre, både på fædrene og mødrene side, og at hans mor skulle hedde Maren Christensdatter, endog det noksom skulle gøres bevisligt, både med tingsvidne og stokkenævn, at hans mor jo hed Anne Pedersdatter, og at Christen Andersen ikke var ægte søskende med de andre Anders Lauridsens børn, men et slegfred barn, avlet og født uden ægteskab, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 13/6 sidst forleden, Morten Sørensen i Bjørndrup og hans medbrødre 24 mænd at have vidnet, at Niels Pedersen i Hesselbjerg, salig med Gud, og Anne Pedersdatter, som kom heden ad Sjælland, var ægtug søskende, og den søn, som Anne Pedersdatter havde, og nu er død i København, ved navn Christen Andersen, han var slegfred og ikke ægtug bror med de med de andre Christen Lauridsens børn, nu lever på fædrene siden, og at de ikke ved nogen nærmere arvinger til salig Christen Andersens efterladte arv, end som Niels Pedersens børn, ved navn Christen Nielsen, Jens Nielsen og Maren Nielsdatter: så og efterdi så mange af fornævnte vidnesmænd, nu er mødt, ved højeste ed fornævnte stokkenævn benægter og fragår, og ikke den første stokkenævn med tingbogen kommer overens, ej heller i tingbogen udtrykkelig formeldes, hvem Christen Andersens far eller mor skulle have været, og dog hans mors navn Maren Christensdatter i vidnet findes indført for fornævnte to stokkenævn, ikke heller findes otte mænd at være indstævnet, derhos også findes i tingbogen Anne Terkildsdatters navn, som i vidnet er ubenævnt, hvilken ingen kender eller ved hvo hun er, her og nu andre vidner fremlægges, med hvilke bevises Christen Andersen at have været uægtug, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to stokkenævn og fornævnte sognevidne, hid stævnet er, nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Pedersens børn på samme arv til hinder eller skade i nogen måder.

(6)

** var skikket Jens Andersen Vodskov, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger sst, på den anden side for et synsvidne, han ved 12 mænd skal have forhvervet til Ålborg byting 13/11 sidst forleden, hvilke 12 mænd der har synet og afsagt på Jens Andersens hus og ejendom, ham til stor skade og bekostning, imod borgmester og råds i Ålborg egen forfarelse og besigtelse, som tilforn på samme ejendom med andre vildige synsmænd om fornævnte lejlighed er opkrævet, hvilken de samtlige har vidnet og bekendt, at Jens Sørensen har gjort Jens Andersen uret og fortrængsel, formedelst nogen bygning og halvtag, som han på Jens Andersens hus har fastgjort, efter en uendelig dom, af borgmester og råd udgivet, og synsvidners ydermere indhold, hvilke synsvidne såvel som borgmesters uendelige dom, Jens Sørensen sig understår og formente at ville, formedelst det andet bagvidne, som han langsommelig tid derefter har forhvervet, ville magtesløs fange, af den årsag at han da samme sin ulovlige fæstning med lægter og alt af samme Jens Andersens hus og væg havde afskaffet, der han det lod besigtige: så og efterdi samme synsvidner på begge sider, nu hid stævnet er, ikke medfører nogen varsel for dem at være givet, når synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidner på både sider ingen magt at have, og efterdi borgmester og råds dom findes efter Jens Andersens synsvidne, som nu er undersagt, at være udgiven, og ikke den er endelig, da bør den at være som den udømt var.

(11)

** var skikket Jens Sørensen Skriver, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Søren Christensen med flere borgere i Ålborg på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 8/1 sidst forleden med Jens Andersen Vodskov, der sst, vidnet har, i sin mening iblandt andet om nogen fjæl og ---- skulle have været nagelfast på hans hus i Jens Skrivers gård, disligeste om noget ler skulle være stødt af hans vægge, hvilke de skulle have seet 30/8 sidst forleden, og dog ikke førend nu, så langsommelig tid derefter, har vidnet derom, og ikke straks på fersk fod, hvilket Jens Sørensen fast anderledes skal have befunden og i sandhed skal være at bevise med 12 synsmænds vidne, som er ganget til samme ting 13/11, og formener at dersom Jens Vodskov ville ham nogen skade tilvidne og påføre i så måder, da burde han lovlig at bevise ham over, samme gerning at have gjort: så og efterdi samme synsvidne, som de deres vidne har på funderet, findes nu i dag at være undersagt, og ikke samme deres vidne på fersk fod eller på nogen enkende visse dag er vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(12)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, på Erik Christensens vegne af Skagen på den ene og havde stævnet Iver Tomasens arvinger i Skagen på den anden side for en dom, som Iver Tomasen skulle have dømt imellem Erik Christensen, Niels Pedersen, Niels Mikkelsen og Jens Tomasen sst, anlangende en båd, som Erik Christensen dem lejet har, fra sankt oles dag da sidst forleden og til påske næst efter kom, og midlertid er samme båd bleven borte, hvilke dom han mener ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, disligeste stævnet Iver Tomasens arvinger, Kirsten Andersdatter hendes børn og deres lovværge: så og efterdi fornævnte tre mænd samme båd for leje og lån har annammet, og den ikke igen fra dem har leveret, og loven formelder, lån lydesløs hjem at komme, item loven og formelder, lån og vurderings penning ikke at må fortabes, og Iver Tomasen dog ikke har tildømt fornævnte tre mænd samme båd igen til Erik Christensen at levere, eller derfor at stande til rette, da ved vi ikke hans dom deri at følge, men den magtesløs at være.

(14)

** var skikket Mourids Sørensen i Vorning hans visse bud Poul Baldsersen i Mariager på den ene og havde stævnet Anders Simonsen i Vorde og Anders Madsen i Rise på den anden side for en vidne, de har vidnet til Sønderlyng herreds ting 3/10 1615 efter en anden Kirsten Tomasdatter hendes ord, hun skulle have haft i Sjørring noget tilforn, item stævnet Niels Lauridsen i Holm og hans medbrødre for en vidne, de til Sønderlyng herreds ting 3/10 samme år vidnet har om Mourids og hans hustru Margrete Sørensdatter, at de havde hørt rygte og tidende, at de begge skulle have omkommet deres ægte staldbrødre, uanseet præsten, den dødes slægt og andre har vidnet om deres sygdom, at de, som døde er, har ikke klaget på Mourids eller Margrete: så mødte Poul Baldsersen i Mariager på velb Eske Brock til Estrup, befalingsmand på Dronningborg, hans vegne og berettet, at Eske Brock samme vidner ville afstå, så de skal være som de uvidnet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

** var skikket Jens Simonsen, salig Henning Bille ---- foged på Vrejlev på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged i Vrejlev birk, på den anden side for en dom, han til fornævnte birketing 20/12 sidst forleden dømt har, og har tildømt to mænd i Povlstrup, ved navn Christen Christensen og Anders Lauridsen at følge velb Mogens Kås til Ås efter salig Henning Billes udgivne skadesløs brev, og ikke Peder Sørensen ville anse, at arv og gæld var forsvoret efter den salig mand, og ikke heller ville anse en forbydelse vidne, som Jens Simonsen samme dag fremlagde, som formelder i sin mening, at Jens Sørensen har standen inden tinge og forbudt Peder Sørensen at udstede nogen dom, æskning, syn, vidne eller klage samme ejendom anlangende: så og efterdi Henning Billes brev formelder, at dersom Mogens Kås ikke bekom samme pending med sin rente til fornævnte tid, som forskrevet står, da skulle Mogens Kås have fuldmagt i hans gods, hvor det findes, sig selv fyldest at annamme, foruden nogen lovmål, dom, rettergang, modsigelse eller forhindring i nogen måder, og fornævnte birkefoged og herredsfoged derefter har funderet deres dom, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke dommere deri at være, men hvem påskader da indstævne sig det for KM og Danmarks riges råd.

(17)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm på hans tjener Niels Madsen i Jestrup hans vegne på den ene og havde stævnet Jens Nielsen, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han 4/11 sidst forleden til Thisted byting dømt har, det Niels Madsen skulle lide tiltale for nogen gæld, Jens Christensen, borger i Thisted, der på tinget samme dag i nogen løse ord og ingen anden bevis har givet Niels Madsen sag, at være ham skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet samme bog ikke da at have været for ham i rette, og ikke han har villet anse lovlig skudsmål, tilmed og Niels Madsen hårdelig skulle benægte sig aldeles ingen gæld at skulle være Jens Christensen skyldig: så og efterdi Niels Madsens skudsmål, formedelst to mænd med hans fuldmagt, findes til fornævnte byting lovligen at være gjort, og fogden dog det ikke har villet anseet, og sagen sig tiltagen og til en bestemt tid opsat, men deri imod fornævnte skudsmål straks dømt, da ved vi ikke andet derom at sige, end han sig jo deri har forseet, og bør derfor igen at give Niels Madsen hvis skellig kost og tæring, han derfor har lidt og ladet anvende, og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(19)

** var skikket Anders Jensen Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, hans visse bud Oluf Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i vester Brønderslev, Peder Andersen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 7/12 sidst forleden vidnet har, at det i rette Guds sandhed skulle være dem vitterligt, det Niels Simonsen i vester Brønderslev, Niels Tomasen og hans kvinde Kirsten Tomasdatter med flere skulle have kommen sønden i Bertel Olufsens gård sst og råbt og udæsket Bertel Olufsen og hans sønner og kaldt dem skælme og forrædere og skød i gården, og det snareste de kunne komme op af deres seng, skulle de have ganget ud til dem, og hvis skade, der skulle have sket, det at skulle være gjort i Bertel Olufsens gård samme tid, hvilket vidne Oluf Nielsen på Anders Jensens vegne formener ikke noksom sanddru at være, og ikke de udtrykkeligen skulle have vidnet, dem at have hos været, der samme bordag skulle være sket, ikke heller de i samme deres vidne skal have navngivet, der da skulle have kommen af sengen ud til dem i gården: så og efterdi samme vidne ikke navnlig medfører, hvo de skulle have været, der skulle have kommen op af sengen ud i gården til fornævnte folk, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(21)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Flading med flere på den anden side for et vidne, de til Sæbygård birketing 18/3 sidst forleden vidnet har, anlangende den jordsmon, norden Jens Lauridsens hus ved Fladstrand, som den stenhøfde nyligen er pålagt, det har fulgt og ligget til Knivholt, ulast og ukæret i alle måder, formenende dem løgnagtig at have vidnet imod andre sandfærdige vidnesbyrd, som her til landsting er ved magt dømt: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet i Niels Lauridsen, velb Otte Christoffer Rosenkrantzes foged på Lerbæk, hans nærværelse og samtykke, at Otte Skeel afstod samme stævning og tiltale med fornævnte vidnesmænd, og Peder Christensen i lige måde på sin husbonds vegne afstod hvis vidner, som han har forhvervet, og Otte Skeel til i dag seks uger har ladet hid stævne, så de på begge sider skulle være kasseret, døde og magtesløs, og dernæst blev på alle sider bevilget, samtykt og således besluttet, at hvis bygget nu der sammesteds findes opsat ---- på Niels Arenfeldts stavn findes bygget, som Otte Skeel på Fladstrand har ladet sætte, skulle efter denne dag ud af alle fornævnte lodsejere uilet og upåklaget blive stående i deres esse og fuldmagt, som de nu forfunden er.

(22)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Lauridsdatter i Bangsbo mølle på den anden side for et vidne, hun til Sæby byting 1/11 sidst forleden vidnet har, lydende i sin mening at hun den næste mandag efter sankt mikkels dag i forgangen år antvortet Jens Tømmermand i Bangsbo mølle hans korntiende i kærven, kirkens part, og førte det til Knivholt, leveret og ydet Hans Simonsen, ladefoged der sst, det, mente hun samme vidne usandfærdigt at have vidnet, efterdi Hans Simonsen først at være kommen til Knivholt at tjene nogen tid derefter, ikke heller skulle have været ladefoged: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Otte Skeel afstod samme vidner, og Peder Christensen frastod samme tiende, som omtvistes med Jens Tømmermand, ham derfor at skal kvit være, så alle hvis vidner, dele og breve, i den sag ganget er, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(23)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Jesper Nielsen i Skjoldborg på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting 2/12 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Christen Høgs tjener Poul Nielsen i Silstrup har forhvervet over Jesper Nielsen til Hundborg herreds ting, til hvilken uendelige dom Christen Høg formente sig aldrig at være stævnet eller kaldt og formente, samme dom burde magtesløs at være. (næste blad ikke bevaret)

(26)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 30/10 sidst forleden dømt har, og med samme sin dom har kvit dømt disse efterskrevne for KM korntiende for 1615, som fru Anne Lykke i stede og fæst har, hvilken dom Anders Poulsen på sin husbonds vegne formente ikke at være så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi recessen formelder, bønderne og menige almue til gode rede at skulle tiende hver tiende kærv af alle hånde korn, og det at skal ydes i kærven, og efterdi KM brev in specie formelder, fornævnte bønder, som er udskreven, for sådan tiende at skal være kvit og forskånet, og herredsfogden dog har dem for samme tiltale og tiende kvit funden, da ved vi ikke hans dom at følge, men den ingen magt at have

(27)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jørgen ---- i Hvidbjerg på den anden side for en dom, han til Hindborg herreds ting 20/11 sidst forleden dømt har, og har tildømt en hans tjener, Mogens Jespersen i Hvidbjerg, at stede og fæste noget jord, på Hvidbjerg mark skulle ligge, og skylden deraf til Brøndum kirke at skulle gange, uanseet at for ham ikke var bevist, at Brøndum kirke skal have noget særdeles jord på Hvidbjerg mark, eller bevist at hans far Jesper Mogensen, som boede i fornævnte gård, Mogens Jespersen nu iboer, har sted og fæst noget særdeles jord, ikke heller hans bror Peder Jespersen, som boede nogle år i samme gård for ham, har haft sted og fæst af nogen anden end den, samme gård har haft til ejendom: så og efterdi samme jord findes i kirkens bog indskrevet for årlig afgift deraf at skal udgives, og recessen formelder, at det jord, som gives fra bondegårde og til kirken, skulle de bønder, fra hvis gård samme jord givet er, nyde og beholde for den skyld og landgilde, deraf plejer at gange af gammel tid, dog skulle de være forpligtet, arving efter anden, at stede og fæste samme jord af kongens lensmand på kirkens vegne for en skellig fæste, for en kendelses skyld, og ikke bevises Mogens Jespersen samme jord at have sted og fæst, og fogden fordi har ham det tildømt efter recessen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på hans bror Søren Mikkelsen, borgmester der sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Christensen, borger der sst, for en dom, han til Sæby birketing 23/8 sidst forleden dømt har, anlangende at have tilfunden Anders Pedersen, ridefoged til Sæbygård, at tilstille Søren Mikkelsen og hans medbrødre 40 tylter deler, 250 bundstager, 11 nye tønder, eller igen på åstederne med loven sig at vedlægge som vedbør, hvilken dom Peder Mikkelsen på Søren Mikkelsens vegne formente lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidne forfares, ikke at skulle være bleven bjerget uden fornævnte bundstager, hvoraf Søren Mikkelsen og de til bjærgeløn skulle have bekommet 300, og Svend Christensen dog har tildømt Anders Poulsen 250 fra sig dem at skulle tilstille, så det befindes ham ---- hundrede mere at være tildømt fra sig at skulle lægge, end som deres egen vidne om formelder at være bleven bjerget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, Anders Pedersen til hinder eller skade at komme.

(31)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sine egne og sine medbrødre borgmester og råds vegne der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne velb Peder Munk til Sæbygård for to vidner, der af beråbes til Sæbygårds birketing 24/6 sidst forleden skal være forhvervet, den ene anlangende nogen brugelighed og enge norden Sæby ud med havet, den anden om nogen brug for drift og KM forstrand sønden Sæby, Sæbygård at skulle have efterfulgt og fandtes inden deres markskel til Sæby, hvilke bagvidner, som de mener, Peder Munk med sine egne tjenere i sin egen sag, KM enemærke og forstrand og Sæby bys frihed inden deres markskel, bag på sandemænds ed og tov at ville sig til vidne, hvilke de mener med urette, efterdi samme vidner for sandemænd af Børglum herred ikke har været fremlagt, der de deres ed og tov gjort har: da efterdi de vidnesbyrd, som samme vidner vidnet har, ikke er stævnet deres vidner at forantvorte, da ved vi ikke på samme vidner at dømme, førend de og ---- samme deres vidner lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er. 

(32)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sine egne og sine medbrødre borgmester og råd der sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Mads Pedersen, birkefoged til Sæbygård birketing, og Jens Jensen i ---- , tingskriver sst, for to vidner, til fornævnte ting skal være udgangen 31/6 sidst forleden, KM og Sæby bys ejendom og frihed angående, som velb Peder Munk til Sæbygård skal have ladet forhverve og dem genparten til samme vidner forholdt. så mødte Anders Pedersen og berettet, at brevene skulle være dem tilbudt og en part deraf skulle have bekommet, og derhos lovede Anders Pedersen, at hvis breve eller genpart, de ikke allerede har bekommet, skulle de gerne bekomme, når de dem var begærende, og begærede, at han på sin husbonds vegne det samme af dem måtte vederfares, hvilket Peder Mikkelsen også samtykte og dermed afstod denne stævning og tiltale.

(34)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, høvedsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Jebjerg, Christen Iversen i Breum med flere på den anden side for to vidner, de til Nørherreds ting vidnet har 31/10 og 21/11, anlangende en liden stykke jord på Breum mark, som hr Mikkels ager møder, som nu om trættes, skulle have været brugt til den gård i Breum, Bodil Nielsdatter iboer, formenende samme vidner ikke så noksom at have vidnet, om fornævnte stykke jord skal have fulgt fornævnte gård med nogen lovlig hævd eller brug efter recessen: så og efterdi samme vidner ikke medfører at være vidnet om nogen visse hævd efter recessen, hvor længe samme jord skulle have været brugt, da kunne vi ikke kende samme vidner og fornævnte vedkendelse og dom, derefter gangen er, noksom at være, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme synsvidner ikke findes imod hverandre at være, da ved vi ikke imod fornævnte synsvidne, nu hid stævnet er, at sige.

(37)

** var skikket Jens Tøgersen, hører i Viborg skole, og Poul Jepsen, skoles person, på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, Jens Tomasen og deres medbrødre sandemænd, der sst. på den anden side, for de 8/1 sidst forleden til Viborg byting skal have dem vold oversvoren, efter Knud Jensen ----, hører i fornævnte skole, hans beskyldning og klage og vidnesbyrds lydelse, som til Vorde birketing er tagen og forhvervet imod Jens Tøgersen og Poul Jepsen på de tider, som de af hæderlig kapitel i Viborg for deres forseelse i hospital var fængslig anholden, uanseet de skal have skudt dem ind for deres tilbørlig øvrighed og rette værneting, som de formener skal være Vorde birketing, og ikke skal være bevist for sandemændene, Jens Tøgersen og Poul Jepsen nogen af Viborg borgere eller indvånere med ord eller gerning af have gjort nogen overlast eller uførm. (næste blad ikke bevaret)

(38)

** var skikket Poul Jepsen og Erik Påske, skolepersoner i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, Jens Tomasen og deres medbrødre sandemænd i Viborg på den anden side, for de nogen tid siden forleden til Viborg byting har dem vold oversvoren, for de skulle have været i parlament med Peder Mortensen i Viborg, endog der ikke for sandemænd skulle have været bevist, at fornævnte to personer skulle have gjort ham nogen sår eller skade i nogen måder, tilmed skulle Poul Jepsen til fornævnte ting have det hårdeligen benægtet med hans højeste helgens ed, at han ikke har gjort ham nogen skade, og ikke Peder Mortensen skulle have klaget på dem, og formente de, at dersom deres ulempe kunne findes, at de da burde at straffes af deres øvrighed: så mødte Anders Rolandsen og berettet, at velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, har afstået samme vold med fornævnte skolespersoner, og efter sådan lejlighed bør samme sandemænds ed ikke at komme Poul Jepsen og Jens Påske til nogen forhindring. 

3/2 1616.

** var skikket Tomas Jensen i vester Hebelstrup hans søn Jens Tomasen på den ene og havde stævnet Peder Reff i Gerndrup på den anden side, for han har ladet ham fordele, imens han var til landsting for den sag, som han formente skulle være kvitteret, som landstings dom derom skulle formelde, og formente Tomas Jensen sig ingen gæld at skulle være Peder Reff skyldig, og samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Tomas Jensen efter hans egne underskrevne brev er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(40)

** var skikket Anders Jensen Skriver, rådmand i Ålborg, så og Jens Christensen, der sst, og her i dag lod læse efterskrevne fuldmagt lydende, jeg Iver Bertelsen, borger i Ålborg, kendes det jeg på min fattige søster Anne Bertelsdatter og hendes faderløse børns vegne, som jeg er værge for, fuldmagt giver Anders Jensen Skriver, rådmand i Ålborg, og Jens Christensen, her sst, nu til næst kommende Viborg landsting at afsige arv og gæld efter hendes salig husbond Niels Mortensen, som døde i Ålborg 21/1, actum Ålborg 30/1 1616 Iver Bertelsen egen hånd, og dernæst nu her i dag afsagde Anders Jensen og Jens Christensen på Iver Bertelsens søster Anne Bertelsdatter og hendes børns vegne arv og gæld efter Niels Mortensen, så d hverken vil arve eller gælde efter ham i nogen måder.

(41)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Hans Wandel, borgmester i Ålborg, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme, han skulle have fanget til Ålborg rådhus om nogen korn, som Axel Rosenkrantz siger, han af Hans Wandel skulle have bekommet, men ikke Axel Rosenkrantz var fremkommen ham sag at give, da vidste borgmester og råd ikke andet derom at kende, end Hans Wandel burde jo for Axel Rosenkrantzes tiltale kvit at være: så og efterdi samme borgmester og råds dom ikke er endelig, da bør den at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg rådhus igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, Axel Rosenkrantz og Hans Wandel endelig imellem at adskille, som det dig bør. 

(42)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på den ene og havde stævnet Jens Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 22/1 1614 dømt har imellem hr Hans Sørensen i Rosholm hans fuldmægtig Mads Svendsen i Gerup på den ene og Oluf Bertelsen, borger i Thisted, på den anden side for en gælds og kontrakts brev, dem imellem er, på 60 daler, og sagen her til landsting findes at have været i rette stævnet, og i dommen er ind ---- , om samme gæld til Oluf Bertelsens værneting at ordeles, og ikke Jens Hillerslev det har villet anseet, og ej heller har anseet samme gæld og kontrakt, som en adelsmand med forseglet har, disligeste og ej om kendt, om Oluf Bertelsen den bør at betale eller og derfor at være fri og erlediget, formenende ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi den første punkt i samme doms sentens ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være, som den udømt var, og sagen til Thisted byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig derom imellem at adskille, som det sig bør.

(44)

** var skikket Niels Christensen på Hofførdt i Østerild med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen sst for en vidne, han til Hillerslev herreds ting 21/11 sidst forleden vidnet har, i sin mening formeldende det Niels Christensen har en kedel i pant af ham for 5 daler en år, før hans hustru døde, og siden skulle han have givet 3 mark til på den, siden hans hustru døde, og så beholdt den, hvilken vidne Niels Christensen benægter sig aldrig at have haft den kedel i pant, men beretter sig samme kedel af ham at have købt på hans hustrus morbror, ved navn Niels Busk, borger i Thisted, hans vegne, og efterdi Jens Christensens vidne skal være en enig vidne, tilmed Christen Høgs egen tjener, og formener samme vidne sin husbond til vilje at være vidnet og bør derfor magtesløs at være, så er Christen Høg og fornævnte mænd ikke nu mødt til gensvar eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde eller nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: da efterdi sagen i seks uger har været optagen, som er til i dag, at de nu på begge sider skulle være mødt, og Christen Høg eller fornævnte mænd ikke nu er fremkommen, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidner og sandemænds brev ingen magt at have.

(46)

** var skikket velb Anders Rytter på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side, for han 8/11 sidst forleden til Vrejlev birketing har fradømt ham sin forfølgning, dom og æskning, som han ville lade forfølge til Vrejlev birketing for nogen gæld, som Henning Bille ham skyldig var, og ikke der nogen med fuldmagt har været og ganget med ham i rette, formener Peder Sørensen dermed at have gjort ham uret og bør at stande ham til rette, og hans dom bør magtesløs at være: da efterdi ingen af sandemændene ved deres navn er stævnet, at deraf kunne forfares, om det er de sandemænd, nu er eller forgangen år været har, og tilmed findes samme stævning påskrevet at være læst i Vrejlev kirke, og nu gives til kende, en af vidnesbyrdene ikke at have hjemme der i sognet, så den derfor ikke skal være lovlig stævnet, da efter sådan lejlighed, ved vi ikke nu efter denne stævning nu i samme sag at dømme. 

(52)

** var skikket Laurids Jensen, som siger sig at have hjemme i Katballe med en opsættelse her af landstinget, snapslandsting sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Dorte Blocksdatter i Viborg, for hun nogen tid siden har ladet ham fordele til Viborg byting, hvilke ikke er hans rette værneting, for nogen træer, som skulle være huggen i Knækkeborg skov, uanseet Laurids Jensen formener sig ikke at være befalet at tage vare på samme skov, ej heller at have været nogen skovfoged til samme skov, den at have i forvaring, mente sig med urette at være delt bleven: så og efterdi Laurids Jensen ikke for samme synsvidne har fået varsel, og efterdi han ikke findes til hans værneting at være delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og dele ingen magt at have.

(53)

** var skikket Rotkier Backhus af Celle på den ene og havde stævnet Henning Remmers af Braunsweig på den anden side for en hans underskrevne og forseglet forpligts brev, han her i Viborg 4/10 sidst forleden udgivet har, i hvilken han såvel som Rotkier Backhus har dem til forpligtet deres gods på begge sider at skulle blive her i Viborg bestående, indtil nu forleden snapsting deres regnskab på begge sider blev forklaret, hvorefter Rotkier Backhus skal have sig forholdt, så hans gods endnu skal være i samme forvaring, men Henning Remmers derimod sin gods til sig har annammet og pakket og deraf forhandlet, aldeles imod hans egen forpligt: da formedelst vores underhandling har de samtlige her for retten vedtagen og dem endeligen på begge sider til forpligtet, at samme sag, deres madskapi og regnskab belangende, skal være voldgiven på Arent von Wilsen, indvåner i Braunsweig, så at hvad han og deri gør, forhandler eller og for rette dem imellem erkender, skulle de på begge sider uden al modsigelse eller videre appellation ---- være med fornøjet, og hvis da befindes den ene at blive den anden skyldig efter Wilsens afsigt, derfor skal den skyldige den anden straks kontentere, befridige og tilfreds stille, som det sig bør.

(54)

17/2 1616.

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Grinderslev kloster hendes visse bud Niels Basse i Vannedrup på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Breum på den anden side for et vidne, han til Nørherreds ting 17/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det stykke jord ved Bavnehøj på Breum mark, som nu om trættes, skulle have været brugt til hans far hr Mikkels gård for en otte eller ti år siden, disligeste havde stævnet Niels Christensen i Breum med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 21/10 1615 vidnet har om det stykke jord på Breum mark, som fru Dorte Krabbe mener at skulle være hendes rette grund og ligge til den gård i Breum, hendes tjener Edel Nielster nu iboer, og samme deres vidne ikke at være vidnet på nogen visse tid, år eller dag, når hr Mikkel i Breum skulle have ladet så samme sæd i fornævnte jord, hvorfor Niels Basse formente, samme deres vidne ikke at komme hende til nogen forhindring: så og efterdi samme vidne ikke bemelder, at fornævnte jord stedse efter recessens hævd skulle have været brugt til hr Mikkels gård, ej heller navngiven hvem samme rug skulle have ladet så i fornævnte jord, og hr Mikkels vedkendelse ikke er endelig, men lagt i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og vedkendelse magtesløs at være, og efterdi Mads Jørgensen har afstanden Jens Mikkelsens vidne, da bør den ingen magt at have.

(56)

** var skikket Svend Andersen i Nykøbing på den ene og havde stævnet velb jomfru Helvig Kås til Randrupgård på den anden side, for hun ved sin tjener Peder Nielsen, der sst, har ladet ham fordele til Nørherreds ting i Mors nogen tid siden forleden for 4 daler stedsmål af en hus, endog han hende ingen stedsmål lovet har, men for samme stedsmål her til landstinget skal være kvit dømt: så og efterdi Svend Andersen selv her i dag bekender og tilstanden har sig ---- stakket tid at have været i fornævnte hus, så deraf forstås, han samme hus at have sted og havde i besiddelse, og ikke han for samme tømmer og 8 daler såvel som fornævnte stedsmåls penning med høringsdele har været forfulgt, og derfor er givet lovlig varsel, og ikke han sig inden fjerde ting eller for høring har erklæret og undskyldt, og derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(57)

** var skikket Peder Sørensen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Trane, borger der sst, for 100 enkende rigsdaler med en års rente, som han til Peder Sørensen har lovet og godsagt for Gabriel Buntmager, fordum borger her i Viborg, efter hans skadesløs brevs indhold, og Christen Trane besværer sig og ikke vil udgive fornævnte pending i enkende rigsdaler, som hans brev om formelder, uanseet her i riget af KM ingen forordning er gjort eller sat på mønten, siden Gabriel Buntmager samme pending bekommet har, at enkende daler skal gælde mere end 37 skilling lybsk, formener derfor at Christen Trane jo endeligen bør at betale ham i enkende rigsdaler: så og efterdi Christen Tranes brev lyder på enkende rigsdaler, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo bør samme brev med enkende daler at fuldgøre, som det sig bør.

(59)

** var skikket velb Otte Huitfeldt og her i dag lod læse sin efterskrevne seddel, lydende Otte Huitfeldt beretter og giver til kende, at i næst forgangen år 1615 27/4 der den ildebrand, desværre, her i Viborg angik, blev der iblandt andet hans gods forbrændt med brevkiste, hvori hans og hans søskendes ejendoms og adkomst breve er forbrændt, og en part af godset er afhandlet, og afkomst breve derpå er forbrændt, begærer dette med ord og tilkendegivelse at måtte gives mig her af landstinget beskreven, datum Viborg 17/2 1616 Otte Huitfeldt egen hånd.

2/3 1616.

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurids Envoldsen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, for en høringsdele han har udstedt over en hans tjener, ved navn Peder Eskildsen i ----, og ikke han har ville anseet, at sagen har været indstævnet for høje dommere, hvem samme bolig skulle have, og Peder Eskildsen skal være pantet tre gryder af kobber fra, for en dele er udgået, og ikke samme bolig skulle være Palle Rodsteens, formente efter slig lejlighed ham af samme dele kvit at være: så og efterdi ----.

(61)

** var skikket Hans Wandel, borgmester i Ålborg, hans visse bud Christen Madsen, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den anden side for nogen sedler, Hans Wandel har udgivet til den gode mand ---- på nogen læster rug, som han for otte eller ni år siden har købt og betalt Axel Rosenkrantz ---- : da efterdi Hans Wandel ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Jens Simonsen ---- hans visse bud Oluf Nielsen, tjener i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Ålstrup, Niels Christensen i Klæstrup og deres medbrødre nævninger på den anden side, for de til Jerslev herreds ting sidst forleden har Jens Simonsens hustru Kirsten Tomasdatter gårdfred oversvoret for bordag, som skulle ske i Bertel Olufsens gård, og de vidner, som de har efter svoret, her til landstinget skulle være magtesløs dømt, ikke heller skulle findes uden 10 nævninger, som har svoret, formenende samme deres ed og tov burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidner, efter hvilke nævninger deres ed gjort har, findes undersagt, og ikke nogen synsvidne fremlægges, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have.

(63)

** var skikket Anders Jensen Skriver, forstander i hospitalskloster i Ålborg, hans visse bud Oluf Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i Kalum, Jens Nielsen sst og deres medbrødre nævninger i Jerslev herred på den anden side for et gårdfred, de til Jerslev herreds ting 11/1 sidst forleden har oversvoret en af klosters tjener, ved navn Niels Simonsen i vester Brønderslev, for han 21/11 sidst forleden om natten skulle have med været og indkommen i Bertel Olufsens gård, og der råbt og udæsket Bertel Olufsen og hans sønner, kaldt dem skælme og forrædere og skudt i hans hus og gård, og formente Oluf Nielsen på Anders Jensens vegne, samme deres ed og tov burde magtesløs at være, efterdi de vidnesbyrd, som har vidnet om samme gårdfred, er magtesløs dømt her til landsting, og ikke komme klosters tjenere til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme vidne, efter hvilke nævninger deres ed gjort har, findes at være undersagt, og ikke nogen synsvidne fremlægges, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have.

(65)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Tomas Jensen i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Mogensen i Skisby, Tomas Lauridsen i Glimsholt og deres medbrødre 12 nævninger, for de har tovet og oversvoret hans tjener Niels Pedersen, foged på Lengsholm, et fuld husfred over, sammeledes havde stævnet Laurids Jensen i Tislum og hans medbrødre nævninger, for de har tovet og oversvoret hans tjener Christen Jensen i Brødland et fuldt husfred over, hvilke deres ed og tov, Tomas Jensen på Palle Rodsteens vegne formente, ikke så lovlig at være gjort, som det sig burde og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi den niende af fornævnte 12 nævninger, ved navn Tomas Lauridsen i Glimsholt, findes at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre gjorde deres ed, og der findes kun 10 nævninger i den anden ed at have svoret Christen Jensen husfred over, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed fuldkommen og noksom, at de bør nogen magt at have.

(68)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på sin egen og borgmester og råd, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Skærping, Tomas Jensen i Ørtoft med flere for et vidne, de til Sæbygård birketing 24/6 sidst forleden vidnet har, at de godtfolk, som har haft Sæbygård i hånd og hævd, disligeste de, som boede i Kragelund, Dyrheden, Fuglsang, Krattet og ---- altid at skulle have deres fællig fædrift og tørvegrøft imellem Strandhaven sønden Sæby og Solsbæk gærde uden last og kære, og hvis vrag, der er indkommen, har de ikke hørt nogen tvist om førend stakket siden, Peder Munk har bekommet Sæbygård, hvilke borgmester og råd formener ikke sandfærdig eller lovligen at være forhvervet, efterdi den ejendom, som om vidnet er, skal være inden markskel til Sæbygård, og Peder Munk, som formenes, med slig bagvidner og med sine egne tjenere i sin egen sag, KM enemærke forstrand og Sæby bys frihed, bag på sandemænds ed og tov at ville sig tilvidne, og ikke lovlig varsel for given, og burde derfor efter sædvanlig dom, i slig sager tilforn udgangen er, magtesløs at blive: da efterdi vores stævning formelder, dem her at skulle have mødt næste landsting efter den blev forkyndt, og samme stævning, eftersom den findes læst og forkyndt at være, befindes til den landsting nu næst siden er forbi gangen at skulle været her i rette lagt, så den ikke formelder til dette landsting, da ved vi efter denne lejlighed os ikke efter den stævning ---- i samme sag at dømme.

(69)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Sindbjerggård på den anden side for et syn og noget andet vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 13/11 sidst forleden forhvervet har, anlangende et stykke jord, ligende på Redsted mark, i lige måde havde stævnet Niels Lauridsen for en uendelig dom og et andet vidne, han til fornævnte ting 28/12 også forhvervet har, samme jord anlangende, i hvilken uendelige dom findes indført, samme jord at være dømt til den gård, Mikkel Nielsen i Redsted iboer, hvilke vidner og dom Niels Rasmussen på Knud Gyldenstjernes vegne formener, ikke så lovlig at være varsel for givet eller stævnet og kaldt, som det sig bør: så og efterdi Niels Rasmussen ikke beskylder fornævnte vidner og syn anderledes. end for der ikke skulle være givet lovlig varsel for dem, og fornævnte to varselsmænd nu her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres varsel gestendig, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner og syn ---- at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for herredsfogden blev indkaldt, da hvem samme dom påskader at indkalde den igen hos herredsfogden, og da gå om hvis ret er.

(72)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, så og velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, hans bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Grøn i Dråby, Staffen Mogensen i Alsted med flere på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 2/3 1590 vidnet har, så og Anders Mikkelsen i Dråby, som samme vidne med forseglet har, anlangende en mand, ved navn Christen Andersen Tømmermand. som da havde sin tilflugt i København, at han skulle være født i sønder Dråby af ærlige forældre, både på fædrene og mødrene, hans far ved navn Anders Lauridsen og mor Maren Christensdatter, hvilke vidne de formener dem at ville bevise, usandfærdeligen og løgnagtig at være vidnet, disligeste havde stævnet Anders Mikkelsen i Dråby, Søren Mortensen i Flade med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 3/12 1605 vidnet har, bemeldende Christen Andersen, da borger i København, skulle være født og båren af ærlige og ægtug forældre, både på fædrene og mødrene side, og mener samme deres vidne usandfærdig og burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte mænd, som findes i fornævnte to 24 mænds vidner og sognevidne inddragen, at skulle have vidnet, Christen Andersen ægte født, de som nu er levende, mesten part nu og tilforn her har været og højligen benægtet dem ikke samme vidner, som de skrevne er og om formelder, at have vidnet, og ikke befindes 8 mænd tinghørere for samme vidner at være indskrevne, da kunne vi ikke kende samme vidner lovlige og nøjagtig, at de bør fornævnte mænd til hinder eller skade at komme, men efterdi kong Valdemars konstitution formelder, at alle åbne breve skulle stande ved deres fuldmagt uden den, det beseglet har, med kønsed ---- at slig brev ikke med deres bevilling og vidskab at være udgiven, og Anders Mikkelsen i Dråby, Anders Tomasen i Bjørndrup, Jens Nielsen i Flade, Jens Staffensen i Solbjerg, Morten Sørensen i Bjørndrup, Jens Grøn i Dråby, og Niels Sørensen sst, som nu er levende, fornævnte to 24 mænds vidner og sognevidne har forseglet, da bør de derfor at stande til rette som vedbør, uden de selv tolvte med deres ed afværger, deres segl ikke for fornævnte vidner, som de bemelder, med deres vilje og vidskab at være kommen (næste blad ikke bevaret)

(81)

16/3 1616.

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sin egen og borgmester og råd, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Skærping, Søren Ibsen i Kvissel med flere på den anden side for et vidne, de og samme dag til fornævnte birketing vidnet har, at de enge, som ligger norden Sæby, og kaldes Strandenge, skal have været brugt og ligget til Sæbygård, efter enhver sin alder og minde. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at mesten fornævnte vidnesmænd så og Anders Pedersen er så lovlig i deres kære husbonds forfald forhindret, så de ikke nu kunne møde, og fordi begærede sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan skudsmål blev samme sag opsat til anden landsting efter påske, som er 27/4 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(82)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, på den ene og havde stævnet Jep Christensen i Simensgård og Mikkel Poulsen i Flarup på den anden side for et vidne, de 4/2 sidst forleden til Revs herreds ting vidnet har om nogen mange ord, Mads Lauridsen i skolen i Ydby kirke kyndelmisse dag næst forleden skulle have, iblandt andet at i forgangen år vidnet 
han løgn til tinget, menende Jep Christensen og Mikkel Poulsen burde samme Mads Lauridsens mange ord at måtte udtyde og forklare så og gøre forskel ved deres ed, af hvad årsag eller tilfald alle fornævnte ord at være falden: da dersom Jep Christensen og hans medbrødre ved videre i samme sag at vidne, da dem til deres værneting det at ---- , når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(83)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Tomas Juel til Estrup på den anden side, og berettet Jacob Vognsen, hvorledes Manderup Parsberg har været begærende af velb Eggert Abildgård og Tomas Juel, at de ville vel gøre og komme her til Viborg 18/3 først kommende og der noget at forhandle med ham, den arv anrørende efter Manderup Parsbergs salig hustru fru Ingeborg Hartvigsdatter, så har Tomas Juel skrevet Manderup Parsberg et brev til, i hvilke han ikke aleneste har udslaget, at han ikke kunne komme til Viborg samme dag, men ville komme 28/2, som deres første kontrakt videre indeholder, så berettet Jacob Vognsen, at Manderup Parsberg ikke ved nogen skriftlig kontrakt at være ham og hans salig hustrus arvinger imellem ganget, som lyder, at de skulle møde i Viborg 28/2, hvortil Tomas Juel svarede, at han til 18/3 ved anden forfald var forhindret, så han ikke kunne møde her i byen. sådan at være sket på Manderup Parsbergs tiltale, eftersom forskrevet står, bekender vi med vores signet, datum ut supra.

(85)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, på den anden side, for han i seks år skal have opsat en sag imellem Christen Thott på Hjerk kirkes vegne og Bodel Krog i Bajlum, fordum Hjerk kirkes værge, på sine egne vegne, anlangende 40 daler, Anders Kvist i Bajlum for nogen år siden var bleven fornævnte kirke skyldig, og eftersom han formener, at Bodel Krog efter kirkebogens indhold var pligtig fornævnte gæld, straks efter at han var bleven kirkeværge, havde burdet at indkræve: så og efterdi Bodel Krog for herredsfogden har været indstævnet, om han ikke burde for samme kirkens gæld at stande til rette, og han derom ikke har underskedet til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom at dømme og adskille, som det sig bør. 

(87)

** var skikket Jørgen Wernich Apoteker, indvåner i Viborg, hans visse bud Jens Mortensen sst på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed med flere borgere, der sst, på den anden side for en vurdering, de 5/2 sidst forleden i Jørgen Wernichs hus på Laurids Friis, borger i Viborg, hans vegne gjort har, og i samme vurdering til vurderet Laurids Friis hver amme rhinskvin for 17 sletdaler, endog Jørgen Wernich formener sig dermed uret og forkort at være sket, og samme vurdering burde magtesløs at være. så mødte to mænd, som vidnede med oprakt finder og helgens ed, at Laurids Friis er så lovlig forhindret på vejen ad Elben med sine øksne, så han ikke nu her kunne møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til anden landsting efter påske, som er 27/4 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

13/4 1616.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård på den ene og havde stævnet Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, på den anden side for en delsvidne, han på sin husbond velb Iver Dyres tjeners vegne til Hillerslev herreds ting 12/2 sidst forleden forhvervet har, over en af hendes tjenere Anders Nielsen i Langgård for en kast, han i Bredkær fælled (fortsættes på blad 89)

(88)

** var skikket Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Peder Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting afsagt har, imellem ham på den ene og menige sognemænd i Hillerslev og Kåstrup sogne på den anden side, anlangende deres sognetiende, KM og kirkens anpart, at stede og fæste: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(89)

** (fortsat fra blad 87) skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men kun aleneste herredsfogden der i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Niels Andersen i Nørgård og havde stævnet sandemænd af Hillerslev herred om manddød at sværge over Christen i Nørgård i Hov for Jep Sørensen i Malle, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 19/3 sidst forleden udgangen, Peder Tordsen i Sennels med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på Hov mark 9/3 sidst forleden, og da var på de agre norden til Nørgård, og der de rebsmænd rebet der fra vester ende og øster ad, da så de, det Mikkel Pedersen i Hillerslev førte sig i trætte med Jep Sørensen i Malle på samme ager, og da så de, at Christen Christensen i Nørgård stak til en kniv og gjorde Jep Sørensen det sår og skade, som han siden af døde efter synsvidnes lydelse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og eftersom de har hørt og spurgt, svor de Christen Christensen manddød over og fra hans fred for Jep Sørensen, han ihjel slog.

(93)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Christensen Smed i Reberholt, som tilforn boede i Langtved, på den anden side, for han på Sæbygård birketing 29/5 1613 har sig til forpligtet ved hans æres og halses fortabelse at komme til fornævnte ting 5/6 samme år med det brev, han har bekommet og har i sin gemme og forvaring, det han boede på Peder Munks gård i Langtved, hvilket samme brev skal formelde og indeholde, hvor mange eftermiddags drøft de mænd i Sæby, som boede sønden åen, skulle have norden åen i ---- kær om ugen, og ikke Laurids Smed er mødt efter samme forpligt til fornævnte birketing med samme brev, menende Laurids Christensen Smed deri uret at have gjort og bør derfor at straffes på hans hals: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og dem de her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(94)

 27/4 1616.

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Peder Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herreds ting at have haft imellem ham på den ene og menige sognemænd i Hillerslev og Kåstrup sogne på den anden side, belangende deres sognetiender, KM og kirkens anpart, og deri besluttes at fornævnte sognemænd burde at have samme tiender i Eske Billes minde eller den at yde i negen efter recessen, og aldeles intet dømt i hovedsagen, som for ham var sat i rette, om de ikke har gjort uret, idet de deres korn har høstet og hjemført og ikke tilbudt deres tiende i negen efter recessen: så og efterdi befindes Hillerslev og Kåstrup sognemænd for fogden har været indstævnet, for de har ført deres korn hjem, og ikke tienden deraf udgivet eller tilbudt, om de ikke dermed havde gjort uret, og Eske Bille frit for samme tiende at bort fæste til hvem, mest ville give til stedsmål, og intet han derom har dømt, eftersom for ham har været i rette sat, det og af fornævnte opskrift forfares, ham sagen over seks uger at have opholdt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Anders Poulsen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give Eske Bille hvis billig kost og tæring, han derpå har ladet anvende, og den hans dom ingen magt at have.

(96)

** var skikket Hans Wandel, borgmester i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård for nogen sedler bevis, som Hans Wandel har udgivet til fornævnte den gode mands tjenere og bønder på nogen læster rug, som er ydet ham i Ålborg, som han for otte eller nu år siden har købt og betalt Axel Rosenkrantz, og han alligevel nu vil kræve Hans Wandel pending for fornævnte rug: da efter mange flere ord dem imellem var, indgav Axel Rosenkrantz og Hans Wandel samme trætte på fire gode mænd, som nu her til stede var, Axel Rosenkrantz på sin side til betroet velb Albret Skeel til Fussingø og Mogens Kås til Støvringgård, og Hans Wandel på sin side os, Iver Juul og Niels Krag, at hvis vi dem om samme trætte imellem sigende vorder skulle stande for fulde, de dem dermed aldeles skal orges og nøjes med, så har vi Iver Juul, Albret Skeel, Mogens Kås og Niels Krag os derom berådet om samme sag, som os syntes meget tvivlsom, af årsag på enten sider ikke findes nogen rigtig købebrev eller håndskrift på bemeldte deres kornkøb, med muligste flid overvejet, den således revurderet og dem imellem sagt, at Hans Wandel skal give Axel Rosenkrantz 50 rigsdaler og dem inden sankt mauriti dag først kommende til ham ---- at betale, og dermed skal fornævnte deres trætte om samme korn og gældsbrev aldeles være nederlagt, og hvis sedler eller og håndskrifter på gæld er på enten sider derom har, skulle være kasseret, døde og magtesløse og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, ---- vi begge fornævnte parter, efter at sagen på os har været voldgiven, har imellem sagt, des til ydermere vidnesbyrd har vi samtlig vores signeter her under trykt. datum ut supra.

(98)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, på sin egen så og Clemend Nielsen i Lundager på velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund, fru Dorte Krabbe til Rugtved og fru Helvig Kås til Restrup deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han 14/5 sidst forleden til fornævnte herreds ting, imellem fornævnte lodsejere deres fuldmægtig på den ene og velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig på den anden side, dømt har, i hvilken dom han har fradømt fornævnte gode lodsejere et syn, de der til tinget ville have haft beskrevet til noget ellehug, som skal være ulovlig hugget i Agersted elleskov, uanseet han selv ottende dags dag tilforn samme synsmænd af tinge har udnævnt efter otte dages varsel: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, Jørgen Arenfeldt og hans tjenere at være givet otte dages varsel for synsmænd at tage af tinge og for at være på åstederne, så og 14 dags varsel at være givet for samme syn at afhjemle og tage beskrevet, og det befindes Vorgård birk at ligge i Jerslev herred, og herredsfogden dog derimod har fundet fornævnte lodsejeres fuldmægtig fra samme syn, da ved vi ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have.

(99)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller hans visse bud Jens Eriksen på Ullerupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, for at eftersom Hans Dyre skulle have haft tiltale til velb Christen Høg til Todbøl for noget ---- efter salig fru Ellen Rostrup, i hvilken sag fornævnte herredsfoged skal have dømt to uendelige domme, og eftersom for endelig dom i sagen igen er stævnet, skal fornævnte herredsfoged ikke ville dømt eller bevilget hans fuldmægtig på hans brev og beretning at måtte bekommet læst og påskrevet: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, at da Christen Høgs skudsmål er gjort, har herredsfogden tilbudt Hans Dyres fuldmægtig opsættelse til en bestemt tid, sagen at ville optage, og ikke han samme opsættelse ville have, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, imedens samme tingsvidne stander ved magt. 

(101)

** var skikket borgmester og rådmænd i Sæby deres visse bud Rasmus Lauridsen Skrædder, der sst, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende dem da at have ladet stævne Anders Nielsen i Skærping, Mads Rasmussen i Gårdsted og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 24/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de enge, som ligger norden Sæby og kaldes Strandenge, skulle have været brugt og bjerget til Sæbygård, uden last og kære, siden den er skiftet fra kronen: da efterdi ridemænd, efter KM befaling, på marken efter samme markskels trætte at have været og givet til kende, fornævnte gode mænd endnu samme vidner, nu hid kaldt er, hos dem at skal have i deres dom at inddrage, så de derfor ikke her kan fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nu på samme vidne at kende.

(103)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Rasmus Lauridsen Skrædder sst med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Morten Christen, tjenende på Sæbygård, og Anne Lauridsdatter i Sæbygårds mølle for et vidne, de til Sæbygård birketing 18/11 sidst forleden at have vidnet, at de skulle have seet Laurids Jensen Nordengård, tjenende Søren Mikkelsen i Sæby, at have redet med to heste over Sæbygårds å østen for Sæbygårds mølle over gærde og grøft og det nedredet og nedtrådt, uanseet Laurids Jensen ikke skal have været på fornævnte åsteder den dag, som deres vidne om formelder: så og efterdi samme vidne ikke bemelder hvilken enkende dag i fornævnte måned, samme gerning skulle være gjort, ej heller bevises samme gærde og grøft at have været ved magt, eller og Laurids Jensen den først at skal have brudt og nedertrådt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, ingen magt at have, og efterdi samme delsbrev over Søren Christensen ikke fremlægges, da bør og den magtesløs at være, indtil der stævnes på ny, og den fremkommer.

(104)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum, i Tomas Smed i Ganderup hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, tjenende i Hassing præstegård, for et vidne han med sin svoger Jens Hjulmand i Ganderup til Kær herreds ting 20/2 vidnet har, anlangede det han skulle have hørt i Hassing kirke, at Tomas Smed skulle have sagt, det Jens Hjulmand var en skælm og æreskænder, mente samme vidne vildig at være og ikke uden én persons vidne, og at den burde ingen magt at have: da efter flere ord dem imellem var, bekendte og tilstod Jens Hjulmand og Tomas Smed, at de ikke ved andet på enten sider med hverandre end det som ærligt er og vel anstår, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen, så de efter denne dag lovet at skal gøre og tilføje hinanden alt ære og godt, og alle hvis vidner ---- breve, de på enten sider i samme sag forhvervet har, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(106)

** var skikket Poul Pedersen i Obedsø på den ene og havde stævnet Oluf Vistisen i Egebjerg på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle for en stakket tid her til landsting have bekommet over en dele, som Poul Pedersen skulle have ladet ham til Fjends herreds ting overkomme 27/2 for nogen skyldkorn og smør, som Oluf Vistisen skulle reste med af den gård i Egebjerg, han iboer, til Poul Pedersen efter delsvidnes indhold, som er hans hustrus anpart af Egebjerg bondeskyld: så eftersom samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om, hvor meget bondeskyld, Oluf Vistisen til Poul Pedersen for hans anpart af samme gods skal udrede, og ikke de derom ved dom er adskilt, da finder vi efter sådan lejlighed Oluf Vistisen af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom ved dom at adskille, som der sig bør.

(108)

** var skikket Niels Nielsen i Kølsinggård og Søren Nielsen i Sejstrup på deres egne og deres brødre Anders Nielsen og Christen Nielsens vegne på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Majgård på den anden side, for han skal have ladet dem til Højslev birketing fordele onsdagen sidst forleden for afkald, han skulle ville have af dem efter deres salig forældre, uanseet at deres pending og gods skal være endnu i boen uskiftet, formenende samme dele bør magtesløs at blive: så og efterdi der tvistes om fornævnte brødre deres gods findes endnu at være skiftet og delt, som det sig bør, eller ej, så de burde at gøre afkald, og ikke de ved dom derom er adskilt, og Søren Nielsen, Christen Nielsen og Niels Nielsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af denne dele kvit at være, og sagen ved dom at ordeles, som det sig bør.

(109)

** var skikket Jørgen Wernich, apoteker i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Christen Olufsen Kedelsmed, Christen Klejnsmed med flere for en vurdering, de 5/2 sidst forleden i Jørgen Wernichs hus på Laurids Friis, borger i Viborg, hans vegne gjort har, og i samme vurdering til vurderet Laurids Friis hver amme rhinskvin for 17 sletdaler, endog Jørgen Wernich formener sig dermed uret og forkort at være sket, og samme vurdering burde magtesløs at være, og andre uvildige vurderingsmænd dertil på både sider at tages: da efterdi her nu ikke findes uden ringe almuefolk til stede, som ikke på samme vin kan have forstand, og Jørgen Wernich ingen dertil ved at navngive, da ved vi ikke nu at kunne unde nogen vurdering til samme vin.

(111)

11/5 1616.

** var skikket velb Steen Bille til Knudstrup, befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Hansen, foged på Bratskov, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Bratbjerg, Anne Lauridsdatter i Bratbjerg, Anne Nielsdatter i Bratbjerggård med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 25/9 1615 vidnet har på en hans tjener, ved navn Knud Mikkelsen i Bratbjerg, at de da skulle have seet og hos været, at Knud Mikkelsen skulle have dræbt og ihjel slaget Peder Jensen i Bratbjerggård, dog de ikke skulle have forklaret deres vidne, om Knud Mikkelsen var forårsaget at værge sit liv eller ikke, og Knud Mikkelsen efter slig deres vidne er fredløs svoren, formenende ham dermed uret at være sket, og det tilmed skal det være salig Peder Jensens egen hustru, hans mor, søster og svoger, som om fornævnte drab vidnet har, formenende dem derfor vildige at være, og samme deres vidne burde magtesløs at blive: så efterdi samme vidne har været for sandemænd, og de derefter har gjort deres ed, og ikke de er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme vidne at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(113)

** var skikket Henrik Kock, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Lunov i Hassinggård på den anden side for en seddel under doms fundering, han på velb Axel Rosenkrantzes vegne til Ålborg rådhus skal have forhvervet, anlangende han til Ålborg byting skulle lide tiltale for 65 rigsdaler, som skulle reste på en håndskrift, som skulle være udgivet til afgangne Gert Meyer i Holstebro, uanseet Henrik Kock formener sig noksom og sanddruligen at ville gøre bevislig, fornævnte 65 rigsdaler i Gert Meyers levende live og velmagt at være betalt og afklaret, tilmed skulle samme uforseglet seddel være udstedt, imens han var ude på Elben med sine øksne: så efterdi Henrik Kock giver til kende, sig at have været uddraget med sine øksne, da fornævnte seddel er udgangen, og den ikke findes forseglet eller underskrevet, da kunne vi ikke kende den noksom, men sagen for borgmester og råd i Ålborg at indkomme, og der gå om hvis ret er. 

(114)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 9/3 sidst forleden dømt har, imellem Peder Christensen på Amlecks vegne på den ene og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Peder Nielsen Griis, rådmand sst, på den anden side, og i samme hans dom har tildømt Staffen Nielsen og Peder Griis rådmand, at eftersom breve, bevis og beretninger for ham i rette var fremlagt, og efterdi for ham bevistes med Staffen Nielsen og Peder Nielsens udgivne brev, dem at have lovet Amleck von Ostedt tre læster byg at levere ham i Ålborg om foråret 1614 og ikke endnu sket er, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end at de var jo pligtig fornævnte tre læster byg i Ålborg at lade levere, eller derfor at lide tiltale. dernæst mødte to mænd, som vidnede med helgens ed og oprakte fingre, at Staffen Nielsen er så lovlig på hans retfærdige rejse udenlands, så han ikke nu her kunne møde, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Dorte Nielsdatter, som tjente i Futtrup næst forgangen år og der blev beligget, på den anden side for nogen ord, hun har haft i Sodborg 28/11 sidst forgangen, disligeste samme ord at have haft i Vestervig klosters borgestue 22/2 sidst forleden, da hun at have beskyldt Mikkel Christensen for hendes barnefar, disligeste Dorte Nielsdatter til Revs herreds ting 9/3 sidst forleden har beskyldt Mikkel Christensen for hendes barnefar, endog hun tilforn i hendes barnsnød da for jordemor og dannekvinder at have beskyldt en ungkarl, ved navn Anders Christensen, som tjente Peder Frost i Toftum, for hendes rette barnefar og ingen anden: så og efterdi Dorte Nielsdatter for ting og dom har sigtet og beskyldt Mikkel Christensen at være hendes barnefar, og endnu her i dag for retten ham med helgens ed og oprakt finger sigter og beskylder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse at sige eller magtesløs dømme, førend Mikkel Christensen kan lovlig afværge sig, ikke hendes barnefar at være, og efterdi fornævnte vidner, Mikkel Christensen nu fremlagt har, findes at være vidnet efter sagden og ikke på fersk fod men lang tid efter, sådanne ord for dem skulle være sagt, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(118)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Dorte Nielsdatter, som tjente i Futtrup nu næst forgangen år og der blev beligget, på den anden side for et vidne, hun 20/4 til Revs herreds ting vidnet har, anlangende det Anders Christensen, som tjente i Toftum nu i år, skulle have kommen til hende og sagt, at Mikkel Christensen skulle have lovet at give dem 20 daler, at hun skulle skylde Anders Christensen for hendes barnefar, hvilket Mikkel Christensen ved sin ed benægter: så og efterdi Dorte Nielsdatters vidne, som hun om fornævnte 20 daler vidnet har, Mikkel Christensen skulle have udlovet, ikke findes uden én persons vidne, og én persons kundskab regnes for ingen vidne, hun ikke heller har vidnet på nogen visse dag eller tid, og Mikkel Christensen sådan løfte ikke vil være bestendig, da finder vi efter sådan lejlighed samme hendes enige vidne ingen magt at have.

(120)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 8/4 sidst forleden dømt har, og deri tildømt velb Erik Kås hans tjenere i Redsted et stykke jord på Munkrøgel ager dem aldeles ubehindret at følge, uanseet at sagen ikke for ham med hans egen stævning så lovlig og ret, som det sig burde, fandtes at være indstævnet: så og efterdi samme varsels seddel, som Knud Gyldenstjerne ---- skal være stævnet med, findes på tinge at være læst, da samme dom er udgangen, og ikke den findes i dommen indført, eller med deres hjemmel kommer overens, fornævnte seddel ikke heller medfører hvad sag, Knud Gyldenstjerne skulle gives, og herredsfogden ikke selv sin stævning har udgivet, så Knud Gyldenstjerne kunne vide hvortil han skulle svare, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom at være, som den udømt var og ikke komme Knud Gyldenstjerne til nogen forhindring.

(121)

** var skikket Christen Frost i sønder Dråby hans visse bud Søren Jensen i Skærbæk på den ene og havde stævnet Poul Jensen i Dråby på den anden side for nogen sårmål og skade, han skulle have gjort Christen Frosts hustru Karen Jensdatter og ham selv, af hvilke sårmål og skade, hans hustru skulle have fanget, noksom skulle befindes hende at have fanget stymperdom på mellemste finger på hendes højre hånd, formente gode mænd der til landstinget burde at granske og omkende efter loven og samme stymperdom vurdere, og Peder Jensen derfor at stande til rette: så og efterdi befindes Christen Frost og Poul Jensen deres trætte på dannemænd at have voldgiven, dem derom imellem at skulle sige, ved vi ikke vurdering til samme skade at stede, men finder sagen til samme til betroet voldgiftsmænd at komme, og dem derom at sige og kende, eftersom de dertil betroet er.

(123)

** var skikket Anne Jensdatter, barnfødt i Hem, tjenende på Eskær, hendes visse bud Jens Christensen i Grønninggård på den ene og havde stævnet Søren Bundesen i Jebjerg på den anden side for hans sandhed at vidne og bekende med højeste helgens ed og oprakte fingre efter recessens bemelding, om han har haft legemlig fællig eller samkvem med Anne Jensdatter, siden de kom i ægteskab tilsammen, som to ægtefolk burde, eller også siden han hende forladt har, og derhos berettet, at han ikke til herredsting har villet møde. så blev Søren Bundesen i dag påråbt, og ikke han er fremkommet sig derimod at erklære.

25/5 1616.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, på den anden side for en delsvidne, han på sin husbond velb Iver Dyres tjeners vegne til Hillerslev herreds ting 12/2 sidst forleden forhvervet har, over en af hendes tjenere Anders Nielsen i Langgård for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men ikke aleneste herredsfogden den i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være og ikke komme hendes tjener til hinder eller skade: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget dom lov og ret kan findes. 

(124)

8/6 1616.

** var skikket Poul Christensen i Egeris og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om manddød at sværge over Søren Pedersen i Roum for hans bror Søren Christensen i Tastum, han ihjel slog, og mente ham uskyldig at være dræbt og omkommen, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 14/5 sidst forleden, Maren Christensdatter i Tastum at have vidnet, at på søndag var 14 dage, der prædiken var ovre i Kobberup kirke, da kom Søren Pedersen i Roum og Sidsel Sørensdatter i Skive kørende i Jacob Madsens gård i Tastum, så gik de ind til Søren Christensen Grydermands, som var til husværing i Jacob Madsens gård, så faldt Søren Pedersen og Søren Christensen nogen ord imellem, da sagde Søren Christensen til Søren Pedersen, var det ikke i hans eget hus, da skulle han selv få utak, så tog Søren Pedersen fat på Søren Christensen og satte ham hårdt til væggen, og idet tog Søren Pedersen en tollekniv ud og stak Søren Christensen i hans venstre side til hans død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Søren Pedersen manddød over og fra hans fred for Søren Christensen han ihjel slog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(126)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for to domme, han på én dag til fornævnte herredsting dømt har 7/6 1608, og har han i den ene sin dom fradømt hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå noget kirkejord, som har været bjerget og brugt til fornævnte gård mere end et halvt hundrede år efter gamle vidnesbyrd og tingsvidners lydelse, hvilket fogden ikke ville anse, endog de stander ved deres fuldmagt, og har heden dømt samme kirkejord fra hans gård og til en gadehusmand, ved navn Laurids Glarmester. så mødte to mænd og vidnede, at Jørgen Friis er så lovlig forhindret i KM forfald og bestilling, at han ikke nu kunne være til stede, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(127)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne Jens Pedersen, ridefoged til Dueholm kloster, for et klagevidne, han 22/4 sidst forleden til Sønderherreds ting i Mors gjort og forhvervet har på hans husbond velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans vegne over Anne Lykke hendes tjenere
Peder Madsen i Lørslev med flere sst, så og over fru Anne Lykke selv for ruser, hun skulle lade bruge i Limfjorden, endog Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formente ikke samme rusestand skulle være Otte Skeel til nogen forhindring på hans fiskeri for Dueholm klosters endels ejendom: så og efterdi det ikke befindes fru Anne Lykke med hendes lovværge for samme klage og vidne at være given varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage og vidnesbyrds vidne ingen magt at have.

(129)

** var skikket Anders Poulsen, foged på Højris, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, foged på Dueholm kloster, på den anden side for en snapvidne, han lader sig af berømme at skal have forhvervet efter Anders Poulsens ord, som han skal have haft på Sønderherreds ting 22/4 sidst forleden, hvilke snapvidne Anders Poulsen formener ikke burde at udstedes, førend de otte mænd, som den dag var tinghørere, var så lovlig derfor stævnet med landstings stævning, og Anders Poulsen gav til kende, at dersom nogen ord i hastighed kunne være faldet, formente han, det ikke at gælde på nogens ære eller lempe, eller sig dem i nogen ond mening at have haft, og der ---- afstod Jens Pedersen samme vidne, så det skal være som det uvidnet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(130)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Tomasen i Heltborg med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 9/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at Knud Jepsen og Maren Jepsdatter i Ettrup skulle være to ægtuge søskende, som dem skulle være for sagt, i lige måde stævnet Mikkel Abildgård i Villerslev med flere for et vidne, de til Hassing herreds ting 21/3 sidst forleden vidnet har, indeholdende det Knud Jepsen og Maren Jepsdatter skulle være to ægtuge søskende, som dem skulle være for sagt, og Niels Knudsen, som boede i Heltborg, var Knud Jepsens søn, og Dorte Nielsdatter, som senest tjente i Futtrup og der blev lokket, var Niels Knudsens ældste ægte datter, og Anne Eskesdatter, som boede i Gammelbygård er Maren Jepsdatters ægte datter, og Sidsel Christensdatter, Mikkel Christensens hustru, i Futtrup er Anne Eskesdatters ægte datter, så Sidsel Christensdatter og Dorte Nielsdatter er, som de har sagt for dem, to kødelige næstsøskendebørn, 
formenendes samme vidner ikke så udtrykkelig og fuldkommen at være vidnet, men at være vidnet efter sagden og ikke efter nogen sandfærdige bevis, og samme vidner burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidner ikke findes udtrykkeligen og ærligen men i tvivl at være vidnet, eftersom det for dem skulle være sagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner at være, som de uvidnet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(134)

** var skikket Villads Christensen i vester Jølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Markor Andersen i vester Jølby med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 5/3 sidst forleden vidnet har, belangende at Maren Pedersdatter i vester Jølby var en åbenbarlig berygtet troldkvinde og havde lovet dem ondt, og det var dem vederfaret på deres fæmon og egen helbred, sammeledes havde stævnet Poul Nielsen i Dragstrup med hans medbrødre nævninger, for de til fornævnte ting 19/3 sidst forleden har Maren Pedersdatter kirkenævn og en fuld trolddoms på, som samme deres ed og tov om bemelder, hvilke vidner og nævningers ed Villads Christensen formente lovlig og ret at være vidnet og svoret, og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af for bemeldte vidner forfares og bevises, Maren Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter, en part på deres helbred, så og på deres kvæg at være vederfaret, disligeste efterdi Villads Christensen nu her i dag har lagt sin hånd på Maren Pedersdatters hoved og vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone, det og med stokkenævn bevises, hende i langsommelig tid at have fulgt en ond rygte for trolddom, hvilket og med præstens kundskab bekræftes, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægger, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet Maren Pedersdatter enten at skære eller skylde, og de som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan circumstantser og lejligheder ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævningers ed at sige, eller dem for samme deres ed og tov at fælde. 

(141)

** var skikket Christen Christensen i Ullis hans visse bud Anders Rolandsen, rådmand og byfoged i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Goris Swertfeger og hans hustru Inger på den anden side for et vidne, de til Viborg byting 15/4 sidst forleden vidnet har, at de skulle have fået Christen Christensen i Ullis to halskobler, som Christen Ibsen i Elkær havde sendt ham efter, hvilke vidne Christen Christensen hårdelig ved sin højeste helgens ed benægter, at Goris Swertfeger og hans hustru aldrig fik ham nogen kobler, hvilke vidne Christen Christensen formente usandfærdelig at være og burde fordi magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger har været opsat, som er til i dag, at de nu på begge sider her skulle være mødt, og fornævnte vidnesbyrd, Christen Ibsen og Morten Ibsen, ikke nu er fremkommen, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ingen magt at have.

(142)

** var skikket Jens Jensen i Vejrum på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Sundstrup og Niels Nielsen i Koldbæk på den anden side for et vidne, de for nogen kort tid siden til Middelsom herreds ting på ham med Christen Sørensen Broholm skal have vidnet, og formener dem til samme vidne imod samvittighed af Christen Holm at have ladet til bruge, Christen Sørensen til villighed, og Jens Jensens sag og ret dermed at forvilde og forvende, som han havde til Christen Sørensen, for han ham bag til på vej og sti skal have anfalden og hugget, og Peder Knudsen selv at skal have været i flok og følge med Christen Sørensen og været ---- til Jens Jensens skade, som han formener, hvorover han formener dem usandfærdelig imod ham at have vidnet: da efter mange flere ord, dem imellem var, blev de om samme deres trætte således forlig tog fordragen, at Christen Sørensen afstod samme købebrev, og Jens Jensen og lovede og forpligtede sig inden onsdag aften først kommende igen at give ham 60 rigsdaler og de 10 daler, Christen Sørensen ham videre på samme køb givet har, skal han for samme sine sår og skade beholde, og dermed al den trætte, dem til denne dag imellem været har, aldeles nederlagt, og alle hvis voldsvidner, delsbreve, domme, vidner og andre breve, da på begge sider imod hverandre forhvervet har, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder. 

(143)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Hans Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen i Hassing på den anden side, for han til Hassing herreds ting har ladet dem husfred oversværge, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke de har bødet, settet eller borgen sat, og ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved fuldmagt, formenende fornævnte mænd burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Peder Bunde i Dollerup, Jens Ibsen sst og deres medbrødre nævninger over Mette Hvid, barnfødt i Skræ, på den anden side for en deres ed og tov de 1/6 sidst forleden til Nørlyng herreds ting over Mette Hvid svoret og gjort har, i hvilke de har hende en fuld kætteri oversvoren, for hun efter sin egen bekendelse har avlet to børn, den ene, som er den første, ved Søren Nielsen i Skræ, og den sidste ved Søren Christensen i Agerskov, som er efter vidnesbyrds indhold to fuld kødelige søskendebørn, og har Mette Hvid for otte mænd til fornævnte ting bekendt sig noksom at have hørt sagt, såvel som og været hende selv bevidst, at Søren Nielsen og Søren Christensen var hinanden så nær, som forskrevet står, menende efter sådan lejlighed samme deres ed og tov burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Mette Hvid bekender og tilstår, sig først at have avlet barn med Søren Nielsen i Skræ, hun og vedgår sig siden at have haft legemlig omgængelse og avlet barn ved Søren Christensen i Agerskov, som skal være to søskendebørn, og Søren Christensen såvel som hun tilforn at have vidst dem så at være beslægtet, såvel som og hendes forrige bedrift med Søren Nielsen, førend Søren Christensen belå hende, nu og bevises med tingsvidne, Søren Nielsen og Søren Christensen at være to søstres børn, og nævninger efter sådan Mette Hvids egen bekendelse og fornævnte vidnesbyrd har hende kætteri sag oversvoret, ved vi ikke imod denne nævningers ed at sige.

(146)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård for en delsvidne, han på sin husbond og velb Iver Dyre deres vegne til Hillerslev herreds ting 20/2 sidst forleden forhvervet har over en hendes tjener, Anders Nielsen i Langgård, for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener Anders Nielsen at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men kun aleneste fogden i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme dele imidlertid ikke at komme Anders Nielsen til nogen forhindring.

(147)

22/6 1616.

** var skikket Anders Christensen i Stenvad og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred om Jens Nielsen, som boede i Åsendrup hans bane, som blev dræbt og ihjel slagen ved Furreby, og mente ham uskyldig at være omkommen, sandemænd hans banemand at udlade, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 28/5 sidst forleden, som bemelder Christen Nielsen i Åsendrup med flere at have vidnet, at den søndag næst for pinsedag nu sidst forleden, da så de Laurids Johansen i Furreby, Jens Mørks kvinde Mette Pedersdatter i Lyngby med flere kom løbende efter salig Jens Nielsen, som boede i Åsendrup, og slog ham med sten, forke, jerntyve og stænger indtil så længe, de fik livet af salig Jens Nielsen, og han blev til døde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Mørk i Lyngby, som for sagen er bort rømt, at være Jens Nielsens bane, og ham sagesløs at have af dage taget, og derfor svor ham fra hans fred.

(149)

** var skikket Christen Olufsen, velb fru Anne Maltesdatter, salig Ove Lunges til Eskær hendes visse bud Christen Olufsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for nogen æsknings domme, som han til Horns herreds ting 3/6 sidst forleden dømt har imod en hendes tjener, ved navn Mette Lauridsdatter i Mosbjerggård for nogen gæld, som hendes salig afgangne husbond og hun skulle være hende skyldig, hvilken gæld hun højlig skulle have benægtet, og ingen bevis i nogen måder skulle være fremlagt om samme gæld: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(150)

** var skikket Henrik Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, hans visse bud Mogens Jensen i Jonstrup på den ene og havde stævnet Hans Tidemand, byfoged i Hjørring, på den anden side for en lov, som han 28/5 til Hjørring byting gjort og givet har, eftersom Hans Tidemand ham tilstedt har, formener samme lov burde ved sin fuldmagt at blive, så mødte Søren Skriver i Hjørring og berettet, at han ikke af vidste sig til denne landsting at være stævnet, og fordi ikke vidste at tage sine breve med sig til samme sag at kunne svare: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes. 

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum på den ene og havde stævnet velb fru Karen Hvas til Hejselt med hendes lovværge, så og Anders Mogensen og Mogens Mogensen, jomfru Mette Mogenster, jomfru Dorte Mogenster, og Inger Margrete Mogensdatter med deres lovværge på den anden side for en summa pending, som salig afgangne Mogens Andersen Stygge Høg skyldig var efter hans udgivne brev og hans egen søns forsegling, så og efter fru Karen Hvasses egen udgivne brev, og de for fornævnte pending efter deres breve efter rigens ret er tildømt til Børglum herreds ting 20/4 sidst forleden at lide rigens æskning, hvorfor han nu her til landstinget i lige måde formener sig æskning at måtte bekomme beskrevet. så er fru Karen Hvas, Anders Mogensen, Mogens Mogensen, jomfru Mette Mogensdatter, jomfru Dorte Mogensdatter og jomfru Margrete Mogensdatter ikke nu mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: da blev Knud Pedersen på Stygge Høgs vegne undt samme æskning, så æskede Knud Pedersen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til herredsting æsket er.

(152)

** var skikket Mikkel Pedersen i stor Hillerslev hans visse bud Christen Jensen i Håstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen i Hovsør, Peder Tordsen i Sennels med flere for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 19/3 sidst forleden vidnet har, og i samme deres vidne vidnet, som han formener, at han 9/3 førte sig i trætte med Jep Sørensen i Malle, og ikke i samme deres vidne har navngivet eller om vidnet, om det skete med ord eller gerning eller med hug eller slag, ikke heller hvorledes det skulle være tilkommen: så og efterdi ikke i samme vidne navngives i hvis måde Mikkel Pedersen skulle have overfaldet Jep Sørensen eller at have gjort nogen håndgerning på ham, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ikke at komme Mikkel Pedersen for hans person til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi samme klage vidne ikke fremlægges, da bør det ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme klage vidne og vil være i rette.

(154)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, hans visse bud Christen Madsen i Hesselbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, for en dom, han til Thisted byting 9/3 sidst forleden dømt har imellem Peder Christensen i Hindsels på Amleck von Ostedt hans vegne på den ene og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Peder Nielsen ---- , rådmand sst, på den anden side, og i samme hans dom har tildømt Staffen Nielsen og Peder Nielsen, at eftersom breve, bevis og beretning for ham i rette var fremlagt, og efterdi for ham bevistes med Staffen Nielsen og Peder Nielsens udgivne brev, dem at have lovet Amleck von Ostedt 3 læster byg at levere ham i Ålborg, ad foråret 1614, det første muligt kunne være, og endnu ikke sket er, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end de var jo pligtig samme 3 læster byg i Ålborg at lade levere, eller derfor at lide tiltale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(156)

** var skikket Anders Sørensen i Vestergård på den ene og havde stævnet Peder Offersen, født i Hindborg, og hans fuldmægtig på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han eller hans fuldmægtig her til landsting kort tid siden skulle have forhvervet over to deler, Anders Sørensen tilforn har ladet ham overkomme, formenende samme to domme med vrang undervisning at være forhvervet, og derfor ikke endelig at lyde, og dem fordi ikke længere magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder endelig, da bør de ikke at komme Anders Sørensen til nogen forhindring, og efterdi det ikke bevises, Anders Sørensen at have givet sin husbond fornævnte 12 daler, og der kives om fornævnte fisk blev betalt med rede penning eller ej, og ikke gøres bevislig samme to sølvskeer at være forpantet til Peder Offersen, og Anders Sørensen skal være Peder Offersen gæld skyldig, fornævnte delsbreve ikke heller årlig til tinge er læst og påskrevet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Offersen af disse deler kvit at være, og dem at komme til regnskab med hinanden, som det sig bør.

(158)

** var skikket Christen Lauridsen i Rettrup hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Peder Offersen, født i Hindborg, på den anden side for to uendelige domme, han skal have ladet forhverve til Viborg landsting over en dele, som Christen Lauridsen skulle have på Peder Offersen for nogen pending, han skal være skyldig med rette, hvilke to uendelige landstings domme Christen Lauridsen formener burde magtesløs at være, efterdi samme dele er lovlig og ret: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder endelig, da bør de ikke at komme Christen Lauridsen til nogen forhindring, og efterdi nu bevises ---- med delsbrev, Christen Lauridsen at have været delt og lovforvunden, da han samme delsbrev over Peder Offersen forhvervet har, og i så måde den tid selv været umyndig, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Offersen af denne dele kvit at være.

(159)

** var skikket Laurids Nielsen i Vium på den ene og havde stævnet Morten Jacobsen, Christen Christensen Thybo med flere på den anden side for en videbrev, som de lader dem af berømme, som de ville, han skulle forsegle dem, og ikke jeg har været hos dem og samtykt den, da de lod den skrive, fordi han er født i en anden sogn, og ikke han kunne komme til at forsegle den for den årsags skyld, at han ikke endnu har drukket hans bryllup, og ikke heller han ved endnu, hvor al hans jord ligger, og børnenes pending er ikke endnu afgjort, men når han har drukket hans bryllup, vil han gerne forsegle den: så og efterdi recessen formelder, at hvad vide, som almuen lægger på nogen by eller torp om hegnet og gærde, særjord og anden byens nytte og tarv, det må ej en grande eller to kuldkaste, men skulle alle holde vide og vedtægt, og efterdi menige grander, Laurids Nielsen undtagen, ---- gjort samme vide og vedtægt om deres hegnet og særjord, og de har den forseglet, og herredsfogden fordi har tilfunden Laurids Nielsen den med at forsegle, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme videbrev og dom at sige eller magtesløs dømme.

(160)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Niels Mouridsen, borger og indvåner i Viborg, Anders Jensen i Rødding med flere på den anden side for en vidne, de 11/5 sidst forleden til Nørherreds ting vidnet har, indeholdende en part af dem ikke at have seet eller fornemmet Niels Keldsen i Søgård i Fjends herred og hans søn Christen Nielsen sst at have givet Mette Hvid varsel 23/3 ved Nørlyng herreds ting, enten på tinget eller udenfor i Rødding by, og en part af dem udtrykkeligen at have vidnet, at de ikke den dag gav hende varsel, enten før eller siden ting blev holdt, og Mette Hvid selv personlig for otte mænd at have vidnet, at hun ikke hørte, det Niels Keldsen eller hans søm gav hende varsel bemeldte dag, hvilket hendes vidne hun har til fornævnte ting, før nævninger gjorde deres ed på hende, bekræftet og endnu på ny igen hendes vidne, da hun vidste sig intet mere at have af dette liv, og siden samme dag derpå er død, og dernæst var Niels Keldsen og Christen Nielsen her til stede og med helgens ed og oprakte fingre var samme varsel bestendig at have gjort Mette Hvids: da for vores bøn og begæring afstod Knud Gyldenstjerne samme tiltale til Niels Keldsen og Christen Nielsen for samme varsel dem derfor at skal kvit være.

(161)

** var skikket Jens Olufsen i Vium på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen sst på den anden side, for han til Horns herreds ting nogen tid siden har ladet ham fordele for noget jord, de omtrætter, disligeste for 2 mark brevpending, som han skulle have ladet bekoste på brev pending om samme jord, formenende samme dele ikke så lovlig og retfærdig at være tagen drevet og forhvervet, som det sig burde, efterdi sagen samme dag, delen er drevet, for tingsdom er voldgivet på fire dannemænd: så og efterdi Jens Olufsen og Laurids Nielsen samme deres trætte på dannemænd har voldgiven, og eftersom tingsvidne formelder og Laurids Nielsen at skulle have 2 brevpenning igen, hvilke han ---- annammet, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Olufsen af samme dele kvit at være, og sagen til fornævnte til betroet voldgifts mænd at komme, og dem derom at sige, eftersom de er til betroet.

(162)

** var skikket Jens Lauridsen i Hostrup på den ene og havde stævnet Vil Mogensen i Resen på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over Jens Lauridsen, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke for den at skulle være lovlig stævnet og kaldt, hvorfor Jens Lauridsen formente samme dom burde magtesløs at være, og ikke at komme Jens Lauridsen til hinder eller skade på hans retfærdige arv efter hans afgangne far og mor: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes, om Jens Lauridsen har bekommet samme arv, så han derfor burde nogen afkald at gøre, og ikke nogen dom derom er udgangen, ikke heller Vil Mogensen det for os beviser, og Jens Lauridsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(164)

** var skikket Mikkel Mikkelsen i ---- på den ene og havde stævnet Morten Sti i Tårs på den anden side for en vidne, han til Vennebjerg herreds ting 29/1 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen pending, som Mikkel Mikkelsen skulle have ved dobbel vundet fra Morten Sti, hvori Morten Sti skulle have vidnet i sin egen sag og efter sin egen vidne selv skal have sigtet Mikkel Mikkelsen for samme pending: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men en halvt år efter gerningen skulle være sket, og ikke i samme deres vidner at have specificeret eller navnlig båret kundskab om, hvor mange penning Mikkel Mikkelsen Morten Sti skulle have afvundet, de ej heller samme tid der i Sæby at skal have tjent eller haft bopæl, så de kunne da regnes for nogen borgersønner, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og fornævnte herredstings dom, som derefter dømt er, ingen magt at have.

(166)

** var skikket Anders Knudsen Klejnsmed, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen, slotsskriver på Hald, på den anden side, for han nogen tid siden til Viborg byting skal have ladet ham fordele for nogen korn, han på Hald skulle have bekommet, endog Anders Knudsen benægter sig intet korn der at have købt, men hvis korn han har bekommet på Hald, det ham at være givet og leveret af salig Just Jørgensen, forrige slotsskriver, på regnskab i hvis arbejde, han har gjort til slottet: så og efterdi Anders Klejnsmed findes i restantsens bog på ---- at være indskrevet for pending for fornævnte KM korn at have udlovet, og ikke derfor at have rettet, så han derover er delt bleven, da ved vi ikke ham at samme dele at kvit dømme.

(168)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup og lod læse efterskrevne fuldmagt lydende, jeg Frederik Munk til Krogsgård kendes og gør vitterlig med dette mit åbne brev, at jeg har fuldmægtig gjort velb Anders Friis til Hungstrup på Viborg landsting først kommende at lade læse mit brev og segl formeldende om arv og gæld, som jeg lader opsige efter min afgangne bror Hans Munk, så at jeg aldeles intet vil arve eller gælde efter ham. datum Rugballegård 18/6 1616 Frederik Munk egen hånd.

6/7 1616.

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til Sønderherreds ting 31/10 1614 dømt har imellem Niels Andersen Hedebo og velb Mogens Krag til Glomstrup, og deri tildømt Keld Brockenhuus nogen gæld at betale, dog Keld Brockenhuus ikke har været lovlig stævnet eller kaldt eller fanget lovlig varsel derfor, formeldende i sin beslutning, at fornævnte herredsfoged har kvit dømt Mogens Krag for nogen gæld, som Keld Brockenhuuses salig søster jomfru Karen Brockenhuus skulle været i, såvel som Keld Brockenhuus formener at være salig Otte Krags gæld, og Keld Brockenhuus tilforn han betalt Otte Krag 2000 daler, hans søsters gæld at betale med den tid, han har fået hende i ægteskab, som skal findes med kontrakt og Otte Krags egen brev med at bevise, og formener derfor samme hans dom ikke så lovlig eller retfærdig at være, så den burde at komme Keld Brockenhuus til hinder eller skade i nogen måde: så og efterdi samme dom i første punkt ikke er endelig, finder vi den i det artikel at være som den udømt var, og sagen til herreds ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(170)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Jensen i sønder Vrå og Hans Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 30/4 sidst forleden vidnet har, anlangende noget jord, som hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå har i brug, og ej fornævnte mænd har vidnet om nogen enkende tid, år eller dag, når salig Mikkel Pedersen skulle have brugt fornævnte jord, som fornævnte mænd om vidnet har, som da salig Mikkel Pedersen for 20 år siden og mere er død, og formener samme deres vidne burde ingen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi at da vi samme hovedvidne med genparten har konfereret og overlæst, kommer de i adskillige punkter ikke overens med hverandre, og efter sådan lejlighed finder vi samme vidne ingen magt at have. 

(171)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for to domme han på én dag 7/6 1608 til fornævnte ting dømt har, og har han i den ene sin dom fradømt hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå noget kirkejord, som har været bjerget og brugt til fornævnte gård mere end et halvt hundrede år, efter gamle vidnesbyrd og tingsvidners lydelse, hvilket fogden ikke ville anse, endog de stander ved deres fuldmagt, og har heden dømt samme kirkejord fra hans gård og til en gadehusmand, ved navn Laurids Lauridsen, som noksom kunne forstås at samme jord ikke gammel tid er givet eller kommet fra et gadehus, men skulle være kommet fra samme gård, og den mand, som boede i samme gård tilforn, og den oplod til Niels Poulsen og gav ham sin datter, han fornævnte kirkejord til Niels Poulsen stedte og fæstet, og Niels Poulsen selv har udlagt et sort hjelmet stud og ydet den salig Ove Langes foged, Søren Iversen på Odden, som er med hans kvittants at bevise: så og efterdi med salig Ove Lunges fuldmægtigs kvittants på stedsmål af samme kirkejord bevises, Niels Poulsen det at have sted og fæst af ---- til stedsmål udgivet, og den kvittants ikke var for herredsfogden fremlagt, da han samme dom dømt og udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme at være, som de udømt var, og efterdi med fornævnte vidne gøres bevisligt, samme kirkejord i langsommelig tid, både før og efter fornævnte kvittants på stedsmål, at have fulgt og været brugt til samme gård, Niels Poulsen iboer, for afgift til kirken, da bør Jørgen Pedersens fæstebrev derimod ingen magt at have.

(174)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Kirsten Jensdatter i Vittrup, Maren Olufsdatter i Frøslev med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting 27/5 sidst forleden vidnet har, anlangende Anne Svendsdatter, barnfødt i Rakkeby, beskyldte Jens Tomasen i Vejerslev for hendes rette barnefar til den barn, hun fødte på sankt volborg dag sidst forleden, hvilket vidne Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formener lovlig og ret at være, disligeste stævnet Anne Svendsdatter for en årsags og sigtelse vidne, som hun til Sønderherreds ting 27/5 sidst forleden gjort har, og deri årsaget Jens Tomasen, det han ikke var far til den barn, som hun fik til Peder Møllers, uanseet at hun for fire dannekvinder i hendes barnsnød har beskyldt ham at være far til den barn, hun da var svagelig med og fødte, hvilket vidne Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formener ikke så lovlig at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte fire kvinder har vidnet Anne Svendsdatter i hendes største nød og barnefødsel at have udlagt og beskyldt Jens Christoffersen at være hendes barnefar, og samme deres vidne med præstens og andre dannemænds vidne og kundskab bestyrkes og bekræftes, ---- Anne Svendsdatter og nu her i dag har været samme ord, som hun for ---- hr Christen Christensen haft har, at Jens Christoffersen skulle være hende barnefar, bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte fire kvinder og præstens og dannemænds vidnesbyrd at sige eller magtesløs dømme, men Jens Christoffersen og Anne Svendsdatters benægtelse, såvel som og den udlæggelse, hun Jens Jepsen udlagt har, derimod ingen magt at have.

(181)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, for en delsvidne, han på sin husbond og velb Iver Dyre deres vegne til Hillerslev herreds ting 20/2 sidst forleden forhvervet har over en hendes tjener, Anders Nielsen, for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne skulle kunne bevises, hendes tjener Anders Nielsen at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men ikke aleneste fogden i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være: så mødte Jens Eriksen og berettet, at hans husbond den gode mand velb Jacob Lykke til Tandrup, som og nu her til stede var, hans skyld har ---- eftergiven samme dom og dele, og derfor dem ville afstå, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Anders Nielsen til nogen forhindring.

(183)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Anders Mikkelsen i sønder Dråby på den anden side for adskillige falske vidner, han har vidnet og forseglet til Nørherreds ting i Mors, som ham her til landsting er over bevist, og derfor tilfunden ved sin ed efter loven at afværge, det hans segl med vilje og vidskab ikke er kommen for samme falske vidner, hvilke dom efterdi han ikke har efterkommet, formente Jens Pedersen på Otte Skeels vegne, det Anders Mikkelsen at være mindre mand og straffes som en falskner: da Otte Skeel nu tredje gang for endelig dom at have ladet hid kalde Anders Mikkelsen, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, så finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse Anders Mikkelsen en mindre mand at være og straffes som en falskner.

(184)

** var skikket Henrik Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham at have stævnet Hans Tidemand, byfoged i Hjørring, for en lov som han 28/5 til Hjørring byting gjort og givet har, eftersom Hans Tidemand ham tilstedt har, formener samme lov burde ved sin fuldmagt at blive, herhos fremlagde Henrik Tomasen efterskrevne tingsvidne efter samme lov af Hjørring byting ---- 8 mænd vidnet har, det Henrik Tomasen stod der den dag for tingsdom lovtid dags selv tolvte med dannemænd og dannesvende, som var disse efterskrevne, og med dem edlet og drev sin lov, som Hans Tidemand havde ham tilstedt, efter tingsvidnes lydelse, så var den dag fornævnte mænd og ungkarle fremkommen, ordentlig efter hverandre, og enhver for sig bad da så sandt Gud til hjælp, at Henrik Tomasen ikke slog Søren Skriver, indvåner i Hjørring, noget af de sår og skade i det aller ringeste, som han var sigtet for at skulle gjort ham. så mødte Jacob Vognsen på sin husbond så og byfogdens vegne, disligeste mødte og Oluf Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, på Søren Skrivers vegne med hans forseglede og underskrevne fuldmagts lov og gav til kende, at de intet beskyldte samme lov, og ikke heller her var nogen andre til stede, som derpå klaget: da efter sådan lejlighed finder vi samme lov ved sin fuldmagt at være.

(185)

** var skikket Oluf Pedersen i Vrågårds mølle på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, dommer til Jerslev herreds ting, på den anden side for en dele, han udstedt har for sin tiendekorn, KM anpart, af Torslev sogn til velb Palle Rodsteen i Sæbygård, endog han har tit og ofte hans tiende tilbudt, som han plejer: så og efterdi Oluf Pedersen ikke beviser sig sin tiende at have ydet eller den tilbudt i lovtide men endnu at have hos sig, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, og fornævnte dom og dele derfor er ham over gangen, da ved vi ikke efter sådan lejlighed imod samme vidne, dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(187)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Christen Poulsen i Breum, Christen Iversen sst, Anders Pedersen sst og Edel Nielsdatter sst for to vidner, de til Nørherreds ting 9/4 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord ved Breum høj på Breum mark, som nu om tvistes, hvilke deres vidne Christen Thott formener ikke så noksom fuldkommen, som det sig burde, idet de ikke skal stemme overens med hverandre og skal være vildige og i deres egen sag, og i fornævnte sag til tinge skal have vidnet, her til landsting skal være underdømt, som han mente: så og efterdi det befindes, Edel Nielsdatter tilforn at have vedkendt samme ager, og hendes vedkendelse da er underdømt, og hun nu på ny med sin søn og svoger har vidnet om samme agers brug, og de findes vildige at være, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og fornævnte herredstings dom, derefter gået er, ingen magt at have.

(191)

** var skikket Niels Jensen i Torup på hans mor og medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en vidne, han til fornævnte ting 7/5 sidst forleden udstedt har, anlangende nogen ord om to agre, som hun samme dag skulle have haft der på tinget, om nogen folks ord, som for lang tid siden ved døden er afgangen, og samme ord skulle være Niels Jensen og hans medarvinger anlangende, og ikke derfor skulle have fanget varsel, disligeste havde stævnet Just Jensen for en dom, han 14/5 til fornævnte ting dømt har, og tildømt fornævnte medarvinger deres tjener Morten Andersen i Bostrup at stede og fæste af lensmanden to af de agre til den gård, han iboer, ulast og ukæret i mange år har været brugt og til ligget, og stande kirken til rette for hvis skyld og landgilde, deraf burde at gange i mange år, og ikke han skulle have ville anset tingsvidne, som for ham var i rette lagt, hvor længe samme agre til fornævnte gård skulle være brugt, eller hvor meget der burde af samme to agre at udgives: så og efterdi Mads Jørgensen samme vidner afstår, da bør de ingen magt at have, og efterdi fornævnte herredsfoged ikke noksom i sin dom har underskedet hvad og hvor meget, der burde af samme to agre at udgives, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom imellem at underskede, som det sig bør.

(193)

20/7 1616.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Jens Nielsen i ---- sted på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom han til fornævnte ting 18/3 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom tildømt Laurids Christensen i ---- , Anders Clemendsen i Em, Knud Nielsen i Redsted og deres medbrødre KM tjenere og udskrevne krigsfolk at udgive deres korntiende, KM anpart, af de gårde, de iboer, til Fru Anne Lykke, som hun det i fæste har, hvilken dom Jens Nielsen på fru Anne Lykkes vegne formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte mænd tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne samme dom at beskylde, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori samme dom er funden ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, fru Anne Lykke nu tredje gang for endelig dom har ladet hid kalde fornævnte mænd, og de ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne samme dom at beskylde eller nogen modstand derimod, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte herredstings dom ved sin fuldmagt at blive.

(194)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jens Grøn og Niels Sørensen i sønder Dråby på den anden side for adskillige falske vidner, de har vidnet og forseglet der til Nørherreds ting i Mors, som dem her til landsting er over bevist, og de derfor er tilfunden med deres ed efter recessen at afværge, det deres segl med vilje og vidskab er kommen for samme falske vidner, hvilke fornævnte dom, efterdi de ikke har efterkommet, formente Knud Gyldenstjerne, det de burde at være mindre mænd og straffes som to falsknere: da efter Knud Gyldenstjernes tilladelse og bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, på det Jens Grøn og Niels Sørensen her forinden kunne blive befriet af samme dele, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(195)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans visse bud Hans Poulsen i Nørholm på den ene og havde stævnet Jens Jensen på Lundø på den anden side, for han 22/6 sidst forleden ikke ville sætte 8 mænd til Lundø birketing, som kunne høre hvis, som gik beskreven til Lundø birketing, ej heller ville fremlægge tingbogen, som kunne blive indskrevet i hvis, som den dag blev bestilt til fornævnte ting, og Jens Christensen i Lundøgård tit og ofte begæret tingbogen frem på hans husbonds vegne, mester Tøger Hvas, kannik i Viborg, hvortil Jens Jensen svaret, at han ikke ville have tingbogen til tinge på fornævnte dag, ej heller havde noget skrevet i den denne dag, men opstod af tingstokken, fik Jens Christensen fat og høttet ham med en økse, formenende ham deri at have gjort uret og derfor at stande til rette: så og efterdi nu bevises med fire mænds vidnesbyrd, samme tingbog af Jens Jensen at have været æsket og fundet, at han den skulle fra sig levere, at deri kunne indtegnes, hvis samme dag til fornævnte birketing kunne forhandles, og ikke han den ville fra sig levere, så tinget derover blev splittet, og Anders Mortensen også her i dag bekendt har, sig samme tingbog på Jens Juels vegne af Jens Jensen at have været begærende at forelægge til tinge, hvilket Jens Jensen ikke har kunnet benægtet, og ikke bevises Jens Jensen samme vidner at have benægtet til tinge, da de på ham vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Jens Jensen har jo sig deri forseet og gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(197)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dele, han 23/5 til fornævnte ting over Jens Olufsen i Vium, for han skal have forment Laurids Nielsen, der sst, hans jord for, og ikke kunne komme til at så det, og for to mark brev penning, uanseet det fornævnte sag samme dag blev voldgiven på fire dannemænd, og delen her til landsting fordi er undersagt, formenende Niels Sørensen deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, Jens Olufsen at have været delt bleven og høring over ham nævnt, førend han og Laurids Nielsen voldgav deres sag, og samme dele først i tingbogen skal være indtegnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte herredsfogeds ulempe deri at være.

(198)

**var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen i Hassing, for han til Hassing herreds ting har ladet dem husfred oversværge, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke de har bødet for dem eller borgen sat, ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved fuld magt, formenende fornævnte mænd burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi nu bevises med tingsvidne, Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen for lang tid siden at være husfred oversvoret, og de ikke inden seks ugers dag har rettet for dem eller samme nævningers ed rykket, men endnu at stande ved sin fuldmagt og ustævnet, og to uendelige domme findes Peder Jepsen og Jens Jepsen at være over ganget. tilmed og sagen nu i seks uger har været optagen, og de ikke er mødt dem at undskylde, ikke heller Christen Jepsen beviser sig for samme sag at have rettet, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen at fare som andre fredløse mænd.

(199) 

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jelof Christensen i Fløjgård og Jens Christensen i Hellerup og deres medbrødre nævninger over Søren Christensen i Agerskov på den anden side for en ed og tov, de til Nørlyng herreds ting 15/6 sidst forleden svoret har, i hvilken de har påsvoren Søren Christensen en fuld kætteriske nævn for en ond, forargelig og kættersk levned, han med Mette Hvids, som for samme sag heden rettet er, har i ligget, efter mange og adskillige ---- og beskyldninger, hun på ham med sig gjort har, ikke aleneste til Nørlyng herreds ting, men end også på landstinget, der nævningers ed over hende er ved magt dømt: da efterdi Mette Hvids har udlagt Søren Christensen, at han har brugt legemlig fællig med hende, siden Søren Nielsen i Skræ havde hende beligget, og at de var to søskendebørn, disligeste og at Søren Christensen selv skal have vidst, det Søren Nielsen tilforn skulle have haft legemskab med hende, og hun derpå er gangen ad døde og for samme gerning har standen sin ret, og Søren Christensen er rømt og bort veget og dermed gerningen vedgået, og nævninger fordi har ham kætteri oversvoret, hvilken deres ed to gange tilforn har været hid stævnet, og da ved to uendelige domme er ved magt fundet, og Søren Christensen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, hvilke ikke sket er, men endnu stander ved deres fuldmagt, ikke heller Søren Christensen endnu er mødt eller nogen på hans vegne samme nævningers ed at beskylde, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme nævningers ed ved sin fuldmagt at blive.

(202)

** var skikket velb fru Hilleborg Då, salig Jørgen Skrams, til Tjele hendes visse bud Anders Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Byrial Christensen i Lindum på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden forleden, anlangende nogen slag og skade, som han har slagen hendes tjener, Christen Christensen i Stovgård i Lindum, og mener samme uendelige dom, i hvilken samme klage og sigtelse er fundet magtesløs at være, ikke længere magt at have, men bør magtesløs at være, og ikke komme hendes tjener til nogen forhindring: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu bevises samme sag at være given fri Hilleborg Då, og hun ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte sigtelse at dømme, førend hun og hendes lovværge og her til lovlig stævnes, som det sig bør.

(203)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Hans Jensen i Grøntoft på den anden side, for han tit og ofte har siddet overhørig og været ham og hans fuldmægtig i hans fraværelse ulydig, som med underskedelige tingsvidner skulle være at bevise, og han derfor skal være dom overgangen og delt bleven: da efterdi Hans Jensen findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han da ikke er mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Hans Jensen er tilfunden at fare som andre fredløse mænd, og samme vidner ved deres fuldmagt at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Hans Jensen har haft noksom tid og respit dem at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mogens Kås har derfor været forårsaget nu atter to sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Hans Jensen nu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse her imod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Hans Jensen at fare som andre fredløse mænd, og samme vidner ved deres fuldmagt at blive.

(205)

31/8 1616.

** var skikket Gravers Madsen i Tømmerby og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, om manddød at sværge over Anders Pedersen i Tømmerby for Mads Graversen, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 10/8 sidst forleden, Niels Frost i Skadhave og Søren Nielsen, barnfødt i Tømmerby, at have vidnet, at de nærværende hos var 22/7 sidst forleden, så og hørte, det Gravers Madsen i Tømmerby og Anders Gregersen i ---- kom i trætte med hverandre og kastet nogen ord tilhobe, om nogen kongens og kirkens tiende, i Niels Frosts hus, da var Anders Pedersen i Mejl mølle i Tømmerby og sad derinde og holdt Gravers Madsen, så kom Mads Graversen, Gravers Madsens søn, ind i stuen til dem med en sten i hans højre hånd og slog til Anders Pedersen, og slog ham to gange omkuld håndfast med samme sten, uden skyld og brøde, i det samme kom Anders Pedersen op igen og slog Mads Graversen en slag med en kniv, så han fik sin bane og døde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Pedersen manddød over og til hans fred for Mads Graversen, han ihjel slog.

(206)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans vise bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til fornævnte ting 22/4 sidst forleden dømt har, og deri, formedelst velb Erik Kås til Hvidbjerggård hans skudsmål, fradømt kongens tjener en forbuds vidne, som Erik Kås lovlig var stævnet og kaldt til, formenende fornævnte herredsfoged deri uret at have gjort: så og efterdi at da fornævnte skudsmål er gjort, har fornævnte herredsfoged Laurids Poulsen ikke tiltagen sig sagen, og den til en bestemt tid opsat, disligeste ikke har anseet Erik Kås at holde hus på Hvidbjerggård med fogder og folk, dug og disk, og der for samme forbud havde fanget varsel, og han dog ikke har vidst at stede Knud Gyldenstjernes fuldmægtig samme forbud, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri i begge samme domme forseet, og bør derfor igen at give Knud Gyldenstjerne hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har ladet gøre og anvende.

(208)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anne Svendsdatter, barnfødt i Rakkeby, på den anden side for en vidne, hun til Sønderherreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, og da har udlagt og beskyldt Jens Christoffersen i Vejerslevgård at være far til den barn, hun fødte i Peder Møllers hus i Lørslev, og at han skulle have beligget hende i Vejerslevgårds lade, og formener samme vidne lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Anne Svendsdatter tilforn for præsten med flere, så og for dannekvinder i hendes barnefødsels nød har beskyldt Jens Christoffersen for hendes barnefar at være, hvilke vidner findes tilforn at have været hid kaldt og ikke ved magt fundet efter de bevisligheder, den dom medfører, og der til herredsting har ham derfor udlagt, såvel som og nu her i dag for retten ham sigtet og beskyldt hendes barnefar at være, som forskrevet står, og herredsfogden derefter på ---- har sin fornævnte dom funderet og udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte udlæggelse vidne ej heller den dom at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Johanne Christensdatter i Hvidbjerg, Christen Lauridsen i Rettrup for en vidne, de til Hindborg herreds ting 8/6 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord, som Mikkel Pedersen i Hvidbjerg har sået i, som har været brugt til den gård i Hvidbjerg, Niels Sørensen iboer,
hvilke vidne Mads Jørgensen på Christen Thotts vegne formente ikke skulle være så noksom lovlig efter recessen, idet Johanne Christensdatter skulle være en ---- kvinde og så gammel, at hun ingen rigtig beskeden skulle kunne vide om noget: så og efterdi samme vidne og vedkendelse er ejendom anlangende, og Christen Thott på KM vegne er en lodsejer dertil, og han ikke derfor har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og vedkendelse ingen magt at have.

(212)

** var skikket Mikkel Pedersen i Hvidbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Keld Svendsen i Hem, Christen Sørensen sst med flere for et vidne, de til Hindborg herreds ting 8/7 sidst forleden på ham vidnet har, at de skal have hørt på Hindborg mark, det Mikkel Pedersen skulle have sagt, at han havde trættet med en god mand i 14 år, og nu ville han trætte med Jacob Lykke i andre 14 år, om behov gøres, uanseet Mikkel Pedersen samme dag for ting og dom ved sin højeste helgens ed har benægtet sig aldrig at have haft samme ord: da afstod Peder Christensen på Jacob Lykkes vegne samme vidne og brev, og efter sådan lejlighed bør de at være som uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(214)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen i Gundgård, Niels Christensen i Abildgård med flere for en stue og bænkebrev, de i Hassing 11/7 sidst forleden udgivet har, og deri vidnet, at de var tinghørere på Hassing herreds ting samme 11/7, og der svor for tingsdom Hans Lauridsen i Nykøbing og ved højeste ed benægtet den klage, som Jep Eskesen i Gammelby på ham klaget har, dog Hans Lauridsen ikke kunne få det beskreven, for velb Knud Gyldenstjerne ikke var stævnet derfor: så og efterdi fornævnte mænds brev ikke til tinge er vidnet, og lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev ingen magt at have.

(215)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen, barnfødt i Vejerslev sogn i Mors, for han 6/6 1614 til Hindborg herreds ting skal være tyveran oversvoret for ulovlig koste, som han om nattetide i mørke og mulm skal have bort stjålet og røvet fra Jacob Lykkes tjener, Niels Svendsen i Hvidbjerg, og dermed bort veget og heden rømt: da efterdi nu bevises med tingsvidne, Christen Andersen for samme koster at være tyveran oversvoret, disligeste også gøres bevisligt igæld, tvigæld og kongens ret af ham at være æsket og fordret, og han derfor ikke har fanget lovlig varsel, sammeledes ham 14 dage at være forelagt efter loven, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne til gensvar, men sig for ---- og retten undveget, da ved vi ikke andet derom at sige, end loven deri at følge, Christen Andersen at være formeldt på hans hals, som han var taget ved tyveri.

(216)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Jensen Mandal, som sidst boede i Bodum, på den anden side, for han sin hustru søster, ved navn Kirsten Jensdatter, som også sidst boede sst, har beligget og ved hende avlet barn tilsammen, for hvilke deres ulovlige gerning de samtlige 11/8 1604 til Revs herreds ting findes at være kætteri oversvoret, og de derefter for samme gerning at være bort rømt, og ikke de forinden har bødet, rettet eller borgen sat, ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved deres fuldmagt, menende derfor Christen Jensen og Kirsten Jensdatter burde at straffes efter recessen og at fare som andre fredløse folk: da efter sådan lejlighed, at efterdi Christen Jensen og Kirsten Jensdatter findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne, deres lovlig undskyldning her imod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Christen Jensen og Kirsten Jensdatter er tilfunden at fare som andre lovløse folk, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke dom (næste blad ikke bevaret)

(218) 

** (fortsat fra ikke bevaret blad) endnu efterskrevne vidne af Hassing herreds ting 25/7 sidst forleden, Poul Madsen i Stagstrup med flere at have vidnet, at det er dem vitterlig i sandhed, at siden Margrete Christensdatter, Niels Vils hustru i Stagstrup, og Elle Jensdatter, Mourids Jensen Vils kone, kom til Stagstrup at bo, da har de hørt, at de har været berygtet for trolddom at have brugt: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Margrete Christensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter, en part på liv så og på deres kvæg at være vederfaret, Eske Jensen nu her i dag har lagt sin hånd på Margrete Christensdatters hoved og sigtet hende for en åbenbarlig troldkone, som Jens Knudsen hende og for beskyldt har, det og med stokkenævn bevises, hende i langsommelig tid at have fulgt en ond rygte for trolddom, hvilket og med præstens kundskab bekræftes, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægger, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den, der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, disligeste efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet, Margrete Christensdatter enten at skære eller skylde, og de, som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævningers ed at sige, eller dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(221)

** var skikket Mourids Jensen i Stagstrup på den ene og havde stævnet Jens Christensen sst på den anden side for en vidne, han til Hassing herreds ting 1/8 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening, at Mourids Jensens hustru, Elle Jensdatter, skulle sige til ham den første år, hun kom til Stagstrup at bo, den tid han og Mourids Jensen skulle været i trætte om en dige, at han skulle lige gerne tåle, at han har ladet den dige være borte, og nogen tid derefter skulle han miste to øksne, hver okse så god som ti daler, og før han kom i trætte med Elle Jensdatter, da avlede han så meget korn om året, som han siden har gjort i fem år, hvilket vidne Mourids Jensen og hans hustru hårdelig benægter, at hun aldrig har haft slig ord til ham, som han om vidnet har. så mødte Otte Skeel, og efterdi Jens Christensen både har vidnet og svoret, og Christen Lauridsen findes at være fordelt, da vil han denne nævningers ed afstå og hende igen med nævninger lade forfølge: da efter sådan lejlighed, at Otte Skeel denne nævningers ed afstår, bør den at være som den usvoren og uudgivet var, og efterdi han giver til kende sig på ny Elle Jensdatter med nævninger at ville lade forfølge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidne at dømme, førend nævninger derom svoret har, og hvem videre påskader, da at stævne og kalde og gås derom hvis ret er.

(224)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Oluf Andersen ved Sallingsund med flere på den anden side for en vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 6/5 sidst forleden vidnet har, anlangende de havde seet, Anders Christensen og Jens Pedersen i Lørslev og Christen Mogensen sst satte og røgtede den nordeste garn, som om kives, såvel som også den anden, og ikke de har i samme deres vidne vidnet om enkende dag eller tid, som de skulle have sat samme garn: så mødte Otte Skeel og gav til kende, at han begge fornævnte vidner ville afstå, og efter sådan lejlighed bør samme to vidner ingen magt at have.

(225)

** var skikket Christen Poulsen i Stavad på den ene og havde stævnet Niels Keldsen i Pandrup på den anden side for et pantebrev, han lader sig af berømme, at have af Laurids Lauridsen i Østrup på den bondegård sst, som Laurids Lauridsen iboer, endog Laurids Lauridsen lang tid tilforn, førend han samme pantebrev til Hvetbo herreds ting skal have gjort, er bleven delt og lovforvunden for en stor summa gæld, som hans salig far Laurids Jensen i Østrup var salig Poul Jensen i Stavad skyldig, efter hans udgivne brevs lydelse, og derfor lang tid tilforn ham samme gård i forvedes pant sat har, og som Laurids Lauridsen sig selv til forpligtet har at betale, hvorefter han er delt bleven, formenende samme pantebrev ikke så lovlig og ret at være ganget, at den burde nogen magt at have eller komme dem til nogen hindring eller skade på deres retfærdige gæld, så mødte Niels Keldsen og fremlagde efterskrevne pantebrev af Hvetbo herreds ting 4/5 sidst forleden, som medfører Laurids Lauridsen i Østrup bekendte sig at han er Niels Keldsen 400 sletdaler skyldig med 24 sletdalers rente, som skal betales til 3/4 1617: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Laurids Lauridsen at have hængt i dele, da han samme pant gjort har, og den uendelige landstings dom, Niels Keldsen nu fremlagt har, findes nogen tid siden at være undersagt, her og nu gives til kende, Niels Lauridsen ikke al samme gård at skulle tilhøre, som han forpantet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt det er fornævnte ejendom angældende, ingen magt at have.

(227)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet (blank), ridefoged til Rydhave, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme over en herredstings dom, Christen Tomasen i Horskærgård til Hindborg herreds ting skal have forhvervet, anlangende det Laurids Pedersen og Jens Nielsen i Velling er tildømt at stede og fæste det kirkejord, de har i brug, og give 14 skæpper byg deraf til Håsum kirke, efter fremlagte kirkebøgers indhold for år 1515 og 1575, hvilke dom Christen Thott formente ikke lovlig skal være forhvervet og ikke skulle lyde endelig, formener den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu bevises med fornævnte kirkebog, Håsum kirke at have samme jord, fornævnte skyld afgår, på Velling mark, og Laurids Pedersen og Jens Nielsen selv har bekendt, dem fornævnte afgift til kirkeværgerne at have udgivet, og ikke bevises dem samme jord af lensmanden at have fæst, og herredsfogden fordi og efter recessen har tilfunden dem det af ham på KM vegne for en kendelses skyld at stede og fæste, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(230)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 30/10 i næst forleden år 1615, imellem fru Anne Lykke og Christen Nielsen i Em, Anders Clemendsen sst og deres medbrødre KM tjenere og udskrevne krigsfolk, dømt har, og med samme hans dom har fradømt fru Anne Lykke deres korntiende, KM anpart, som hun i fæste har, og ikke har villet anseet recessen, og samme dom her til landstinget skulle findes at være magtesløs funden: så og efterdi fornævnte herredstings dom findes til landstinget at være undersagt, efter de lejligheder den dom medfører, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give fru Anne Lykke hvis skellig billig kost og tæring, hun for samme hans dom har ladet lide og anvende.

(231)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Jensen Krydsholt i Amtoft på den ene og havde stævnet Søren Pedersen i Årup på den anden side for et vidne, han alene vidnet har til Harre herreds ting 13/7 sidst forleden på Knud Gyldenstjernes tjener, Mads Justsen i Årup, om nogen ord han skulle have haft om Niels Tyresens hustru i Årup, af nogen løse folk deres mund, hvilket han hårdelig benægter, hvorfor Niels Jensen på Knud Gyldenstjernes vegne formente, at samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi Mads Justsen ikke sådan ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og det aleneste er vidnet efter sagden, ikke heller findes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(232)

** var skikket Søren Bjørnsen og Jens Grøn i Årup, kirkeværger der sst, deres visse bud Niels Jensen i Krydsholt i Amtoft på den ene og havde stævnet Niels Tyresen i Årup på den anden side for en uendelig dom, han for nogen år siden her til landsting skulle have forhvervet, formeldende ham at skal være kvit dømt for 1/2 tønde byg, han var tillagt at give af sin gård, han iboer, til kirken mere end til kongen, formener samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde ingen magt at have eller komme kirken på sin tiende til nogen forhindring: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises Niels Tyresen at have ydet tiende, som han skulle udgive efter recessen, og derfor for fornævnte bagstand er delt bleven, ved vi ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(234)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Poulsen i sønder Knude, Mads Sørensen i Dal og deres medbrødre nævninger over Anne Frikone, Søren Simonsens hustru, i Bramelshus på den anden side for trolddom, hun har brugt og beganget, og for samme trolddoms bedrift hende kirkenævn oversvoret, hvilke samme deres ed og tov Eske Olufsen på Peder Munks vegne formener kristelig og ret at være svoret og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi ikke noksom bevises, Anne Christensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem på liv, ære, pending eller gods at være vederfaret, men fornævnte vidnesbyrd, Anders Ibsen alene undtagen, har vidnet om rygte og efter sagden, og ikke endelig, og fornævnte nævninger dog har Anne Christensdatter kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke samme deres ed at følge, men finder den ikke at komme Anne Christensdatter til nogen forhindring.

(239)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, på den ene og havde stævnet Maren Keldsdatter, Christen Nielsens hustru, i Uttrup og Maren Jensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 13/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ---- trætte, som skulle være sket 
imellem Eske Billes tjener, Jens Andersen i Uttrup, og hans hustru Maren Jensdatter og Christen Nielsen sst om nogen malurt, Jens Andersens hustru skulle have skåren op, sammeledes havde stævnet Jens Hansen i Hvorup og hans medbrødre herreds nævninger i Kær herred, for de 27/8 har Jens Andersen og Maren Jensdatter for samme sag gårdfred oversvoret: dernæst gav Mogens Nielsen og Eske Olufsen til kende, at begge personer med deres husbonds bevilling om samme sag er forligt og fordragen, så Jens Andersen skal give Christen Nielsen otte sletdaler, og dem inden snapsting først kommer at betale, og dermed skal alle hvis vidner, nævningers ed og andre breve, i samme sag og trætte, på enten sider taget og forhvervet er, være aldeles kasseret, død og magtesløs, og hvilken af fornævnte deres tjenere samme sag og trætte igen reber eller opbryder, skal være forpligtet at give sin husbond en par øksne.

(240)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gøttrup, Christen Mortensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, anlangende en forligelse mål, som de skal have med været og gjort, imellem en af KM tjenere, ved navn Christen Juel i Gøttrup, og velb fru Helvig Kås til Restrup hendes tjener, Knud Nielsen i Gøttrup, om nogen jord skifte, som de dem om forligt og imellem skiftet har, og ingen fuldmagt Christen Juel eller fornævnte mænd har haft af Manderup Parsberg eller hans fuldmægtig til samme skifte og forligelse at gøre, og Christen Juel hårdelig benægter, at han aldrig har bevilget eller samtykt nogen skifte, som de ham på vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skifte, de på fornævnte jord imellem Christen Juel og Knud Nielsen skulle have gjort, og Christen Juel ikke sådan skifte er bestendig at have indgået, som de ham på vidnet har, ikke heller bevises samme skifte med lensmandens eller hans fuldmægtigs bevilling at være sket, samme deres vidner ikke heller på fersk fod er vidnet, men nogen tid efter samme skifte skulle være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ingen magt at have.

(242)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred på den anden side for en dom, han -/8 til fornævnte ting dømt har og kvit dømt velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård for 14 daler, hun skulle være Torum kirke pligtig efter kirkebogens indhold, uanseet kirkens regnskab skal være ført 1613, og gælden skal være gjort 1612, og findes fremdeles i kirkebogen indskrevet og endnu findes ubetalt: så og efterdi kirkens bog indeholder, jomfru Kirsten Skeel alene at være bleven Torum kirke samme 9 daler skyldig, og dermed at reste og tilbage stande, og ikke bevises med kvittants samme 9 daler at være erlagt og betalt, og herredsfogden dog har hende for tiltale for mesten part deraf kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hans dom at følge, men den ingen magt at have.

(243)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller hans visse bud Laurids Jensen, foged på Todbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Peder Christensen, Bunde i Vandtrang, for et tingsvidne og hjemmel, han på Hillerslev herreds ting 12/8 har gjort og givet hans søn Niels Pedersen, boende i Thisted, på nogen tørv, han i Hans Dyres ejendom gravet har, som er med syn og vidne at bevise, uanseet Peder Christensen Bunde ---- en arm og ringe gadehusmand og har hverken lod eller part, ej heller ager eller eng nogetsteds: så og efterdi Peder Bunde er bosiddende i Vandtrang og han har hjemlet hans søn Niels Pedersen samme tørv, han for ham i fornævnte mark har gravet til hans ildings behov, og ikke bevises samme tørv andetsteds at være bortført, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hjemmel at sige, og efterdi Jens Eriksen ikke har gjort samme vedkendelse endelig ---- have sagt, samme tørv at være gravet på husbonds ejendom, og ingen bevisning fremlægges, det hans endels ejendom at være, sammeledes efterdi Christen Lauridsens vidne er kun én persons kundskab og tilmed vidnet efter Niels Poulsens ord, som han ikke er bestendig, da bør samme vedkendelse og fornævnte vidne ingen magt at have.

(246)

** var skikket Mikkel Pedersen i stor Hillerslev på den ene og havde stævnet Niels Andersen i Hov på den anden side for en klage vidne, han over ham og hans søster, ved navn Inger Pedersdatter, i Hov til Hillerslev herreds ting 26/5 1616 forhvervet har, og dem i fornævnte klage vidne beskyldt, at de var salig Jep Sørensen i Malle, som desværre blev ihjel slaget, ond og ikke god og hjalp til skade og ikke fra, hvilken han hårdelig benægter, og derhos formener han, at Niels Andersen samme sin klage ikke skal have bevist, formener fordi samme klage vidne bør magtesløs at være: så og efterdi ikke i samme klage vidne navngives, i hvis måde Mikkel Pedersen og Inger Pedersdatter skulle have overfaldet Jep Sørensen, ikke heller bevises dem nogen håndgerning på ham at have gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage vidne ikke at komme Mikkel Pedersen og Inger Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(248)

** var skikket Tomas Christensen, borger i Hjørring, på den ene og havde stævnet Jesper Heck, borger i Ålborg, på den anden side for en dele, han til Hjørring byting 13/8 sidst forleden over ham skal have ladet forhverve for nogen gæld, Tomas Christensen skulle være ham skyldig, endog Tomas Christensen skulle have betalt Jesper Heck på samme gæld en ko, så god som 5 daler, formente derfor sig med urette at være delt, og samme delsbrev burde magtesløs at være: så og efterdi Tomas Christensen findes efter hans egen forpligt, han for ting og dom gjort har, at være delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(249)

12/10 1616.

** var skikket Anders Poulsen i Gettrup og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, om manddød at sværge over Laurids Nielsen, Niels Pedersens søn, i Hassinggård for Anders Pedersen i Hjørring, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 19/9 sidst forleden, Peder Mortensen i Visby og hans medbrødre synsmænd at have vidnet, at 30/8 var de over en syn ved Søren Jensen i Hjørring, og da kom Anders Pedersen og Niels Pedersen i skændskab sammen med mange onde ord, og Niels Pedersen sagde til Peder Mortensen, du begærede, at jeg skulle gå med dig, og hører du, hvor slemmelig din husbonds tjener Anders Pedersen overfalder mig, og straks derefter kom Niels Pedersens søn, Laurids Nielsen gangende af sønden med en fork i sin hånd, og der faldt nogen ord Anders Pedersen og ham imellem, og at de samme tid så, det Anders Pedersen bar op med en økse og huggede til Laurids Nielsen med den, og Laurids Nielsen gav sig tilbage med en fork og da fik Anders Pedersen sin skade, så Laurids Nielsen var hårdelig nødt af Anders Pedersen til samme gerning: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurids Nielsen manddød over og til sin fred for Anders Pedersen, han ihjel slog.

(250)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Laurids Jensen, foged der sst, og havde stævnet Niels Andersen, borger i Thisted, og sine medbrødre 6 synsmænd på den anden side for et vidne anlangende syn, de på hr Rasmus Nielsens vegne i ---- der til bytinget 7/9 sidst forgangen afsagt har, til den hus, hr Rasmus Nielsen iboer, at 8 ruder var sønder, uanseet Christen Høg til samme syn på åstederne ikke stævnet at være: så og efterdi fornævnte synsvidne ikke medfører Christen Høg nogen varsel for det at have fået, nok heller hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte sandemænd og har funderet deres ed på fornævnte synsvidne, nu er undersagt, da bør samme deres ed ikke at komme Christen Høg til hinder eller skade i nogen måde.

(254)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Madsen, foged på Irup, på den ene og havde stævnet Peder Jensen Bødker, borger i Nykøbing, på den anden side for en uendelig dom, han 20/9 til Nykøbing byting i byfogdens sted har afsagt, og han samme dom tilforn har taget til sig, belangende i beslutning, at efterdi Jens Madsen rådmand, Jens Knudsen med flere borgere der sst, har sat borgen med Jens Sørensen Skriver, borger og rådmand sst, og samme deres mand er nu bort rømt, og de ikke igen har ført ham til stede, da vidste han derom ikke andet at kende, at fornævnte forlovsmænd burde jo at holde deres løfte, og fly samme deres mand igen til stede, eller stande i hans sted, hvorfor Jens Madsen på Knud Gyldenstjernes vegne formente samme Peder Bødkers dom burde at stande ved sin magt: så og efterdi Anders Pedersen borgmester og Oluf Jensen nu er mødt, på deres egne og deres medbrødres vegne, og med højeste ed været samme deres vidne bestendig, Jens Madsen rådmand, Jens Knudsen, Niels Andersen og Hans Lauridsen samme borgen at have sat, disligeste gøres bevisligt Hans Lauridsen på sin egen og sine medbrødres vegne siden at have opsagt samme borgen, og så søgt, ledt og ransaget efter Jens Skriver ham at ville have påtaget, så samme vidne dermed ---- dem samme borgen at have sat, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi fornævnte sætfoged efter samme vidne har funderet sin dom, ved vi ikke hans dom magtesløs at dømme.

(257)

** var skikket velb Erik Rantzau til Aggersborg på den ene og havde stævnet Ingvard Christensen i Klim, Mikkel Andersen med flere sst for et vidne, de til Hannæs ting 22/6 sidst forleden i deres egen sag vidnet har om en sidedige i Klim kær for Midskifte enge, formeldende at hans tjener, Gregers Andersen i Klim skulle have holdt det stykke sidedige færdig for Midskifte enge, som på trættes på 14 års tid, hvilke vidne hans tjener, Gregers Andersen, hårdelig at have benægtet, det ikke alt at have holdt færdig, menende samme vidne usanddru at være og burde fordi ingen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag, og dermed deres egen fordel at ville søge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og uvildig, at den bør nogen magt at have, og efterdi loven formelder, alle grander at skal gærde sidegærde, som dem tilfalder, og nu bevises med synsvidne, samme lukkelse at være sidelukkelse, og loven ikke tilholder lodsejerne, for sådan sidegærde at lukke, at skulle stævnes eller kaldes, og fogden dog ikke har vidst deri at dømme, førend lodsejerne blev dertil stævnet, da finder vi samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme og deri at dømme og kende, hvis ret er. 

(259)

** var skikket Jens Nielsen i Hassinglund på den ene og havde stævnet Poul Lauridsen i Trankær på den anden side, for han til Kær herreds ting 9/10 har ladet ham gårdfred oversværge for parlament og bordag, han skulle have gjort i Jens Thybos gård i vester Hassing, endog ikke skal bevises enten med syn eller klage, Jens Nielsen at have fortørnet bonden eller nogen, som han ville have i fred: så og efterdi samme vidne er kun én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og det ikke med nogen syn bestyrkes, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme enige vidne og fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, ingen magt at have. 

(261)

** var skikket Maren Jørgensdatter i Gåser hendes visse bud Bertel Nielsen sst på den ene og havde stævnet Ludvig Nielsen i Ganderup på den anden side for et vidne, han til Hals birketing vidnet har 6/9 sidst forleden, at han skulle have været hos nu i forgangen vinter i Gåser og forligt Maren Jørgensdatter og Jens Nielsen hyrde i Lunden i Hassing sogn for 9 sletdaler ringere en mark, hun skulle give ham til de pending, han tilforn var med hende forligt, for han skulle på i krigen for hende på KM vegne, om behov gøres, hvilket Maren Jørgensdatter hårdelig benægter at give ham flere pending derfor, end han tilforn havde bekommet: så og efterdi samme vidne er kun én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og ikke Maren Jørgensdatter sådan gæld er bestendig eller fra sig med sin brev og segl har bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(262)

** var skikket Agnete Gertsdatter, salig Gregers Jespersens efterleverske, i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Didrik Grubbe, borger og rådmand der sst, for en dom, han til Ålborg byting 1/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende hendes hus og ejendom, hun iboer, er hende fradømt efter en pantebrevs indhold, hendes salig husbond under et skin på noget gæld Didrik Grubbe givet og gjort har, hvori han pantsatte ham to sine gårde og ejendomme for en summa pending, i den mening at ingen videre udenlandsk skulle komme og støde ham fra sin næring og gøre ham nogen forfang, på det at han kunne komme til rette og på fode igen, og siden efterhånden betale sin gæld, eftersom han kunne komme af sted: så og efterdi salig Gregers Jespersen samme ejendom til Didrik Grubbe og Jens Skriver til Ålborg byting for fornævnte summa pending, 1600 sletdaler, til en forsagt tid og termin har i pant sat, og Jens Skriver sin anpart til Didrik Grubbe har opladt, så samme pant ham alene tilhører, og Gregers Jespersen eller hans arvinger ikke samme ejendom efter fornævnte pantebrev har indløst, eller pendingen betalt, men den tid og termin langt siden er forgangen, og byfogden fordi efter pantebrevets lydelse har Didrik Grubbe samme ejendom tildømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev og byfogdens dom at sige eller magtesløs dømme.

(266)

26/10 1616.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Jensen i Amtoft og havde hid kaldt sandemænd af Hannæs om en pige, ved navn Dorte Lauridsdatter, som blev funden på Årup vejrmølle imellem hjulen og bingen, sandemænd hendes bane at udlede, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 12/10 sidst forleden, Poul Poulsen i Årup først at have vidnet, at da som i morgen kom 3 uger kom han gangende til Årup, da så han at Laurids Møllers hustru Karen Andersdatter kom gangende ud af deres frammersdør og gik op ad møllen, i det hørte han, at hun gav nogen skrig af sig, så løb han ad fornævnte mølle til hende, og da så han, det Karen Andersdatter tog hendes datter Dorte Lauridsdatter ud fra møllehjulen og bingen, som hun stod imellem og var død, og fornævnte mølle var gået at stå: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Dorte Lauridsdatter af våde og ulykke at være omkommen imellem Arup vejrmølles hjul og bing, og det vorde hende til bane og livs lagt.

(267)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, KM befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Hansen, foged på Barritskov, i Christen Christensen i Hørsted hans nærværelse, på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Hørsted på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting forhvervet har, over to tingsvidner, Christen Christensen efter Niels Ibsens ord til Hassing herreds ting forhvervet har 2/5 sidst forleden, formente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke derfor lovlig at være stævnet eller kaldt, ikke heller at lyde endelig, og at den derfor ikke burde længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Christensen på sin egen og sine medbrødre otte mænd tinghøreres vegne nu er mødt og været samme deres vidne bestendig, og fornævnte vidne ikke medfører, Niels Ibsen at have talt til andre end Christen Christensen, da samme ord er falden, men Niels Ibsen samme ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og loven bemelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(268)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på denne ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 6/8 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, og kvit dømt velb jomfru Kirsten Skeel og hendes lovværge for 14 daler, hun er bleven Torum kirke pligtig for 1612 og endnu findes ubetalt, og Just Jensen dog uanseet har hende kvit dømt, og hans dom findes her til landsting underdømt, formenende ham imod loven, recessen og kirkens bog at have dømt, og burde derfor fældet at være: så og efterdi Just Jensens dom tilforn har været hid stævnet, og den da findes at være undersagt efter de lejligheder, den dom medfører, og ikke bevises Just Jensen for vild eller venskab, gunst eller gave samme dom at have udgivet, men undskylder sig den af sin misforstand at have dømt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Just Jensen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Christen Thotts fuldmægtig hvis skellig billig kost og tæring, han derfor lidt har.

(270)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Peder Skriver i Sillerslev på den ene og havde stævnet Jens Pedersen i øster Alsted på den anden side for et vidne, han nogen tid forleden til ---- birketing over Laurids Christensen i øster Alsted forhvervet har, anlangende nogen ---- , hvilken vidne Hans Dyre formener, Jens Pedersen uret i at have gjort og burde derfor at stande til rette, af den årsag at Dorte Andersdatter, som i vidnet har vidnet, har bekendt sig af Jens Pedersen dertil at være købt, og Peder Jensen, som i vidnet har vidnet, var delt for en løgner, formenende dem derfor på deres lempe burde at straffes, andre til eksempel: så og efterdi Jens Pedersen benægter sig samme vidne ikke at have vidnet eller forhvervet, og ikke samme vidne fremlægges, men Peder Christensen giver til kende, samme sag i Jacob Lykkes tid, da han havde Lund i forlening, at være falden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme.

(271)

** var skikket Peder Christensen i Bjerring på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, borger i Viborg, på den anden side, for han på sin mor Kirsten Christensdatters vegne skal have ladet ham fordele for nogen gæld, hun ville ham aftvinge, som hun skal have berettet, at salig Christen Jensen, som boede i Bjerring, skulle have været salig Peder Bjerring skyldig, og Christen Jensen Bjerring for nogen tid siden ved døden er afgangen, og benægter Peder Christensen sig intet at være hende skyldig: så og efterdi Peder Pallesen eller hans hustru ikke over bevises at have annammet eller fanget noget af Kirsten Bjerring eller hendes afgangne husbond her i købing, og han for samme gæld her til Viborg byting og ikke til hans værneting er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(272)

** var skikket Jacob Christensen Visti, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side, for han ved sin fuldmægtig, Søren Jensen i Fristrup, skal have ladet ham vold sværge til Viborg byting for nogen træer, som skal være funden i Jacob Christensens gård, hvilke han af doktor Peders tjener, Jens Nielsen i Tostrup, skal have købt og betalt, og ikke skal være bevist, det Jacob Visti har været i doktor Peders skov og huggen nogen træer: så og efterdi Jacob Visti selv bekender og vedgår sig, samme træer at have bekommet, og ikke han beviser sig nogen hjemmel eller tilstand til dem at have, men doktor Peder gør bevislig, dem i hans skov at være huggen og afført, og sandemænd derfor har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(274)

** var skikket Jens Mikkelsen og Oluf Christensen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, tjenende på Sødal, på den anden side for en uendelig dom, han for nogen tid siden forleden her til landstinget forhvervet har, i hvilken han har fanget en tingsvidne magtesløs, som skulle formelde, det afgangne Anders Tomasen, som boede i Vammen, skulle have forbudt, på hans husbonds vegne, nogen de Ingstrup mænd på nør side at have nogen brug på den søndre side med fædrift, tørvegrøft, lyngslæt med mere, samme vidne indeholder og udviser, hvilken uendelig dom Jens Mikkelsen og Oluf Christensen formener burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bønder selv har gjort samme vedkendelse, og ikke bevises dem deres herskabs fuldmagt dertil at have haft, ikke heller nogen varsel findes for det at være given, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse vidne ingen magt at have.

(276)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter seks ugers stævning at have ladet stævne Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, for en dom han 29/4 sidst forleden udgiven og dømt har, og deri tildømt Ulrik Sandberg noget gods, som i fornævnte herred er liggende, som velb Gert Bryske ham i pant sat har for ejendom, ham at skulle efterfølge for nogen løfter, han for ham til omslag lovet og godsagt har, hvorover han er kommen i stor pendings udgift, som han ikke aleneste har været forårsaget at udlægge dobbelt rente med anden interesse og skadegæld for samme løfter, men også måttet indfri Gert Bryskes hovedbrev, hvorfor Peder Bertelsen på Ulrik Sandbergs vegne formener, at fornævnte gods efter Gert Bryskes udgivne brevs lydelse og strenge forpligts indhold burde Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at følge: da efter sådan lejlighed, at efterdi Gert Bryske findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han da ikke ---- samme dom at beskylde eller nogen på hans vegne, hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme herredstings dom er fundet ved sin fuldmagt at blive, og samme gods efter Gert Bryskes brev og forpligts lydelse Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge, indtil hvem der havde i at sige kom her samme dom at beskylde, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, sagen og derefter findes i seks uger at være optagen, så Gert Bryske har haft noksom tid og respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Ulrik Sandberg derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig som at lade stævne, og ikke Gert Bryske endnu er mødt samme dom at beskylde, eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da vide vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte herredsfogeds dom ved sin fuldmagt at blive, og samme gods efter Gert Bryskes brev og forpligts lydelse Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(278)

23/11 1616.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Laurids Ibsen i Kåstrup på den anden side for et vidne, han 12/8 sidst forleden til Hillerslev herreds ting forhvervet har, det Jesper Christensen i Sennels og hans medbrødre på tinge skulle have vidnet, hvad ord Peder Christensen Bunde i Vandtrang skulle have til dem, at Laurids Ibsen havde sendt ham bud, at dersom han ikke ville hjemle hans søn Niels Pedersen i Thisted de tørv, da skulle han sætte ham af den hus, han iboet, hvilket vidne Hans Dyre formener en snapvidne, og han til samme vidne burde at være stævnet og kaldt, efterdi det er ham anlangende: så og efterdi Peder Christensen Bunde ikke slig ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ikke heller han vil være dem bestendig, men dem til tinge hårdelig benægtet, da samme vidne imod ham udstedt er, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(279)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Christen Schønning i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævnet Christen Pedersen, Villads Clemendsen, Mourids Skibbygger med flere i Højen for et kirkenævn, de oversvor Anne Lunds til fuld mål, hvilke nævningers ed Christen Schønning på Manderup Parsbergs vegne formener retfærdelig at være svoren efter vidner og breve, rygte og tidende og hendes egen bekendelse, og burde derfor ved magt at blive, og fremlagde Christen Schønning efterskrevne tingsvidner af Skagen byting: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten part har vidnet efter fornævnte besatte menneske og efter sagden, og ingen af dem udtrykkeligen på fersk fod har vidnet, Anne Lunds at have lovet nogen ondt på liv eller velfærd, og det dem skulle være vederfaret, ikke heller bevises nogen til tinge at have Anne Lunds sigtet for trolddom, som det sig burde, her ikke heller nogen er fremkommen hende der for åbenbarlig at sigte og beskylde, og nævninger dog har hende kirkenævn over svoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ikke at komme hende til hinder eller skade i nogen måde, førend det anderledes bevises kan.

(287)

** var skikket Niels Jensen, foged på Vorde, på velb Frands Due til Oksholm hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Østerby på Øland, Jens Mikkelsen med flere i Vesterby, nævninger, for de har svoret Kirsten Tomasdatter i Østerby kirkenævn over for trolddoms sag, hun skulle have gjort og beganget, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares, Robert Tomasen tilforn i sin sygdom og skrøbelighed har klaget på Kirsten Tomasdatter, det og bevises hende siden at have lovet Henrik Pedersen ondt, for han havde forvist hendes datter Øland, og det ham at være vederfaret, så han derefter er falden i en underlig og sælsom sygdom, og er deri jo længere og værre heden ---- til han døde, og han derfor har klaget på Kirsten Tomasdatter, hende med trolddom deri skyldig at være, hvilket og med præstens kundskab bestyrkes og bekræftes, disligeste ---- Geske Hermandsdatter her i dag har lagt sin hånd på Kirsten Tomasdatters hoved og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, som hun og hende til tinge ---- sigtet og beskyldt har, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægges, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet Kirsten Tomasdatter at skære eller skylde, og de som boer i sognen og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan circumstantser og lejligheder ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(292)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen i Stagstrup for et vidne, han til Hassing herreds ting 25/7 sidst forleden vidnet har, bemeldende han har hørt nu i år, folk satte kål, at Margrete Christensdatter og Elle Jensdatter i Stagstrup kom i skændskab sammen, og skyldte hverandre for trolddom, endnu havde stævnet Niels Pedersen og Karen Christensdatter for et vidne, de til fornævnte ting 7/8 vidnet har, bemeldende i lige måde, at Margrete Christensdatter sagde til Elle Jensdatter, at hun samlede 13 pund smør fra otte dage for jul og til sankt valborg dag af een ko, Jens Christensen i Stagstrup at have vidnet, at Elle Jensdatter havde lovet ham ondt, og det var ham vederfaret: så og efterdi fornævnte vidne, Mads Nielsen og hans medbrødre vidnet har, såvel som og Jens Christensens og Eskild Jensens vidne, at de skulle have mistet nogen deres øg, findes i deres egen sag at være vidnet, og ikke med andre nøjagtige vidner bekræftes, og ikke ---- fornævnte vidnesbyrd ikke er vidnet endelig, men mesten part efter sagden, rygte og tidende og ikke nogen vitterlighed, ikke heller noksom gøres bevislig Elle Jensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem på liv eller velfærd at være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de må komme Elle Jensdatter til hinder eller skade i nogen måde, uden det anderledes bevises kan.

(296) 

** var skikket Oluf Andersen ved Sallingsund på den ene og havde stævnet Christen Hjariksen i
Ræer og Poul Madsen på Hjertbjerg på den anden side for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 15/10 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet at de skulle hørt, at Oluf Andersen skulle sige til velb fru Karen Gyldenstjerne ved Sallingsund, at velb fru Anne Lykke skulle have den i sit brød, skulle have gjort hende skade den år for 300 daler, hvilke deres vidne han hårdelig benægter sig aldrig slig ord at have haft til den gode frue, som de om vidnet har, fast mere fornævnte vidne skal formelde på Anders Poulsens navn, ham derfor at være beskyldt: så og efterdi Oluf Andersen ikke sådan ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller dem vil være bestendig, men nu her for retten dem højligen benejer, samme vidne ikke heller navnlig formelder om hvem sådan ord skulle være falden, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(297)

** var skikket Christen Bollesen i sønder Hågård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Oluf Byrgesen i Boller for en uendelig dom, han her til landstinget 28/9 forhvervet har, anlangende Christen Bollesen samme dag skulle have været hid stævnet for en kvittants, salig Jørgen Christoffersen ham skulle have givet, og samme kvittants skulle være beskyldt ikke ---- , og burde ingen magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme kvittants, nu er fremlagt, med Jørgen Christoffersens egen hånd skrevet, og ingen den vider for falsk eller uret, da ved vi ikke imod samme kvittants at sige eller magtesløs dømme.

(299)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, på Jacob Oustein af København hans vegne og gav til kende, hvorledes velb Gert Bryske for nogen tid siden skal have i pant sat Jacob Oustein en guldkæde for en summa pending, hvilket han ikke har igen indløst, og Jacob Oustein ikke vidste hans bopæl eller værneting, hvor han kunne lade ham den tilbyde eller vurdere, og derfor havde ham med seks ugers varsel for tilbud og vurdering hid stævnet, og fremlagde efterskrevne brev her af landstinget i dag seks uger, indeholdende varsel at være givet Gert Bryske for tilbud, Jacob Oustein her til landstinget i dag agtet at lade gøre på samme pant, om han det ville løse, såvel som også for vurdering på samme pant at tage beskrevet, og da er Gert Bryske ikke mødt, hvorfor doktor Lucas på Jacob Ousteins vegne var begærende, at ham måtte opnævnes uvildige dannemænd, som samme kæde kunne veje og vurdere, og blev af landstinget opnævnt disse efterskrevne Anders Rolandsen, rådmand i Viborg, Christen Kær i Holstebro med flere, hvilke samme kæde til dem annammet og udginge, og straks her for retten igen indkom og sagde dem samme guldkæde at have vejet og beseet, så at den vejede 110 lod, og vurderet de hver lod guld deraf for 7 rigsdaler, som beløber sig i pending 770 rigsdaler, at så er gangen bekender vi med vore signeter her under trykt, datum ut supra.

(300)

** var skikket Christen Pedersen Smed, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Pedersdatter, Anders Nielsen hans hustru sst, for en vidne, hun til Nykøbing byting 25/9 sidst forleden vidnet har, lydende iblandt andet at hun skulle være Karen Pedersdatter Sortkone i Fredsø, om de troldkvinder, som sad på Dueholm kloster, råbte noget på hende, hun skulle vel betale hende for hendes umag, dernæst havde stævnet Søren Lendum sst for et vidne, han til fornævnte ting samme år og dag vidnet har, at han kom over Feggesund med Karen Pedersdatter Sortkone, og da hørte han, at hun lod sig kalde Anne Jensdatter, hvilket hun og selv i lige måde det bekendte for tingsdom: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om sagden og efter andre deres mundheld, som en part er ved døden afgangen, og ikke om nogen vitterlighed dem selv at skulle have hørt hende lovet nogen ondt, og det dem på liv eller velfærd skulle være vederfaret, ikke heller lovlig bevises Morten Klog eller Kirsten Jensdatter i deres sygdom og skrøbelighed for præsten at have klaget på Karen Pedersdatter Sortkone for nogen trolddom, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, nu hid kaldt er, noksom, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter er svoret, at komme Karen Pedersdatter til nogen forhindring, indtil anderledes bevises kan.

(308)

(disse to efterfølgende landstings ---- 12/10 ut supra)

** var skikket Peder Christensen på Gøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Munk på Gøl for en dele, han lader sig af berømme, som han skal have forhvervet over ham til Ålborg byting for nogen stadesild, for hvilke stadesild Peder Christensen siger sig ikke at have de stader nu, som han har givet stadesild af tilforn, formenende sig derfor ingen stadesild at have udlovet, ej heller have haft de stader, der han blev delt for, som han plejer at have, og når han samme sin rette stade bekommer, vil han være overbødig til at give deraf hvis rettighed, der bør at gange af med rette: så og efterdi Peder Christensen selv bekender og vedgår sig ikke samme stadesild at have betalt, og derfor er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

** var skikket Tomas Christensen i Hjørring på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger sst, på den anden side for en dele, han til Hjørring byting 16/4 sidst forleden har over ham forhvervet, anlangende 5 rigsdaler og 1 tønde byg, som han skulle være ham pligtig, og Tomas Christensen højligen benægter ved sin højeste ed og sjæls salighed, at han aldrig ham samme gæld skyldig er, og samme dele burde magtesløs at være: så er Christen Andersen og fornævnte mænd ikke nu mødt eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme dele er fundet magtesløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Tomas Christensen nu tredje sinde har været forårsaget for endelig dom at lade stævne og kalde, så Christen Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke slet er, og Christen Andersen og fornævnte mænd ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme dele ---- magtesløs at være, og ikke komme Tomas Christensen til nogen forhindring

(310)

7/12 1616.

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jochim Bartskær, indvåner i Sæby, Jens Nielsen og Niels Nielsen, der sst, på den anden side for et vidne, de til Sæby byting for sandemænd 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Erik Andersen, som blev dræbt og ihjel slagen for Lübeck 2/10, og i samme deres vidne har vidnet, at skipper Jens Nielsen, borger i Sæby, hårdelig var forårsaget til at værge sit liv for Erik Andersen, formente det ikke så lovlig og ret at være vidnet, at det burde nogen magt at have, men skulle findes en part af dem at skulle have været i råd og gerning med, og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidner, nu hid stævnet er, medfører Erik Andersen at have ---- på slaget og overfaldet skipper Jens Nielsen i hans egen skib, og samme vidner med fornævnte syn til hans klæder såvel som og andre vidner bestyrkes, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges med hvilke det tilbage drives kan, ikke så at være tilgangen, loven og formelder enhver at være forlovet med al lov at værge sig selv, og fornævnte sandemænd efter samme vidner, og eftersom de selv sandhed har udspurgt, har Jens Nielsen manddød oversvoret og til sin fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner, nu hid kaldt er, ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(312)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, høvedsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Maren Brus, borgerske i Sæby, på den anden side for to uendelige domme, hun nogen tid forleden her til landstinget skal have forhvervet over hendes udgivne forpligt, anlangende hendes forargelige levned med Rasmus Sadelmager, der sst, og han mener med vrang undervisning at skal være forhvervet, ej heller lovlig varsel for given, og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Maren Brus samme forpligt for borgmester og råd indgået og gjort har, da ved vi ikke imod den at sige eller magtesløs dømme.

(314)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Poulsen i Søgård, Johanne Nielsdatter, Else Poulsdatter sst, Jens Sørensen i Lund og Søren Poulsen i Søgård på den anden side for et vidne, de til Åsted birketing 18/10 vidnet har, anlangende seks får og to lam, Poul Nielsen i Harre skulle have tagen på Søgårds mark, og ham derfor at være klaget og udsvoret for, uanseet samme får skulle være hans og hans hustru mors får, og Jens Poulsen skulle have annammet for dem græs pending og vogte pending, og intet han skulle have i fornævnte får, ej heller nogen hjemmel til dem: så og efterdi Jens Poulsen vedgår sig fornævnte får at have haft til græsning for Søren Pedersen i Kær, og ikke han beviser Søren Pedersen at have gjort eller givet nogen klage på Poul Nielsen for samme får, eller dertil givet ham nogen fuldmagt ---- Poul Nielsen udgivet ---- sig og sin hustru mor, og Søren Pedersen i fornævnte får at have lod og del, og sandemænd dog har ham vold oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og sandemænds ed ikke at komme Poul Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(315)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Jelstrup, Niels Mikkelsen med flere, der sst, på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, at Gølstrup mænds får skulle i år have ganget på de åsteder i Vestervang, som de har taget i Jelstrup i hus, og mente samme deres vidner ville tilholde dem fællig på de åsteder i lodskifte mark, menende samme deres vidne ikke så noksom nøjagtig at være vidnet, at det bør nogen magt at have (dom overstreget)

(316)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet hr Jacob Hansen, sognepræst i Jelstrup, Nichel Villadsen sst samt menige Jelstrup grander på den anden side for en uendelig landstings dom, de sig på berømmer for nogen kort tid siden at skulle have ladet forhverve over en herredstings dom af Vennebjerg herreds ting udgangen 19/7 sidst forleden, og herredsfogden Laurids Eriksen i Bagterp at have kvit dømt for klage Gølstrup mænd og drenge, for Jelstrup fæ, de har taget i hus, disligeste over nogen vidner, som Gølstrup mænd har forhvervet, hvor de tog Jelstrup fæ i hus, og fornævnte landstings dom, herredstings dom og vidner uendelig magtesløs dømt er, menende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og bør derfor magtesløs at være: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(317)

21/12 1616.

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Niels Skriver, Hans Wandel borgmestre, disligeste Jacob Steffensen, Johan Olufsen og deres medbrødre rådmænd i Ålborg på den anden side for en dom, de har dømt imellem Henrik Kock, borger der sst, og ham og kvitdømt Henrik Kock fra nogen pending, han var salig Gert Meyer i Holstebro skyldig efter hans brevs lydelse, hvori han mener dem uret at have gjort, at de ikke har anseet hans brev og forpligt, men dømt imod, menende samme deres dom og kvittants ingen magt at have: da for nogen lejlighed sin heri begiver, blev samme sag opsat til snaplandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(318)

** var skikket velb Albert Rostrup til Stårupgård hans visse bud Tomas Andersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Kodal, foged til Ørslev birketing på den anden side, for at han 29/11 sidst forleden skal have stedt høring over hans tjener, ved navn Laurids Troelsen i Højslev, for at han skal være draget af Hans Jensen i Særmark hans tjeneste, og ikke fra sig leveret hvis plovredskab, vognredskab og andet, han i forvaring var over antvortet, som delen i sig selv indeholder: så og efterdi ikke bevises Laurids Troelsen sig at have tiltaget nogen gods i regnskab eller havde noget under hænder, som han skulle gøre Hans Jensen regnskab for, ikke heller ham noget af Hans Jensens gods at have forrykket eller med sig bortført, da han ad rette fardag er kommen af sin tjeneste, og han dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Laurids Troelsen af samme dele kvit at være.

(319)

** var skikket Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, hans visse bud Rasmus Mikkelsen, byfoged sst, på den ene og havde stævnet Keld Snedker og Hans Snedker i Viborg på den anden side, for deres sandhed at vidne og bekende, om det er dem ikke vitterligt, at de 4/12 1615 gjorde de planke lukkelser, som står imellem den gård, Niels Mouridsen nu iboer, i Viborg og Christen Sørensen Hegelund, borgmester sst, hans abildhave, og deri sat egestolper, lejder, savdeler og egefjæl, så stude eller fæmon ikke kunne komme der igennem, og færdig gjorde hvis andet, som fattes på fornævnte planker, som da ikke stod færdig: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesbyrd ---- til deres værneting at have været ---- vi dem did at komme, og der under deres faldsmål at vidne hvis dem i samme sag vitterligt er, når de did lovlig stævnes og kaldes, og bliver lovlig varsel for givet.

(320)

** var skikket Johan Wibutz af Amsterdam hans fuldmægtig Peder Sitmann på den ene og havde stævnet Anders Pedersen, Jens Gregersen, borgmestre i Nykøbing, og Christen Madsen, rådmand sst, på den anden side for en afsigelse, de til Nykøbing rådhus 15/11 sidst forleden under deres forsegling udgivet har, anlangende en summa pending, Peder Sitmann på sin husbonds vegne havde der for retten ladet indstævne Peder Andersen Hestbæk, borger i Nykøbing, som han på sin husbonds vegne formente Peder Hestbæk var pligtig ham at erlægge og betale for købmands gods og varer, som Peder Hestbæks tjener og fuldmægtig, ved navn Hans Graversen, af Johan Wibutz med flere til Amsterdam annammet og bekommet har: så og efterdi Peder Andersen Hestbæk ikke har kunnet benægtet sig jo samme gods at have bekommet, og samme borgmestre og råds dom ikke er endelig, da finder vi den at være som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd i Nykøbing igen at komme, og dem Peder Sitmann og Peder Andersen Hestbæk endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør, når det for dem bliver lovlig indstævnet, og da i deres dom at lade inddrage hoved meningen af hvis breve, for dem bliver i rette lagt, samme sag anrørende.

(321)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Felden på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Røgelhede, Niels Andersen i Kærsgård, Jens Pedersen i Kraghede med flere for et kaldsbrev, de har givet og forseglet med hr Christen Gertsen, kapellan til vor frue kirke i Ålborg, 17/11 sidst forleden på Hellevad, Ørum og Hellum sogne, og ikke uden syv mænd ud af alle tre sogne, uanseet ordinantsens det første kapitel formelder det ---- , så mødte Mogens Jespersen og fremlagde efterskrevne kaldsbrev: så og efterdi ---- samme syv mænds kaldsbrev med fornævnte 24 mænds brev bestyrkes og bekræftes, og det ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte kaldsbrev, nu hid stævnet er, at dømme, førend fornævnte 24 mænds brev og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.
 

(0)

18/1 1617.

(1)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Mads Sørensen, Anders Terkildsen med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 7/5 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening om efterskrevne stykke ejendom, som Peder Nielsen har brugt i seks år: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke om ejendom men aleneste om brugning har vidnet, og ikke bevises at det jo har været brugt dertil i fornævnte seks år, som vidnet om formelder, og ---- til tinge eller her i dag er mødt det at benægte, ikke heller nogen vidner derimod fremlægges, det og gøres bevisligt at være mange flere byggesteder i fornævnte ---- , og Otte Skeel har sted og fæst Peder Nielsen samme byggested og ejendom, og fogden derefter har sin dom udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne eller dom at sige eller magtesløs dømme.

(4)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Clemend Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Mogens Mogensen, afgangne Mogens Andersen til Hejselt hans søn, på den anden side for 806 enkende rigsdaler hovedstol med sin tilbørlig rente, og fremlagde Clemend Nielsen en dom af Børglum herreds ting 3/12 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi der bevises det Mogens Mogensen ikke har holdt og efterkommet sin strenge udgivne brev og forsegling, som han fru Margrete Rosenkrantz giver har, da vidste fogden ikke rettere deri at kunne kende, end Mogens Mogensen jo bør sin udgivne brev at holde og efterkomme eller derfor at lide tiltale efter rigens ret: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev i velb Albret Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, hans nærværelse så forhandlet, at han på fru Margrete Rosenkrantzes vegne afstod denne dom og æskning, nu drevet er, så de skal være som de udømt og uudganget var, dog dersom Mogens Mogensen ikke for samme gæld stiller fru Margrete Rosenkrantz tilfreds, da hendes tiltale på ny dermed uforkrænket.

(6)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, LM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Christensen og Erik Pedersen i Egelund for adskillige benægtelser, de med oprakte fingre og ed gjort har, som med tingsvidne er at bevise og vidnerne, imod hvilke samme benægtelse gjort er, til landsting ved magt dømt, menende af forberørte lejlighed at samme deres benægtelse bør løgnagtig og falsk at være, hvorfor han her til landstinget har forhvervet to uendelige domme, og mente sig ---- endelig dom derpå at have: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, så og efterdi for os er i rette lagt fornævnte Mette Hvids bekendelse, hvori hun på underskedelige tider, både førend nævninger hende har oversvoret, før hun har annammet sakramentet, som ud af præstens kundskab er at forfare, og der hun er gangen til døde med oprakte fingre og højeste helgens ed iblandt andet at have tilstanden og bekendt, Erik Pedersen i Egelund at have hos og med været, da hun er bleven på grebet, hvilken hendes bekendelse med Mikkel Vistisens vidne og Christen Pedersens kundskab, som ham offentlig her på landstinget har påteet, en af de to personer at have været, som var hos hende, da hun blev antastet, bestyrkes, Mette Hvids bekendelse i lige måder over Laurids Christensen med Jep Nielsen i Karup og hans medbrødre deres vinde, som havde seet ham selv anden tale med skriveren Peder Tomasen ved Karup birketing, disligeste med Peder Tomasens vidne, at samme to karle den dag talte med ham ved kirkegårds risten, der han ville gå til fornævnte ting, såvel som og med Laurids Christensens egen bekendelse, at han den dag havde der ved ---- talt med fornævnte skriver, bekræftes, hvilke alle ---- og Mette Hvids bekendelse i de måder ud af brugelig årsager og vigtige circumstantser tilsammen her til Viborg landsting er ved magt funden, og Erik Pedersen og Laurids Christensens imod fornævnte bekendelser og vidner med højeste ed og oprakte fingre har gjort deres benægtelse, dem ikke på fornævnte åsteder at have været, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres benægtelser på sandfærdige, at de bør nogen magt at have, men dem derfor efter recessen at stande til rette.

(15)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, foged på Baggesvogn, på den anden side for en dom, han til Horns herreds ting 3/7 1615 forhvervet har, anlangende et gadehus i Fjelsted, som Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i fornævnte herred, har fradømt Jens Vinter at fange syn beskrevet til, dog det skulle være hans husbond velb Ulrik Sandberg ---- og hans egen grund og ejendom: så og efterdi fornævnte herredsfoged har samme sin dom funderet efter fornævnte kontrakt, som imellem Ulrik Sandberg og fru Anne Krabbe gjort og ganget er, og ikke vidst samme syn til fornævnte gadehus at udstede, førend samme iring derom havde været indstillet for to deres fælles venner ---- kontrakten, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige ---- fru Anne Krabbes fuldmægtig siden har stedt høring over Peder Nielsen. i samme gadehus bor, for samme hus han har i flyttet, så og for ægt, arbejde og landgilde pending, førend samme iring efter fornævnte kontrakt og dom var ordelt, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Nielsen af samme dele kvit at være, og Søren Jensen herredsfoged sig deri at have forseet, dog for vores bøns skyld afstod Ulrik Sandberg samme forseelse med ham.

(18)

** var skikket fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Jens Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen Vognmand i Fjelsted på den anden side for et vidne, han til Horns herreds ting 25/11 sidst forleden forhvervet har, at Jens Vinter, foged på Bøgsted, skulle have ---- , at han havde sted og fæst ham det hus, han iboer, og at Jens Vinter skulle fuld og fast hjemle Peder Vognmand samme hus, og formente Jens Vinter samme hjemmel burde ved magt at være, dertil svaret Jens Pedersen, at der ingen varsel for samme vidne findes at være givet, hvortil Jens Vinter svaret i sin husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans overværelse, at efterdi ingen varsel for samme hjemmel ---- er givet, vil han det afstå: og efter sådan lejlighed finder vi samme vidne at være som det uudgivet var, ingen til hinder eller skade at komme.

(19)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Hans Gans i Drøstrup med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anne Bertelsdatter i Ålborg, salig Niels Mortensens efterleverske, med hendes lovværge for en vidne, hun til Ålborg byting skal have forhvervet, og der at skulle have vedersagt arv og gæld efter hendes husbonds død, og formente at der ikke for samme vidne skulle være givet lovlig varsel efter recessen: så og efterdi Iver Bertelsen på sin søster Anne Bertelsdatter og hendes børns vegne, som efter hendes husbond og deres far Niels Mortensens død og afgang har til Ålborg byting og her til landsting afsagt arv og gæld, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem dermed befattet, men byfogden det at have ladet registrere og til sig annammet på en ret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(20)

** var skikket Poul Andersen Yde, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet hans bror Christen Andersen Yde på den anden side, for han 21/9 sidst forleden til Thisted byting skal have ladet sig understå på hans mor Maren Poulsdatter, borgerske der sst, hendes vegne at have solgt, skødet og afhændet til Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, og Mads Olufsen, borger sst, hans mors anpart hus, hun arveligen tilfalden er efter hendes afgangne datter Mette Andersdatter, og den anpart hans mor Maren Poulsdatter, salig Anders Ydes efterleverske, kunne tilkomme på sine egne vegne, og den lod hun efter hendes datter, ved navn Mette Andersdatter, er arveligen tilfalden i det markjord, som Anders Yde og Christen Andersens oldemor, ved navn Mette Pedersdatter, i deres levende live havde udpantet til godtfolk i Thisted by: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Maren Poulsdatter ikke selv har været til tinge samme skøde at gøre eller den bevilget eller samtykt, ej heller samme tingsvidne navnlig indeholder, hende fuldmagt at have givet Christen Andersen samme ejendom på hendes vegne at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør nogen magt at have.

(23)

** var skikket Niels Nielsen af København på den ene og havde i rette stævnet Søren Nielsen og Anders Ibsen i ---- , så og Laurids Olufsen, som tjente doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side for et vidne, de 25/11 sidst forleden til Viborg byting med Iver Pedersen, fornævnte doktor Peders søn, skal have vidnet om nogen uenighed, der skal være falden i doktor Pedersens forstue imellem Niels Nielsen og Iver Pedersen, der Niels Nielsen skulle have været der og krævet hvis gæld, Iver Pedersen var bleven ham skyldig i København, og de i samme deres vidne skal have vidnet, at Niels Nielsen skulle have givet mange slemme ubeskedne ord og truet og slaget knep for Iver Pedersens næse: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at samme vidne og dele, Iver Pedersen har ladet forhverve, så og den klage, Niels Nielsen på ham gjort har, med hvis andre breve, de på begge sider imod hverandre ---- deres parlament anlangende, skal være og blive, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, dog undtagen hvis gæld Iver Pedersen Niels Nielsen med rette pligtig er, da at gåes om hvis ret er. 

(25)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden udgangen, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Pedersen og Peder Dal i Thisted, så og Anders Ibsen i Sjørring for et vidne, de til Thisted byting 7/9 sidst forleden vidnet har, anlangende om nogen ord, som velb Christen Høg til Todbøl skulle have sagt om Mikkel Christensen, formente samme vidne lovlig og ret at være vidnet, og ved sin fuldmagt at blive: og efter mange ord dem imellem var tilstod Mikkel Christensen sig ikke andet ---- med Christen Høg, end som en ærlig adelsmand vel anstår, og Christen Høg derimod tilstod sig ikke andet med Mikkel Christensen ---- ærlig karl ---- i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så alle hvis ---- og breve, i den sag taget og forhvervet er på begge sider, skal være aldeles kasseret og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(26)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen i Sjørring på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 7/- sidst forleden dømt har imellem Christen Høgs tjener, Poul Nielsen i Silstrup på den ene og Jesper Nielsen Skjoldborg på den anden side, og i samme sin dom fradømt Poul Nielsen sin rette tiltale, som han kunne have til Jesper Nielsen for kost og tæring på en landstings rejse på Christen Nielsen i Klostergård hans vegne, hvilken dom Christen Høg formente ikke så endelig at være dømt, som det sig burde, ikke heller så udtrykkelig, at man derefter slutte kunne, hvem samme bekostning skulle udgive: så og efterdi fornævnte sætfoged Mads Lauridsen ikke noksom i hans dom har underskedet om samme kost og tæring, som for ham har været i rette stævnet, ikke heller samme hans dom er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(27)

** var skikket Niels Jensen i Torp på hans mor Maren Jensdatter så og Mads Jensen i Krarup deres vegne med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jens Jensen i ---- , herredsfoged i Nørherred for en dom, han til fornævnte ting 15/10 dømt har, og tildømt Mette Jensdatter og Mads Jensen så og deres tjener Morten Andersen i Bostrup samtligen at stande velb Christen Thott på kirkens og på KM vegne til rette for stedsmål af to agre på Bostrup mark, til Lyby kirke af skulle afgange og udgive, midlertid de samme jord skulle have brugt: så og efterdi det befindes fornævnte synsmænd at have været på åstederne, der beseet fornævnte agre og rigtigen sat dem for en ---- skyld og afgift ---- og intet imod fornævnte syn fremlægges, med hvilket det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged efter kirkens bog og fornævnte syn har tilfundet Morten Andersen fornævnte to agre at stede og fæste af lensmanden, og deraf årlig skyld til kirken at udgive, ved vi ikke i de måder hans dom at imod sige.

(29)

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen i Skallerup, Mads Pedersen og deres medbrødre synsmænd på den anden side for en syn, som de har hjemlet og afsagt til Nørherreds ting 15/6 sidst forleden over to led og lukker på hans ejendom til en gård i Skårup, som hans tjener Anders Christensen i Keldgård iboer, som Hartvig Kås ikke skal befindes at være selv lovlig stævnet dertil, som det sig bør: så og efterdi en part af fornævnte mænd har både synet og vidnet i samme sag, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og vidne, så og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(31)

** var skikket velb Oluf Munk til Strandbjerggård hans visse bud Jens Nielsen, byfoged i Holstebro, og her i dag lod læse efterskrevne åbne, beseglet og underskreven brev, lydende jeg Bertram Pogwisch, sitzhaftig til Kiel, kendes og gør hermed vitterligt, at velb Oluf Munk til Kvistrup har mig afbetalt alt, hvis han mig til denne dag skyldig været har, så jeg har ham eller hans forlover intet at kræve i nogen måder, dateret ---- 9/3 1614. dernæst et andet efterskrevne underskrevne og beseglet brev så lydende, jeg Christen Olufsen i Avsumgård kendes og gør vitterligt, at eftersom velb Oluf Munk til Strandbjerggård har været min sandhed at bekende begærende, om jeg på hans vegne har erlagt nogen pendinge til Bertram Pogwisch, nu boende til Kiel, og indløst hovedbreven, og er det mig fuldt vitterligt, jeg for nogen år siden på velb Oluf Munks vegne erlagde til Bertram Pogwisch 8000 rigsdaler og sin rente og indløste to Oluf Munks hovedbreve, dateret Avsumgård 22/8 1615. endnu fremlagde Oluf Munks efterskrevne brev lydende, lader jeg Oluf Munk til ----udråbe og forkynde, om der kunne findes nogen breve i land Holsten eller nogetsteds her i landet, som salig Frands Rantzau med flere mænd skal have for mig til Bertram Pogwisch for 8000 rigsdaler ---- , de da måtte fremkomme, datum Viborg 27/9 1616 Oluf Munk egen hånd. hvilke tre breve findes påskrevet, her til landstinget at være læst og forkyndt næst forgangen år 28/9, 29/9 og 7/12, såvel som og Bertram Pogwisches brev til Skodborg herreds ting at være forkyndt 4/4 1614, som opskriften derom bemelder, de og i lige måde nu her i dag blev påskrevet. og dernæst fremæsket Jens Nielsen her i dag på Oluf Munks vegne, om der var nogen, som vidste af samme breve at sige ---- eller også nogensteds udsat eftersom for er rørt, og ingen er fremkommen, som derom noget har at til kende give, eftersom forskrevet står, at så her i dag er ganget, bekender vi med vores signeter. 

(32) 

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Niels Tomasen i Heltborg, Mikkel Tomasen i ---- og Tøger Tomasen sst på den anden side for en vidne, de til Revs herreds ting 14/12 sidst forleden vidnet har, i hvilken samme vidne formente dem at have vidnet, det dem vitterligt var, det Niels Knudsen, boende i Heltborg, var Knud Jepsens søn, som boede i Gammelby, og hans ægte søn og Dorte Nielsdatter, som blev lokket af Mikkel Christensen i Futtrup, er Niels Knudsens ægte datter, og desligeste at have vidnet, det Anne Eskesdatter, som boer i Gammelbygård, er Maren Jepsdatter, som boede i Ettrup hendes ægte datter, og Sidsel Christensdatter, Mikkel Christensens hustru i Futtrup, er Anne Eskesdatter ægte datter: så og efterdi Tøger Tomasen og Niels Christensen på deres egne vegne og deres medfølgere vidnesbyrds vegne nu er mødt og med helgens ed været samme deres vidne bestendig, fornævnte folk at være hverandre beslægtet, som fornævnte vidne om formelder, og ingen vidnesbyrd Mikkel Christensen derimod fremlægger, med hvilke det kunne rykkes og tilbage drives, kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme. 

(34)

1/2 1617.

** var skikket Christen Jørgensen i ---- på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik og kantor i Viborg domkirke, på den anden side for to uendelige domme, han her til Viborg landsting kort tid siden skal have forhvervet, som han formener, i hvilke han skulle have fanget et tingsvidne magtesløs, som Christen Jørgensen til Rinds herreds ting x/x sidst forleden har forhvervet, anlangende ---- , formenende samme domme ikke endelig at lyde, og at de burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(35)

15/2 1617.

** var skikket Oluf Olufsen i Hørdum og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred om mord og manddød at sværge over Søren Jensen, Jens Murmesters søn, i Tøttrup for Oluf Olufsens søn, Mads Olufsen, han i mørke og mulm ihjel skød, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 9/1 sidst forleden, Oluf Olufsen der for dem gav til kende, at han første søndag i jul var budt til gæst til Peder Jensens i Tøttrup, og som han noget ud ad aften kørte hjem rette vej ad sin hus, som han kom lige ad Jens Sørensen Murmesters i Tøttrup, der kom en ud med en bøsse og skød hans søn Mads Olufsen ihjel, som han sad bagved ham i hans egen vogn, det var hårdelig hans last og klage, at hans barn så om nattetide var formyrdet og dræbt, uden al skyld og brøde, medfører samme vidne der den dag at være mødt til stede Jens Sørensen Murmester og bekendte, at hans søn Søren Jensen gjorde samme drab og derhos tilbød vilje og venskab, pending og gode ord for hans søn, som i så måde havde dræbt Oluf Olufsens søn, Mads Olufsen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Søren Jensen mord og manddød over og fra hans fred for Mads Olufsen, han om nattetide har myrdet, dræbt og ihjel skudt, uden sag, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(36)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, om Staffen Plov i Thise hans ---- , som er død funden på Thise gade, sandemænd hans bane at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde ---- efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 6/2 sidst forleden, Tomas Pedersen, tjenende i Ingstrup, at have vidnet, at på hellig tre kongers dag sidst forleden kom han ridende af østen, og da han kom uden Thise by, hørte han nogen folk skændtes, og der han kom ind i byen, hørte han i særdeleshed munden af Staffen Plov og Laurids Bay i Thise, og Steffen Plov tre gange råbte og navngav Laurids Bay særdeles, men om de havde fat på hverandre, kunne han ikke se for nattens mørkes skyld, så er ingen mødt på Laurids Bays vegne ham at undskylde, men blev til kende givet ham for samme sag at være rømt og dermed gerningen vedgået: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Bay for Steffen Plovs bane, og svor ham manddød over og ---- hans fred.

(38)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Madsen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred om Staffen Plov i Thise hans bane, som er død funden på Thise gade, sandemænd hans bane at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidner af Jerslev herred (de samme som i foregående sag): dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen i mørke og mulm om nattetide af våde og vanlykke i fornævnte vandpyt at være væltet og omkommet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(40)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Jens Eriksen, Anders Nielsen med flere af Uttrup på den anden side for en vidne, de til Kær herreds ting 21/1 sidst forleden vidnet har, anlangende det gammel Poul Pops hustru i Ålborg skulle have haft det yderste stolestade i den 3. stol overst i Hvorup kirke, og siden skulle unge Poul Pops hustru i Ålborg have haft den, så længe gammel og ung Poul Pop havde Hvoruptorp, og ikke de har vidnet, at samme stolestade skulle være ret stolestade til Hvoruptorp, ---- samme kvinder at have boet i Ålborg og der skal have haft deres stolestade i byens kirker, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme Otte Skeel eller hans tjener i Nørgård i Uttrup til hinder eller skade: så og efterdi hvor trætte er om stolestand, tilhører det provsten og præsten samt nogen af de bedste sognemænd at udvise enhver sin rette stolestand, da finder vi samme sag til provsten med præsten og nogen de bedste sognemænd i fornævnte sogn at komme, og dem enhver sin bekvemme stolestand at udvise, som det dig bør, og fornævnte vidne og breve ikke at forhindre dem hvis de derom sigende og udvisende vorder.

(41)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Clemend Nielsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, Niels Olufsen med flere sst for et vidne, de til Rødding herreds ting 26/10 sidst forleden vidnet har, at de skibe, som har ligget i fjorden vesten og sønden for Hostrup og har lægter og salt at sælge, de skal have givet afgift deraf til Skivehus og ingen andensteds, og en part af fornævnte mænd har vidnet, at de har ført samme lægter og salt til Skivehus: så og efterdi fornævnte vidne ikke forklarer hvor mange visse år sådan afgift af fornævnte gods skulle være udgivet til Skivehus, og ikke heller hvor meget det skulle være, ej heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dom, derefter ganget er, som ikke heller lyder endelig, magtesløs at være.

(43)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jep Jensen i Resen for to sentenser, han i en dom til Resen birketing 30/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende Jens Christensen i Intrup nu i sommer sidst forleden på en tid og stund har overfalden 3 af KM tjenere i Østerby og først slog Poul Christensen i Lyby i hans ryg med en kniv, uden al skyld og brøde, og Jep Jensen ikke vidste at dømme på hans ære, uden hans overdommere vidste anderledes derom at kende, formenende Jens Christensen ham det ikke så ærligen at have gjort, og burde nu her til landstinget pådømmes og burde derfor æresløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev samme sag med begge parters bevilling opsat til i dag 14 dage, og lovet de på begge sider med hver dem to dannemænd, i lensmanden eller hans fuldmægtigs nærværelse, at ville møde ved Lyby kirke i dag otte dage først kommende, om de om samme sag kunne blive til endelighed forenet og fordraget, og hvis det ikke ske kan, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(44)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Sti Andersen i Hem, Peder Christensen, Christen Madsen sst på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, at efterskrevne dige det er ret skel imellem Mads Jensen i Krarup hans eng og den gårds eng, Søren Andersen i Hem iboer, og de med samme deres vidne ville vidne markskel imellem Krarup og Hem mark, som han formener ikke med sten, stabel, grøft, lovhævder, sandemænds eller ridemænds breve skulle bestyrkes i nogen måder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skel, og ikke samme deres vidne med sandemænds brev bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(46) 

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær hans visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet Jens Poulsen i Harre, som der holder købmandskab, på den anden side for en landstings dom, han lader sig af berømme, som han nogen kort tid siden til Viborg landsting forhvervet har, anlangende over en dele, som er udganget til Harre herreds ting 10/12 1616, at han samme dag er delt for en løgner, uanseet at ikke Iver Lykke er lovlig stævnet, ej heller Niels Basse, som samme dele forhvervet har, hvorfor Iver Lykke formener Jens Poulsen med vrang undervisning og efter en falsk stævning for dom bekommet har, og Jens Poulsen dermed uret at have gjort og bør at stande til rette. derhos berettet Jens Poulsen, at han mente sig ingen ord at have haft, som var nogens ære eller lempe anrørende, så han burde at deles for nogen løgner, hvortil Niels Basse svaret, at han samme dele ville afstå: og efter sådan lejlighed bør samme delsbrev ingen magt at have.

** var skikket Laurids Madsen Badskær i Skive, på den ene og havde stævnet Søren Jacobsen, barnfødt der sst, på den anden side for en kontrakt, dem for nogen tid siden skulle være imellem ganget, anlangende halvparten af en gård der i Skive, som Søren Jacobsens salig far fradøde, og Laurids Madsen Badskær med hans hustru, Søren Jacobsens mor, Inger Rasmusdatter er arveligen tilfalden, hvilken anpart Søren Jacobsen skulle have sig af ham til forhandlet efter kontraktens indhold, og formener Søren Jacobsen ikke samme kontrakt noksom at have efterkommet, formener sig deri forkort at være sket: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev Laurids Madsen Badskær og Søren Jacobsen med sammenlagte hænder om samme ejendom venligen og vel forligt og fordragen, så at Søren Jacobsen skal give Laurids Madsen Badskær for halvparten af fornævnte gård, som og hans hustru Inger Rasmusdatter tilhørte, 85 sletdaler, halvparten til påske og anden halvpart til sanke mikkels dag nu først kommende, og Laurids Madsen nu med det aller første at skal gøre Søren Jacobsen nøjagtig skøde og forvaring til Skive byting på samme halve gård, og til påske nu næst kommende at skal gøre ham den ryddelig og den fraflytte, og dermed samme deres trætte at være aldeles nederlagt.

(47)

** var skikket velb Falk Lykke til Skovgård, KM befalingsmand på Christianopel, hans visse bud Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, på den ene og havde stævnet Christen Hegelund, borgmester i Viborg, på den anden side for en synsvidne, han til Viborg byting har forhvervet, anlangende lukkelse imellem den gård i Viborg, Niels Mouridsen iboer, og Christen Hegelunds abildhave, hvilke syn skal være forhvervet fast mere end år og dag efter, Niels Viborg på Falk Lykkes vegne har ladet lukke og færdig gøre fornævnte lukkelse, eftersom de derom var forligt her til landstinget, og Christen Hegelunds synsvidne er magtesløs dømt, af den årsag Falk Lykke og hans medarvinger ikke dertil har været lovlig stævnet, som det sig bør, og Christen Hegelund ikke var mødt i rette med fornævnte synsvidne, og formener Niels Viborg på Falk Lykkes vegne noksom ---- tingsvidne, samme lukkelse straks efter de derom til landsting er forligt ---- af Niels Viborg på Falk Lykkes vegne færdig gjort, formenende derfor Christen Hegelund uret at have gjort, idet han Falk Lykkes fuldmægtig, Niels Viborg, derover forfulgt har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme to synsvidner, på begge sider forhvervet er, på underskedelige tider er taget, hvorledes samme lukkelse da har været, den ene en rum tid efter den anden, og intet derimod fremlægges, med hvilke de tilbage drives han, samme lukkelse ikke på de tider sådan at have været, som om synet er, da ved vi ikke imod fornævnte to synsvidner, på begge sider taget er, at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet om samme gerning, de selv skulle have gjort, og i så måder i deres egen sag, og ikke fornævnte vidner er taget eller vidnet på fersk fod, men lang tid efter sådan skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(51)

** var skikket Mogens Christensen, Villum Christensen med flere i sønder og nør Lem på den ene og havde stævnet Karen Madsdatter og hendes mand Peder Pedersen i sønder Lem på den anden side for et vidne, de 1/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at fornævnte mænd skulle have ladet løbe 3 eller 4 kander tjære af en tjæretønde og i en lergryde 27/9, endog de 3 uger tilforn havde vidnet en vidne i samme sag, og ikke skal stemme overens med hverandre, og formener Mogens Christensen og hans medbrødre, at Peder Pedersen og hans hustru Karen Madsdatter har vidnet dem åbenbarlig løgn på, hvilken vidne de højligen skulle have benægtet, dem ikke at have hældt eller tagen flere tjære af fornævnte tønde, end de har brugt til deres husbonds garn samme tid: så og efterdi samme vidner ikke findes på fersk fod, men lang tid efter sådan skulle være sket at være vidnet, og ikke bevises nogen straks derefter at have påklaget sådan tjære af fornævnte mand at skulle være borttagen, men Christen Tordsen da samme tid at skal have tagen tønden med de overblevne tjære med sig, og ikke anket på noget af dem at være forrykket, fornævnte to vidner ikke heller aldeles stemmer overens, men en part vidnet efter sagden, og fornævnte mænd til herredsting såvel som og her i dag samme vidne og gerning med højeste ed har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, at komme fornævnte mænd til hinder eller skade i nogen måde.

(53)

** var skikket Christen Andersen i Havris hans hustru Karen Christensdatter på den ene og havde stævnet Tomas Villadsen i Holm på den anden side, for han nogen tid siden skal have ladet ham fordele til Vorde birketing for en kobbergryde, som Christen Andersen var pantsat, og han med sine penning har indløst, og den tid Tomas Villadsen fik Christen Andersens søster, Johanne Andersdatter, henved 14 år siden, skulle samme gryde være udkommen i Tomas Villadsens flyttevogn imod Christen Andersens vilje, og Christen Andersen med pantebrev skulle kunne bevise, at det var hans egen kobbergryde og ikke var i den lod og part, som Tomas Villadsen skulle have med hans søster Johanne Andersdatter, hvorfor Karen Christensdatter formener hendes husbond med uret at være delt: så og efterdi Tomas Villadsen ikke med nogen skiftebrev eller register beviser, samme kobbergryde navnlig ham at være tilfalden, men Karen Christensdatter med pantebrev beviser samme gryde, førend skifte stod, at have været med den vilkår forpantet, at dersom den ikke inden ---- dag blev løst, skulle den da være forfalden, og Christen Andersen dog for den er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Andersen af samme dele kvit at være.

(54)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Skriver, Hans Wandel, borgmestre, disligeste Jochum Staffensen, Jørgen Olufsen og deres medbrødre rådmænd i Ålborg for en dom, de har dømt imellem Henrik Kock, borger der sst, og ham og kvitdømt Henrik Kock fra nogen pending, han var salig Gert Meyer i Holstebro skyldig efter hans brevs lydelse, imens de kvittantser stod ved magt, han fremlagde, hvori han mener dem uret at have gjort, at de har anseet nogen udlandske kvittantser, som ingen kender eller ved, hvem de var, som samme kvittantser udgivet har, ikke heller nogen fuldmagt af Gert Meyer at oppebære af Henrik Kock eller udgive nogen pending på Gert Meyers vegne til nogen, ikke heller anseet hans brev og forpligt men dømt der imod, formenende efter slig for berørt lejlighed samme deres dom og kvittantser ingen magt at have: så og efterdi for borgmestre og råd har været i rette lagt fornævnte Hamborg stads notari ---- , Knud Hansen ved navn, hans kundskab bemeldte pending til Peder Bauer på Gert Meyers vegne og efter hans overvisning af Henrik Kock at være betalt, hvilket og i lige mening bestyrkes med borgmestre og råd, der sst, under deres stads ---- og ---- undertegnelse deres certifikat efter Henrik Pumper hans vidne og bekendelse, da ved vi os ikke over fornævnte notari og borgmestre og råd deres certifikat og kundskab dommere, ej heller på borgmestre og råds dom i Ålborg, som derpå er funderet, at kunne kende, midlertid og al den stund de står ved deres fuldmagt.

(58)

** var skikket Oluf Vistisen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Vrove, Tord Tomasen sst og Christen Søndergård sst, Mikkel Jensen og Jens Pedersen sst på den anden side for en hjemmel, de til Fjends herreds ting med Jens Christensen i Egebjerg, Niels Tomasen sst hjemlet kornskade, de skulle have fanget på deres korn, menende samme deres hjemmel ikke lovlig og ret at være, og ej skal formelde på nogen visse sted, der skaden skal være gjort: så og efterdi fornævnte synsmænd har om hjemlet samme skade i fornævnte korn at være gjort, og ikke det har skatteret, hvor højt kunne være, og fornævnte vidnesbyrd har vidnet dem på adskillige tider, at have seet Oluf Vistisens kvæg i fornævnte korn, og at Jens Christensen det har taget i hus, så fornævnte syn og vidne i så måder med hinanden bestyrkes, og ingen vidnesbyrd Oluf Vistisen derimod fremlægger, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige, ej heller Oluf Vistisen af den dele, han derefter i kommen er, at dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(59)

1/3 1617.

** var skikket Laurids Christensen ---- Smed i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Han herred om manddød at sværge over Christen Mortensen i Gøttrup for Søren Sørensen, der sst, han ihjel slog og mente ham sagesløs at være af dage tagen, så mødte Palle Nielsen i vester Torup på manddræberen Christen Mortensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 17/2 sidst forleden udganget, Gunde Christensen på Gøttrup at have vidnet, at på sankt pouls dag sidst forleden om middagen da stod han på Just Jensens toft, da så han, at Christen Mortensen, barnfødt i Gøttrup, kom kørende af vesten og kørte ind i Just Jensens gård, idet så han, at Søren Sørensen, Just Jensens fostersøn, kom løbende ud af Just Jensens lade og havde en fork i den venstre hånd og en kniv i den højre hånd og søgte til Christen Mortensen og slog ham med samme kniv, så vendte Christen Mortensen sig og slog til Søren Sørensen med forken og ramte ham på hans hoved, så han løb heden på stub i gården, siden stak han til ham i hans venstre arm med samme fork: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Mortensen manddød over og til hans fred, for Søren Sørensen han ihjel slog.

(61)

** var skikket Jens Madsen, foged på Irup, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged til Hald, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, om Christen Madsen i Ejerslev hans bane at sværge, som er død, og en tørvestak skulle have neder falden og slaget ham ihjel, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 18/2 sidst forleden udganget, Peder Krog i Erslev at have vidnet, at den dag måned han stod i hans lade, da hørte han nogen folk buldre ude på gaden, og løb mange folk til Mads Munks gård, og vidste ikke andet end der var ildløs, der han kom til Mads Munks gård, stod Mads Munk og slog den ene hånd i den anden, klaget sig hårdelig og sagde, hans tørvestak var nedfalden, og en hans børn var borte, og der de kastet i fornævnte tørvestak, lå fornævnte barn, ved navn Christen Madsen, under samme tørvestak, og hans skjorte over hans bæltested, og hans bukser lå neden på hans hæle, og ham syntes, at Christen Madsen at have sat på hans mag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Madsen af våde og vanlykke under samme tørvestak, som faldt på ham, at være død og omkommen, og det ham at være til bane og livs lagt.

(62)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet en KM tjener, ved navn Oluf Vistisen i Egebjerg, på den anden side for et vidne, hans far Visti Christensen til Fjends herreds ting skal have forhvervet af Visti Andersen i Skalmstrup, Søren Pedersen i Sparkær og deres medbrødre 24 mænd, hvilken 24 mænds vidne Oluf Vistisen skal ville holde sig fri med for ægt og arbejde til Hald slot, uanseet fornævnte 24 mænds vidne skal være imod KM jordebog, hans majestæts herlighed, ægt og arbejde til skade, ikke heller de skal være given lovlig varsel for samme vidne, formenende samme vidne ikke så nøjagtig at være, som det sig bør, men magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes til Restrup, hendes visse bud Christen Skriver, var i Brødland, på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 20/8 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, imellem hende og Anders Skriver, hospitalsforstander i Viborg, og fradømt hendes fuldmægtig forbud på hendes brugelighed, som Christen Nielsen, Peder Justsen i Lunden og Maren Lauridsdatter sst bruger i Hassinglund fællig, med pløjning og anden brugelighed, som hende er de to parter arveligen tilfalden, og med KM dom tildømt, formenende efter sådan lejlighed ham uret at have gjort, og samme hans dom ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi samme domme ikke er endelige, bør de i de punkter, der nu hid stævnet er, at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(64)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes til Restrup, hendes visse bud Christen Skriver i Brødland på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 7/6 sidst forleden, imellem hende og Anders Skriver, hospitalsforstander i Viborg, dømt har, og ikke da har vidst at turde dømme derom til nogen skifte og deling, Hassinglund anlangende, førend Hassinglund skov og Lundens mark blev adskilt ved sandemænd, uanseet det er knappeligen bevist, hvad agerjord, der har ligget til Lunden, førend de Lundens mænd har pløjet og oprykket i Hassinglund fællig, som skoven og træerne har standet, som er indført i KM dom, så han ikke deraf kunne have nogen tilfald at dømme hende fra skifte og deling på Hassinglunds skov og ejendom: så og efterdi KM og Danmarks riges råds dom tilholder fornævnte Hassinglund at være fællig, og fru Helvig Kås de to parter og bemeldte hospital den tredje del deri at tilhøre, og ikke for fogden eller endnu er bevist Hassinglund fra Lunden mark og ejendom ved sandemænd eller ejermænd lovlig at være adskilt, så de kunne vide, hvor vidt Hassinglund fællig var, og fogden fordi ikke har vidst derom at dømme, førend det ved sandemænd eller ejermænd blev adskilt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom i de artikler, nu hid stævnet, at sige eller magtesløs dømme.

(66) 

** var skikket Hans Jensen, rådmand i Sæby, hans visse bud Poul Kock, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Elle Nielsdatter, borgerske sst, på den anden side for en dom, hun til Sæby rådhus nogen tid forleden over ham skal have ladet forhverve, anlangende ham at være tildømt at betale hende et anker, som er blevet brugt til hendes skude i høst forleden, da han havde hende den af fragtet ad Tyskland, og er afløben hans sejl og rette kurs: så og efterdi samme seddel indeholder, Søren Mikkelsen på Elle Nielsdatters vegne på Sæby rådhus at være forlovet at tiltale Hans Jensen for samme anker, og ikke samme seddel af borgmester og råd er forseglet eller underskrevet, så den kan agtes for nogen lovlig dom, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme seddel så noksom, at den bør nogen magt at have.

(67)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Mortensen i Lyngby med flere sandemænd i Børglum herred på den anden side for ukristeligt og uretfærdigt tov, de har gjort og svoret imellem Peder Munks grund, mark og ejendom på den anden side, hvilke samme deres ed og tov skal være af gode ridemænd magtesløs dømt, som på de åsteder lejligheden gransket og forfaret har der, som samme markskel gjort og svoret er, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formener dem for samme deres uretfærdige tov fældet at blive og burde hvis sten, på samme åsteder ulovlig nedsat var, af dem igen at optages. så var Gunde Lange her til stede og gav til kende, at samme sag skulle være drevet i hans formands tid og begærede, sagen nogen tid sig at måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(68) 

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han 30/1 sidst forleden dømt har, imellem Peder Munk og nogle de Vrensted bymænd, som den gode mand er forsvar for, i samme sentering ikke skulle have villet anseet, at hvis beskyldning, som samme bymænd på Peder Munk gjort har, skulle være aldeles ubevist, at han jo skulle ville svare for KM grund og ejendom, som ham er forlenet, og nogle samme mænd for ting og dom 29/8 skal have bekendt, at Peder Munk i ingen måder at have dem forurettet, og videre igen 22/9 på Jerslev herreds ting været deres forrige klage og beskyldning bestendig, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, Jens Mikkelsen uret at have gjort, idet han har ikke ville dømt endelig, genparten var mødt til gensvar, og ham pligtig at være endelig om den sag at kende: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom at kende, som det sig bør.

(69)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Vrå, Søren Jensen i Hedegård og deres medbrødre vidnesbyrd for et vidne, de til Rødding herreds ting 18/9 1613 vidnet har, anlangende en stolestand i Balling kirke, de mænd i Vrågård vil dem tilholde, og vidnet, at den skulle være Vrågårds rette stolestand til deres kvinder i fornævnte gård, og vidnet den skulle være forrykket af den sted, fornævnte stol på stod, og en anden i steden igen indsat, uanseet i fornævnte stol aldrig skal være de Vrågårds kvinder udlagt, menende efter for berørte lejlighed samme vidner og vedkendelse usandfærdig og burde magtesløs at blive: så og efterdi det tilhører provsten og med syv bedste sognemænd at udvise enhver sin stolestand i sognekirken, da finder vi efter sådan lejlighed samme sag til dem at komme, og dem enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke at forevise, som det sig bør, og samme vidne ikke at forhindre dem hvis, de i så måde udvisende og sigende vorder.

(70),

** var skikket Laurids Badskær, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen Skrædder, Anders Jepsen med flere i Sæby på den anden side for et vidne, de til Sæby byting 14/2 sidst forleden vidnet har, anlangende Laurids Badskær skulle have udæsket enten Rasmus Jacobsen eller Søren Jacobsen, en af dem, at slås med ham, om de var bedre end tyve og skælme, og fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, om de udkom, eller Laurids Badskær skulle have gjort nogen skade på enten af dem, formener samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne ikke straks på fersk fod, efter sådanne ord skulle være falden er ---- , efter Laurids Badskærs ord og mundheld om de ord, han skulle have haft, som han ikke er bestendig, men højligen i dag har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(71) 

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en anden opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en ---- at have stævnet Sti Christensen i Risholm, Laurids Væver i Resen, sandemænd i Resen birk, for de til Resen birketing 17/11 har Christen Jensen i Bastrup, delefoged til Skivehus, vold oversværge, for han har rejst til fornævnte birketing der Jens Christensen i Intrup ---- for grander, KM tjenere i øster Lyby, han har slagen og overfalden, og Christen Jensen af ---- og ---- er did kommen efter hans husbonds befaling, og eftersom sagen ved dom er did funden, Jens Christensen til hans værneting at tiltales, og eftersom hans far på hans vegne har skudt sig did, dog uanseet ham vold oversvoret, for han er dragen en stor vej fra Skive og til fornævnte ting, og ingen håndgerninger skal have gjort, ej heller brudt vold i nogen måder: da efter mange flere ord dem imellem var, blev det så for vores bøns skyld forhandlet, at Hans Lykke afstod den vold, som han har ladet Christen Jensen i Bastrup oversværge, og Mads Jørgensen på sin husbonds vegne afstod hvis vidner, dom og lovmål som er gangen, samme bordag og trætte anlangende, imellem Jens Christensen i Intrup, så og Poul Christensen, Jesper Nielsen og Peder Jensen i Lyby, så alle hvis vidner, syn, klager, domme eller andre breve i samme sager på begge sider taget eller forhvervet er, skal aldeles være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, dog lovet og tilsagde Jens Christensen i Intrup hans far Christen Jensen, som nu her til stede var, at skal på hans søns vegne give Poul Christensen og Jesper Nielsen for samme deres sår, skade og badskærløn tyve sletdaler, og dem til pinsedag nu først kommende at erlægge og betale, og dermed samme sager på begge sider aldeles at være forligt, nederlagt og aftalt i alle måde.

(73)

** var skikket doktor Peder Iversen, kantor i Viborg domkirke, på Anne Jensdatter, her sst, hendes vegne på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Bjerregrav, Gertrud Christensdatter og Inger Lauridsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Rinds herreds ting 4/11 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Jens Christensen og Christen Skals i Viborg skulle have haft i Christen Jørgensens gård i Bjerregrav den næste søndag for sankt mikkels dag sidst forgangen, at de efter Anne Jensdatters befaling skulle have sagt, at hun intet ville have med Christen Jørgensens gård at bestille, hvilken deres vidne om fornævnte ord Anne Jensdatter benægter sig ikke samme ord at have befalet dem at sige, ej heller hun vil være dem bestendig: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter sagden om de ord, Anne Jensdatter til Jens Henriksen og Christen Skals skulle have haft, og de efter hendes befaling skulle have sagt til Christen Jørgensen, og ikke de selv har hørt hende slig befaling dem at have givet, ikke heller Anne Jensdatter sådanne ord vil være bestendig, men nu i dag ved sin ed har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, så vidt det om Anne Jensdatters ord vidnet er, så noksom at det bør nogen magt at have eller komme hende til forhindring.

(75)

** var skikket hr Mikkel Christensen i Gislum hans visse bud Christen Nielsen i Nejrup på den ene og havde stævnet Christen Pedersen Murmester i Viborg på den anden side, for han skal være til vidende vorden, at han til Viborg byting skulle ladet ham fordele, det uanseet at han aldrig har vidst af samme dele, ikke heller at skulle bevises med brev eller segl at have forpligtet sig til Viborg at lide tiltale, ikke heller at have taget det af ham i købing, at han efter stadsretten burde at betale i købing, men burde at have tiltale til sin værnering: så og efterdi Christen Murmester af bispen er tilladt hr Mikkel for sådan gæld med verdslig ret at tiltale, og hr Mikkel her til Viborg byting er forfulgt for samme gæld, og landstings varsel for givet, eftersom han det her i byen skulle have udlovet, og Christen Nielsen på hr Mikkels vegne ikke benægter samme gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hr Mikkel af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(76)

15/3 1617.

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Mikkelsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet mester Villads Nielsen, læsemester i Viborg, på den anden side, for han nogen tid siden forleden til Nørlyng herreds ting har ladet sig til fordriste og vedkendes en træ, som er hugget i hendes skov, liggende til Lauge Jensens gård i Vammen imod seks synsmænds hjemmel, og har afhjemlet deres syn, at samme træ, som mester Villads siden har vedkendtes, var hugget i hendes skov: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(77)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Mikkel Pedersen i sønder Lem, Oluf Staffensen i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1590 vidnet har efter sin alder og minde, at det var dem vitterligt, at de rusesteder og fiskeri i ---- de havde altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener at være vidnet imod gamle og ny forbuds vidner og klage, såvel som imod recessen og håndfæstningen, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, ikke heller skal samme vidne være vidnet på nogen visse dag eller tid, disligeste skal være vidnet imod sandemænds gang og tov: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(79)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm på den ene og havde stævnet hr Peder Jensen, medtjener i Guds ord i Sejerslev kirke, på den anden side, for at eftersom hr Peder Jensen 25/- sidst forleden af provsten i Han herred er tildømt at vidne og bekende hans sandhed, om han ikke var hos i Amtoft i Niels Jensen Kølholt hans hus 7/12 1615 over den forligelse mål imellem Niels Jensen og Niels Krabbes tjener Henrik Badskær i Øsløs, om de sår og skader at læge, som Niels Jensen har fanget, og hr Peder Jensen til Han herreds ting 1/2 sidst forgangen har vidnet om deres forligelse mål, og Knud Jensen på Niels Krabbes vegne formente, samme hans vidne ikke endelig eller fuldkommeligen at være vidnet, og det burde magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, hr Peder Jensen til Hannæs ting at have med oprakt finger og helgens ed bekendt sin sandhed, som han kunne drages til minde om samme forligelsmål, og ingen kundskab derimod fremlægges, med hvilken det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, han og nu i hans underskrevne fuldmagt holder ved sin Gud og salighed, at han ikke hørte Niels Jensen udlove samme 20 daler til badskær løn, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte hans vidne at sige, ej heller ved ham nu så lang tid efter, samme forligelse skulle være sket, at tildømme videre derom at vidne, end han kan drages til minde for, som forskrevet står.

(82)

29/3 1617.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne Simon Hansen, indvåner i Ålborg, Bertel Hansen og Laurids Hansen, alle boende der sst, for et deres æres brev forpligt, de til hende på 300 enkende fuldgørende rigsdaler udgivet har, at skulle have hende erlagt og betalt til påskedag sidst forleden, én af dem for alle og alle af dem for en, og de af samme ikke videre har erlagt end 200 rigsdaler, formener dem samme deres æres forpligt ikke fuldkommelig har holdt og efterkommet, eftersom de dem til forskrevet har, og bør æresløs at være og tilmed at stande hende til rette for al hvis skade, kost og tæring, hun derover lidt har: da efter sådan lejlighed, at efterdi Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning her imod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen er fundet æreløs at være, og stande Margrete Rosenkrantz til rette for hvis skade, hun derover lidt har, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen har haft noksom tid og respit samme dom at kunne ladet igen kalde, og det da ikke sket er, så fru Margrete Rosenkrantz derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen æreløs at være og stande fru Margrete Rosenkrantz til rette for hvis skade, hun derover lidt har. 

(83)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have ladet stævne Mikkel Christensen i sønder Lem, Oluf Fisker i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1590 vidnet har, efter sin alder og minde, at det var dem fuldt vitterlig, at de rusesteder og fiskeri udenfor Langå, de har altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener imod gamle og ny forbuds vidner og klager, såvel som imod recessen og håndfæstningen, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, disligeste skal være vidnet imod sandemænds gang: så og efterdi fornævnte herredsfoged samme sin endelige dom, 6/7 udganget, har funderet og dømt efter bemeldte vidner og breve, og den dom ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidner, breve og dom, nu hid kaldt er, at dømme, førend den anden dom og lovlig stævnes og da gå om hvis ret er.

(85)

** var skikket Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, på den ene og havde stævnet Søren Hansen i Mejlsted på den anden side for en ulovlig dele, som han over ham noget for jul forhvervet har, uanseet at mesten parten af hvis gæld, han ham pligtig var, skulle være med rede pending betalt, og det andet ved andre middel at være afstillet, og ikke heller Oluf Hansen skulle have fanget så lovlig varsel for samme dele, som det sig burde: så og efterdi med Oluf Hansens egen underskrevne brev bevises, ham at være Søren Hansen samme 14 rigsdaler pligtig, og ikke han med kvittants eller i andre måder beviser sig dem at have erlagt og betalt, og derfor for fornævnte pending er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(86)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen ved Fladstrand og Mads Pedersen, tjenende i Krogstrup, for en vidne, de til Gårdbo birketing 23/12 sidst forleden vidnet har, anlangende det Tomas Pedersen i Handbæk og Anders Nielsen sst og deres tjenestefolk skulle have opbrudt og bortført et gærde, uanseet at samme gærde skal findes at have været sat på Otte Skeels endels grund og ejendom til Handbæk, som han formener at bevise med sandemænds brev, der tilmed skal samme vidne være vidnet og tagen på en søndag, som han formener ikke nogen tingsvidne burde at gå: så og efterdi samme vidne af Gårdbo birketing findes at være dateret 22/12, som indfalder en søndag, at skulle være udgangen, på hvilken dag ingen ting holdtes, den ikke heller i datummen med tingbogen kommer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, dog for vores bøns skyld afstod Otte Skeel hvis tiltale, han kunne have til fornævnte birkefoged og skriver for sådan forseelse, disligeste efterdi fornævnte vidne af Vennebjerg herreds ting ikke er vidnet på fersk fod, men mere end 9 uger efter sådan gerning skulle være gjort, fornævnte vidnesbyrd og ydermere har vidnet i den fornævnte vidne, end de tilforn i den første gjort har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(88)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Laurids Lauridsen i Østrup på den anden side for en købebrev, han lader sig af berømme at have, som hans søster og medarvinger skulle have givet ham på deres anparter af den bondegård i Østrup, som Laurids Lauridsen nu iboer, endog fornævnte gård har været pantsat til Poul Jensen i Stavad for en stor summa pending, efter Laurids Lauridsens salig fars brev og segls lydelse, og ikke heller Laurids Lauridsen nogen lovlig skøde eller adkom skal have af nogen hans søskende, men ville med samme ulovlige købebreve, formener hans tjener Christen Poulsen i Stavad sin rette gæld og indførsel i fornævnte bondegård, eftersom Laurids Lauridsen hans søskende og medarvinger roligen forfulgt til herredsting og landsting, så og med rigens forfølgning og indførsels brev, formener samme ulovlige købebreve ikke så lovlig at være, at de burde at komme ham eller hans tjener til hinder eller skade i nogen måder, disligeste havde stævnet Laurids Lauridsen med samme købebrev og vidner, så og Svend Lauridsen i Knudseje, Jens Lauridsen ved Fladstrand, Christen Jørgensen i Alstrup, Svend Degn sst, Niels Lauridsen i nør Saltum, Anne Christensdatter og hendes lovværge Søren Olufsen i Graven, så og Peder Selgensen i sønder Saltum og Niels Keldsen i Pandrup, om de har noget dertil at svare, så mødte Søren Jørgensen, ridefoged til Ålborg slot, på Laurids Lauridsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 24/9 1608, 8 mænd vidnet har, det Svend Lauridsen og Niels Lauridsen, Laurids Lauridsens to brødre, bekendte at de har solgt Laurids Lauridsen al den arv og arvelod, som dem var arveligen tilfalden efter deres salig far og mor, så og efter deres to brødre salig Peder Lauridsen og Jens Lauridsen, i lige måder bekendte Christen Jørgensen i Alstrup, at han og hans hustru Johanne Lauridsdatter har og solgt Laurids Lauridsen al den arv og arvelod, som hans hustru Johanne Lauridsdatter var arveligen tilfalden efter hendes salig far og mor og to brødre i jordegods og løsøre, og give ham skøde derpå, derhos efterskrevne tingsvidne af fornævnte herredsting 22/10 1608 udgivet, 8 mænd vidnet har, det Svend Christensen, barnfødt i Borup, forpligtet sig at skulle at skulle gøre og give Laurids Lauridsen skøde til tinge på den lod og anpart i den bondegård i Østrup, som ham var arveligen tilfalden efter hans salig farfar og mor salig Laurids Jensen og Maren Svendsdatter, som boede i Østrup: så og efterdi Svend Lauridsen, Niels Lauridsen, Christen Jørgensen og Svend Christensen for ting og dom har lovet og dem til forpligtet at give og gøre Laurids Lauridsen skøde og forvaring på hvis lodder, dem i fornævnte gods var tilfalden, som det sig burde, og ikke gøres bevisligt dem i nogen måde at have været delt eller lovfældt, da de samme løfte og forpligt gjort har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, som efter deres løfte og forpligt på deres egen anpart i fornævnte gods udgangen er, at sige eller magtesløs dømme.

(90)

** var skikket Poul Kock, byfoged i Sæby, på sin egen og en part medborgeres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hermand Henriksen, Søren Mikkelsen, borgmestre der sst, Peder Jensen rådmand og deres medbrødre for en vedtægt, de nogle år forleden skal have gjort, herhos fremlagde Søren Mikkelsen efterskrevne vide og vedtægt, dateret 2/12 1597, som indeholder borgmestre og råd, da var i Sæby, og med deres kære lensmand, som da var velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans gode behag, vilje, råd og samtykke sådan vide og vedtægt, eftersom salig afgangne borgmestre og råd og menighed der af Sæby, tilmed nogen som endda igen levede, i fordum tid for dem gjort har med agerjord i byens mark og andet mere: så og efterdi fornævnte vidne og vedtægt indeholder den med Manderup Parsberg, som da var deres øvrighed og lensmand, hans ---- behag, vilje, råd og samtykke at være gjort og samtykt, og han findes tilskreven den første med dem at skulle besegle, hvilket dog ikke sket er, ikke heller bevises fornævnte deres vedtægt af ham at være samtykt og stedfæstet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne deres vedtægt så noksom, at den bør nogen magt at have.

(94)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 10/2 sidst forleden dømt har, hvori han har kvit dømt Peder Tomasen, tjenende på Kærgård, med sine bøder, efter recessen, for han har lokket og beligget Otte Skeels tjener, Peder Speger i Tofte hans datter, ved navn Mette Pedersdatter, uanseet Peder Tomasen skal have ganget til fornævnte hans gård Tofte tit og ofte om nattetide i mørke og mulm og der lokket og beligget hans datter, Maren Pedersdatter, som var betroet nøgle og lås: med flere ord og tale dem derom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi samme herredstings dom ---- endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom imellem at adskille, som det sig bør.

** var skikket Jens Simonsen, fordum foged på Vrejlev, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen Kjærulf, tjenende på Fuglsig, Niels Madsen, tjenende Poul Gølland og Villum Christensen i Snarup på den anden side for deres strenge æres forpligts brev på deres æres fortabelse, som de samtligen, én for alle eller alle for én, har Jens Simonsen givet og til ham forpligtet, anlangende en løfte, som Jens Simonsen skulle have for Anders Poulsen Kjærulf til velb Stygge Høg til Vang for et lejermål med en af den gode mands kvindfolk, som han har beligget, imidlertid han tjente på Vang, i hvilket løfte de forpligter sig at lide dom og tiltale til Børglum herreds ting 14 dage efter, at det bevises, at Jens Simonsen finge nogen skade for samme sin løfte: da efter sådan lejlighed, at efterdi Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen tilforn to gange for samme sag var hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte herredstings dom er funden ved sin fuldmagt at blive, og Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen er ---- at være, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen har haft noksom tid og respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så og Jens Simonsen derfor har været forårsaget nu atter fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme herredstings dom ved sin fuldmagt at blive, og Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen efter deres egen forpligt æreløs at være.

(96)

** var skikket Oluf Munk i Attrup på sin egen og Anders Kjærulf i vester Holtet hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Rønbjerg og Hans Christensen i Kalum på den anden side for en vidne, de til Vrejlev birketing 27/11 med Jens Simonsen, foged på Vrejlev, vidnet har, lydende i sin mening at Vogn Kjærulf i Kornum ikke skulle ville gøre Jens Simonsen den halve gård ryddelig, som Oluf Munk og Anders Kjærulf Jens Simonsen sted og fæst har, efter deres udgivne brevs indhold, hvilket vidne de formener dem til stor skade og brøst at være vidnet, og de ikke for samme vidne noget varsel at have fanget, hvorfor de formener samme vidne bør magtesløs at være, så mødte Jens Simonsen og fremlagde samme vidne af Vrejlev birketing 20/11 sidst forleden, Hans Christensen i Kalum og Christen Pedersen i Rønbjerg at have vidnet, at de på torsdag tre uger var i Kornum på Jens Simonsens vegne med efterskrevne seddel, at eftersom jeg nogen tid siden har sted og fæst af Oluf Munk i Attrup og af Anders Kjærulf i Holtet halvparten af øster Kornumgård med dis tilliggende ejendom med halvparten af et lidet bolig, liggende i Kornumgårds mark, som Niels Bertelsen påboer, om Vogn Kjærulf inden i dag 8 dage førstkommende ville gøre mig fornævnte halvgård ryddelig, actum Vrejlev 24/10 1616 Jens Simonsen, egen hånd. medfører samme vidne Christen Madsen og Villads Madsen i Kalum at have bestået, at de den dag 14 dage var i Kornum og da stævnet Vogn Kjærulf for det vidne og talte med hans hustru Helvig Tomasdatter: så og efterdi Oluf Munk og Anders Kjærulf selv er ved deres navn benævnt i samme vidne, sagen og er dem anlangende, og de dog ikke for samme vidne har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(97)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede på den ene og havde stævnet Anne Vistisdatter i vester Børsting, Kirsten Vistisdatter i ---- , Maren Vistisdatter i ---- og Christen Knudsen i Egebjerg på den anden side for et vidne, som fornævnte kvindes personer med deres egen bror Oluf Vistisen i Egebjerg skal have vidnet til Hindborg herreds ting i Salling, anlangende om en græshave gård, som skal ligge til den halve bondegård i Egebjerg, Oluf Vistisen iboer, og at deres far, som for mange år siden skal være død, skal have haft samme græshave gård alene i brug, formenende samme vidne ikke så noksom eller lovlig at være, at det burde at komme Peder Skriver på hans bondeeje til hinder eller skade: så og efterdi nu fremlægges Jens Gregersen i Resen og hans medfølgere, så og Søren Christensen i Bjørnkær, deres vidner, disligeste og synsvidne om samme ejendom, om trættes, ---- og de ikke er stævnet, da ved vi ikke om fornævnte vidner, nu hid kaldt er, at dømme, førend de samtlig lovlig stævnes og da gå om hvis ret er.

(99)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, hans visse bud Jens Christensen i Bartum på den ene og havde stævnet Søren Glarmester i Romlund på den anden side for en tingsvidne af Vorde birketing, han sig af berømmer, anlangende noget sæd og brug, som Søren Glarmester skulle have i det jord, som doktor Lucas har på Romlund mark, hvilket skal være mod doktor Lucas hans vilje og minde, og mente fordi samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi doktor Lucas Paludanus har samme gård og ejendom i forbeding og er husbond for den, og han ikke har samtykt, Jens Pedersen samme jord til Søren Glarmester at bort låne eller leje fra gården, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have. 

(100)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på sin bror Peder Mikkelsen, rådmand sst, hans vegne på den ene og havde stævnet velb Mogens Mogensen til Hejselt på den anden side for 13 daler med sin interesse og skadegæld, han ham pligtig er for rede pending, han ham lånt har, efter hans regnskabs bogs indhold, hvilke pending han ham forholder og ikke har villet betale, hvorfor han har været forårsaget dom og æskning til herredsting over ham at lade forhverve, og formener ham i lige måder burde her æskning og dom at udstå, og satte Søren Mikkelsen i al rette, om han ikke nu burde her at have æskning beskrevet, så er Mogens Mogensen ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Søren Mikkelsen på hans brors vegne undt samme æskning, så æsket Søren Mikkelsen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til fornævnte herreds ting æsket er.

(101)

** var skikket Johanne Nielsdatter, nu værende i Vrå, på den ene og havde stævnet Else Olufsdatter i Hjørring og hendes lovværge Christen Nielsen sst, Anne Pedersdatter, tjener Jens på Egebjerg, med flere på den anden side for et vidne, de til Horns herreds ting 13/11 og 20/11 1615 vidnet har, hvormed de hendes hæder og ære hende ville fravidne, hvilke vidner hun formener ikke sandfærdig noksom nøjagtig eller lovlig at være, at de bør nogen magt at have, og fremlagde hendes husbond Søren Christensen, ridefoged på Bygholm, mange adskillige vidner og kundskaber, som bemelder om Johanne Nielsdatter hendes uskikkelige levned og omgængelse, hun med Anders Christensen på Sejlstrup i Søren Christensens fraværelse og i andre måder skulle have beganget, hvilke vidner han formente sandfærdig at være vidnet: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner og kundskaber formelder om hvis uskikkelig levned, Johanne Nielsdatter med Anders Christensen skulle have haft, så de er Anders Christensen anlangende, og han ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke om samme vidner at dømme, førend han og lovlig dertil stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(102)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på en anden side for to pantebreve, han 1602 af Søren Jensen på Broholm sig har til forhandlet for 52 daler, han skal have sagt ---- Søren Jensen, at hans søn salig Niels Sørensen, fordum borger i Viborg, skulle have været ham pligtig, og Søren Jensen efter slige hans ord og beretning at skal have antvortet ham samme to pantebreve, og Christen Kedelsmed sin kvittants på samme to pantebreve til Søren Jensen at have udgivet, hvori han bekender sig samme to pantebreve at have annammet, og ikke Christen Kedelsmed har fremlagt Niels Sørensen hans brev og segl, som han med kunne bevise ham samme gæld over, hvorover Christen Sørensen formener, at Christen Olufsen den tid burde salig Niels Sørensens brev og segl fra sig at have leveret: da efterdi Christen Kedelsmed beskyldes, at han samme to pantebreve skulle have brugt med uret, og burde dem fra sig igen at levere, og den sag ikke til hans værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der gås om hvis ret er.

(104)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Knud Pedersen, boende i Sæby, på den anden side for en summa pending, han på hans frue velb Johanne Bildts vegne efter hendes udgivne håndskrift, dateret Ålborg 16/3 1599, Peder Munk pligtig er, som er 68 daler, og for samme pending har til Sæby byting lidt æskning, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, Knud Pedersen i lige måde her til landstinget at lide æskning, så er Knud Pedersen ikke nu mødt til gensvar eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: og efter slig lejlighed blev Eske Olufsen på Peder Munks vegne undt samme æskning, så æsket Eske Olufsen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til Sæby byting æsket er.

(105)

12/4 1617.

** var skikket velb Christen Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud Christen Tordsen, foged på Bustrup, og havde hid kaldt sandemænd af Rødding herred, om hærværk at sværge over Peder Tomasen i sønder Lem for nogen Peder Christensen Smed sst hans vinduer, han har sønder slaget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Rødding herreds ting 22/3 sidst forleden, Kirsten Nielsdatter, tjenende i sønder Lem, at have vidnet, at hun hos var i Peder Smeds stue 3/3 sidst forleden, da sad Peder Tomasen og Laurids Olufsen og drak en kande øl, da kom Laurids Olufsen og Peder Tomasen i nogen ond og tale tilsammen, og da sagde Peder Smed til dem, at det var løgn de sagde, så rejste Peder Tomasen sig op og sagde, nu skal jeg give eder Gud i vold, og straks slog Peder Tomasen Peder Smeds vinduer i sønder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Tomasen hærværk over.

(106)

** var skikket Christen Mikkelsen i Skørping på den ene og havde stævnet Morten Simonsen i Ålborg, den tid stadstjener, på den anden side for en dele, han for nogen tid siden til Ålborg byting over ham skal have forhvervet for nogen gæld på afgangne Frederik Christensens vegne, der sst, endog han former sig ingen gæld ham pligtig at skulle være: så og efterdi samme delsbrev er gælds sag anlangende, og det ikke årligen til tinge er læst og påskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme delsbrev noksom og bør fordi ingen magt at have.

(107)

** var skikket Christen Sørensen Rind i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Rind, borger sst, på den anden side for nogen opskrifter, han lader sig af berømme at skal have opskrevet, både i sin bog og i register og sedler, i hvilke han skal beskylde Christen Sørensen for gæld at skulle være ham skyldig, og dermed ville forvende og forslå ham sin vitterlige gæld, som han ham efter skiftebrev pligtig er med rette: da efter flere ord dem imellem var, blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen, så Jens Sørensen lovet at erlægge og betale Christen Sørensen 12 sletdaler inden pinsedag først kommer, og dermed al hvis gæld, dem på begge sider til denne dag imellem været har, i alle måder at være kvitteret og klart gjort.

(108)

** var skikket Peder Lauridsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Jacobsen, borger der sst, på den anden side for en skøde, han skal have forhvervet af Anders Pedersen i Grønnerup på Peder Lauridsens to søstre, ved navn Dorte Lauridsdatter og Maren Lauridsdatter, deres anparter i den gård, Christen Jacobsen iboer, og dem arveligen og med rette var tilfalden efter deres salig far Laurids Pedersen, formente at værgen efter loven ikke burde at afhænde eller bortskøde børnegods, og efter slig lejlighed formente, samme skøde ikke burde at komme hans søstre på samme deres ejendom til nogen forhindring. så fremlagde Christen Jacobsen efterskrevne skøde af Viborg byting 15/9 1609, som indeholder Anders Pedersen i Grønnerup på salig Laurids Pedersens børns vegne og med Peder Lauridsens samtykke at have solgt, skødt og aldeles afhændet fra dem og deres arvinger og til Christen Jacobsen og hans hustru Anne Christensdatter og deres arvinger den gård og grund, som salig Jens Pedersen Viskum fordum tilhørte her i Viborg by i Gråbrødre sogn i sankt mogens gade liggende på øster side af gaden af sønden op til mester Villum Hansens ejendom og norden og sidelæns ned af den gyde, som ligger norden fra den hus og ejendom, som Laurids Friis tilhører, og strækker sig i østen med boder og abildgård til den kørerum, som ganger vester om Jens Orms og Christen Smeds ejendom: så og efterdi samme skøde er købstadgods anlangende, og den lovlig til tinge med Peder Lauridsens samtykke er gjort, og samme ejendom Christen Jacobsen efter skøden har efterfulgt, og Peder Lauridsen renter af hvis pending, hans søstre for deres anpart i samme gård kunne tilkomme, årligen har oppebåret, så fornævnte deres værge i så måde skal have søgt deres fordel, og ikke deres skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(109)

** var skikket Søren Christensen, ridefoged til Bygholm, på den ene og havde stævnet efterskrevne vidnesfolk, som er Else Olufsdatter i Hjørring, Christen Nielsen sst med mange flere på den anden side for vidner, de til Horns herreds ting 13/11 og 26/11 1615 med oprakt finger vidnet har, anlangende hvis dem om Johanne Nielsdatter, Søren Christensens hustru, hendes uskikkelige levned i hans fraværelse vitterligt var: da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt deres vidne for at antvorte, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem og fornævnte vidnesbyrd selv her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(110)

** var skikket Jens Nielsen i Vester sogn på Læsø hans visse bud Jens Pedersen i Løvel med fuldmagt på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen, Bertel Andersen med flere sandemænd på Læsø på den anden side, for de 7/2 sidst forleden til Læsø birketing skal have vold oversvoret efter Laurids Pedersen Olufsens beskyldning, der sst, at Jens Nielsen skulle have hugget i hans døre og indslaget hans vinduer, hvilket Jens Nielsen højlig benægter sig uskyldig at være slige gerninger at have gjort, som han og for ting og dom skal have benægtet. så mødte ---- Jensen Vorde på mester Oluf Hansen, kannik i Viborg, hans vegne og berettet, at samme vold skulle være forfulgt såvel på kapitels vegne som på sagvolderens, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(111)

** (blank). da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt deres vidne at forantvorte, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem og fornævnte vidnesbyrd her at møde og gå derom.

(112)

26/4 1617.

** var skikket Bolle Christensen i Løgstrup og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, Eske Christensen, som boede i Nykøbing, som skal være dræbt og ihjel slagen i øster Lyby i Poul Christensens hus, hans bane at udlede, hvem var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 9/4 sidst forleden, Poul Christensen med flere at have vidnet, at 12/3 sidst forleden da sad Knud Bollesen i Nykøbing, Oluf Christensen sst og Eske Christensen, som død blev, og drak tilsammen, så sagde Oluf Christensen, han ville give dem Gud i vold og gå hjem, så sagde Eske Christensen til Knud Bollesen, du gør uret, du slår dig i trætte med din egne folk, så slog Knud Bollesen til Eske Christensen en slag på hans kind, og ikke Eske Christensen forbrød sig imod Knud Bollesen. sammeledes efterskrevne vidne at fornævnte herredsting samme dag udganget, Peder Christensen i Østerby at have vidnet, at han havde hørt rygte og tiende, at Knud Bollesen slog Eske Christensen en slag på hans kind, og han siden lå på hans seng, til han døde, og Anders Jensen, barnfødt i Hoven, at have vidnet, at han begærede af Knud Bollesen, at han ville lægge sin hånd på salig Eske Christensens lig, og han da samme tid lovet, han det gerne ville gøre: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Knud Bollesen at være Eske Christensens bane, og svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi han er veget for gerningen, og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(114)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov på den ene og havde stævnet Mikkel Sørensen i sønder Lem, Oluf Fisker i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1596 vidnet har, hver efter sin alder og minde, at det var dem fuldt vitterligt, at de rusesteder og fiskeri ved Langå de har altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener at være vidnet imod gamle og ny forbuds vidner og klager, såvel som mod recessen og håndfæstning, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, disligeste skal den være vidnet imod sandemænds gang og tov, og formente samme deres vidne ikke så lovlig og sandfærdig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme hende på hendes fiskeri for hendes endels grund og ejendom til nogen forhindring, fremdeles fremlagde Tyge Sørensen efterskrevne sandemænds ed, udgangen af fornævnte herredsting år MXDquinto, som indeholder sandemænd i fornævnte herred at have kundgjort deres tov, som de havde gjort på velb Niels Krabbes vegne til markskel imellem Hostrup mark og Herup mark, og da at have begyndt deres tov fra fjorden og siden sted fra sted, indtil de igen har endt deres tov nedad Hvolbæk i fjorden, sammeledes i rette lagt kong Hanses brev, under datum 1489, som indeholder for hans nåde at have været skikket velb mands bud, Niels Krabbes, med en pergamentsbrev, som Cathrine Nielsdatter af Hostrup, Henrik Eriksens efterleverske, havde udgivet, og med flere til vidnesbyrd beseglet, år efter Guds byrd MCDLXXXsexto, lydende at hun med sin fri vilje og beråd hu har undt og opladt Niels Krabbe hendes brorsøn og hans husfrue fru Kirsten Bodsdatter og hendes arvinger al den ret og rettighed, hun havde i Hostrupgård og i Kærgårdsholm, dernæst i rette lagde efterskrevne kontrakt, som imellem Tyge Krabbe og velb Claus Maltesen til Højris gjort og gangen er, dateret Viborg 17/3 1595, om hvis trætte og uenighed dem om fiskeri for Hostrup grund imellem været har: så og efterdi Mikkel Pedersen og hans medbrødres vidne tilforn har været hid stævnet, og da ikke er beskyldt eller endelig påkendt videre end aleneste for varsel, og den i sig selv ikke nu fremlægges, men Tyge Sørensen nu fremlægger adskillige forbuds vidner, såvel som og gode mænds kontrakt, samme fiskeri for Hostrup grund anlangende, så det ikke skulle i nogen rolighed have fulgt til Bustrup, men beviser samme fiskeri at være for Hostrups indsvorne endels grund og ejendom, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og vedkendelse, nu hid stævnet er, ej heller fornævnte herredstings dom, derefter dømt, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme fru Anne Lykke på samme fiskeri for hendes egen grund, imod recessen, til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi Clemend Nielsen to endelige domme i samme sag har udgivet, den første efter genpart af fru Anne Lykkes egen opsættelse, dog ingen er mødt på hendes vegne dertil at svare, eller samme dom efter opsættelsen at fordre, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet og bør derfor igen at give fru Anne Lykke hvis billig kost og tæring hun derfor har ladet anvende.

(121)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Mikkelsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne mester Villads Nielsen, læsemester i Viborg, for han nogen tid siden forleden til Nørlyng herreds ting har ladet sig til fordriste og vedkendes en træ, som er hugget i hendes skov, liggende til Lauge Jensens gård i Vammen, imod synsmænds hjemmel, som har afhjemlet deres syn, at samme træ, som mester Villads siden har vedkendtes, var hugget mange favne inde i hendes skov, uanseet synsvidnet var læst og påskrevet i mester Villads hans påhørelse. derhos berettet mester Villads, at han samme vedkendelse vidne vil afstå: og efter sådan lejlighed finder vi samme vedkendelse vidne at være som det uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(122)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, for en dom han til Thisted byting 11/1 sidst forgangen, imellem Christen Pedersen Hindsels på Amleck von Ostedts vegne og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted og Peder Griis, der sst, dømt har, og i samme sin doms sentering har tildømt fornævnte borgmester og Peder Griis efter deres udgivne brevs indhold, at de har lovet Amleck von Ostedt tre læster byg at levere ham i Ålborg 1614 på foråret, det først muligt kunne være, og det ikke endnu sket er, han da ikke andet kunne kende, end Staffen Nielsen og Peder Griis var jo pligtig fornævnte tre læster byg Amleck von Ostedt i Ålborg at levere: så og efterdi det befindes Staffen Nielsen og Peder Griis at have udgivet deres brev, og deri lovet at levere Amleck von Ostedt tre læster byg på foråret 1614 i Ålborg, det og af fornævnte rådstuevidne forfares, dem samme byg til deres fuldmægtig Niels Hansen Kræmmer i Ålborg at have forsendt, og han har givet Amleck von Ostedt det til kende, dog han på deres vegne ikke har villet ladet det på Amleck von Ostedts bekostning begæring oplægge, indtil samme humle ankom, som han da var forventende, men det for pending til en anden bortsolgt, så Amleck von Ostedt ikke samme byg efter deres forhandling og skadesløs brev har bekommet, og byfogden fordi har tildømt dem efter samme deres brev ham fornævnte tre læster byg i Ålborg at levere skadesløs, da ved vi efter sådan lejlighed ikke mod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(127)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Vejby, Tomas Jensen i Vrå med flere sandemænd i Børglum herred, for et ukristeligt og uretfærdigt tov, de skulle have gjort og svoret imellem for bemeldte mark og ejendom på den ene og Sæby mark og ejendom på den anden side, hvilket samme deres ed og tov skal være af gode ridemænd magtesløs dømt, som på de åsteder lejligheden gransket og forfaret, det ---- samme markskel gjort og svoret er, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, dem for samme deres uretfærdige tov burde fældet at blive, og hvis sten de på samme åsteder ulovlig nedersat af dem igen at optages: så og efterdi ridemænd efter KM befaling har været over samme markskel det at granske og forfare, og de har kendt det ikke så lovligt, kristeligt og ret at være, at det bør nogen magt at have, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte sandemænd har jo gjort og svoret uret, og bør derfor fældet at være. 

(128)

** var skikket Niels Tomasen, byfoged på Skagen, på sin egen så og Axel Christensen og Niels Lauridsen, borgere der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Christen Nielsen, skriver der sst, på den anden side, for han imod æskning skulle forholde dem nogen genpart af klagevidne og tingsvidne, som imod dem til Skagen byting skulle være bleven skrevet 23/9 og 30/9 sidst forleden, dog de tit og ofte samme genparter skulle have begæret beskrevet, mente ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Niels Tomasen på sine egne og Axel Christensens vegne afstod hvis tiltale, de kunne have til Christen Nielsen Skriver for samme genpart, han dem havde forholdt, og Søren Rasmussen afstod samme vidne og klage, så de skal være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, og dermed blev Søren Rasmussen, Niels Tomasen og Christen Nielsen med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen.

(129)

** var skikket Tyge Sørensen, borger på Skagen, hans visse bud Søren Rasmussen, tolder der sst, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged sst, på den anden side for en dom, han 17/7 1615 til Skagen byting dømt har, og i samme doms sentens besluttes, at efterdi med tingsvidne bevises, Tyge Sørensen en rum tid forleden at have sig for den gode mand deres lensmand velb Manderup Parsberg med borgmestre og råd i samme sag ---- , og ikke han havde mødt og ej tilbudt endda at ville møde, vidste fogden ikke rettere derom at kende, end Tyge Sørensen bør at lide dele eller han erklæret sig, som det sig burde: så og efterdi Niels Tomasen i samme sin dom ikke har dømt i hovedsagen eller noksom forklaret, hvorfor Tyge Sørensen skulle sig erklære, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, og i hovedsagen at dømme, når det for ham lovlig indstævnes, som det sig bør.

(130)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, på deres egne og deres mors vegne, deres visse bud Morten Christensen i Feldingbjerg på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting dømt har, imellem velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes fuldmægtig Peder Lauridsen i Hem og dem, anlangende en hus i Breum, Peder Jensen iboer, og har tildømt fru Maren Juel samme hus, uanseet deres fuldmægtig skulle have været begærende, at sagen måtte opstå i 14 dage, så længe fornævnte breve kunne komme til stede: så og efterdi fornævnte herredsfoged samme sine to domme har senteret på samme skøder, dog de ikke har været da for ham i rette lagt eller findes i samme dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed disse to hans domme at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(132)

10/5 1617.

** var skikket Laurids Nielsen i Febbersted og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, om manddød at sværge over Laurids Sørensen i Hedegård på Hanstholm for Christen Nielsen i Febbersted, han desværre ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 29/4 sidst forleden, Søren Jensen, Helle Jensdatter med flere at have vidnet, at Christen Nielsen og Laurids Sørensen de kom i tag med hverandre om en tørklæde, og så slog Christen Nielsen Laurids Sørensen omkuld tre gange, førend Laurids Sørensen gjorde Christen Nielsen den sår og skade, som han af døde: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurids Sørensen manddød over og fra hans fred for Christen Nielsen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, Niels Krydsholt i Amtoft hans bane, som er død funden sønden ved Bygholms vejle, sandemænd at udlede hvad ham til bane og livs, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 5/4 sidst forleden, Poul Jensen i Øsløs og Christen Pedersen sst at have vidnet, at på mandag sidst var 14 dage, som var 17/3, om aftenen kom de kørende over Bygholms vejle, og da de kom midt i vejlen en stund efter solrøst, så de en vogn komme mod dem, og som de kom til fornævnte vogn, da var det Niels Krydsholt i Amtoft, og da bad de ham, han skulle følge dem tilbage igen, det var sildig, da svaret han dem, han kunne se kirke og bakker, han ville hjem: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Jensen Krydsholt af våde og vanlykke i Bygholms vejle at være druknet og omkommet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(133)

24/5 1617.

** var skikket Mogens Pedersen i Nærum og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, om manddød at sværge over Jesper Andersen i Fruermølle for Simon Pedersen i Lophave, han på anden påskedag om aftenen dræbte og ihjel slog, og mente ham sagesløs at være tagen af dage, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 28/4 sidst forleden, Mogens Pedersen stod den dag for tingsdom og gav til kende, at hans salig bror Simon Pedersen i Lophave desværre er dræbt og ihjel slaget på hans egen mark i mørke og mulm den dag 8 dage om aftenen sidst forleden, som var på hans rette kirkevej til hans hus, og lyste den dag for hvis lovmål derefter kunne med forfølges, så er Jesper Andersen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning at gøre: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem og svor Jesper Andersen manddød over og fra hans fred for Simon Pedersen, han ihjel slog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(134)

** var skikket Anders Christensen Kæmpe i Klim og havde hid kaldt sandemænd af Hannæs, om manddød at sværge over Anders Bendsen Badskær, som skulle være barnfødt på Gøl, for Niels Christensen i vester Ullerup han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 11/5 sidst forleden, Palle Nielsen i Torp, Jens Christensen sst og deres medbrødre synsmænd at have vidnet, at de i dimmeluge sidst forleden så, det Niels Christensen, som boede i Ullerup, lå vesten for vejen, som løber fra Torp og til Ullerup, og havde en stor sårmål igennem hans venstre arm, og syntes dem, at blod havde løbet ham til døde af samme sårmål. sammeledes efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag udgangen, Anders Kæmpe gav klage og kære på Anders Bendsen Badskær, for han har dræbt og ihjel slagen Niels Christensen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Bendsen Badskær manddød over og fra hans fred for Niels Christensen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed udspurgt har.

(135)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Søren Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gunde Christensen på Gøttrup hede og Anders Lauridsen i Nørgård i Gøttrup for et vidne, de til Han herreds ting 17/2 sidst forleden vidnet har, anlangende en drab, som er sket i en af KM tjeneres gårde, ved Navn Just Jensen i Gøttrup, at de skulle have standet på hans toft og seet, at Søren Sørensen skulle have kommen af hans stedfars lade og søgte Christen med en kniv, der han skulle være kommet i hans gård og slaget ham med en kniv og en fork, der Søren Sørensen blev dræbt og ihjel slagen, uanseet at fornævnte personer skulle ikke have været samme tid på de åsteder, som de har om vidnet, formenende de dertil har ladet dem ---- købe, og deri falskeligen at have vidnet, og dem på deres fingre fældet at være: så og efterdi Gunde Christensen og Anders Lauridsen nu er mødt og med højeste ed været deres vidne bestendig, som de og tilforn gjort har efter opsættelses lydelse, og da de den tid, såvel som nu her i samme forhør, kommer de overens med deres vidne og mundheld, så Søren Sørensen først slog på Christen Mortensen med en kniv og fork, og samme vidne med fornævnte synsvidne bestyrkes og bekræftes, Christen Mortensen sådan skade at have fanget, som de om vidnet har, og sandemænd fordi har svoret ham til sin fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(137)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet efterskrevne herredsnævninger i Vennebjerg herred, for at eftersom de 17/3 sidst forleden til Vennebjerg herreds ting har hans tjener, ved navn Jens Christensen, i Sønderlev og hans hustru Gyde Christensdatter kirkefred oversvoret, formenende ikke så lovlig for samme nævninger at være bevist, hans tjener eller hans hustru nogen kirkefred at have gjort, og samme nævningers ed ikke heller skal findes så lovlig og ret at være drevet, at den bør ved magt at blive: så og efterdi Laurids Andersen alene har vidnet på Jens Christensen og Gyde Christensdatter, dem at skulle have med været i samme bordag, og samme hans vidne i de måder ikke med nogen andre vidner bekræftes, men er alene én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans vidne, så vidt det Jens Christensen og hans hustru anlanger, magtesløs at være, og fornævnte nævningers ed. derefter på dem svoret er, ingen magt at have.

(139)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård på den ene og havde stævnet Niels Mikkelsen Mørk, som tjente Bagge i Kornum, Just Nielsen i Vrensted med flere på den anden side for et vidne, de til Vrejlev birketing 2/5 sidst forleden vidnet har, først Niels Mikkelsen Mørk at have vidnet, at han skulle have seet, at Jens Poulsen skulle have ligget på en seng uden klæder med Kirsten Nielsdatter i Åsendrup i hans store stue, Kirsten Jensdatter at have vidnet, at hun tjente i Åsendrup hos Kirsten Nielsdatter i 7 uger, og hun da tit og ofte skulle have seet, at Kirsten Nielsdatter og Jens Poulsen skulle have ligget i sengen tilsammen, han i sin skjorte og hun i sin særk, det om dagen, når hun gik hjem at hente mad til folkene, lige som andre ægtefolk, hvilke vidner Jens Poulsen højligen at have benægtet, hvad de har vidnet ham løgnagtig og usandfærdig på, ikke heller de skal have seet dem haft nogen legemlig fællig med hverandre, men Kirsten Nielsdatter i hendes højeste barnefødsel har beskyldt Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, for hendes barnefar, som er med tingsvidne at bevise: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommer, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(141)

** var skikket Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Gertrud Mikkelsdatter i Åsendrup, Else Jensdatter og Birgitte Nielsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 20/5 sidst forleden vidnet har, det Kirsten Nielsdatter i Åsendrup i hendes barnenød skulle have været for dem bekendt, det Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, var ret barnefar til samme hendes barn, hvilke deres vidne skal findes vildig, både af hendes egen søster og andre slægtninge at være vidnet, tilmed bevises af jordemoderens vidne, som er en god sandfærdig dannekvinde, det Kirsten Nielsdatter aldeles slet ingen har udlagt til hendes barnefar, der hun tilspurgte hende derom, ikke heller samme vidne at være tagen på fersk fod, formenende efter slig lejlighed samme deres vidne løgnagtig at være vidnet, og burde fordi magtesløs at være og ikke komme Godslev Budde til forhindring i hvis tiltale, han kunne være berettiget til Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes

(143)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Knudsen, tjenende på Børglum kloster, Søren Speger, tjenende Claus i Vittrup, med flere for to vidner de til Børglum birketing 30/8 og 25/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det Jens Poulsen skulle have kommet til Niels Andersens i Vittrup for fire og for tre år siden, da hans brordatter Kirsten Nielsdatter var der hjemme, og da søgt seng og ligget uden klæder med hende, undertiden om to dage og nætter og undertiden tre dage og nætter, hvilke vidner Jens Poulsen hårdelig benægter, der tilmed skulle samme vidner ikke være endelig, enten han skulle have gjort samme gerning eller ej, ikke heller på fersk fod at være vidnet, formente samme vidner burde magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommer, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Baldsersen , ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på den anden side, for han med dele og tiltale forfølger en hans tjener, Søren Jensen i Broholm, til Viborg byting efter nogen opskrifter, han i sin regnskabsbog skal have indskrevet, at Søren Jensens søn, afgangne Niels Sørensen Holm, fordum borger i Viborg, skulle have været ham gæld skyldig, hvilke gæld det formenes Christen Kedelsmed ikke ad trødningsdag med samme bog og opskrift da at være fremkommet og æsket den gæld, ikke heller talt om den gæld eller den æsket den dag, skifte blev gjort efter salig Niels Holm, endog Christen Kedelsmed og selv på hans hustrus vegne var en medarving efter salig Niels Holm: da efterdi sådan lejlighed, at samme sag er gæld anlangende, og den til byting har været i rette og ikke der er om kendt, finder vi den did at komme og der at ordeles som det sig bør.

(145)

** var skikket Anders Tomasen i Å hans visse bud Niels Christensen i øster Mejlsted på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup med flere på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at de 7/2 skulle have været om en forligelsmål og kontrakt imellem Anders Tomasen og Anders Christensen, så Anders Tomasen skulle give Anders Christensen 10 sletdaler, formenende det en vildig vidne at være og ikke på fersk fod findes at være vidnet: så og efterdi Anders Tomasen ikke vil være bestendig, sig fornævnte pending at have udlovet, som de ham på vidnet har, og ikke han slig løfte for ting og dom har indganget, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med brev og segl bebrevet, men det til tinge har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have. 

(146)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for et stuebrev, han har ladet stile og skrive, og skulle have overtalt Maren Poulsdatter, salig Maren Ydes og to andre mænd, der sst, samme brev at underskrive, anlangende at han skulle være Maren Poulsdatters værge og forsvar, uanseet hun skal være hos hendes ældste søn, Poul Andersen, og har hendes nødtørftige underhold hos ham, som er og bør at være hendes rette værge, hvilken stuebrev Jens Hillerslev har bragt til veje, sig selv til vilje og befrielse, for et ulovlig køb, han og Mads Olufsen i Thisted skulle have gjort med Maren Poulsdatters yngste søn, som boer i Norge: så og efterdi Poul Andersen er hans mor Dorte Poulsdatters ældste søn og fød værge, og ikke bevises ham samme værgemål sig at have lovlig opsagt eller fradømt at være efter loven, og Dorte Poulsdatter dog i samme hjemgjorte brev har kendt Jens Nielsen for hendes værge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev deri så noksom at være, at det bør nogen magt at have.

(148)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Laurids Griis, Staffen Nielsen, borgmestre i Thisted, Niels Jensen, Niels Olufsen med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de til Thisted rådstue 5/5 sidst forleden dømt har, imellem ham på den ene og Jens Hillerslev, byfoged der sst, på den anden side, i hvilken dom og sentens de ikke har villet at dømme eller sentere, eftersom for dem var sat i rette, om Jens Hillerslev har gjort imod sine borger ed eller ikke, idet han ulovlig skulle have købt og ladet sig skøde nogen ejendom i Thisted mark af Christen Andersen Yde, som ingen bopæl har i Thisted eller nogen markjord sst at eje, men boede i et andet land og rige og er sin mors yngste søn, og nylig var kommen til Thisted en rejse fra Norge: så og efterdi samme sag om fornævnte to punkter har været indstillet og i rette sat for borgmestre og råd, og de deri intet har adskilt, til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres dom at være som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, og dem i fornævnte punkter at dømme og adskille, som det sig bør, når det for dem bliver lovlig indstævnet.

(149)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Østergård og hans medarvinger på den anden side for en dom, deres afgangne far Mads Christensen sst til Revs herreds ting dømt har, anlangende at sandemænd i Revs herred skulle være fri og forskånet for en mølleaksel at hente til Ørum slots mølles behov, imens og al den stund at ---- kongebrev, som fornævnte sandemænd har, stander uigenkaldt, hvilket kongebrev formelder, at fornævnte sandemænd aleneste skal være fri og forskånet for almindelig ægt og arbejde, formenende samme dom burde magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at fornævnte herredstings domme skulle være som de udømt og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, og derhos lovet Niels Ubbesen på sin egen og de andre hans medbrødre deres vegne i fornævnte herred, at de herefter, når fornøden gøres, mølle akslen til fornævnte ---- mølle at hente, dem deri velvillig, efter at de ud af lensmanden eller hans fuldmægtig derom bliver advaret og tilsagt, med den at hente og fremføre, skulle og ville lade befinde, ville ikke heller ---- ham eller hans folk en vogn, når han eller de rejser igennem landet og den kunne behøve.

(150)

** var skikket velb Ludvig Juel på Fyn hans visse bud Jens Simonsen, foged på Lund, på den ene og havde stævnet velb Otte Bildt til Hæstrupgård på den anden side for 57 rigsdaler efter hans udgivne forskrifts lydelse, og Otte Bild for samme summa pending er tildømt til Børglum herreds ting at lide tiltale, og eftersom han er æskning overgangen efter samme dom, så agter han i lige måder her til landsting i dag at ---- æskning beskreven: da er Otte Bild nu ikke mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Jens Simonsen på Otte Bilds vegne undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(151)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, ---- på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sønderup, dommer til Revs herreds ting, på en anden side, for en dom han 26/4 sidst forleden dømt har, imellem ham på den ene og Christen Jensen i Hurup præstegård, dømt har, anlangende en uførmelse som Christen Jensen sin stedfar med hug og slag om natten gjort har, hvilke uførmelse vidne Peder Jensen har ikke kendt uden for en bordags fald og med ---- rigsmark at kunne sones, og dermed ---- at være, uanseet Peder Jensen ikke har villet agte eller anseet ---- eller lejligheden, når eller hvorledes samme uførm eller parlament har sig tildraget: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes

(152)

21/6 1617.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Niels Andersen ved Strand, Peder Dal og Peder Holmbo, borgere i Thisted, på den anden side for et vidne, de til Thisted byting 1/3 sidst forleden vidnet har, anlangende 12 rigsdaler og to sletdaler, som Laurids Friis, borgmester, og Peder Griis, rådmand i Thisted, skulle have lovet for Poul Andersen Yde, borger sst, til Jens Hillerslev, byfoged sst, uanseet Poul Andersen formener sig slet og aldeles intet at være Jens Hillerslev pligtig, formener samme deres vidne ikke så noksom og ret at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om fornævnte løfte, og Poul Yde har benægtet sig ikke samme pending at have udlovet eller ombedt Laurids Griis og Peder Griis dem på hans vegne at udlove, samme vidner ikke heller på fersk fod er vidnet, men ved en halv år efter sådan løfte skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(154)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han 22/3 sidst forleden dømt har, anlangende at de med begge deres skibe og indhavende købmands gods fra Thisted om foråret 1616 har udsejlet, og det ikke har villet angive hos KM tolder, Jens Nielsen Klostergård, borger og rådmand sst, men forsætlig vis imod KM forordning, så og imod Mogens Kåses skriftlige befaling udsejlet, Mogens Kås på KM og sine egne vegne til største foragt, des aldeles uanseet har Jens Hillerslev i sin dom besluttet, at han ikke vidste deres ulempe deri at kende, imens og al den stund Hans Wandel, borgmester og tolder i Ålborg, hans sedler stod ved sin magt, formenende fornævnte toldsedler ikke så noksom at være, at de dem for sådan deres store forseelse og overtrædelse dermed kunne befri: så og efterdi ikke gøres bevisligt KM missive om fornævnte told til tinge eller rådhus eller for Jep Justsen og Mads Olufsen at være læst og forkyndt, førend de samme rejse med deres skibe er udsejlet, men det befindes Jep Justsen og Mads Olufsen at have til forhandlet dem adskilligt korn og gods, siden de på fornævnte rejse er sejlet fra Thisted, og førend at de er kommen til Ålborg, og de siden der deres gods og last har fortoldet, som Hans Wandels sedler om bemelder, og ikke bevises dem noget gods, videre end de fortoldet har, ulovlig at have udført, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte toldsedler, ej heller byfogdens dom, derpå grundet er, at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket Anders Ibsen i Katballe på hans bror Peder Ibsens vegne, i hans egen nærværelse, på den ene og havde stævnet Jochum Smed, borger i Viborg, og Melkor Skrædder sst på den anden side, for de 14/4 til Viborg byting har vidnet, at de ikke så i Poul Christensens hus 3/4 sidst forleden, at Jacob Søpert, som død blev, slog Peder Ibsen på munden, eller Peder Ibsen værget sig med stolen, ikke heller de så Jens Tapdrup derinde, disligeste havde stævnet Jochum Smed, for han 8/4 har vidnet, at Poul Christensen slog Jacob Søpert, som død blev, og han siden har svoren Peder Ibsen manddød over og fra hans fred, formenende dem der i deres egen sag, dem selv til behjælpning og befrielse, at have vidnet, og deres vidne og ed burde magtesløs at være og ikke komme hans bror Peder Ibsen til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi Jochum Smed og Melkor Skrædder, som skulle have være til stede, der samme parlament og drab sig tildraget, og deres vidne, nu hid stævnet er, findes at være lagt i tvivl, og til og fra vidnet, at de og i så måder i deres egen sag ---- da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme deres vidne har været for sandemænd og fandtes ved sin fuldmagt, da de gjorde deres ed og svor Peder Ibsen manddød over og fra sin fred, og den nu er undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ikke at komme Peder Ibsen på hans fredløsmål til nogen forhindring.

(162)

** var skikket Bolle Sørensen i Oksenbøl på hans søn Knud Bollesens vegne på den ene og havde stævnet Poul Christensen i øster Lyby, Anne Nielsdatter i Nykøbing med flere på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting 8/4 sidst forleden vidnet har, anlangende den bordag om salig Otte Christensens død, hvilke vidne han formener ikke noksom eller lovlig at være, og fordi hans søn uret at være på vidnet og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi varselsmændene for Poul Christensens vidne ikke har navngivet, hvor eller på hvilken sted og tid de gav Knud Bollesen varsel for samme vidne, enten mundelig til hans sognekirke eller hans bopæl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom at den bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidne har været for sandemænd og standet ved sin fuldmagt, da de gjorde deres tov og svor Knud Bollesen manddød over og fra hans fred, og det nu er undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne og sandemænds ed, som derefter drevet er, ikke at komme Knud Bollesen på hans fredløsmål til nogen forhindring eller fornævnte sandemænd til skade.

(165)

** var skikket Christen Mortensen i Gøttrup med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Tomasen i Sejerslev, øster Niels Jensen sst og deres medbrødre 12 mænd for gårdfred, de Christen Mortensen skal have oversvoret, uanseet Christen Mortensen skal have kommet i sin lovlig kald fra mølle for sin husbond, med ingen våben eller værge, ham aldeles ubevidst at være overfalden, slagen og stukken med en fork, hvor ud af desværre drab ud af nødværge skulle være sket, så han højligen benægtet ved højeste ed, aldrig at være kommen der i gården med rådende råd nogen mand at uførme, og han siden for samme drab skal være svoren til sin fred, formente deri at den store lov skulle borttage den mindre, og formente fornævnte nævninger uret at have svoret, og samme deres ed burde ingen magt at have: da efter sådan lejlighed bør samme nævningers ed at være som den usvoret var og ingen til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Niels Pedersen i Vesterø sogn på Læsø på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i ---- i fornævnte sogn på den anden side for en klage, han til Læsø birketing 14/3 sidst forleden klaget har, at Niels Pedersens hustru, Barbara Nielsdatter, skulle have lovet hans hustru, Else Nielsdatter, ondt, og det skulle være hende vederfaret, hvilke hans klage Niels Pedersen mener, ham ej i nogen måder med nogen sandfærdig og uvildig vidnesbyrd at skulle have eller kunne bevise, enten hans hustru hende sligt at have lovet og at være hende vederfaret (fortsættes på blad 171)

(166)

** dem som er fredløs svoren til Viborg landsting 1618.

snapslandsting. svor sandemænd af Vor herred Rasmus Jensen soldat manddød over og fra hans fred for Jens Pedersen i Hylke, han ihjel slog.

14/2. udlagde sandemænd af Fjends herred Christen Andersen i Gundelund at være Maren Christensdatters bane, og svor ham derfor fra hans fred.

14/3. svor sandemænd af Hillerslev herred Søren Spilmand manddød over og fra hans fred for Christen Sørensen i vester ---- , han ihjel slog.

28/3. svor sandemænd af Skast herred Jørgen Christensen Rebslår manddød over og fra hans fred for Jep Tygesen, han ihjel slog.

9/5. svor sandemænd af Anst herred Jep Olufsen i Ferup manddød over og fra hans fred for Mads Tomasen, han ihjel slog.

6/6. svor sandemænd af Skast herred Terkild Tomasen manddød over og fra hans fred for Mikkel Christensen, han ihjel slog.

20/6. svor sandemænd af Lysgård herred Christen Jensen i Tunge manddød over og fra hans fred for Anders Sørensen Hårbo, han ihjel slog.

4/7. svor sandemænd af Ulfborg herred Erik Mortensen i Sønderkær manddød over og fra hans fred for Ove Christensen på Husted, han ihjel slog.

4/7. svor sandemænd af Nørvang herred Tomas Christensen i Ulkær manddød over og fra hans fred for Envold Lauridsen, han ihjel slog.

1/8. svor sandemænd af Hids herred Peder Lauridsen Piig i Kragelund manddød over og fra hans fred for Hans Bunde, han ihjel slog.

15/8. svor sandemænd af Hassing herred Peder Pedersen i Bisted manddød over og fra hans fred for Niels Madsen, der sst, han ihjel slog.

15/8. svor sandemænd af Skodborg herred Laurids Christensen i Korsgård i Thy manddød over og fra hans fred for Eske Christensen, han ihjel slog

29/8. svor sandemænd af Nørvang herred Laurids Johansen i Rise manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen, han ihjel slog.

12/9. svor sandemænd af Hatting herred Simon Rasmussen i Stubberup manddød over og fra hans fred for Søren Sørensen sst, han ihjel slog.

12/9. svor sandemænd af Hundborg herred Mads Nielsen i Skjoldborg manddød over og fra hans fred for Rasmus Nielsen, han ihjel slog.

26/9. svor sandemænd af Han herred Poul Jensen i Kollerup manddød over og fra hans fred for Christen Christensen i Hingelbjerg, han ihjel slog.

7/11. svor sandemænd af Fleskum herred Vogn Jensen i Flamsted manddød over og fra hans fred for Knud Christensen i Voldsted, han ihjel slog.

21/11. svor sandemænd af Slavs herred Claus Clemendsen manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjel slog.

5/12. svor sandemænd af Slavs herred Jørgen Keldsen manddød over og fra hans fred for Mads Madsen, han ihjel slog.

5/12. svor sandemænd af Vandfuld herred Jens Værum i Kastbjerg manddød over og fra hans fred for Søren Jensen, han ihjel slog.

(171)

(fortsat fra blad 165): så og efterdi samme klage og vidne ikke på fersk fod er taget, og en part samme vidnesbyrd findes vildige, Jens Nielsens sigtelse ikke heller er endelig, men han selv har lagt den i tvivl, og nu bevises med stokkenævn, sognevidne og præstens kundskab, Barbara Nielsdatter sig ærligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, vidner, sigtelse såvel som den dom, derefter dømt er, ingen magt at have eller komme Barbara Nielsdatter til nogen forhindring, dernæst blev Niels Pedersen på sin og sin hustrus vegne, så og Jens Nielsen og Else Olufsdatter med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Jens Nielsen og hans hustru tilstod dem nu ikke at vide andet med Niels Pedersen og hans hustru end al ære og godt, og lovet på begge sider hverandre derefter alt godt at tilføje, dog kapitels sag hermed uforkrænket.

(173)

** var skikket Jens Simonsen, foged på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 4/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, for en dom han til fornævnte herredsting 8/4 dømt har, imellem Jens Simonsen på den ene og Oluf Munk i Attrup og Anders Kjærulf i Holtet på den anden side, og har tildømt dem, at de jo burde for ---- tiltale kvit at være, efterdi Jens Simonsen ikke kunne bevise, at han for deres udgivne brev nogen skade at have lidt: da efter mange flere ord og tale dem imellem var, blev Oluf Munk, Anders Kjærulf og Jens Simonsen her i dag om samme deres trætte med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Oluf Munk og Anders Kjærulf skal igen give Jens Simonsen af hvis stedsmål, de af ham bekommet har, 50 sletdaler og fire rosenobler, til sankt mauritii dag nu først kommer at betale, og dermed skal samme trætte og fornævnte fæste og besiddelse aldeles være nederlagt, og alle hvis breve, vidner og domme, de på begge sider deri forhvervet har, skal være magtesløs i alle måder, dog Jens Simonsen at have sig forbeholden at tale på, om han kan have nogen tiltale til andre, som af hans hø eller korn kan have forrykket.

(175)

** var skikket Søren Mortensen, borger på Skagen, på den ene og havde stævnet Staffen Christensen i Stubdrup og Søren Nielsen i Rakkeby på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 8/4 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening, at både før og siden Maren Axelsdatter blev trolovet til Søren Mortensen, da har hun tit og mange gange beklaget sig for dem med grædende tårer, at hendes far Axel Christensen ville nøde og tvinge hende til samme trolovelse imod hendes vilje og minde: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet eller taget på fersk fod, men lang tid efter samme trolovelse er gjort, og nu bevises med fornævnte dannemænd og præstens kundskab, dem at have været over samme trolovelse, og hun ikke da har været tvunget dertil, men at være sket efter ordinantsen, disligeste og bevises med præstens kundskab, at han har to gange oplyst dem af prædikestolen, og ikke heller sådant da er til kende given, disligeste efterdi Søren Nielsen selv har vidnet i sin egen sag og ej heller på fersk fod, tilmed samme vidne at være lagt i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(177)

** var skikket Niels Mouridsen, borger på Skagen, på den ene og havde stævnet Søren Nielsen Stabæk, borger sst, på den anden side, for han skulle lade sig af berømme at have hans brev og segl på 40 daler, hvilket brev og segl Niels Mouridsen ved højeste helgens ed benægter aldrig at have beseglet eller samtykt, ej heller at have fanget noget af ham i nogen måde, og ikke skulle bevises med nogen ved helgens ed, som skulle have overværet samme brev og segl, formener han det bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Niels Mouridsen ikke vil vide samme brev for falsk, og andre dannemænd den med ham forseglet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme, uden Niels Mouridsen selv tolvte afværger, sin segl ikke for samme brev med hans vidskab at være kommen.

(179)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Knudsen, tjenende på Børglum kloster, Søren Speger, tjenende Claus i Vittrup, med flere for to vidner, de til Børglum birketing 30/8 og 25/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det Jens Simonsen skulle have kommet til Niels Andersens i Vittrup for fire og tre år siden, da hans brordatter, Kirsten Nielsdatter, var der hjemme, og da søgt seng og ligget uden klæder med hende, undertiden to dage og nætter og undertiden tre dage og nætter, og ville med samme usandfærdige og sankevidner, som han formener, bespilde Jens Poulsens gode ære, rygte og navn, endog Kirsten Nielsdatter for en kort tid siden skulle være beligget af Oluf Hansen i Åsendrup, som hun ham for ting og dom sigtet og beskyldt har, hvilke deres vidner Jens Poulsen hårdelig benægter, der tilmed skulle samme vidner ikke være endelig, enten han skulle have gjort samme gerning eller ej: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, Jens Poulsen hid kaldt har, Niels Mikkelsen Mørk hans sidste vidne undtagen, ikke har vidnet om nogen synlig gerning, eller dem at have seet Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter nogen legemlig samkvem tilsammen at have brugt, men mesten parten, da de efter opsættelses lydelse her er forhørt, samme deres vidne at have lagt i tvivl, og tilmed tilstanden dem ingen utugt til Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter at have seet, sådanne vidner ikke heller på fersk fod er vidnet eller med nogen gjort gerning da bekræftet, en part at være vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed, Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter her såvel som til tinge samme vidner ved højeste ed og oprakt finger har benægtet, Karen Lauridsdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, hun og her har den forklaret, så hun ikke hørte, Kirsten Nielsdatter udlagde nogen ---- hendes barnefar var, Jens Hellesen og hans medbrødres vidne og er vidnet efter Maren Nielsdatters ord og sagden, som hun ikke er bestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør at komme Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter til hinder eller skade, og efterdi Niels Mikkelsen Mørk tilforn i samme sag har båret kundskab, og da ikke benævnt eller anmodet sig nogen slig syn og bedrift at have seet, men samme hans sidste vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed og med fornævnte fire vidnesbyrd er bevist, han ikke samme dag og tid, han om vidnet har, at have været på de åsteder, han sådant skulle have seet, som hans vidne om formelder, hvilke fire vidnesbyrd nu her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og intet derimod uden hans enige vidne fremlægges, da finder vi efter sådan tilgang, samme hans enige vidne ingen magt at have, og Christen Madsen og hans medfølgeres vidne ved magt at blive, sammeledes efterdi Gertrud Mikkelsdatter, Else Jensdatter og Birgitte Nielsdatter har vidnet dem at have hos været, da Kirsten Nielsdatter gjorde barsel, og hun da i hendes barnefødsels nød udlagde Oluf Hansen at være hendes barnefar, hun ham og til tinge, såvel som her tilforn i hans egen nærværelse, og nu her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre derfor sigtet og beskyldt har efter loven, og Gertrud Mikkelsdatter og hendes medfølgeres vidne, så og Kirsten Nielsdatters sigtelse og beskyldning med hverandre bestyrkes og bekræftes, Oluf Hansen ikke heller nu for dom er mødt, eftersom han findes hid stævnet og er på råbt, sig derimod at erklære, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod fornævnte tre kvinders vidnesbyrd, ej heller Kirsten Nielsdatters sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og Oluf Hansens benægtelse derimod ingen magt at have, førend han sig lovligen kan forværge, ikke hendes barnefar at være efter loven.

(195)

** var skikket Axel Christensen på Skagen på den ene og havde stævnet Peder Hansen, fordum borgmester på Skagen, Lambret ---- , forrige rådmand, og Christen Olufsen, rådmand sst, på den anden side for en dom, de med salig afgangne Tomas ---- , Anders Jensen og Laurids Pedersen samtlig dømt har på Skagen rådhus 12/12 1608, imellem Axel Christensen og Christen Svendsen, borgere der sst, og i samme deres sentens ikke at have kunnet kende Christen Svendsens forseelse, at han burde at betale til Axel Christensen for hans skude, som drev i land og blev sønder slagen, uanseet at Christen Svendsen skal have været lejet for en bådsmand samme tid, og uden forlov han fra samme skude, førend den blev fortøjet, og blev på land fra dem om natten, hvorover samme skude skulle være dreven i land og sønder slagen samme nat, formente samme dom uret at være og burde magtesløs blive: så og efterdi Christen Svendsen selv bekender og tilstår, at han har været hyret på samme skude for en bådsmand, og en aften ved Niels Jensens drenge været sendt af skuden og blev derfra om natten, og Niels Jensen i hans brev ikke vil være hans hjemmel til sådan hans forsømmelse, som han ---- skal have gjort, og borgmestre og råd dog har ham kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres dom at følge, at den må komme Axel Christensen til nogen forhindring.

(197)

** var skikket Jens Jespersen, boende i Søndergård i Rettrup på den ene og havde stævnet Christen Tomasen i Horskærgård på den anden side, for han til Hindborg herredsting 5/5 sidst forleden har ladet Christen Jensen af Søndergård fordele for en ægt at skulle gøre til Skive slot, endog Jens Jespersen skulle være udskreven soldat af Søndergård, hvorfor Jens Jespersen formente, at han efter to KM breve, hans majestæt ham såvel som andre soldater af selvejer bøndergårde og gods, som de i stede og fæste har, bør kvit at være for KM skyld og landgilde, ægt og arbejde, skat og al anden besværing, skulle fri og forskånet være: så og efterdi der tvistes, om Christen Jensen har nogen ejendom i fornævnte bondegård i fæste og besiddelse, som han bør at gøre arbejde af, eller og om Jens Jespersen den alene har i fæste, som er for en soldat udskreven, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Christen Jensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(198)

** var skikket doktor Peder Iversen (blank) så mødte Niels Glambæk og fremlagde t tingsvidne af Viborg byting 16/12 sidst forgangen år, Anders Nielsen i Almind bekendte, at på lørdag var 3 uger solgte han Niels Glambæk et læs egeved uden for hans dør: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været samme deres vidne bestendig, dem at have seet Niels Glambæk læsset samme træ på gaden for hans dør, som deres vidne om formelder, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, og efterdi Anders Nielsens hjemmel og samme vidne med hverandre bestyrkes og stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(200)

5/7 1617.

** var skikket Jens Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Søren Frandsen, Niels Nielsen med flere borgere og indbyggere i Ålborg på den anden side for et vidne, de 3/3 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen ord, som Jens Nielsen den 14. dags tid tilforn på fornævnte ting skulle have haft, hvilke samme deres vidner Jens Nielsen hårdelig benægter, sig aldrig de ord inden tinge at skal have haft, som de på ham vidnet har: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(201)

19/7 1617.

** var skikket velb Jørgen ---- til Nørgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Simon Tomasen i ---- for et tingsvidne, han til Vorgårds birketing 10/11 1609 på velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans vegne skulle have forhvervet, at han skulle have tilspurgt Gregers Pedersen, Niels Jensen med flere ---- hvilket deres vidne de dem selv i deres egen sag ville frividne for samme skovhugst, som de skal have gjort, i lige måde stævnet Rasmus Madsen og hans medbrødre synsmænd for et syn, de skulle have gjort til fornævnte skov 20/9, hvor mange stubbe at være kommet i 6 års tid, og da at have været på åstederne og da at have seet, at skulle være hugget 80 stubbe: nu mødte Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal på Eske Billes vegne, i velb Eske Brock til Estrup hans nærværelse, og berettet, at der er gangen kontrakt i samme sag ---- samme vidner er udgangen, og fordi samme vidner ville afstå, og efter sådan lejlighed finder vi dem ingen magt at have. 

(202)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot og Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, deres visse bud Søren Jørgensen og Niels ---- , ridefogder der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Tomas Isaksen i Langvad og Isak Christensen for et vidne, de til Hannæs ting 3/5 vidnet har, at de skulle have seet Morten Madsen i Frøstrup 27/10 sidst forleden at have været ved Tømmerby fjord på deres fars enge og så, at han og hans medbrødre skal have ---- deres vej på fornævnte eng og opdraget store ---- på samme eng, endog Morten Madsen skulle ikke den dag have været på de åsteder, som om vidnet er, formente samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne og klage ikke er vidnet og gjort på fersk fod men rum tid efter, samme gerning skulle være gjort, og fornævnte syn og forbud er tagen og forhvervet på de tider, samme enges afgrøde har været afført, så der da ikke derpå kunne gøres nogen skade, og tilmed gives til kende, samme fiskeri at bruges i fællig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, klage, syn og forbud så noksom at være, at de bør nogen til hinder eller skade at komme.

(205)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen på Midholm, Niels Mortensen, Laurids Jensen i Årup, med flere for nogen stue og bænkebreve de ved dem selv gjort har, i deres egen sag, hvormed de ville befri en part af deres sognefolk for hvis overlast og foragt, de har gjort hr Niels Nielsen Hegelund på Snedsted kirkegulv 26/1 sidst forleden, der han efter øvrigheds befaling med hr Mads Pedersens ja, vilje og samtykke var i kommen at prædike og gøre tjeneste i Snedsted kirke i hr Mads Pedersens alderdom og skrøbelighed, som med tingsvidne, Mogens Kåses sendebrev såvel og med herredsprovstens og to andre præstemænds underskrevne kundskaber er at bevise, hvilke stue og bænkebrev hr Niels Nielsen højlig og hårdelig ved sin sjæls salighed benægter, at de ikke har ham tilspurgt, eller han derom igen har svaret, som samme stuebreve bemelder, og formener at de ikke kunne vidne ham hans mund fra: så og efterdi samme tre breve ikke findes til tinge at være vidner eller lovlig varsel for givet, disligeste efterdi nu fremlægges Poul Jensen i Hørsted og hans medfølgeres vidne, som om hr Niels Nielsens svar og fornævnte gerning vidnet er, som findes imod fornævnte breve og vidner, siden er forhvervet, og første vidnesbyrd ikke for de sidste vidnet har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve og fornævnte sidste vidner ingen magt at have.

(209)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Godslev Budde til Rødslet for en dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over to uendelige domme, Axel Rosenkrantz skal have fanget over birkefogden til Vrejlev birketing og nogen vidnesbyrd, som Godslev Buddes fuldmægtig skal have forhvervet, anlangende det bolig i Povlstrup, som Christen Pedersen påboer, formener samme vidne ikke så lovlig og ret at være vidnet, og samme vidne og dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte to stævnings mænd findes i egen person at være hid stævnet, og de ikke er mødt, da finder vi dem for deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 marks fald, indtil de stævner på ny, sammeledes efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, at Laurids Jensen skulle have boet på fornævnte bolig, Christen Jensen påboer, da fornævnte skifte stod, men Anders Sørensen vedgår enhver da at have været bosiddende, som de nu boer, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør at komme Axel Rosenkrantz til hinder eller skade, disligeste efterdi samme birkefogeds dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birkefogden igen at komme, og ham endelig deri at adskille, som det sig bør, når det for ham bliver lovlig indstævnet.

(212)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged på Asdal, i velb Eske Brock til Estrup hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Donsted for en dom og klage, han til Vorgård birketing 24/11 1609, imellem Eske Bille og afgangne velb Hans Axelsen til Vorgård, dømt og afsagt har, og deri tildømt Eske Billes tjenere, Jens Nielsen, Markor Jensen og deres medfølgere at lide tiltale, at have gjort uret og burde at stande til rette for noget skovhugst, de skulle have hugget i denne skovpart, Eske Bille formente ham efter salig fru Ingeborg Skeels på lod at være tilfalden og kaldes Hjemtrang, og afgangne Hans Axelsen formente var i hans skovpart, kaldes Holbæksholt, ham og var tilfalden, hvori Mogens Nielsen på Eske Billes vegne formente, hans tjenere at være sket uret: så og efterdi samme første dom og klage findes at være dømt og gjort anno 1609 om den gerning, da tilforn med det store skovhugst skulle være gjort, og lodsejerne siden anno 1610 om samme skovspart omtvistes har ----- og på gode mænd indgivet, som forskrevet står, og ingen af parterne da har haft sig nogen tiltale for hvis skovhugst forbeholden, da kunne vi ikke kende samme dom og klage, ej heller fornævnte uendelige dom og dele, nu siden derefter udgangen er, så noksom, at de bør at komme Eske Billes tjenere til hinder eller skade, og efterdi Jørgen Arenfeldts vidnesbyrd, han nu hid stævnet har, at ville have stadfæstet, formelder om samme skovspart at skulle hedde Holbæksholt ---- Eske Bille formener at skulle kaldes Hjemtrang, hvilken tvist tilforn på gode mænd efter kontraktens indhold, som forskrevet står, er indgiven, da ved vi ikke om samme vidner at dømme, førend fornævnte kontrakt bliver fuldkommet, som det sig bør, men efterdi fornævnte vidner, Mogens Nielsen nu fremlægger, findes 30/5 udgangen, og bevises samme dag, Jens Mogensen, Niels Andersen og deres medbrødre, som tilforn i samme sag om fornævnte skov derimod vidnet har, deres skudsmål samme dag at være gjort, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(231)

(disse næst efterfølgende to sandemænds eder findes udgangen 2/8, og ikke mere førend samme datum er indskrevet)

** var skikket Laurids Jensen i Hjulskov og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, om manddød at sværge over Christen Smed i Hammerholt mark for Christen Lauridsen i Hammerholt, han har dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 22/7 sidst forleden, Søren Madsen i ---- og Jens Pedersen i øster ---- at have vidnet at på onsdag var 7 uger så de, at Christen Lauridsen i Hammerholt kom kørende fra Ørslev med en vogn med nogle voller i vognen, da kom Christen Smeds hustru Maren Tøgersdatter løbende imod Christen Lauridsen fra hendes hus, så kom Christen Lauridsen af vognen og huggede hende i bugen med en økse og stak hende i hendes venstre lår med en jerntyv, og Maren Tøgersdatter fik fat på ham, så kom Christen Smed til dem og huggede Christen Lauridsen det hug i venstre side af hans hoved, så at han faldt til jorden: dernæst gjorde sandemænd deres tov, efter at der var sat fylding på dem, og eftersom de selv sandhed havde udspurgt, svor de Christen Smed manddød over og til sin fred for Christen Lauridsen, han ihjel slog.

(233)

** var skikket Søren Nielsen i Skinnerup og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herreds ting, om manddød at sværge over Jens Mortensen i Hansted for Poul Keldsen, som boede på Hjertbjerg, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting
14/7 sidst forleden, Peder Nielsen i Ræer, Søren Pedersen Bagge sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på stranden for Kællingdal, på torsdag sidst var måned imod aften, den tid Poul Keldsen på Hjertbjerg og hans medbrødre havde været ude at fiske, da den tid de havde kastet deres fisk af deres båd, da hørte de, at Poul Keldsen sagde til Jens Mortensen at gå ud og løfte på båden, da svarede Jens Mortensen, at det var for dybt, så skød Poul Keldsen ham ud i havet, og Jens Mortensen holdt sig tilbage, så slog Poul Keldsen ham på sin mund med sin næve, og tog en stang og slog til Jens Mortensen med samme stang, så han faldt til jorden, og idet Jens Mortensen kom op igen, så gjorde han Poul Keldsen en sårmål i hans venstre aksel med samme kniv, derhos et vidne af fornævnte ting 8/7 sidst forleden udganget, Søren Christensen stod for tingsdom på Jens Mortensens vegne og var dag og stund begærende af Søren Nielsen, eftermålsmand efter Poul Keldsen, at han og hans slægt og køn skulle være Jens Mortensen ubevaret med ord og gerning, bordag og i andre måder, indtil sandemænd havde svoret, og straks havde Søren Christensen ---- , Oluf Christensen i Bjerge og Laurids Christensen på Heden, som satte dage og stunde for Jens Mortensen i Gårddal og for hans slægt og køn, til sandemænd finge svoret og denne dag til ende: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Mortensen manddød over og til sin fred for Poul Keldsen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(235)

** var skikket velb Albert Rostrup til Stårupgård hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg og gav til kende, at en tyv havde brudt ind et kammer på Stårupgård 7/7 sidst forleden og har bort stjålet Albert Rostrups signet, hvorfor han ville lade det her til kende give på landsting, at dersom der findes nogen breve efter denne dag forseglet med samme signet, og hans hånd ikke findes rigtig derhos, han da ikke dem at ville undgælde at komme ham til skade i nogen måder. at så er ganget her i dag, bekender vi med vores signeter derunder trykt, datum ut supra.

** var skikket Jens Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Frandsen, Niels Nielsen med flere borgere og indvånere i Ålborg for et vidne, de 3/3 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen ord som Jens Nielsen den 14. dags tid tilforn på fornævnte ting skal have haft, hvilket deres tingsvidne Jens Nielsen hårdelig benægter, sig aldrig at have haft, som de på ham vidnet har, herhos berettet Jens Nielsen, at han havde forhvervet en uendelig dom over samme vidne, som stander ved sin fuldmagt og ustævnet, og mente fordi, at han burde nu endelig dom at have, hvortil Mogens Skrædder svaret og begæret stævning over samme uendelige dom ham at måtte meddeles, og sagen sig så længe måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(236)

** var skikket Søren Mortensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Bunde Andersen, Laurids Bødker med flere på den anden side for et stuevidne og bænkebrev og kundskab, de for nogen tid siden skal have udgivet, anlangende en trolovelse med Søren Mortensen og Maren Axelsdatter, hvilket bænkebrev og vidne han formener vranglig og uretfærdelig at være udgivet og usandfærdig vidnet, som han mener, hvorover han formener samme bænkebrev og stuevidne burde magtesløs at blive, herhos blev fremlagt ovennævnte brev, at på nytårsdag 1616 førend Maren Axelsdatter samme dag blev trolovet med Søren Mortensen, da har hun med grædende tårer sig hårdelig beklaget, at hendes far Axel Christensen nødte og tvang hende til at troloves med Søren Mortensen: så og efterdi samme brev er Søren Mortensen angældende, og ikke det til tinge er vidnet, eller nogen varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(237)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet en, ved navn Oluf Vistisen, i Egebjerg på den anden side for et vidne, hans far Visti Christensen til Fjends herreds ting skal have forhvervet 1576 af efterskrevne 24 mænd, hvilke 24 mænds vidne Oluf Vistisen skal ville sig med fri holde for ægt og arbejde til Hald slot, KM højhed og herlighed til skade, uanseet fornævnte 24 mænds vidne ikke så lovligen skal være dreven og forhvervet, som det sig bør af den årsag, at der ikke skal være given varsel for samme vidne, siden den reces er udgiven, formeldende om varsel: så og efterdi recessen formår, at for alle tingsvidner skal gives lovlig varsel, og det vidne findes at være vidnet og udganget, siden recessen givet er, og ikke for det er givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi samme herredstings dom findes på fornævnte vidne, som nu er undersagt, at være senteret, da bør fornævnte dom efter sådan tilgang ingen magt at have.

(240)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne velb Mogens Mogensen, afgangne Mogens Andersen til Hejselt hans søn, for 845 enkende rigsdaler hovedstol med sin tilbørlig rente, som han fru Margrete Rosenkrantz efter hans udgivne brev og håndskrifts lydelse af ret pligtet er, og han til Børglum herreds ting findes tildømt hende at betale, så og æskning efter rigens ret til fornævnte herredsting 3/6 over ham er forhvervet, hvilke dom og æskning Svend Pedersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne her til landstinget vil have stadfæstet: så er Mogens Mogensen ikke mødt til gensvar, eftersom han tit og ofte er påråbt, ej heller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre eller ham herimod at erklære, så blev Svend Pedersen undt samme æskning på fru Margrete Rosenkrantzes vegne, så æsket han på hendes vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(242)

** var skikket Niels Smed i Munkholt på den ene og havde stævnet Niels Christensen og Jens Madsen i Hejselt på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 16/6 mod ham vidnet har, i sin mening at de skulle have hos været og forligt Niels Smed og Niels Sørensen i Hejselt, at Niels Sørensen skulle give Niels Smed en summa pending, for han skulle oplade ham hans værsted, hvilket Niels Smed hårdelig benægter, aldrig at skal være sket, men Niels Sørensen at have lånt ham samme summa penning: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, dem at have hos været, da Niels Smed oplod Niels Sørensen samme bolig, og derpå gav ham fornævnte pending, og de her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og intet derimod fremlægges, men Niels Smed selv tilstår, sig samme pending af Niels Sørensen at have bekommet, tilmed og med Oluf Knudsens underskrevne seddel bevises, ham derefter at have stedt Niels Sørensen samme værsted, så fornævnte vidner i så måder med samme seddel ---- bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(244)

** var skikket borgmester og råd i Viborg deres visse bud Niels Mortensen, byens kæmner, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Kvols på den anden side for en køb og skøde, han af Christen Jensens sønner, Christen Christensen og Peder Christensen, bekommet har på noget Viborg bys jord, formenende samme køb og skøde bør magtesløs at være, sammeledes havde stævnet fornævnte Christen Christensen og Peder Christensen for samme køb og skøde, som de Niels Madsen gjort har på fornævnte byens jord, ham for ejendom at skulle beholde, og ikke samme køb har undtagen byens rettighed, og mente udenbys mænd ikke må købe jord eller ager, uden byen liggende: så og efterdi salig Peder Hegelunds brev formelder, afgangne Christen Jensen samme jord at være undt, dog han selv skulle udgive den jordskyld, som der burde årligen at afgangne til Viborg by, så deraf forstås samme jord ikke dem for frit ejendom at skulle nyde, og Christen Jensens sønner dog har gjort Niels Madsen fuldkommen skøde på samme jord for ejendom, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde ingen magt at have.

(246)

** var skikket Laurids Jensen Agerskov, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen Badskær, borger sst, for en hjemgjort købebrev, han skulle have gjort og givet Hans Christensen Skriver på nogen agerjord, som ham skulle være til vidende vorden, uanseet Laurids Jensen har fuldkommen og nøjagtig pantebrev på samme agerjord, og det ikke endnu af ham at være fraløst, formenende også at dersom samme agerjord skulle sælges og afhændes til nogen, burde Laurids Jensen at være den næste til købs for den pending, som en anden ville give, og efter slig lejlighed formener samme købebrev, som imod lovlig pantebrev gjort og gangen er, bør magtesløs at være: så og efterdi samme ---- pantebrev, Laurids Jensen nu fremlagt har, på ---- ager, findes til tinge lovlig at være gjort efter KM forordning, samme ager ham og derefter har efterfulgt, og de visse år, fornævnte pantebrev om formelder, endnu ikke er forbi, da ved vi ikke imod samme pantebrev at sige eller magtesløs dømme, og efterdi det andet pantebrev på de fornævnte to agre, som i lige måde til tinge findes at være gjort, ikke med tingsvidne er bleven bevist, ---- pant igen at være hjemløst, ved vi det ej heller at imod sige, men finder fornævnte hjemgjorte købebrev, Jens Christensen på samme ager til Hans Skriver siden udgivet har, førend de lovlig er indløst, derimod ingen magt at have, men hvad fornævnte Jens Christensens forpligt, til Hans Skriver udgiven, anlanger, om han den burde at holde, der gås om til hans værneting hvis ret kan findes. 

(250)

** var skikket Karen Nielsdatter, Laurids Tønders, borgerske i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Hegelund, borgmester i Viborg, på den anden side, for han ved sin fuldmægtig Mads Christensen til Viborg byting 12/5 sidst forleden skal have ladet hende fordele for nogen sølv pant og en guldring, uanseet at Karen Nielsdatter har Christen Hegelunds brev på en summa penning, og formener at hun ikke er pligtig at antvorte ham nogen sølv pant, førend han betaler hende alt så mange penning, som han hende både for pant og efter hans brev pligtig er: så og efterdi nu bevises med fornævnte regnskabsbog, samme sølv at være salig Laurids Tønder i pant sat, og fornævnte guldring ikke af Christen Hegelund eller hans hustru at være ham antvortet, og efterdi fornævnte pending ikke er Karen Nielsdatter antvortet, samme gods stod i pant for, ej heller har dem nu her til stede, og hun dog for samme sølv og guldring er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hende af samme dele kvit at være.

(251)

2/8 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred, om Peder Nielsen ---- hyrde, der vogtet Kobberup kvæg, som blev død funden vesten og norden til Kobberup kirke og skal have haft sår og synet skade, sandemænd hans banemand at udlede, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 24/6 sidst forleden, Jens Nielsen i Kobberup at have vidnet, at på lørdag næst forleden der han vogtet kvæg med Peder Nielsen hyrde på Kobberup mark, da løb fårene på byggen fra ham, og hyrden råbte til ham og bad, han skulle genne fårene af byggen, han skulle få djævlen derfor, så kom Erik Christensen i Kobberup imod ham og sagde, det skal din husbond få djævlen for, så gik Erik op til Peder Nielsen, og Peder Nielsen viste ham ud ad søen efter noget får, som der gik, og der han kom op til ham igen med fåret, da lå han død på jorden, og Erik gik da fra ham, og dismidlertid han hentet fåret, da hørte han, at Peder Nielsen Hyrde gav en skrig af sig: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Erik Christensen at være Peder Nielsens bane, og derfor svor ham fra hans fred, efter fornævnte vidnesbyrd og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(253)

** var skikket Mogens Mikkelsen, borger og rådmand i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Simested sst på den anden side for en uendelig landstings dom, han har forhvervet anlangende det tingsvidne, som er udgangen på Ålborg byting 3/3 1617, som Envold Clemendsen slotsfoged havde tagen om nogen trussel og onde ord, Jens Nielsen 27/2 på fornævnte ting har haft, idet han sagde, mig sker ikke uden passelig ret, men efterdi jeg ikke kan ske ret, så skal jeg selv skaffe mig ret, hvilke ord er magtesløs dømt, og formener Jens Nielsen samme dom med vrang undervisning at have forhvervet, og bør fordi magtesløs at være og ikke at komme Mogens Mikkelsen eller vidnesmænd til nogen forhindring eller skade: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi seks af de otte mænd, som var tilforordnede tinghørere, at skulle vidne, hvad samme dag, da fornævnte ord er falden, inden tinge ginge, med flere dannemænd har endelig vidnet, Jens Nielsen samme ord at have haft, som forskrevet står, og de med landstings stævning dertil har været stævnet og kaldt, deres sandhed at bekende, såvel som og Jens Nielsen om han havde der noget til at svare, hvilken stævning findes 24/2 såvel som og den dag, vidnet gik, til Ålborg byting at være læst og påskrevet ---- fornævnte vidnesmænd på deres egne og deres medbrødres vegne og tilforn her er mødt og været deres vidne bestendig, og ingen endelig vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan, samme ord ikke at være falden, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Søren Frandsen og hans medbrødres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(259)

** var skikket Oluf Vistisen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Niels Tomasen sst på den anden side for en dele, han har ham overkommet til Fjends herreds ting 8/7 sidst forleden for en skæppe skulle komme til hans gård at måle nogen korn med, endog Oluf Vistisen benægter ved hans sjæls salighed, at han havde aldrig lånt nogen skæppe af Niels Tomasen, men 18/4 1615, der herredsfogden med fire vurderingsmænd var i hans bo og tog fra ham i hans fraværelse, om anden dagen var han gangende på hans loft, som hans korn lå og var heden tagen, da stod der en skæppe efter fornævnte mænd, som han havde aldrig seet før, hvilken han formente, hans korn blev målt med: så og efterdi Oluf Vistisen tilstår og bekender sig at have samme skæppe, og den at være i hans hus, og fordi for samme skæppe er tiltalt og delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(260)

** var skikket mester Villum Paludanus, kannik og sognepræst i Viborg domkirke, hospitals forstander der sst, hans visse bud Christen Knudsen sst på den ene og havde stævnet Christen Påske, Peder Rind med flere på den anden side for en syn, som de til Viborg byting 14/7 sidst forleden afhjemlet har, på et hus og ejendom ved sankt mikkels port, som Poul Christensen påboer og af hospitalsforstander, her sst, sted og fæst har, at den efter synsvidnes lydelse skulle stande bygget på byens jord, endog at det ikke skulle bevises med nogen lovlig adkomst eller skøde at skulle høre byen til, men er de fattige i hospitalet udlagt af Niels Clemendsen for gæld, som han på sin hustrufars vegne var de fattige skyldig, formente derfor samme syn ikke at komme de fattige til hinder eller skade på deres ejendom, og fremlagde efterskrevne synsvidne af Viborg byting 14/7 sidst forleden: så og efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller medfører, varselsmændene at have navngivet dem nogen varsel at have gjort for hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne, des lejlighed at syne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne ingen magt at have.

(262)

16/8 1617.

** var skikket Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig, og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, om manddød at sværge over Niels Jensen i Helligsø for Keld Andersen, der sst, han har ynkelig myrdet og af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 20/7 sidst forleden, Gravers Gregersen i Sinderup at have vidnet, at hans hustru sagde til ham, at Niels Jensen, Jens Pedersens Degns søn, i Helligsø gav hende til kende, at han havde skudt Keld Andersen, hr Peder Mogensens stedsøn i Helligsø, ihjel og lå sydøst fra Tybjerg, som fjorden har sig indskåren, indeholder samme vidne Jens Pedersen Degn, Niels Jensens far, at have bekendt for tingsdom, at han vedkendtes manddød på Helligsø kirkegård, at hans søn havde dræbt Keld Andersen, den tid han der blev nederlagt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var at fylding på dem, og svor Niels Jensen mord og manddød over og fra hans fred for Keld Andersen, han ihjel slog.

(265)

** var skikket Niels Clausen i Lundø på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Lundøgård, Søren Jensen i Lundø med flere for et vidne, de til Lundø birketing 10/5 sidst forleden på ham vidnet har, anlangende nogen forstyrring, ulyd, skændsel og trussel, som Niels Clausen skal have gjort hr Niels Jensen på prædikestolen i Lundø kirke på palmesøndag sidst forleden, hvilke vidne Jens Clausen hårdelig benægter, det ikke at have gjort, thi dersom Niels Clausen skulle have gjort ham nogen ulyd, havde hr Niels Jensen vel have bedt ham holde sin mund, eller også bedt sognefolkene drage sådan ulyd til minde, hvilket han ikke har gjort: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(266)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, Just Brockenhuus til Astrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk deres visse bud Niels Sørensen på Astrup på den ene og havde stævnet velb fru Ingeborg Skeel til Jungetgård og hendes lovværge på den anden side for adskillige KM domme og adskillige gældsbreve og andre breve, hun til sig har annammet af salig Keld Brockenhuus og til forpligtet igen at tilstille og fra sig levere fornævnte breve efter tid og termin, hvilket hendes forpligt hun ikke her til dags har efterkommet og holdt, som det sig bør, og derover skal have fanget og bekommet skade, idet de ikke deres værgemål derfor til nogen rigtighed kunne til veje bringe, hvorover de har været forårsaget om samme breve at fordre med rigens æskning til deres værneting, hvilke æskning de formener lovlig og ret drevet at være og burde her til landsting at bekræftes: da efter skudsmål og efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

30/8 1617.

** var skikket Christen Poulsen i Mollerup dalgård og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherred i Mols, om manddød at sværge over Niels Sørensen i Ørding Niels Pedersen, som tjente i Andrup, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting 4/8 sidst forleden, Søren Pedersen, tjenende på Frøslevgård, at have vidnet, at som han med flere folk gik på Frøslevgårds mark og slog hø 16/7 sidst forleden, da fik Niels Pedersen den skade i sin venstre ben, som han døde af, der odden af høleen vendte af græsset, som Niels Sørensen gik og slog sine skår ud, og at det skete ham uafvidende, og at det var ham fuldt vitterligt, at samme skade skete af vanvare: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Sørensen manddød og til sin fred for Niels Pedersen, han af våde dræbte og ihjel slog.

(268)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Peder Mikkelsen, rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Kirsten, salig hr Oluf Jørgensens efterleverske, sst på den anden side for en dom, hun her af landstinget sig af ladet beråbe at skulle have forhvervet over en deres forrige dom, anlangende et pantebrev og stuevidne på en gårdspart ---- har over en borgmestre og råds udgivne rådhus dom, hvilke Kirsten, salig hr Olufs, landstings dom han formener vrangelig at være forhvervet, og derfor bør såvel som samme pantebrev, som ikke til tinge gjort er, magtesløs at være og ikke komme hans forrige landstings, borgmestre og råds domme til hinder eller skade, men dem ved magt at blive, og samme gård og gårdspart ham på sine stedbørn og søskendes vegne at følge, disligeste havde stævnet Kirsten Hansdatter, salig hr Olufs, og hendes datter Else Olufsdatter og deres lovværge med samme dom og pantebrev, i lige måder Johanne Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Inger Pedersdatter og Laurids Pedersen og deres lovværge, dernæst blev fremlagt efterskrevne pantebrev lydende, kendes jeg Peder Lauridsen, borger i Sæby, at jeg af ret vitterlig gæld skyldig er hr Oluf Jørgensen, sognepræst og min kære hustrus far, 21 gode rigsdaler, og derfor pantsætter ham det hus og ejendom, som ligger næst østen op til Peder Mikkelsens gård, actum Sæby -/1 1610, dernæst fremlagde efterskrevne dom af Sæby rådhus 19/2 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi der bevises salig Peder Lauridsen på hans søskendes vegne at have givet afkald for den arv, hans søskende efter far og mor er tilfalden, og han det skulle have taget under værgemål, og de to års forfalden ---- at være i deres penning udlagt, at de burde Søren Lauridsen, Karen Lauridsdatter, Anne Lauridsdatter og Margrete Lauridsdatter at efterfølge, og Else Olufsdatter og hendes børn at lide tiltale for hvis ydermere rester: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme pantebrev er ejendom angældende, og det ikke lovlig til tinge er gjort, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt det er ejendom angældende, ingen magt at have, sammeledes efterdi borgmestre og råds dom ikke lyder længere, end sagen for dem blev indstævnet, da bør sagen igen for dem at indkomme, og dem endelig derom at adskille, når det for dem bliver lovlig indstævnet.

(270)

** var skikket Anders Pedersen Mørk, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb fru Christence Dyre til Kærsgård for hendes brev og forpligt, hun har givet 16/5 1611 med hendes egen hånd underskrevet, at hun skulle holde ham skadesløs i alle måder med skøde og forvaring på den gård og ejendom, som han hende afkøbt har, efter hendes købebrevs lydelse, uanseet at hun på købet skal oppebære 210 sletdaler, som også skal findes afskreven på den 700 dalers brev, som han hende givet har på samme køb, og ingen forvaring han har kunnet bekomme af hende for samme pending, menende at hun burde at give og gøre ham tryg skøde og forvaring, efter hendes udgivne brevs lydelse, eller igen at give ham samme summa pending med rente og anden omkost, som derpå er anvendt: så og efterdi Anders Pedersen Mørk til Ålborg byting har sig til forpligtet, at dersom samme pending ikke blev betalt til fornævnte tid og termin, da skulle fornævnte hus, jord og ejendom kvit og fri følge Erik Høg og hans arvinger til ejendom for fornævnte pending, uden al modsigelse, han og siden herefter har forpligtet sig at gøre samme gård ryddelig. om pendingen ikke udkom, som forskrevet står, og Anders Pedersen Mørk ikke samme hans forpligter har haft i agt og pendingen til sine tider og terminer erlagt og betalt, og borgmestre og råd fordi har tildømt fornævnte gård og ejendom salig Erik Høgs arvinger til evindelig ejendom at følge, og Anders Mørk at gøre dem den ryddelig efter hans egne breve og forpligt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(275)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Oluf Christensen Hede, borger og rådmand der sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til landstinget skal have forhvervet over en uendelig dom, som Mads Jørgensen her til landsting 21/3 over sandemænd i Skive forhvervet har, anlangende deres ed skulle være undersagt, for de 9/5 har kvit svoret Søren Poulsen, borger der sst, for vold, han var tillyst og med forfulgt for en stenbro, han skulle have lagt på Mads Jørgensens jord i bymænds toft, og der kastet grob og gjort mødding, formenende dem dermed åbenbarligen uret at have svoret, og deres ed burde magtesløs, og dem burde fældet at være og at stande Mads Jørgensen til rette: så og efterdi for sandemænd ikke er gjort bevisligt, Søren Poulsen samme gerning at have gjort, som om synet er, ikke heller nogen vidnesbyrd derom endnu for os fremlægges, men med tingsvidne bevises, Søren Poulsen det til tinge med højeste ed og oprakte fingre at have benægtet, og fornævnte sandemænd fordi har ham for vold kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige, eller dem derfor at kunne fælde.

(277)

** var skikket Karen Nielsdatter, afgangne Laurids Tønders efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, borger sst, på den anden side, for han på hendes børns vegne har ladet arrestere en summa pending hos Christen Hegelund, borgmester sst, som han hende pligtig er efter brev og segl og pant, og Hans Broutmand, som hun mener, tagen sig årsag at ville have hendes børns arvepart udlagt, uanseet en part deraf blev forbrændt: så og efterdi Hans Broutmand findes at være Karen Nielsdatters børns tilforordnede værge, og skifte imellem hende og børnene er gjort, og hun har beholdt hos sig børnenes tilfaldne arv, som hun og selv bekender og vedgår noget af fornævnte børns gods at have udsat, og Hans Broutmand derfor, som en værge, på børnenes vegne på en ret har ladet samme 100 daler hos Christen Hegelund arrestere, da ved vi ikke imod samme arrestering at sige, så vidt den ---- anlangende for hvis af Karen Nielsdatters børns gods, dem på lod efter skiftebrevs indhold tilfalden, kan være udsat.

(278)

** var skikket Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på KM vegne på den ene og havde stævnet Didrik Schalbrøcker, Jørgen Wernichs tjener sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget nogen tid siden at have forhvervet, hvori han er kvit fundet af en vold, som Jesper Pedersen har ladet ham oversværge for sår og skade, han har gjort ham, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi Didrik Schalbrøcker med tingsvidne beviser sig sine 3 mark til tinge for samme vold til den, da stod i fogdens sted på KM vegne, at have udlagt, og fogden ---- ,der ---- samme bøder hænger i trætte, og er opstået og ikke der om kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte uendelige dom at dømme, førend om samme bøder til Viborg byting bliver ordelt, eftersom den er der indkommen.

(279)

** var skikket Poul Pedersen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Mogens Hansen, skræddersvend der sst, på den anden side, for han til Viborg byting har ladet ham vold oversværge efter hans egen klage, for han skulle have gjort ham sår og skade i Poul Skrædders egen hus, endog Mogens Hansen imod Poul Skrædders vilje og minde skal være indkommen i hans hus og ham uførmet, og selv ville tage sig arbejde til i hans hus, ham på hans arbejde og borgerlige næring til skade, og sandemænd dog skal have Poul Skrædder vold oversvoren, med urette som han mener, menende samme deres ed ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs: så og efterdi med synsvidne bevises, Mogens Hansen at have haft sår og skade, og han derfor for ting og dom har sigtet og beskyldt Poul Pedersen Skrædder, hvilket han ikke har benægtet, og fornævnte sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(280)

** var skikket Hans Rustmester, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen Murmand, borger her sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden til Viborg landsting at have forhvervet og kommen af vold, Hans Rustmester har ham i kommen, for han uden skyld og brøde slog hans hustru, menende samme dom ikke endelig at være, og i Hans Rustmesters fraværelse at være forhvervet og bør magtesløs at være, og Peder Nielsen i samme vold at være, indtil han retter for sig, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, end til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten part nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, dem at have seet Peder Nielsen slaget Anne Jørgensdatter, som forskrevet står, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, ikke heller bevises Peder Nielsen det til tinge at have benægtet, da samme vidner imod ham vidnet er, og fornævnte sandemænd fordi efter samme vidner har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(282)

27/9 1617.

** var skikket Mads Mouridsen i Grettrup og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, om manddød at sværge over Poul Melsen i Grettrup for Søren Mouridsen sst, han ihjel slog og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 5/8 sidst forleden udganget, Mikkel Sørensen i Grettrup at have vidnet, at han hos var i Grettrup da på søndag var 3 uger, hørte og så, at Søren Mouridsen i Grettrup gjorde Poul Melsen sst og hans hustru stor uførm i deres hus og stødte deres kandebænk sønder og udæsket og kaldte dem tyve og skælme derinde, så bad Poul Melsen ham gå hjem, siden så han, at Søren Mouridsen kom igen med en bøsse og spændte den, så løb Poul Melsen til Søren Mouridsen og sagde, Gudfader vær tilfreds, det skal dog være i god villighed, og vidste da intet af, at hans hustru var skudt igennem sit ben og albueled, så slog Søren Mouridsen til Poul Melsen i hans hoved med fornævnte bøsse, og Poul Melsen slog til Søren Mouridsen med en stok i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Poul Melsen manddød over og til sin fred for Søren Mouridsen, han ihjel slog.

(283)

** var skikket Søren Jensen i Grårup og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, om manddød at sværge over Daniel Christensen i Rævsig for Niels Jensen i Holmen, han ihjel slog, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 8/9 sidst forleden, Jens Nielsen og Christen Jensen i Sindal med flere at have vidnet, at de på søndag 14 dage var i marken, da så, at Daniel Christensen gik baglæns med en jerntyv i sin hånd, og to karle kom løbende efter ham, slog og stak efter ham, og de så den døde slog Daniel Christensens lue af hans hoved med en jerntyv, siden slog Daniel Christensen til ham igen med en jerntyv, det han faldt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Daniel Christensen manddød over og til sin fred for Niels Jensen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom forfaret og udspurgt har.

(284)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, borger i Nykøbing, på den anden side, for han har ladet sig vold oversværge, for han har slået en af hans tjenere, og ikke han har rettet og bødet for sig inden 6 ugers dag, formener Peder Mikkelsen bør efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi af fornævnte sandemænds ed forfares, det at være fast over seks uger siden, Peder Mikkelsen for samme sag er vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke han beviser sig inden seks ugers dag at have rettet, borgen sat, eller sandemænds ed rykket, men den endnu stander ved sin fuldmagt ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Peder Mikkelsen at fare som andre fredløse mænd.

(285)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for nogen vidner, han til samme ting 4/10 sidst forleden udstedt har, anlangende Jens Christensen i Karby at have standet for ting og dom og bekendt, at han var Knud Nielsen i Redsted 6 sletdaler skyldig, og Abraham Jensen, tjenende i Karby præstegård, 4 sletdaler skyldig, hvilke vidner Otte Skeel formener ham af had og avind at have vidnet, at dermed kunne afskille hans salig hustrus far ved den retfærdige arv, som ham efter hende med rette kunne tilfalde, og Jens Christensen da var en misdæder, som samme dag blev dømt til stejle og hjul, så hans ord, som han formener, efter recessen intet burde at ansees: da efterdi det ---- , at samme vidner to gange tilforn har været hid stævnet, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde, og to uendelige domme derfor er udgangen, samme vidner at være undersagt, hvilke domme findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og Otte Skeel derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Knud Nielsen, Christen Christensen, Niels Lauridsen og Abraham Jensen endnu er fremkommen eller nogen deres undskyldning at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Otte Skeel på KM vegne eller Peder Olufsen på hans retfærdige arv til binder eller skade i nogen måder.

(287)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Olufsen i Smerup for et vidne, han til Revs herreds ting 28/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende at den tid Jens Madsen i Dalgård i Revs døde, som var Mette Jensdatters far, da lovet Mette Jensdatters morbror Jens Madsen, som da boede i Holm, og var en lovfast og formuende dannemand, og den tid var Mads Olufsen i Smerup en ungkarl og ugift og var hos sin far og mor, og havde ikke mere, end de ville ham tilstille, hvilket vidne skal være vidnet på to mænd, begge ved navn Jens Madsen, som for langsommelig tid og for mange år skal være hendøde, og dermed ville forhindre Mette Jensdatter hendes retfærdige tiltale til Mads Olufsen, at han som hendes farbror i det ringeste burde at gøre hende regnskab for hvis hende til arv kunne være tilfalden: så og efterdi af fornævnte tingsvidne forfares, Knud Skøt i Smerupgård at være tilskrevet en af de otte mænd tinghørere til samme vidne, og tilmed at være den første af vidnesmændene, deri vidnet har, varselsmændene ikke heller har navngivet hvor eller på hvilke steder, de skulle have givet Mette Jensdatter og Niels Madsen varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(288)

** var skikket hr Mads Pedersen, sognepræst til Snedsted kirke, hans visse bud Jens Tomasen på Midholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Mads Andersen, sognepræst til Visby og Heltborg sogne, hr Tøger Jacobsen, sognepræst til Skyum sogn og hr Niels Jensen, sognepræst til Hassing sogn, for bænkebrev og stokkenævn, de 18/1 sidst forgangen skal have ladet dem til fordriste at have meddelt og givet hr Niels Hegelund i Sønderhå, i hvilken de skal have kundgjort, at de 17/1 sidst forgangen skulle have været i Snedsted præstegård og der hørt, Niels Hegelund skulle have tilbudt sig, som skulle været efter bispens befaling, at ville holde kirkens tjeneste ved magt i Snedsted kirke i hr Madses skrøbelighed, og hr Mads det skulle have bevilget, hvilket stue kundskab hr Mads højligen benægter, at han aldrig bevilget eller samtykte hr Niels Hegelund nogen tjeneste for sig i fornævnte kirke at gøre, tilmed havde hr Mads selv været præst til Snedsted sogn i 38 år og mente, at ingen i nogen måder enten på hans embeds vegne eller i andre måder for nogen ulempe skulle have ham at beskylde: så og efterdi med fornævnte opsættelse, af Ålborg kapitel udgangen, bevises fornævnte tre præsters kundskab der for deres rette øvrighed efter ordinantsen at have været i rette stævnet og gjort anhængig, så sagen der nogen tid er opsat, og ikke ved dom omkendt, Poul Jensen og Peder Madsen deres vidne om hr Madses bevilling og med fornævnte præstemænds kundskab bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte præsters brev, ej heller fornævnte 2 mænds vidne at dømme, førend sagen efter samme opsættelse til bemeldte kapitel bliver ordelt, som den er indkommen.

(291)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Poul Jensen i Hørsted, Peder Madsen og deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/2 sidst forleden vidnet har, iblandt andet anlangende at Niels Pedersen og Niels Nielsen i Årup har skudt og ledt hr Niels Hegelund af Snedsted kirkegård og stødt ham ud af kirkeristen søndag 26/1 sidst forleden, formente samme vidne lovlig og ret at være vidnet, taget og forhvervet, og burde derfor stadfæstet at være og ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udtrykkeligen har vidnet om, hvorledes samme søndag på Snedsted kirkegård med hr Niels Hegelund skal være tilgangen, og de nu alle, Christen Lauridsen undtaget, nu her er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, eller så ---- at være tilgangen, som fornævnte vidne om bemelder, men Niels ---- tilstår og bekender, en anden præst samme dag ved kirkegården at have været til stede, og hr Niels Hegelund fordi ikke ---- bevilget at gøre nogen tjeneste, han og bekender, at de samme dag talte med hr Niels Hegelund på kirkegården og ikke vil benægte, at han jo havde ved hans klæder, da de fulgtes til stetten, og i så måder samme vidne nogenlunde vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(293)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Ørum len, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Christensen i ---- på den anden side for en uendelig landstings dom, han sig af berømmet at have forhvervet over nogen vidnesfolk, ved navn Jens Sørensen, som tjener i Skive præstegård, Niels Andersen i Skive med flere sst for et vidne, de til Skive ting skal have vidnet 4/6 sidst forleden, anlangende at de skulle have seet hans søster Margrete Christensdatter og Jens Madsen i ---- , at hun skulle have slaget Jens Madsen på hans mund med hendes næve, hvilke deres vidne han skal have bekommet magtesløs, såvel som sandemænd i Skive deres ed også har bekommet magtesløs, fordi har Margrete Christensdatter vold oversvoren for fornævnte gerning, uanseet fornævnte vidnesfolk er deres vidne fuld og fast bestendig, formener Søren Christensen samme uendelige dom med vrang undervisning at have bekommet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Margrete Christensdatter ikke findes med hendes lovværge for samme vidne og sandemænds ed at have fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sandemænds ed så noksom, at de bør at komme Margrete Christensdatter til hinder eller skade i nogen måde. 

(294)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård på den ene og havde stævnet Morten Christensen i Holmgård og Anders Poulsen i Favrholt på den anden side for et vidne, de til Vorgårds birketing 30/5 sidst forleden vidnet har, at siden den kontrakt er gjort imellem salig velb fru Anne Marsvin og Eske Bille om Hjemtrang og Kærlingholt, skulle Jørgen Arenfeldt have ladet bruge både Hjemtrang og Kærlingholt med øksehug og al anden rettighed indtil sidst forgangen ---- skulle Eske Bille selv ladet svin indbrænde på Hjemtrang, hvilke deres vidne Jørgen Arenfeldt formente ulovlig og uret at være vidnet og bør magtesløs at være og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den anden af de otte mænd tinghørere, ved navn Niels Skrædder i Vorså, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnet samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have. 

(296)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård på den ene og havde stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgård birketing, på den anden side for en vedkendelse, han til fornævnte ting 21/3 sidst forleden at have udstedt Niels Madsen i Kringelhede på hans husbond velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, at have vedkendtes alle de ege, bøg og elle, som findes i Åkær, uanseet Eske Bille ikke skal bevise sig at have nogen rettighed i Åkær videre end to svins olden og fædrift til Kringelhede, og fornævnte rishugst og græsning i Åkær skal have været taget og brugt til Albæk præstegård, Albæk by, Albækgård og Præstbro såvel som Kringelhede til deres gærder og gårdes lukkelse, så og græsning og fædrift, i 75 år og mere ulast og ukæret: så og efterdi samme vidne er ejendom anlangende, og ikke befindes nogen varsel for det til lodsejerne efter recessen at være givet, og fogden det dog har udstedt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse vidne magtesløs at være, dog for vores bøns skyld afstod Jørgen Arenfeldt den tiltale, han kunne have til Laurids Knudsen for hvis han sig deri kunne have forseet.

(297)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Svend Andersen i Vorså, Anders Reff sst med mange flere for 9 tingsvidner, som de samtlig til Jerslev herreds ting 21/8 sidst forleden med Gregers Melsen, foged på Asdal, efter hans anfordring på hans husbonds vegne, velb Eske Bille til Elling, at have vidnet, enhver efter sin alder og minde, da har det altid været holdt for Hjemtrang, når man kom vesten igennem Albæk gårdsled, og har været kaldt Hjemtrang, disligeste når man kom vester til ---- bæk har altid i så lang tid, de mindes kunne, heddet og været kaldt Hjemtrang, hvilke deres vidne Jørgen Arenfeldt ulovlig og uret at være vidnet imod salig velb fru Ingeborg Skeel hendes arvingers forseglet og underskrevne lodder og imod adskillige synsmænds hjemmel og tingsvidner, det samme skovsholter skulle hedde Holbæks holter og at være efter fru Ingeborg Skeel Jørgen Arenfeldts salig far for en broderlod tilskiftet for 40 svins olden: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i samme 9 tingsvidner 21/8 udgangen såvel som og i de 3 vidner, de 4/9 udgivet, disligeste og i fornævnte synsvidne bemelder, at skulle have altid været holdt for Hjemtrang, når man kom vesten gennem Albæk gårdsled, disligeste når man kom igennem over og neder Holbæks ---- led, da så og vester til ---- bæk, skulle hedde og være kaldt Hjemtrang, og Tord Sørensen og hans medbrødre tilforn 15/8 derimod har båret kundskab, at de skovsholter, som ligger østen til Holbæks møllebæk, som Eske Bille har ført trætte på, hedder Holbæksholt, og de ikke for fornævnte sidste vidne og syn, nu fremlagt er, har fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte syn, Mogens Nielsen nu fremlagt har, ingen magt at have.

(303)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Felden på den ene og havde stævnet Peder Pedersen, Mads Madsen med flere sandemænd i Sæby på den anden side, for de 23/7, 30/7 og 6/8 sidst forleden har hans tjenere Søren Bøg i Volstrup, Tyge Lauridsen vold oversvoren for et gammelt dige og gærde, de skal have forfærdiget og oplagt 17/6 og 18/6 sidst forleden omkring hans endels grund og ejendom, og ikke fornævnte sandemænd har villet agte og anseet Peder Munk hans vedkendelse så og hans hjemmels seddel, formener samme sandemænds ed og tov ulovlig at være svoren og burde derfor ingen magt at have: så og efterdi det befindes fornævnte seks sandemænd at have gjort deres ed 23/7 sidst forleden som de andre to og siden samtykt har, og ikke bevises da inden seks ugers dag, efter de fornævnte seks første og fleste har tovet i sagen, at være appelleret eller deres ed lovlig stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme sandemænds ed at dømme.

(305)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Tomas Pedersens vegne, borger sst, på en ene og havde stævnet Hans Nielsen i Kirkeskov på den anden side for en uendelig dom, han 10/8 forleden her til landsting skal have forhvervet, anlangende en lovbud og skøde, han af salig hr Oluf Jørgensen sst hans part og salig Karen Jensdatter, salig Bertel Remsniders, for 13 år har købt og afhandlet, var magtesløs dømt, hvilke Søren Mikkelsen formente ikke lovlig eller med rette og ikke lovlig varsel for given, tilmed skal lyde uendelig: så og efterdi samme skøde formelder Karen Jensdatter at have solgt samme gård, hus og bygning til Tomas Pedersen ---- er løsøre og ikke bør at lovbydes, fornævnte borgmester Hermand Hermandsen og som en øvrighed samme skøde med hende bevilget og forseglet har, og ikke gøres bevislig Villads Bertelsen eller hans søskende nogen lod i fornævnte huse at have haft, og ejendommen, de på står, byen at tilhøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(306)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Laurids Nielsen i Felden med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han til Jerslev herreds ting 19/6 sidst forleden dømt har, og fradømt hende frøgæld at tilbyde hr Laurids Lauridsen i øster Brønderslev, syn og udviselse på et hendes bolig i øster Brønderslev, hr Laurids Lauridsen på nogen års brug har haft, og samme hendes bolig på bygning næsten ladet forfalde: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, og tilmed giver til kende, sagen i sig selv at være fordragen, bør fornævnte herredstings dom at være som den udømt var og ingen til hinder eller skade at komme.

(307)

** var skikket Oluf Christensen i Visby hans visse bud Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Heltborg, Mads Jensen med flere på den anden side for en vidne, de til Revs herreds ting 2/8 sidst forleden vidnet har, at Mette Christensdatter, som døde i Heltborg, som skulle have beskyldt ham for sin barnefar, hvilke deres vidne han højlig benægtet sig aldrig med Mette Christensdatter nogen legemlig fællig at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Mette Christensdatters ord og mundheld, siden hun ved døden er afgangen, og ikke i hendes levende live, da hun vidste dertil at svare, Karen Lauridsdatter og hendes medfølgere ikke heller har vidnet med oprakte fingre efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(308)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Dal på den anden side for et vidne, han til Vennebjerg herreds ting 21/7 vidnet har, anlangende om nogen ord, som en af hans tjenere, ved navn Jens Smed, skulle have haft til Peder Christensen, foged på Knivholt, 13/5, hvilket vidne Jens Smed højligen med højeste ed benægtet, aldrig at have haft de ord, de ham på vidnet har, og aldrig at have sagt Peder Christensen nogen tjeneste til, anderledes end når han ville fly ham redskab i smedjen og give ham kost og dagløn, ville han vel smede for den gode mand: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ord og løfte, Jens Smed skulle have haft og gjort, som han ikke er bestendig, eller for tingsdom har indgået, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men nu her i dag med højeste ed har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(310)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov på den ene og havde stævnet Iver Olufsen, borger i Sæby, på den anden side for en dom, han til Sæby byting 4/6 sidst forleden dømt har, og tildømt borgmestre og råd, der sst, syns seddel af tinge til et dige og gærde om hans ejendom, liggende til hans gård, og Iver Olufsen ikke vil agte eller anse kong Frederik den anden hans skiftebrev til salig Otte Rud så og hans bænkebrev til fru Pernille Oxe, tilmed salig Johan Rud hans skødebrev til Peder Munk, hvilke skøder og bænkebreve inden tinge for ham skulle være læst og påskreven, ej heller Peder Munk hans vedkendelse seddel med egen hånd underskreven: dernæst blev til kende givet, at KM befaling skulle være udgangen til gode mænd, som skulle komme på åstederne og ride og gøre ret skel imellem Sæby og Sæbygård om fornævnte ejendom, som og omtvistes, hvilke Søren Mikkelsen vedgik og bekendte så at være, og efter sådan lejlighed ved vi ikke om fornævnte dom og syn, nu hid kaldt er, at dømme, førend gode mænd efter KM befaling har været på åstederne og der redet og gjort ret skel efter KM befalings indhold, som det sig bør.

(311)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet hr Peder i Albæk for nogen ganske gamle stuevidner, som han lader sig af berømme at have, hvormed han ---- sig tilholde fri rishugst og øksehugst i Åkær, som Eske Bille skulle alene på lod at være tilfalden og ingen andre, formener samme vidner ikke så nøjagtig eller lovlig forhvervet og varsel for givet, som det sig burde, at de bør at komme ham på hans skov, grund og ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi loven formelder, tingsvidne at være det, de gode mænd, på tinge var, vidnede, det de så og hørte, mindre end 7 mænd må ej ting holde, og så mange mænd er og en fuld tingsvidne, og efterdi fornævnte 24 mænd i samme stokkenævn anno 1542 ikke har vidnet for 7 eller 8 mænd efter loven, fornævnte forbuds vidne findes 1576 udganget, som er lang tid efter recessen, og ingen varsel for det er given, da finder vi efter sådan lejlighed samme stokkenævn og forbudsvidne magtesløs at være, disligeste efterdi Christen Bagge og hans medbrødre synsmænd i samme deres syn ikke har specificeret eller omhjemlet, når samme rishugst skulle være gjort, om det skulle være sket for få eller mange år forleden, ikke heller i hvilke lodsejeres tid det kunne være gjort, da bør samme synsvidne ingen magt at have, sammeledes og efterdi med fornævnte lodder bevises, Eske Bille at have lod i fornævnte Åkær, og samme to forbuds vidner, nu fremlagt er, dog lyder og er gjort almindelig, at ingen skulle hugge i Åkær, kunne vi ikke kende samme forbudsvidner så noksom, at de må komme Eske Bille til hinder eller skade i nogen måde, og fornævnte tredje forbudsvidne, som ikke i rette lægges, magtesløs at være, indtil den fremlægges, i lige måder efterdi Christen Pedersen i Klemenshave og hans medbrødre i fornævnte to vidner har vidnet, enhver efter deres alder og minde, somme 60, somme 40 år, og samme vidner at de mænd, som har boet i Albæk præstegård, Albæk by, Albækgård, Præstebro, Hejselt og Kringelhede har haft deres fri ellehugst i Åkær, hver særligen til deres gårdes behov, såvel som og deres græsning og fædrift i Åkær, og mesten part fornævnte vidnesmænd nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres vidner bestendig, som de om fornævnte brugelighed vidnet har, og i så måder vidnet over recessens hævd, samme brug fornævnte byer og gårde at have efterfulgt, og intet derimod fremlægges, med hvilket det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, ---- at følge enhver efter loddernes indhold, det og ikke gøres bevislig med lovhævd, sandemænds brev eller ridebrev, samme Åkær som en endels ejendom at være indvordet, indsvoren eller indredet til Kringelhede, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme. 

(323)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Langland, da dommer til Vorgård birketing, på den anden side, for han til fornævnte ting har tilstedt en af Eske Billes tjenere, ved navn Niels Madsen, i Kringelhede, at udgive en forpligt til velb Jørgen Arenfeldt, at han flytte nogen pæle, som skulle være sat i nogen enge imellem Præstbro og Stabelled, uanseet at Eske Bille hverken var stævnet eller kaldt for samme tingsvidne og forpligt, ej heller Niels Madsen skulle have haft nogen fuldmagt af Eske Bille: så og efterdi samme forpligt, efter Niels Madsens ord udgangen, er ejendom angældende, som Eske Bille er en lodsejer til, og ikke han derfor har fanget nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme forpligt så og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(325)

** var skikket velb Tyge Høg til Vang på den ene og havde stævnet velb Christen Prip til Søgård på den anden side for en skøde og forvaring, Christen Prip skulle give han på en gård i Rinds herred i Bjerregrav sogn og by, som Claus Christensen påboer, eftersom han med hans brev og segl sig til Tyge Høg forpligtet har, hvilket hans udgivne brev Tyge Høg formener, ham ikke at have efterkommet eller fuldgjort, hvorover Tyge Høg har været forårsaget ham med rigens ret at tiltale og fornævnte skøde at udfordre, og han har fanget rigens ret over ham til hans værneting beskrevet, menende ham i lige måde burde æskning her til landstinget over at fange beskrevet efter rigens rets indhold. så mødte Claus Kås til Vestrupgård og berettet, Iver Prip ikke er hans egen værge men har anholdt om KM befaling til gode mænd, som kunne overvære, når han sine og sine umyndige søskendes værgemål annammet, fordi begæret sagen nogen tid lang måtte opstå: da efter Tyge Høgs bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side for en dom, han har dømt, imellem velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, og ham, på et bolig som Christen Pedersen påboer, og ikke navngiven, hvad manden hedder, som boer på samme bolig: så og efterdi fornævnte birkefoged ikke har udtrykkeligen i sin dom og sentens specificeret, hvilken bol, ej heller bondens navn, derpå boende er, Axel Rosenkrantz skulle efterfølge, at han kunne vide sig derefter at rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til birkefogden igen at komme, og ham endelig deri at underskede, som det sig bør, når det for ham lovlig indstævnes.

(326)

** var skikket Laurids Nielsen, indvåner på Læsø, på den ene og havde stævnet Laurids Madsen, indvåner der sst, på den anden side, for han 8/8 sidst forleden ved de 5 af otte sandemænd har ladet ham vold oversværge for grøft i Kammerskov, uanseet at Laurids Madsen Gad med flere af Læsø indbyggere skal have ---- , Laurids Nielsen med flere at have sin part i fornævnte Kammers jord: så og efterdi det befindes, Laurids Madsen Gad at have lod og del i samme jord i stede og fæste, og Laurids Nielsen ikke benægter sig jo på de åsteder at have gravet, og ikke beviser sig dertil nogen hjemmel eller tilstand af Laurids Madsen at have haft, og sandemænd fordi har ham vold oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(327)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Niels Sørensen med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, for to domme han til fornævnte ting 7/6 og 1/7 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende gælds sag velb jomfru Kirsten Skeel og hendes lovværge skulle være pligtig efter hendes salig far og ung Bendix Rosenkrantz at betale, hvilke domme skal være senteret og afsagt efter salig Keld Brockenhuuses forpligt, hvilken forpligt Niels Sørensen formente ikke at skulle være så nøjagtig, at den burde at komme ham på jomfru Kirsten Skeels vegne til nogen forhindring: så og efterdi for fornævnte herredsfoged har været i rette lagt salig fru Kirsten Ruds brev til Claus Dyre på 50 rigsdaler, disligeste salig Albret Skeels brev, givet fru Gertrud Vinter, på 100 daler, i lige måde Bendix Rantzaus brev givet til Axel Galt på 650 rigsdaler, alle skadesløs, og Axel Galt samme brev og gæld igen til Palle Rodsteen har udlagt efter hans brevs indhold, og ikke bevises jomfru Kirsten Skeel jo at have taget arv efter hendes salig far, farmor og moster, og fogden fordi har tildømt hende med hendes lovværge hendes arvepart at betale, sammeledes og for fornævnte herredsfoged har været i rette lagt salig Keld Brockenhuuses brev, at han på jomfru Kirsten Skeels vegne ville betale sin anpart i bekostning på fornævnte trætte, som og hans forseglet og underskrevne fuldmagt om formelder, at han på hendes vegne ville stå last og brast, som forskrevet står, og fogden derfor har tildømt Just Brockenhuus på jomfru Kirsten Skeels vegne at betale Palle Rodsteen hans anpart af samme bekostning, det og ikke bevises Palle Rodsteen nogen rigens æskning at være overgangen, da han samme dom forhvervet, som i opsættelsen om bemeldes, da ved vi efter sådanne lejligheder ikke imod samme to herredstings domme at sige eller magtesløs dømme. 

(331)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han til Fjends herreds ting 19/8 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Oluf Vistisen i Egebjerg til at gøre ægt og arbejde til Hald slot, som andre KM tjenere i Fjends herred og hans egne grander og gårdmænd, i gårde med ham boende er, gør, formenende samme dom lovlig og retfærdeligen at være dreven og forhvervet og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi der befindes tilforn to uendelige domme til fornævnte herredsting i samme sag udgangen, og Oluf Vistisen dem ikke har igen kaldt, men fornævnte tredje og endelige dom indeholder ham tit og ofte at være påråbt og ikke er mødt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde, fornævnte 24 mænds vidne og gamle herredstings dom om samme arbejde, han sig har på beråbt og findes her til landsting at være underdømt, og herredsfogden fordi har tildømt Oluf Vistisen pligtig at være at gøre ægt og arbejde til Hald slot, som andre KM tjenere, med hvad slags arbejde, han bliver tilsagt om, såvel som hans egen gårdmand gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(333)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han 19/8 sidst forleden til Fjends herreds ting dømt har, hvori han har dømt Oluf Vistisen i Egebjerg hans fæstebrev på Vridsted kirkens tiende ikke længere at må nyde, formenende samme dom lovlig og ret at være dreven og forhvervet og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes to uendelige herredstings domme i samme sag at være forhvervet, og fornævnte ---- og endelig dom medfører, Oluf Vistisen tit og ofte at være påråbt og ikke er mødt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde, han og selv vedgår fornævnte afgift ikke til sin rette tid at have ydet, ---- heller beviser sig af lensmanden eller hans fuldmægtig at være forevist og befalet hvis bygning, han på kirken gjort har efter hans fæstebrevs indhold, og herredsfogden fordi, og efter de lejligheder hans dom medfører, har tildømt ham sin fæste ikke at nyde, ved vi ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(336)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, Just Brockenhuus til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet velb fru Ingeborg Skeel til Jungetgård og hendes lovværge for adskillige KM domme og adskillige gældsbreve, hun til sig har annammet af salig Keld Brockenhuus og til forpligtet sig igen at tilstille og fra sig levere fornævnte breve efter tid og terminer, hvilket hendes forpligt hun ikke her til dags har efterkommet og holdt, som det sig bør, og derover skal have fanget og bekommet skade, idet de ikke deres værgemål derfor til nogen rigtighed kunne til veje bringe, hvorover de har været forårsaget om samme breve at fordre med rigens æskning til deres værneting, hvilke æskning de formener lovlig og ret drevet at være og burde her til landsting at bekræftes: så og efterdi for os er bleven i rette lagt fru Ingeborg Skeels tre underskrevne beviser på adskillige breve, hun til sig skal have annammet i forvaring, og lovet igen til stede at forskaffe, som de om bemelder, og Palle Rodsteen derimod fremlægger Morten Christensens kvittants på bemeldte tre breve, såvel som og Johan Brockenhuuses sendebrev, fru Ingeborg Skeel tilskreven otte dage tilforn, om fornævnte breve, hvori han lover at oplede hendes beviser på samme breve, og hende igen tilstille, fremlægger og fru Edel Ulfelds kvittants på to pergaments breve og to papirs breve, som skulle være hvis arv, hendes salig husbond og hun havde Claus Dyre og fru Ingeborg Skeels bevis på, og kvitterer Palle Rodsteen for fornævnte breve, og fornævnte herredstings dom og æskning alligevel derimod formelder om alle hvis breve, fru Ingeborg Skeel hendes beviser pålyder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter fornævnte herredstings dom og æskning her at stede nogen æskning beskrevet. 

(340)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tord Sørensen i Agersted, Jens Bertelsen med mange flere sst for et vidne, fornævnte mænd i to vidner vidnet har til Vorgårds birketing 15/8 sidst forleden, hvori de har vidnet, at de skovsholter, som ligger østen til Holbæks møllebæk, som hedder Holbæks holter, hvilke Mogens Nielsen på Eske Billes vegne formener, aldrig skulle gøres nøjagtig bevisligt, at han har ført nogen trætte der på Holbæks holter, men sig alene at tilholde Hjemtrang, som ligger både østen og vesten for Holbæks møllebæk, som ham alene på lod er tilfalden, men fornævnte synsmænd i deres vidne ville fravidne hvis skovsholter, ham med rette på lod er tilfalden, og formente samme vidner burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesmænd i fornævnte to vidner ikke har båret kundskab om nogen brugelighed, men udtrykkeligen har vidnet samme åsteder at hedde Holbæks holter, og at de strækker i længelse og breddelse, så vidt ---- efter loven, og at være oven og neder Holbæks holter, som gode mænds lignelse og lod på lyder, og i så måder vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd om at vidne, men sandemænd eller ejermænd derom at skille, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(342)

** var skikket velb Eske Bille til Alling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Bagge i Avnkødt, Jens Pedersen i Stagsted, Hans Mørk sst med flere synsmænd, for de 10/7 sidst forleden har været inde på hans skov og ejendom, kaldes Åkær, som ham på lod er tilfalden efter afgangne fru Ingeborg Skeel, og der været syn til nogen elle og rishugst imod hans vilje og minde, hvilket ham formener at være sket uret med, og deres syn ikke burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte synsmænd har om synet, hvor mange læs elle og elleris dem syntes på fornævnte åsteder at være huggen, og ikke de i samme syn har forklaret eller omhjemlet på nogen års tid, når dem syntes sådan rishugst kunne være gjort, mange eller få år forleden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så noksom, at den bør nogen magt at have. (sag overstreget)

(344)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgårds birketing, for han til fornævnte ting 30/5 sidst forleden uden dom skal have udstedt vidner imod skudsmål, og samme vidner, som han i så måder ulovlig skal have udstedt imod loven, og fornævnte skudsmål til landsting af slig årsag skal findes kasseret og underdømt, formente fornævnte birkefoged uret at have gjort og imod loven, og burde derfor tilbørligen at stande til rette: så og efterdi med fornævnte tingsvidne og opskrift på fornævnte fuldmagt er bevist, Jens Mogensen og hans medbrødres skudsmål lovlig at være gjort, førend samme vidner er vidnet og udstedt, og dog ikke måtte ansees, så samme vidner derfor er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurids Knudsen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Jørgen Arenfeldt hvis skellig billig kost og tæring, han derfor lidt har.

(345)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgårds birketing, for en vedkendelse vidne, han til fornævnte ting 15/8 sidst forleden udstedt har, hvori Peder Andersen, ridefoged til Vorgård, har vedkendes over og under Holbæks holter, og i samme hans vedkendelse ikke forklarer på hvad åsteder, fornævnte holter skulle ligge, enten i over eller under Holbæks mark, som velb afgangne Hans Axelsen på lod var tilfalden: så og efterdi samme vidner om fornævnte skovsholter vidnet har, som bemeldte vedkendelse og om bemelder, tilforn har været hid stævnet, og ikke er påkendt, førend kontrakten blev fuldkommen, som det sig bør, da ved vi ikke heller på fornævnte vedkendelse at dømme, førend fornævnte kontrakt ved gode mænd bliver efterkommet, som forskrevet står.

(347)

** var skikket Anders Pedersen ved Østerå i Gåser, Hans Andersen, Niels Pedersen og Peder Lauridsen sst deres visse bud Bertel Nielsen ved Østerå på den ene og havde stævnet Anders Markorsen, oldermand i Hals, på den anden side for en klage, han over dem på menige granders vegne 18/7 på Hals birketing forhvervet har, lydende at de skulle have volddreven deres enge sønder skoven i år såvel som de andre åringer, hvilket de hårdelig ved deres højeste ed skulle benægte, ikke det at skulle have gjort, og ikke samme klage med nøjagtig vidnesbyrd skulle bekræftes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når samme fædrift i fornævnte enge skulle være sket, og fornævnte klage ikke med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage, så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(349)

** var skikket Søren Christensen, forrige foged til ---- , på den ene og havde stævnet Laurids Sørensen i ---- gård på den anden side, for han nogen tid siden forleden her til landstinget skulle have i rette lagt et hjemgjort stuebrev, anlangende i sin mening at en person, ved navn Christen Nielsen, skulle til ham have udgivet samme brev og segl tvært imod det vidne, han til Horns herreds ting tilforn med oprakte fingre skulle have vidnet, såvel som her til landstinget med lige svoren ed skulle have bekræftet, hvilke stuebrev Christen Christensen formener skal være hans ære, gode rygte og navn til forklejning, lige som han skulle have tilkøbt ham at vidne klage på hans hustru, uanseet han med hende havde avlet fire børn i ægteskab sammen, som hun for to år og mere siden skulle have forladt, og aldrig siden skulle have betroet dem nogen moderlig hjælp, menende samme stuebrev ikke lovlig at være eller til tinge vidnet, og burde magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte brev ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev ingen magt at have.

(350)

11/10 1617.

** var skikket Mogens Lauridsen i Borup og efter kong Christian den fjerdes oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, om Peder Nielsen, som boede i sønder Vrå, hans bane, som Christen Pedersen i i sønder Vrå, hans hustru Karen Terkildsdatter og hans to sønner, Jens Christensen og Niels Christensen, samtligen skal have myrdet og omkommen, sandemænd at udlede hvo ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 20/5 sidst forleden, Johanne Sørensdatter og Ellen Tøgersdatter i sønder Vrå at have vidnet, at da på onsdag 8 dage sidst forleden så de, at Christen Pedersen i søndre Vrå slog Peder Nielsen med en spade, Jens Christensen slog ham med en kniv, Niels Christensen med en plejl og Karen Terkildsdatter med en tærskel: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Christensen at være Peder Nielsens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(353)

25/10 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Hansen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side, for han til fornævnte ting 4/5 sidst forleden har fradømt Niels Christensen i Styvel en klage vidne, som han var begærende over en vej, som løber fra hans gård og øster ned til fjorden, og i samme sin dom mere agtet Mikkel Christensen, ridefoged til Ørum, og Anders Christensen i Ydby deres vedkendelse, end loven om vej til by har agtet eller anseet: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(354)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på KM tjener Jens Henningsen i vester Assels hans vegne, hans visse bud Jens Simonsen, foged på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jesper Nielsen i vester Assels, Søren Pedersen med flere sst for et vidne, de til Lund birketing 20/7 1614 vidnet har, at de skal have hørt og seet, at den tid Jens Henningsens hustru Karen Tomasdatter kom ind til Anne Nielsdatter i hendes hus, som hun sad bunden til en støtte, at Anne Mikkelsdatter da skulle have sagt til Karen Tomasdatter, at hun havde lovet hende ondt, og det var da hende vederfaret, og i samme deres vidne har de udlagt Karen Tomasdatters ord, som hun samme tid havde i Tomas Nielsens hus, at hun da havde tagen en håndfuld salt og bedt dem, som i huset var samme tid, at de skulle bede med hende, at dersom hun var skyldig i Anne Nielsdatters sygdom, at Gud skulle så straks straffe hende, og djævlen skulle splitte hende, hvilke vidne siden her til landstinget endeligen er magtesløs dømt, og ikke at komme Jens Henningsen eller hans hustru til nogen forhindring på deres gode ære, rygte og navn: så og efterdi samme endelige landstings dom medfører, fornævnte vidner og nævningers ed at være magtesløs dømt, efter fornævnte uendelige domme, af den årsag ingen er mødt til gensvar, nogen modstand da derimod at gøre, og sagen hos Jacob Lykke på KM vegne og på hans majestæts ---- behag af Jens Henningsen var aftinget, dog med slig ---- , at han uden modsigelse måtte stævne bemeldte vidne og nævningers ed, og at lensmanden deri skulle ---- , som med fornævnte sagefalds bog gøres bevisligt, hvilket og med fornævnte tingsvidne efter hans egne ord og bekendelse bekræftes, disligeste af fornævnte tingsvidne 25/8 1614 forfares, Jens Henningsen selv at have lovet at ville opkræve nævninger over hans hustru, førend han sagen har aftinget, og han det ikke har gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd og nævninger deres fælding at dømme, førend nævninger over Karen Tomasdatter bliver opkrævet og derom tover, at da deri kan forfares, om hun i samme sag findes skyldig at være.

(359)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup på den ene og havde stævnet Christen Jensen Gammelgård, borger i Skive, på den anden side for en dom, han til Skive byting 1/8 sidst forleden dømt har, da han samme dag var sat i dommers sted, imellem hans fuldmægtig Peder Christensen i Hindsels på den ene og Jacob Jensen, byfoged i Skive, på den anden side, anlangende om to fiskegarn, som fandtes at være ulovligt sat og brugt i åen i hans fiskeri, hvilke garn han skal have ladet optage og antvortet byfogden dem i forvaring, og i samme sin dom senteret, at fornævnte garn burde Jacob Jensen byfoged på KM vegne at følge: så og efterdi for fogden har været bevist, samme garn at have været sat på ulovlige steder imod fornævnte kontrakt, så og KM og rigens råds dom, og Jacob Lykke fordi dem har ladet optage, og ingen dem har villet vedkendes, og fornævnte sætfoged det dog har tildømt Jacob Lykke dem på KM vegne at efterfølge, og samme sin dom senteret efter fornævnte kapitler i loven, som de i de måder til den sag kan heden tydes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men finder den magtesløs at være, og dernæst for vores bøns skyld afstod Jacob Lykke hvis tiltale, han kunne have til Christen Jensen Gammelgård for hvis hans forseelse deri kan være.

(363)

** var skikket Mikkel Bertelsen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet hr Rasmus Jensen, præst til Assels kirke i Mors, på den anden side for han ved sin fuldmægtig til Viborg byting for kort tid siden skal have ladet ham fordele efter en forpligt, som Mikkel Bertelsen skal have givet Niels Lauridsen, slotsskriver på Hald, som skal forpligte ham at skulle komme til hr Rasmus og gjort regnskab med hr Rasmus om hvis gæld, ham efter sin far kunne tilkomme efter en gammel regnskabsbog: så og efterdi Mikkel Bertelsen til tinge har sig til forpligtet, at skulle inden den dag 14 dage drage til hr Rasmus Jensen og gøre ham rede og regnskab for hvis han på hans vegne har indkrævet og forskaffe ham kvittants til stede, og ikke han beviser sig samme sin forpligt at have holdt og efterkommen, og derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(364)

** var skikket Niels Lauridsen i Holme på den ene og havde stævnet Clemend Jørgensen i ---- strup på den anden side for et vidne af Vorde birketing 17/1 1603, han lader sig af berømme, at hans hustru Maren Villumsdatter skulle have ladet forsværge arv og gæld efter hendes forrige mand, Christen Lauridsen, som døde i Alstrup, og Jens Jensen i Alstrup på hendes vegne har forhvervet, og dermed ville fravidne ham hans rette gæld, som Christen Lauridsen var Niels Lauridsens hustrus forrige mand, Christen Jørgensen, som boede i Rise, skyldig efter hans brevs lydelse, menende der ikke skulle være givet lovlig varsel: så og efterdi Jens Jensen på Maren Villumsdatters vegne til tinge har afsagt arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Lauridsen, så hun hverken ville arve eller gælde efter ham i nogen måder, og ikke bevises hende efter hans død at have befattet sig med hans efterladende gods eller noget deraf annammet, så hun burde at svare til hans gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(365)

** var skikket Peder Jensen Visti i Romlund på den ene og havde stævnet Svenning Pedersen, der sst, og hans medfølgere vidnesfolk på den anden side for et vidne, de til Vorde birketing nogen tid siden vidnet har, anlangende bymændene i Romlund at have pålagt hyrdelavet at skulle gå om byen, og de skulle holde hinanden det skadesløs, hvilket vidne Peder Mogensen i Romlund har ladet ham tiltale for skade, han skulle have bekommet på en ko, som skal være bleven benløben: så og efterdi fornævnte vidne formelder, Romlund bymænd at have vedtaget, deres hjord at skulle gå om byen, som enhver havde fri til, og holde hverandre det skadesløs, hvilket alene kan forstås om deres eng og korn at forvare, og ikke om noget deres kvæg af ulykke kunne hænde nogen skade, og ikke nogen af fornævnte vidner eller syn udtrykkelig formelder, Peder Jensen Visti eller nogen hans folk at have gjort nogen håndgerning på samme ko eller i dens skade været årsag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, ej heller fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør at komme Peder Jensen Visti til hinder eller skade i nogen måder.

(367)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den anden side for et vedkendelse vidne, han til Jerslev herreds ting 4/9 sidst forleden at have gjort på hans husbonds vegne, at have vedkendtes den ejendom fra Albækgårds led og vester, som kaldes Albækgårds sletting, og har fulgt og er liggende til Albækgård og Præstbro, og har fulgt fornævnte gårde, både dismidlertid godset tilhørte KM og siden det velb fru Ingeborg Skeel sig det fra kronen i hendes tid, såvel som siden godset efter hendes død er skiftet, at have fulgt hendes arvinger: da efterdi nu gives til kende, som og vitterligt er, Eske Bille at være forrejst af landet efter KM befaling og dermed forhindret, og ikke han findes med seks ugers stævning at være stævnet, dog sagen er ejendom anlangende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme vedkendelse at dømme, førend Eske Bille bliver dertil så lovlig kaldt, som det sig bør.

(368)

** var skikket Jens Nielsen i Nørby i Hindborg herred på den ene og havde stævnet Jacob Smed i sankt mikkels gade, Christen Madsen, borgere i Viborg, og deres medbrødre borgere og sandemænd sst på den anden side, for at de har til Viborg byting 20/10 svoret Poul Simonsen, barnfødt der sst, manddød over og til sin fred for Jens Nielsens død, som tjente Peder Sørensen, rådmand der sst, og Poul Simonsen i marts sidst forgangen dræbte og ihjel slog, og formeldte i deres ed, at det skulle have været af nødværge, Poul Simonsen samme drab skulle have gjort, hvilke der formenes ikke med sandfærdighed eller trøge vidner vel kan forfares: så og efterdi bemeldte vidner, for fornævnte sandemænd fremlagt er, fornævnte drab anlangende, alle samme heden strækker at Poul Simonsen, da han skulle have fanget at mundslag, straks skulle være bleven Jens Nielsen for stærk og slaget ham med en dragen daggert, og dermed gjort ham sin skade, som fornævnte synsmænd og har om hjemlet, ham at have været indstukken under hans venstre armhule, noget neder under armhullet ved en kvarter ind i livet skråt ned til hans ryg, som dem syntes var gjort med en daggert, det og er bevist Poul Simonsen, da han er opkommen af salig Jens Nielsen, at have haft samme dragne daggert blodig i hånden og tørret den, en part fornævnte vidnesbyrd og indeholder, dem at have råbt til Poul Simonsen, at han skulle skamme sig og ikke myrde karlen, det og af bemeldte vidner erfares, Jens Nielsen i det ringeste ingen våben eller værge, liden eller stort, at have haft hos sig, hvormed han kunne trodse Poul Simonsen efter livet eller tvinge ham til at gøre nødværge, og salig Jens Nielsen straks på steden er af Poul Simonsen dræbt og ihjel slagen, hvorfor han og på fersk fod er greben og anholden, og sandemænd dog for samme drab har svoret ham til sin fred, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed noksom, men finder den magtesløs at være.

(373)

8/11 1617.

** var skikket Niels Sørensen i Bejstrup på den ene og havde stævnet Jørgen Jensen sst på den anden side for et syn, han til Han herreds ting skal have forhvervet på nogen sårmål og skade, som han der skulle have ladet se og syne, og efter samme synsvidne skal have sigtet og beskyldt Niels Sørensens hustru Margrete Clemendsdatter og hendes søn Clemend Justsen sst, og ikke de er stævnet til samme syn, eller varsel for givet, ej heller er dem nogen håndgerning over bevist: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jørgen Jensen til tinge har sigtet og beskyldt Margrete Clemendsdatter for samme sårmål efter loven, ved vi ikke mod samme sigtelse at sige, uden hun sig derfor lovlig kan forværge, som det sig bør, disligeste efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller medfører, nogen varsel derfor at være givet, finder vi dette såvel det, Christen Jørgensen vedkommer, ingen magt at have, fornævnte delsbrev anlangende, som ikke i rette bæres, bør magtesløs at være, indtil det fremlægges.

(375)

22/11 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, for han til fornævnte ting 10/5 sidst forleden har fradømt Niels Christensen i Styvel en klage vidne, som han var begærende over en vej, som løber fra hans gård og øster ned til fjorden, og skal være den farende vej til deres by og fra, og i samme sin dom mere agtet Mikkel Christensen, ridefoged til Ørum og Anders Sørensen i Ydby deres vedkendelse, end loven om veje til by har agtet eller anseet: så og efterdi for bemeldte lodsejeres fuldmægtig for herredsfogden er mødt og vedkendtes samme ejendom for et køb, som Niels Christensen ville have klage og syn på, til en vej at skulle være, og herredsfogden fordi ikke har vidst samme klage og syn at udstede, førend lodsejerne dertil blev stævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller vide os imod samme dom at sige.

(377)

** var skikket Niels Tomasen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Dorte Olufsdatter sst på den anden side for en klage vidne og beskyldning, hun til Fjends herreds ting 24/7 på ham klaget har, at han skulle have slaget hende 10 næveslag, trådt på hende og stoppet jord i hendes mund, hvilken hendes klage og beskyldning Niels Tomasen højligen ved helgens ed med oprakte fingre benægter, disligeste havde stævnet Maren Christensdatter og Poul Olufsen, Dorte Olufsdatters mor og bror, for et vidne, de samme dag til fornævnte ting vidnet har, med hvilke de samme hendes klage bekræfter: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, så og efterdi det forfares, Dorte Olufsdatter, som samme klage og beskyldning gjort har, at være et umyndigt barn og ikke til sin lovalder kommen, samme to vidnesbyrd og befindes at være hendes egen mor og bror og i så måder vildige, hendes klage og fornævnte vidne og heden tydes på en slag med flere som en uvisse tal, hvilke ikke vel kan eragtes hende at kunne tælle og vidnes, eller to fornævnte vidnesbyrd til visse for samme klage og fornævnte vidne ej heller bemelder, hvormed samme mangfoldige slag skulle være gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, beskyldning og vidne så noksom, at de bør at komme Niels Tomasen til nogen forhindring, disligeste efterdi samme synsvidne ikke med nogen lovlig og nøjagtige vidner bekræftes, ej heller er endelig omhjemlet hvor mange slag ---- , hun skulle have haft, da finder vi samme synsvidne ingen magt at have.

(380)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mads Nielsen i Sessing, Poul Nielsen i Graven og deres medbrødre 12 nævninger i Børglum herred på den anden side, for de til fornævnte herredsting 14/10 sidst forleden har svoret Jens Nielsen i Koldbro et fuld gårdfred over for bordag, han skulle have gjort i Koldbro på Søren Nielsens pige der sst, efter syn og tingsvidnes lydelse, uanseet at det ikke for nævninger var bevist, at Jep Nielsen skulle have gjort hende nogen sår og skade: så og efterdi i samme tingsvidne, efter fornævnte nævningers ed udgangen, ikke findes indført nogen vidnesbyrd om samme gårdfred for dem at være fremlagt, den ikke heller medfører de to mænds navne, hvem de skulle have været, som har sat fylding på fornævnte nævninger, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed så noksom, at den bør at omme Jens Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(381)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Tomas Jensen i Vrå på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård og hendes lovværge på den anden side for 85 sletdaler, hun skal være tildømt til herredsting og landsting at betale, og han tilforn til hendes værneting ladet af hende og hendes lovværge i fire ting udæske, hvilken samme sin æskning og forfølgning han agter at have til dette landsting i lige måde beskrevet og stadfæstet: så er jomfru Kirsten Skeel, hendes lovværge eller nogen på deres vegne ikke mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, eftersom de tit og ofte er påråbt, og efter sådan lejlighed blev Tomas Jensen undt samme æskning, så æsket han på Palle Rodsteens vegne her i dag til Viborg landsting, i lige måde som til herredsting æsket er.

(382)

9/12 1617.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, hans vegne på den ene og havde stævnet Mads Pedersen, Jens Madsen med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 25/6 1616 afhjemlet, Niels Svendsen i Bisgård og Mikkel Juel i Skjoldborg forhvervet har, formeldende iblandt andet, at det var ---- i Sennels og så fra Falkor Christensens dige ---- med dige og grob og 10 ---- fra samme dige og i fjorden, dersom de Malle mænd bør at have nogen vej igennem, da er de forment og forkrænket, i lige måde havde stævnet Niels Svendsen for et delsvidne, han efter fornævnte dom 19/8 sidst forleden over Peder Tordsen i Sennels og Christen Villumsen og deres medbrødre forhvervet har, at de skulle have opkastet en dige og grøft fra Falkor Christensen i Sennels og ned til fjorden, uanseet ingen af dem var overbevist at have gjort nogen stige eller stænger nogen til forhindring i nogen måde, og formener samme dele burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(384)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen i Fårtoft, Laurids Christensen i Nors med flere herredsnævninger i Hillerslev herred, på den anden side, for de til fornævnte ting 11/11 sidst forleden har to hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skulle have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilke deres ed Hans Dyre formener ikke så rigtig og så ret at være svoren, så den bør ved magt at blive, efterdi Hans Dyre formener edeligen at ville bevise med tingsvidner, at der blev samme dag tilbudt så mange pending på tinget, førend fælding gik ud på nævninger, som bogsed var om svoren, tilmed bevises at Hans Dyre har selv tilstanden dem, samme bøsse at tage fra Anders Nielsen: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dele, som han til fornævnte ting 5/8 sidst forleden udstedt har over hans tjenere Falkor Jensen i Sennels og Jens Nielsen i Hundal, for de skulle have opkastet et dige fra Falkor Christensen i Sennels og til fjorden, hvilken vidne ingen fuldkommelig vidne, som det sig burde, at være hans tjenere overbevist, stænger over nogen vej at være sat, de Malle mænd til skade, dersom vejen bør at gange, og ikke Anders Poulsen skal have anseet Hans Dyres fuldmægtig, som til tredje ting har standen for ting og dom og imod Niels Svendsen i Bisgård, som samme dele har forhvervet, på hans husbonds vegne og budt sig i rette, om Hans Dyres tjenere var over bevist noget, som de ulovlig kunne og burde at lide tiltale for: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(385)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged til Hillerslev herreds ting, på den anden side for ransnævninger, han satte fylding på til fornævnte ting 11/11 sidst var, uanseet at Hans Dyre samme dag lod læse et tingsvidne, lydende at han 4/11 sidst tilforn har offentlig beskyldt Mikkel Juel, som samme rans ed forhvervet har, for tingsdom at have løjet hans folk på som ingen ærlig mand, mente fordi at Mikkel Juel ikke var den mand, som burde at stede til nogen lyd inden tinge: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(386)

20/12 1617.

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen borgmester, Didrik Grubbe, Hans Felthus med flere, rådmænd der sst, på den anden side for en dom de under deres forsegling har udstedt på Ålborg rådhus 18/7 sidst forleden, imellem Laurids Guldsmed på den ene og salig Jacob Staffensens hustru og arvinger på den anden side, belangende nogen pendinge Jacob Staffensens hustru og arvinger er skyldig til Laurids Guldsmed, efter hans udgivne brev og håndskrifts lydelse, i hvilken dom borgmestre og råd skal have tildømt fornævnte arvinger gælden med småmønt, 16 skilling i steden for hver mark danske, at kan betale og aflægge, uanseet at salig Jochum Staffensens udgivne håndskrift lyder på to hundrede daler eller ---- mark danske i steden igen for hver daler til tid og termin at betale: så og efterdi salig Jochum Staffensens brev på 200 daler findes pinsedag 1603, førend mønternes forandring, at være dateret, og den bemelder aleneste på daler eller mark ---- og ikke på nogen hele rigsdaler eller hele markstykker, til 32 skilling beregnet, i KM brev om møntens forandring udtrykkelig bemeldes, og Hermand Jensen nu her for retten har sig erbudt, at dersom Laurids Guldsmed ville ved sin ed benægte, renten af fornævnte pending ikke årligen med slet mønt i daler af hvert hundrede at være betalt, ville han og hans medarvinger have summen i rigs mønt udgiven, hvilket Laurids Guldsmed ikke ville gøre, så deraf eragtes hovedsummen såvel som renten slet mønt at være, og borgmester og råd fordi har tildømt Laurids Guldsmed samme pending i slet mønt at annamme, og dem dermed for hans tiltale kvit at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(389)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han efter en misdæders ord og mundheld til Nørlyng herreds ting skulle have forhvervet, indeholdende iblandt andet om 12 daler, Anders Mortensen skulle have lovet samme misdæder, ved navn Søren Agerskov, som samme dag til fornævnte ting skal have standen sin ret og mistet sin hals for sine misgerningers skyld, hvilke løfte Anders Mortensen hårdelig benægter sig aldrig at have gjort, ej heller det med hans brev og segl skulle bekræftes: så og efterdi Søren Christensen, som samme bekendelse gjort har, findes for hans misgerninger at være aflivet, og ---- efter recessen ikke bør at stande til troende, og ikke samme bekendelse med Anders Madsens brev og segl på sådan gæld bekræftes, eller bevises ham sådan løfte for ting og dom at have indgået eller vil være det bestendig, han ikke heller nogen varsel derfor har fået, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse og fornævnte dele, derefter drevet er, ikke at komme Anders Mortensen til hinder eller skade i nogen måde.

(391)

** var skikket velb fru Karen Friis til Damsgård hendes visse bud Christen Munk i Bested med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Ingeborg Andersdatter i Villerslev, Maren Nielsdatter med flere sst, som var hos Karen Jensdatter i Villerslev i Christen Lauridsens hus i hendes barnefødsel, for et vidne, de efter hendes bekendelse, som de siger, skal have vidnet, at hun skulle have udlagt en, ved navn Oluf Kræmmer, at skulle være hendes barnefar, hvilke vidne skal være imod hendes bekendelse, hun til herredsting skal have bekendt: så og efterdi Ingeborg Andersdatter og hendes medfølgere, som har været hos Karen Jensdatter, da hun gjorde barsel, deres kundskab såvel som og fornævnte vidnesbyrds vidne, som i kirken har været til stede, der barnet blev kristnet, alle samtlige heden strækker sig, det Karen Jensdatter i hendes højeste barnefødsels nød at have bekendt, Oluf Kræmmer at være hendes rette barnefar, hvilket og for præsten i kirken er bleven til kende givet, som forskrevet står, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, med hvilke det rykkes eller tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men finder Karen Jensdatters enige vidne, som ikke med oprakte fingre vidnet er, ej heller med nogen lovlige vidner bekræftes, imod hendes første bekendelse, som i hendes barnefødsels nød sket er, ingen magt at have, men magtesløs at være.

(393)

** var skikket Jacob Lauridsen i Fusøre på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han til Nørlyng herreds ting efter en misdæders ord og mundheld skal have forhvervet, indeholdende iblandt andet om seks daler, som Jacob Lauridsen skulle have været fornævnte misdæder, ved navn Søren Agerskov, pligtig, og sådan gæld ikke med hans brev eller segl skulle bevises sandfærdig at være, han ikke heller for samme bekendelse skulle være given nogen varsel: så mødte velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og i de måder afstod samme bekendelse og dele, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Jacob Lauridsen til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Peder Bertelsen i Fusøre på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han skulle til vidende vorden, Peder Nielsen efter en misdæders ord og mundheld til Nørlyng herreds ting skal have forhvervet, indeholdende iblandt andet om seks daler, som Peder Bertelsen skulle have været fornævnte misdæder, ved navn Søren Agerskov, pligtig, formenende samme misdæders bekendelse, som ikke skal være varsel for givet, ikke burde at komme Peder Bertelsen til hinder eller skade: så mødte velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og i de måder afstod samme bekendelse og dele, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Peder Bertelsen til hinder eller skade i nogen måder.

(394)

** var skikket Jens Lauridsen i Helligsø på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til Revs herreds ting 26/4 sidst forleden, imellem Jens Jensen i Sinderupgård på Johanne Pedersdatters vegne og Jens Lauridsen, dømt har, og deri tildømt Jens Lauridsen at give Johanne Pedersdatter årlig, mens hun levede, 2 tønder bygmel, 1 tønde malt, 1 1/2 pund flæsk, og at holde hende en ko i græs og foder, endog Jens Lauridsen formente sig intet at være hende pligtig, ikke heller samme dom skulle være endelig: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, finder vi den at være som den udømt var, og fornævnte dele og æskning, derefter drevet er, ingen magt at have.

(395)

** var skikket Jens Lauridsen i Helligsø på den ene og havde stævnet Johanne Pedersdatter i Sinderup på den anden side for en hans kontrakts brev og segl, imellem hende og hendes salig husbond og ham, om opladelse på den gård, de ham opladt har, skal være gjort og ganget, hvilken kontrakts brev Jens Lauridsen formente sig i alle måder at have holdt, og den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi Jens Lauridsen samme kontrakt i dannemænds overværelse gjort har, og den selv med forseglet, om hvis Tøger Pedersen og Johanne Pedersdatter, hvilken af dem længst levede, af ham til deres ophold skulle have, han og ikke her i dag vil benægte, samme hans signet jo mod hans vilje for samme kontrakt at være kommen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt at sige eller magtesløs dømme.

(397)

** var skikket Søren Poulsen i Viborg på den ene og havde stævnet Poul Christensen, borger her sst, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget skulle have forhvervet, hvori han skulle have bekommet vidner, dele og domme magtesløs, hvilken dom Søren Poulsen formener med vrang undervisning at skal være forhvervet, og mener sig ikke for den at være lovlig stævnet eller kaldt, tilmed ikke skal lyde endelig, og fornævnte dom fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Poul Christensen sådanne ord ikke for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller vil være dem bestendig dem at have haft, men her i dag dem med højeste ed og oprakte fingre benægtet, tilmed og her for retten undskyldt og erklæret Søren Poulsen, så han ikke ved andet med ham end en ærlig dannemand, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele ingen magt at have.

(398)

** var skikket Christen Sørensen Hegelund, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Bertel Jensen Kistrup, borger der sst, på den anden side, for han 24/11 sidst forleden, da han sad i fogdens sted på Viborg byting, ikke ville unde Christen Hegelund sin svar ind i tingbogen beskrevet imod en stævning, som Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på hans husbond velb Knud Gyldenstjernes vegne havde i rette båret, anlangende Knud Gyldenstjerne der til tinge og havde ladet stævne Christen Simonsen, Peder Jensen Skriver og deres ---- rådmænd i Viborg, at skulle vidne, om det var dem ikke vitterligt, at Knud Gyldenstjerne havde befalet Gunde Skriver så og Christen Hegelund, at de skulle afhente bysvendene Søren Pedersen og Anders Eriksen, formente Bertel Kistrup deri at have gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi af fornævnte otte mænds vidne forfares, Christen Hegelund 24/11 forleden at have begæret af Bertel Kistrup, som da sad i fogdens sted, det han måtte fange hans ord og svar indskrevet i tingbogen imod de vidner, som Gunde Skriver og han var stævnet og givet varsel for, den dag at skulle svare til, og Bertel Kistrup har ham det benægtet, da ved jeg ikke andet derom at sige, end Bertel Kistrup har jo sig deri forseet.

(399)

** var skikket Jens Olufsen Krag, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han til fornævnte herredsting 23/2 1609 dømt har, hvori han har tildømt Bagge Kjærulf i Kornum på sin hustru Anne Pedersdatters vegne at betale Jens Keldsens søn Christen Jensen og hans medarvinger 61 daler efter hendes egen forpligt efter tingsvidnes lydelse, og fremlagde Peder Bertelsen efterskrevne dom af Jerslev herreds ting 23/2 1619, og efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 21/8 sidst forleden, bemeldende Jørgen Olufsen at have ladet fordele Bagge Kjærulf for 89 rigsdaler, som var af den gæld salig Anders Pallesen var Jens Keldsen i Ålborg pligtig: da efter sådan lejlighed, at efterdi Bagge Kjærulf findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og han dog ikke er mødt, eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme dom og dele er funden billig og retfærdig at være dømt og forhvervet, og burde ved magt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny ---- , hvilke dom endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Bagge Kjærulf har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det da ikke sket er, så Jørgen Krag derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand her at gøre, men sig nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme herredstings dom og deler lovlig og retfærdig at være dømt og forhvervet og bør ved magt at blive.

(401)

** var skikket Christen Jørgensen Guldsmed, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen i ---- holm, for han 24/11 sidst forleden på velb jomfru Dorte Skeels vegne, efter hendes fuldmagt, skal have ladet ham fordele til Viborg byting for noget sølv, han skulle have at forarbejde for hende, uanseet at hun en part ud af samme sølv i arbejde har bekommet og oppebåret, og han dog skal være delt for alt sammen: så og efterdi Christen Guldsmeds bog, nu fremlagt er, bemelder jomfru Dorte Skeel en part af hvis sølv, han af hende annammet har, igen i 3 sølvskeer at skulle have fanget, og Christen Sørensen sådant ikke ville benægte, eller anden bevis med fornævnte fuldmagt og delsbrev fremlægges, Christen Guldsmed dog for al bemeldte sølv er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.
 

(0)

17/1 1618.

(1)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 21/7 sidst forleden, 12 mænd at have vidnet, at de var udganget af tinget, eftersom de af tinget var dertil nævnt, og da der så de, at Mads Jensen i Krarup havde på en vogn to ---- fulde af hø, og der de indkom på tinget, tilbød Mads Jensen Christen Jensen i Janderup fornævnte hø og 3 mark, som han var tildømt at udlægge, og samme 3 mark synligen på tinget udlagde, og ingen dele ville stande. (fortsættes på ikke bevaret blad)

(2)

** var skikket Christen Jensen i Flading hans visse bud Peder Christensen, foged på Knivholt, og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, Staffen Jensen i Flading hans bane, som 1/12 sidst forleden er død bleven, sandemænd at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 22/12 sidst forleden, Christen Skrædder i Flading med flere at have vidnet, at den dag tre uger var de med flere folk inde til Christen Savmands i Flading og der så og hørte, at Staffen Jensen, som tjente Christen Savmand, og Christen Poulsen havde nogle ord sammen, og Staffen Jensen stod og slog sin hånd imod bordet og sagde til Christen Poulsen, slå fra dig din skælm, der farer en djævel i dig, og Christen Poulsen den tid gjorde nødværge og værget sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Poulsen at være Staffen Jensens bane, og derfor svor ham manddød over og til sin fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(3)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Hellesen ved Bangsbo strand, Peder Tomasen og Oluf Mikkelsen sst for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 15/9 sidst forleden vidner har, formeldende at de den fredag næst tilforn var 14 dage var ved stranden imellem ---- og ---- og begæret med flere af velb Otte Skeels tjener noget tjære og savdeler af flodmålet og en mast, og lagde det sammen i en bunke, og at Christen Foged ved Fladstrand kom selv fjerde og ville have fornævnte mast og gods fra dem, og sagde at de havde bjerget det, og at Peder Christensen og ville sætte værge med dem og skulle have haft en værge dragen og skulle have sagt, at han skulle vove hans liv på Palle Tøgersen og skulle have kaldt ham en gammel skælm, formenende samme vidne ikke så noksom nøjagtig sandfærdig at være, som det sig burde, af den årsag at fornævnte vidnesmænd ikke skulle have måttet handle med samme gods efter deres egen nøje, vilje og tykke, som han formener, og Peder Christensen benægtede sig ikke sådanne ord om Palle Tøgersen at have haft, og derhos her for retten undskyldte Palle Tøgersen, så han ikke vidste andet med ham, end som en ærlig dannemand i alle måder: og efter sådan lejlighed afstod Otte Skeel samme vidner, nu hid kaldt er, så de skal være kasseret og som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(4)

** var skikket Mikkel Christensen, foged til Ørum slot, på den ene og havde stævnet Søren Christensen i Stagstrup på den anden side, for han i forleden sommer har tribuleret og forfulgt kronens tjenere i Skyum birk, både sandemænd og andre, til fornævnte birketing og landsting, så og ---- af kronens tjenere for korn, de skulle have ---- til ham for samme ---- , han dem har påført, uanseet Søren Christensen findes til Thisted byting selv at være delt og lovforvunden, hvorefter han siden her til landsting og skal være delt, formente efter for berørte lejlighed, at hvis domme og deler, som Søren Christensen har forhvervet, imidlertid han ikke selv har været lovfast, bør magtesløs at være: da efter sådan lejlighed, at dersom det befindes Søren Christensen nogen domme eller deler at have forhvervet, midlertid han selv var umyndig, da bør de magtesløs at være.

(5)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en klage vidne, han der til bytinget over en af kongens bønder, Christen Jensen i Thisted, 6/12 sidst forleden har udstedt, formeldende iblandt andet det Peder Poulsen i Thisted med en skriftlig klage ---- over Christen Jensen og Peder Jensen i Thisted, og i samme klage agter og regere dem skyldig og brødig i hans søns død, og ej fornævnte foged har villet agte eller anse den erklæring, Peder Poulsen dem tilforn til Hundborg herreds ting har med erklæret, formenende efter slig lejlighed samme klage ikke er så lovlig noksom og nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have: så mødte Jørgen Pedersen i Tisted på Peder Poulsens vegne og afstod samme klage, så den ikke skal komme Christen Jensen til nogen forhindring.

(6)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand i Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Dorte Lauridsdatter i Lund, Anne Lauridsdatter på Bjerget på Hannæs samt andre vidnesfolk, 13 personer karle og kvinder, på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 29/11 sidst forleden vidnet har, at Christen Pedersen, født på Bjerget i Hannæs, er i hans 18. år, og ej de i samme deres vidne skal have forklaret eller navngivet, hvad år, måned, dag eller tid Christen Gregersen skal være født: så og efterdi samme vidne ikke medfører, nogen varsel for det at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det så noksom, at det bør nogen magt at have.

(7)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen, værende i Sæby, på den anden side for en vidne og hjemmel, han til Sæbygårds birketing 6/12 sidst forleden vidnet og hjemlet har, indeholdende en rævekrop, som han skulle have bekommet på Gerumgård og den hjemlet Peder Olufsen i Skibtved, endog Peder Olufsen samme rævekrop med krop og skind skulle have bekommet fra Otte Skeels hunde, som han formener, i Bangsbo skov: så og efterdi fornævnte hjemmel og vidne ikke er hjemlet eller vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådan skulle være sket, Christen Olufsen ikke heller fremlægger nogen tilstand eller bevis af hvem på Gerumgård, han samme rævekrop skulle have bekommet, som samme hans hjemmel om formelder, og bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig men selv lagdt deres vidne i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel og vidne ingen magt at have.

(8)

** var skikket velb Mogens Krag til Glomstrup hans visse bud Mikkel Christensen i Skjoldborg med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Hans Dyre til Ullerupgård for en sigtning, han 4/11 sidst forleden skal have tilsagt Mikkel Christensen, at idet han har forment, Oluf Pedersen og Anders Pedersen at have gjort imod KM lov og ret efter tingsvidnes indhold, det havde ham løjet dem på, som ingen ærlig karl, indtil han kunne det bevise, hvilket han formener, at Hans Dyre aldrig skulle bevise Mikkel Christensen over, men Mikkel Christensen straks kunne bevise sine ord, som hans æsknings håndskrift om formelder, at være sandfærdige ord, han har haft, som er ført med loven, at den formelder, at man skal tale sig til rette og ikke tage sig til rette, for det andet at Oluf Pedersen og Anders Pedersen selv har bekendt, at de 24/8 sidst forleden tog en bøsse fra Anders Nielsen i Malle, Niels Krags tjener: da efter vores underhandling blev alle hvis vidner og breve fornævnte ord anlangende, nu hid stævnet er, frastået, så de skulle være aldeles kasseret og som uudgiven og ikke komme nogen til hinder eller skade i nogen måder.

(11)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Terkildsen i Hovsør, Christen Vognsen i lille Hillerslev med flere herredsnævninger i Hillerslev herred, for de til fornævnte ting 11/10 sidst forleden har to hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skulle have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilke deres ed Hans Dyre formener ikke så rigtig og ret at være svoren, så den burde ved magt at blive, efterdi Hans Dyre har selv tilstanden dem samme bøsse at tage fra Anders Nielsen: så og efterdi loven formelder, at ganger den, der sigtet er, ved dens koste, der ham sigter, førend svoret vorder, da skulle nævning ej derom adskille, og efterdi nu bevises Hans Dyre at have været fornævnte hans tjeneres hjemmel til samme bøsse, de havde Anders Nielsen frataget, og i så måder kosten vedgået, førend svoret er, og fornævnte nævninger dog har Oluf Pedersen og Anders Pedersen ran oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have, og efterdi Anders Poulsen imod slig fornævnte lejlighed har sted fylding på nævninger, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, dog for vores og andre gode mænds bøns skyld afstod Hans Dyre samme forseelse med Anders Poulsen.

(13)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Hillerslev, Laurids Tomasen i Skovsted med flere synsmænd for en synsvidne, de til Hillerslev herreds ting 2/9 sidst forleden skal have afhjemlet, at de skulle have seet en liden bøsse, som Anders Nielsen i Malle skulle have vedkendtes og sagt, der lå en hare rumpe bag i bøssen, og harehår blev skudt af bøssen, og Anders Nielsen samme tid ved din højeste helgens ed skulle have benægtet, at det ikke var i den, den tid den blev ham frataget, formener derfor samme deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Keld Nielsen og hans medbrødre synsmænd har hjemlet 2/9 om hvis hår, de skulle have fundet i samme bøsse, som 24/8 er bleven Anders Nielsen fratagen, og så lang tid været ham fra hænde, og ikke straks på fersk fod, da han den har mistet, er bleven beseet, hvad der da i var, Anders Terkildsen og hans medbrødre og har hjemlet om de åsteder, Oluf Pedersen og Anders Pedersen, som samme bøsse taget har, selv for dem har vidnet og tilkende givet, dem selv til befrielse, samme synsvidne ikke heller er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme sigtelse ikke fremlægges, da bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(16)

** var skikket velb Hans Lykke til Krabbesholm på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Lund og Anders Madsen sst på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 18/11 1616 vidnet har, formeldende at de 6/8 samme år skulle have været for Krabbesholm port og der at skulle have tilbudt Hans Lykke, at han skulle lade hans bud komme til Krarup mark, Mads Jensens korn at tælle, førend han lod det indage, at han hans anpart KM tiende deraf kunne annamme, hvilken deres vidne Hans Lykke formente at være en sankevidne og unøjagtigt at være og ikke komme ham til forhindring: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, det og med delsbrev bevises, den anden mand i samme vidne, Anders Madsen, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, tilmed og genparten til samme vidne, som Hans Lykke nu fremlagt har, ikke stemmer overens med hovedvidnet om hvad enkende dag, Jens Lauridsen og Jens Pedersen samme korn skulle have tilbudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(19)

** var skikket velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts efterleverske, hendes visse bud Christen Jensen, skriver på Skivehus, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Sti Andersen i Hem, Christen Madsen med flere i Estvad for en vidne, de til Hindborg herreds ting 8/3 sidst forleden vidnet har, anlangende en liden ---- imellem Krarup mark og Hem mark, som kaldes Underdalen, og har vidnet det at være ret gårds eng til den gård i Hem, som Søren Andersen og Niels Jensen iboer, og en part at have vidnet, det at være brugt til fornævnte gård for 20 år siden, og ikke har vidnet, hvem det siden har brugt i fornævnte 20 år, og de i så måder har vidnet om ejendom, som ikke med sandemænds breve, ridemænds breve ej heller med lovhævder skulle bestyrkes: så og efterdi Sti Andersen og hans medbrødre vidnesbyrd, Christen Madsen undtagen, ikke aleneste har vindnet om brugning men også om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, og Christen Madsen så om samme engs brugelighed vidnet har, hans vidne ikke er uden én persons kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi Niels Christensen og hans medbrødre synsmænd gørligen har hjemlet om hvis skade, med fornævnte tøjring skulle være gjort på samme stykke eng, samme deres syn og bemelder dem ikke at kunne se nogen hultråd på samme eng at være gjort for vand, som stod over samme eng, da kunne vi ikke kende den deres syn så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Peder Lauridsen og hans medfølgere udtrykkeligen har hjemlet om hvis skade med tøjring og hultråd, de på fornævnte stykke eng har seet at være gjort, og intet derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan, ikke så at være, som de om hjemlet har, ved vi ikke imod samme deres syn at sige, sammeledes efterdi det befindes, sagen om fornævnte enge to gange for herredsfogden at have været indstævnet, og ingen er mødt til gensvar, hvorfor han to uendelige domme har udgivet, og Hans Lykke samme eng tildømt, og ingen samme domme har igen kaldt, men Hans Lykke sagen tredje sinde for ham har indstævnet, og ingen endda er fremkommen nogen modstand derimod at gøre, og han fordi ved endelig dom har tilfunden samme eng Hans Lykke for ejendom at efterfølge, vidste vi ikke samme hans dom at imodsige, men ved magt at være, i lige måde efterdi med fornævnte 12 synsmænds vidne, som nu er ved magt kendt, bevises samme skade med tøjring og hultråd på fornævnte eng at være gjort, og af fornævnte synsvidne erfares Mads Jensen, der han for samme skade er tiltalt, at have haft syn til stede, og det såvel som sine bøder tilbudt og i så måde gerningen vedgangen, og fogden har tildømt ham uret at have gjort og burde for samme eng, han tøjret har, at bøde sine 3 mark og engskaden efter loven, kunne vi ikke finde hans ulempe deri at være, eller samme hans dom at imod kende, dog efterdi Mads Jensen findes ydermere at være fordelt, end dommen om formelder, finder vi ham af denne dele kvit at være.

(23)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Anders Knudsen, borger i Skive, og Peder Christoffersen, borgmester der sst, med flere for en kontrakt, de samtligen skulle have forseglet og underskreven, som skulle være skreven i Skive 19/8 sidst forleden på Niels Jensen, barnfødt i vester Assels, som blev dræbt i Krejbjerg sogn i Salling, og døde ---- 18/8 under badskærs hånd, og iblandt andet skulle have indført i samme kontrakt, at han intet beskyldte Christen Nielsen, som skulle have gjort ham sår og skade, for hans død, hvad heller Niels Jensen levede eller døde af samme skade, og skulle have ladet samme kontrakt skrive efter Eske Jensen i Krejbjerg hans begæring og ikke efter Niels Jensens egen begæring: så og efterdi det befindes Niels Jensen at have ligget der i Skive under badskærs hånd tre uger efter han fik samme sår og skade, og ikke bevises des midlertid i nogen måder at være talt eller forhandlet imellem ham og Christen Nielsen om nogen forligelse eller kontrakt for samme skade, førend fornævnte yderste dag og tid, Niels Jensen med døden har været ---- , og er død og afgangen, samme kontrakt skulle være gjort og forseglet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende bemeldte kontrakt så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(26)

** var skikket velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts til Boltinggård, hendes visse bud Christen Skriver på Skivehus på den ene og havde stævnet Christen Jensen Bødker i Hindborg og Jens Andersen i Øksenvad på den anden side for et vidne, de til Resen birketing 5/11 sidst forleden vidnet har, anlangende den slagsmål med Christen Tomasen i Horskærgård og Simon Jepsen i Øksenvad, og de skulle have vidnet, at Anders Andersen i øster Grønning skal have med været og slaget Christen Tomasen og Simon Jepsen, hvilke han højlig ved sin ed dog skulle have benægtet, ikke at have med været eller seet nogen slås den aften, men aldrig vidste af sagen at sige, førend hans søn ung Anders Andersen kom til ham og berettede det: med flere ord dem imellem faldt, da formedelst vores bøns skyld så og efter velb Claus Below til Spøttrup hans begæring afstod Jacob Lykke og Hans Lykke al den forfølgning, som de har over KM bønder, Anders Andersen, Laurids Andersen og Christen Tomasen, for samme sag, så samme voldsed, så vidt deres personer anlangende, ikke skal komme dem til hinder eller skade i nogen måde.

(27)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 20/10 sidst forleden dømt har, i hvilke dom indeholder at havde dømt hans tjener fra klage, som han ville have over hans søn, Niels Christensen, for han 24/8 havde haft nogen ord i Vang kirke og tilsagt præsten, siden prædiken var begyndt, at det var høstdage, og da vidste fogden ham ingen klage at lide, inden Niels Ibsen kunne det bevise, at han havde gjort ulyd i kirken, og ikke anseet retten men dømt imod retten, og bør derfor at stande til rette: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Mogens Jespersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden dømt har, imellem velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Sejlstrup, og en KM tjener Astrup, ved navn Mogens Lauridsen i Borup, anlangende kost og tæring for to fanger, som en tid lang på Sejlstrup at have været i hægte, og i samme sin dom har tilfundet Mogens Lauridsen at skulle på KM vegne stande Gunde Lange til rette eller lide tiltale, og ikke i samme sin beslutning har navngiven, hvorfor Mogens Lauridsen skal lide tiltale eller at stande til rette: med flere ord dem derom imellem var, da efter vores underhandling afstod Gunde Lange samme dom, så vidt den sig belanger om fornævnte ret, over fornævnte fanger holden er, med deres omkost, så Mogens Lauridsen alene skal betale fornævnte to fangers fortæring, midlertid de har været anholden på Sejlstrup, og dermed kvit at være.

(28)

** var skikket Jørgen Pedersen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged der sst, for en dom han til Thisted byting 2/4 1614, imellem velb fru Anne Brahe hendes fuldmægtig og Jørgen Pedersen, skal have dømt og afsagt efter adskillige breve, som for ham var i rette, anlangende nogen havre, som Jørgen Pedersen skulle have bekommet af hendes fuldmægtig, uanseet hendes foged og fuldmægtig ikke har gjort eller holdt sin brev og løfte, at han har forskaffet Jørgen Pedersen så meget havre, som hans brev om formelder, formener ham ved sådan hans løfte en stor og drabelig skade tilføjet til mange hundrede daler, dersom den gode frue ville ham den skade betale, vil Jørgen Pedersen være overbødig betaling for den havre, som nu æskes, og mener ikke ret at være, at betaling efter brev og segl burde at betales, førend levering er sket, og efterdi samme dom er uendelig, mener den magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, finder vi den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke heller er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til byting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig at dømme og adskille som det sig bør.

(31)

** var skikket hr Christen Poulsen Resen, sognepræst til Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig kloster, på den ene og havde stævnet Erik Nielsen, borger i Thisted, på den anden side for et hjemmel, han til Revs herreds ting 11/7 1612 gjort har, og deri var Laurids Nielsen i Hillerslev hans hjemmel og tilstand til to agre på Helleris mark indtil så længe, han derom kom anderledes i forfaring, uanseet fornævnte gård Helleris med agerjord, eng og anden tilliggelse skal være hr Christen Poulsens, og ej han, samme gårds ejendoms rette jorddrot, til samme sin ejendoms bort hjemmel skal befindes at være stævnet eller kaldt: så og efterdi af fornævnte tingsvidne forfares, Erik Nielsen da at have været en fuldmægtig ridefoged i Ørum len, så samme hjemmel ikke på sin egen men på sin husbond lensmanden Jørgen Lunges vegne at have gjort, og han ikke hertil findes stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme hjemmel at dømme, førend han og dertil lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(32)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Poul Harildsen i Sindal på den anden side, for han har ladet en hans husbonds tjenere fordele, ved navn Hans Andersen i Sparrevogn, til Horns herreds ting 24/11 sidst forleden for hans tjeneste, han skal have lovet ham og ikke holdt, uanseet at Hans Andersen ikke skal have lovet ham tjeneste, ej heller Poul Andersen skal det bevise, som han formente, eller er ham noget pligtig i nogen måder, eller for samme dele at skulle være givet lovlig varsel: så og efterdi det befindes Hans Andersen at have været i Poul Harildsens tjeneste og ikke gøres bevislig, ham samme sin tjeneste lovlig at have opsagt, førend han den undveget har, så han derfor er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og efterdi fornævnte herredsfogeds dom i beslutningen bemelder, Anders Christensen eller nogen på hans vegne ikke den dag at være mødt til gensvar, og han dog har endelig tildømt ham uret at have gjort og burde at lide tiltale, ved vi ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have.

(34)

** var skikket Hermand Jensen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen i Kærup, for at eftersom ham er til vidende vorden, det Søren Christensen skulle have ladet læse en landstings stævning over ham til Ålborg byting i hans fraværelse, og siden derefter forhvervet en uendelig landstings dom, indeholdende det Hermand Jensen ikke så rigtig skulle have holdt en håndskrift, som han skal have given velb fru Margrete Urne, Niels Bilds til Ravnholt, lydende på 250 daler, endog han på det femte år siden gav hende to sine håndskrifter på samme gæld, og efter slig lejlighed formener, samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi det første Hermand Jensens brev, han nu tiltales for, findes at være dateret ao 98 i sin indhold, at han næst efterfølgende 3 år skulle betale benævnte 250 daler og den sidste rest at være forfalden sankt knuds dag 1601, og derimod fremlægges Hermand Jensens forpligt, dateret 20. dag juli 1613, at han på fornævnte summa og des efterstående rente skulle give fru Margrete Urne en ny hovedbrev til sankt hans dag 1613, og da ham hans forrige hovedbrev igen at skulle leveres, med videre des indhold, derhos også fremlægges Hermand Jensens hovedbrev efter samme forpligt, dateret 17/6 1613, på 300 rigsdaler, som både fornævnte 250 dalers hovedsum og rente er ham for efterladt, og på fornævnte 250 dalers brev sig refererer, så den hermed noksom synes at være kasseret, her foruden også fremlægges Niels Bilds underskrevne og forseglede sendebrev, hvis hånd og segl hans hustru såvel som hans fuldmægtig her for retten ikke har villet beneje ikke hans at være, dateret 29/9 1614, samme år efter at fornævnte 300 dalers hovedbrev af Hermand Jensen er udgivet, i sin indhold at dersom han ikke betaler ham de 300 daler for det gods i Ålborg, skal han ham ved sin fuldmægtig på det højeste lade forfølge, så der ud af erfares, Niels Bild at have haft bemeldte 300 dalers brev i sin hånd og værge, hvilke fornævnte sidste Hermand Jensen udgivne forpligt og hovedbrev findes at være hjemløst, og nu skåren, som for er rørt, her i rette lagt, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke at kunne tildømme Hermand Jensen efter fornævnte 250 dalers brev, som med fornævnte sidste brev findes at være dødt og kasseret, på hans ære at kunne lide nogen tiltale. 

(41)

** var skikket Jørgen Pedersen i Thisted på Peder Poulsen i Thisted hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Jensen og Peder Isaksen i Thisted på den anden side for et vidne, de til Hundborg herreds ting 13/11 sidst forleden vidnet har, og i samme deres vidne ind ---- al skyld og brøde på den fattige og døde menneske, som Peder Pedersen formener uskyldig at være dræbt og omkommen, endog fornævnte vidner har vidnet, at samme drab skulle være sket af nødværge, uanseet at den, der dræbtes, kendes at have en kæp i sin hånd, som han selv bekender, så Christen Jensen og Peder Isaksen har til ---- og fra, og hverken hindret samme drab eller dræberen anholdt, men de samtlig er dragen ad marken og ladet denne fattige sår gjorte menneske ligge i marken og ikke ført ham til badskær, og kunne være muligt, havde han straks kommen til badskær, havde han været en levende menneske, men de med samme vidne ville ikke aleneste vidne den, som dræbte, kendes til fred men dem selv til befrielse, tilmed skal ikke varsel være givet for samme vidne så noksom lovligt, som det sig burde, og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi Christen Jensen og Peder Isaksen deres vidne med deres bekendelse og mundheld er her for retten, efter at de særdeles er bleven eksamineret og forhørt, ikke konkorderer, de ej heller selv i denne deres særlige bekendelse stemmer overens, som dog tilforn til deres værneting med lige svoren ed og i en mening vidnet har, fornævnte synsvidne og vidner og om flere sår og skade i sin indhold sig heden strækker, end Mikkel Skrædder hans skriftlige klage om formelder, bemeldte klage, som til Thisted byting gjort er, ikke heller med fornævnte vidner og syn stemmer overens, men alle fornævnte vidner, syn og klage i så måder, som for er rørt, findes at være tvært imod hverandre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende dem så rigtig og nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi bemeldte sandemænd på fornævnte vidner, som nu er undersagt, har funderet deres tov, da finder vi i lige måde den deres ed magtesløs.

(46)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Laurids Nielsen, Iver Olufsen og deres medbrødre sandemænd sst deres vegne på den ene og havde stævnet Jacob Christensen i Langtved birkefoged på den anden side for en dom, han 19/12 forleden til Sæbygårds ting dømt har, anlangende eftersom fornævnte sandemænd havde ladet for ham i rette stævne velb Peder Munk til Sæbygård for dom, menende ham pligtig dem igen at give hvis bevislig kost og tæring, de på to rejser her til landstinget har anvendt, eftersom han dem for deres ed og tov, de til Sæby byting over nogle hans tjenere 23/7 forleden gjort har, til landsting på deres fælding har ladet stævne, og deres ed og tov der stadfæstet, og ikke Jacob Christensen efter recessens formelding har tildømt dem kost og tæring: så og efterdi fornævnte birkefogdens dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen igen til birkefogden at indkomme, og ham derom at adskille, som det sig bør, når det bliver lovlig for ham indstævnet.

(47)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på hans bror Peder Mikkelsen, rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Henrik Hermandsen, byskriver i Sæby, på den anden side for en dom, han til Sæby ting 3/12 sidst forleden dømt har, og tildømt Poul Kock, byfoged sst, på KM vegne alt hvis gods, gård og bohave, salig Peder Lauridsen, som var borger i Sæby, sig han har efterladt, efterdi at arv og gæld efter tingsvidnes indhold skal være vedersagt, og ingen inden år og dag skal have æsket eller påtalt nogen gæld på rum tid siden, uanseet Peder Mikkelsen inden trødings dag for ting og dom har ladet for stævne og lovligen æsket salig Peder Lauridsens anpart i 44 dalers gæld såvel som hvis gårde, gods, bohave og børnepending, han af sine søskendes fædrene og mødrene havde under værgemål, sammeledes stævnet Else Olufsdatter, Laurids Pedersen, Johanne Pedersdatter, Inger Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Kirsten Hansdatter med deres lovværge, derhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Sæby byting 7/2 1616, Bertel Pedersen med flere borgere at have vidnet, at 11/6 da sidst forleden, da salig Peder Lauridsen i Sæby kirkegård blev begravet, da lod Poul Kock registrere salig Peder Lauridsens efterskrevne gods: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, arv og gæld over graven efter Peder Lauridsen at være forsvoren, og nøglen af hans hustru kastet på graven, så Poul Kock straks efter prædiken har ladet dem optage, og på KM vegne med borgmestre og råd, som til stede var, så og andre godtfolk hans efterladende bo besøgt og registreret hvis gods der fandtes, og siden døren for det tillukket, og ikke bevises Peder Lauridsens hustru eller arvinger siden noget af hans efterladende gods at have forrykket, eller dem dermed befattet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse at sige eller magtesløs dømme, og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(49)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen og Peder Mikkelsen, rådmænd i Sæby, på den anden side for et vidne, de til Sæby byting 8/10 sidst forleden vidnet har, anlangende nogle ord, Peder Munk skulle have talt Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen, borgere i Sæby, til ved Peder Hansens hus sst 24/10 sidst forleden, hvilke vidner er vidnet imod den gode mands benægtelse ved højeste helgens ed, menende fordi samme vidner ikke nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om nogen ord, de siger Peder Munk ude på gaden til Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen skal have haft, og ikke sådanne ord for ting og dom skulle være faldet, ej heller han dem vil være bestendig, men ved sin ed benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(50)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Niels Basse i Nandrup med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, for han har funden fra syn og hjemmel, som han har haft på Harre mark i det stykke ejendom, kaldes Terkilds kær, på Jørgen Grubbes vegne til Harre herreds ting 30/10 forleden, uanseet mester Otte Christensen, skolemester i Viborg, var stævnet med hvis breve, han havde at holde sig til samme ejendom med, som skal være med varsels seddel at bevise, og herhos fremlagde efterskrevne vidisse af salig kong Frederik den andens brev, dateret Frederiksborg 26/6 1562, som indeholder at efterdi hans nådes kære far har givet og forordnet til læsemestrenes og skolemestrenes underholdning i Viborg to kannikdomme, som er Fly præbende og Kallerup præbende, da ville hans majestæt, at hæderlig kapitel i Viborg domkirke altid derefter skulle have fornævnte to kannikdomme i forsvar: så og efterdi Niels Basse på hans husbonds vegne alene har ladet stævne mester Otte Christensen for syn til den ejendom, han med ham på skolens vegne omtrætter, og ikke han derfor har ladet give menige kapitel varsel, som skolens ejendom burde at forsvare efter kongelige privilegier, som forskrevet står, og herredsfogden fordi ikke har vidst at stede ham samme syn beskrevet, førend han stævnet menige kapitel derfor, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller ved imod samme hans dom at sige.

(52)

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 26/7 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Anne Jespersdatter, salig mester Palle Knudsens efterleverske, at udgive til hendes steddatter, salig mester Palles datter, Anne Pallesdatter halvparten af en opredt seng eller og 50 sletdaler i steden, som hendes salig far skulle have lovet at give hende efter en skiftebrev, som er gjort i Ålborg imellem mester Palle og hans forrige stedbørn, så og Anne Pallesdatter, efter deres salig mor, endog Staffen Nielsen formener, samme løfte med vilkår at være givet, herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret Ålborg 12/6 1613, som er gangen imellem mester Palle og hans stedbørn, såvel som og hans egen datter Anne Pallesdatter, om hvis samme børn efter deres mor Maren Rasmusdatter kunne tilfalde: så og efterdi for byfogden har været i rette lagt bemeldte skiftebrev, som i Ålborg imellem mester Palle på den ene og hans stedbørn, såvel som hans eget barn, Anne Pallesdatter, på den anden side gjort er, hvori klarligen specificeres hvad enhver fornævnte børn efter deres salig mor Maren Rasmusdatter er tilfalden, og i samme skiftebrev besluttes, mester Palle at have lovet at tage Anne Pallesdatter, som da var kun 2 år gammel til sig, og hende at forsørge med ærlig underholdning, klæde, føde og ærlig optugtelse, til hun kunne blive ærligt forseet og komme i mands vold, om Gud aller mægtigste så længe sparede ham liv på begge sider, så hun hos ham intet skulle tære af hendes eget, item når hun kunne blive forseet eller i andre måde ville fare fra ham efter hans vilje, skulle hendes mødrene hende ubehindret følge, og der foruden lovet at skulle give hver en god ustraffelig seng eller 50 daler i steden, item dersom hun blev ham hørig og lydig og skikket sig vel og blev forseet, skulle han gøre hende en ærlig fri bryllups kost, hvilke løfter alle med vilkår er gjort og strækker sig heden, om Gud aller mægtigste så længe sparede ham livet, at hun i så måde kom fra ham, hvilket ikke sket er, men han i hendes ungdom ved døden er afgangen, og ikke han har tilbudt hans arvinger sådanne løfter at holde, som han i så måder med vilkår gjort har, og fornævnte byfoged dog har tildømt Anne Jespersdatter halvparten af en seng eller pending til Anne Pallesdatter at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have, dog vor vores bøns skyld afstod Staffen Nielsen hvis, byfogdens forseelse deri kunne være.

(55)

** var skikket Svenning Pedersen i Romlund på den ene og havde stævnet Søren Glarmester sst på den anden side for et vidne, han 12/12 sidst forleden til Vorde birketing skal have vidnet, at han skulle have lejet et stykke jord af Svenning Pedersen, som skulle være af hans gårds jord, hvilket Svenning Pedersen højligen benægter, sig ikke i nogen måder at have lejet og fæstet Søren Glarmester noget af sin gårds jord, men et stykke jord skal han ud af sin godvillighed lånt Søren Glarmester: så og efterdi Søren Glarmester har vidnet, at det jord, han har af præstegårds jord i Romlund og har sæd i, har han lejet af Svenning Pedersen og ham derfor fornøjet, og Svenning Pedersen ikke benægter, at han jo har af samme jord med sæd, men i hans stævning såvel som her for retten bekender, ham det at have lånt, og i så måder vidnet vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(56)

** var skikket Svenning Pedersen i Romlund på den ene og havde stævnet Just Graversen i Løvel, Peder Skrædder i Romlund med flere sandemænd i Vorde birk på den anden side, for de efter Christen Pedersen i Romlund hans ulovlig og ubevislig sigtelse og imod hans benægtelse og vidne har ham vold oversvoren for sår og skade, han skal have gjort Christen Pedersen: da efter mange ord, dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vold og lovmål, de har ladet hverandre for samme parlament og bordag overkomme, så alle hvis vidner, syn, klage, sigtelse, sandemænds ed og alle andre breve, de på enten sider imod hverandre i de sager forhvervet har, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen.

(57)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i ---- med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Prip til Søgård for en skøde og forvaring, Christen Prip skulle give ham på en gård i Rinds herred i Bjerregrav sogn og by, som Claus Christensen påboer, eftersom han med hans brev og segl sig til Stygge Høg forpligtet har, hvilket hans udgivne brev Knud Pedersen på Stygge Høgs vegne formente, han ikke at have efterkommet eller fuldgjort, hvorover Stygge Høg har været forårsaget ham med rigens ret at tiltale og fornævnte skøde at udfordre, og han efter for berørte lejlighed har fanget æskning over ham til hans værneting, menende ham i lige måder efter sådan lejlighed burde æskning til landsting efter rigens rets indhold: så er Christen Prip ikke nu mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Knud Pedersen undt samme æskning, så æskede han på Stygge Høgs vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(58)

** var skikket Anders Ibsen i Katballe på den ene og havde stævnet Henrik Skomager og hans hustru i Viborg og Jesper Tøgersen sst på den anden side for en vidne, de til Viborg byting 22/12 på ham vidnet har, anlangende at han skal have slaget hatten af en drengs hoved, ved navn Jens Pedersen, hvilke han med højeste helgens ed har benægtet, at han ikke vidste, det at have gjort: 
så og efterdi fornævnte vidne bemelder, Anders Ibsen selv for tingsdom at have bekendt, at dersom han slog hatten af, da var det af drukkenskab og vanvare, og i så måder gerningen, de om vidnet har, vedgangen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte sandemænd, efter samme vidne og hans egen bekendelse, har Anders Ibsen vold oversvoret, ved vi ej ham af samme vold at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(61)

31/1 1618.

** var skikket Tomas Nielsen i Thisted og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, manddød at sværge over Oluf Andersen, født i Vorring, for hans salig bror Anders Nielsen i Kåstrup, han ihjel slog, og mente ham uden skyld og brøde at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 23/12 sidst forleden, Niels Andersen Skrædder i Kåstrup at have vidnet, at 2/12 kom Oluf Andersen, som tjente Iver Ibsen, kørende med to tønder i en vogn, og der han kom ad Anders Nielsen, slog Anders Nielsen til Oluf Andersen et slag på hans hoved, så han faldt af vognen, førend Oluf Andersen gjorde Anders Nielsen nogen skade, og så kom Oluf Andersen op og greb efter en vognkæp, og ikke kunne få den af vognen, for Anders Nielsen søgte efter ham, og i det fik Oluf Andersen fat i en fork og slog til Anders Nielsen med den i hans hoved, så han faldt om kuld, og i så måde var nødt til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Oluf Andersen manddød over og til sin fred efter fornævnte vidnesbyrd, og som de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(62)

** var skikket Gunde Skriver og Christen Hegelund, borgmestre i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Christen Simonsen, Søren Bjerring med flere rådmænd sst for et vidne, de til Viborg byting 24/11 sidst forleden vidnet har, indeholdende at de skulle have hørt på rådhuset, det velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, befalede fornævnte borgmestre, at de skulle afskaffe og afsætte begge bysvende, ved navn Søren Pedersen og Anders Eriksen, og skaffe to andre i steden igen, hvilke deres vidne de formener ikke så noksom og nøjagtig, som det sig burde, og bør fordi magtesløs at blive: da efter sådan lejlighed, at efterdi det befindes, Peder Nielsen samme vidne i Knud Gyldenstjernes navn og på hans vegne at have forhvervet, og ikke han findes hid at være stævnet og kaldt, da ved jeg ikke på samme vidne at dømme, førend Knud Gyldenstjerne og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(63) 

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Tranekær, hans visse bud Hans Poulsen i Nørholm på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herreds ting nogen tid forleden dømt har, og tilfundet hans tjener, Anders Mortensen i lille Torup, at fra sig levere ved hans ed hvis breve, han skulle have, som velb Envold Kruse til Hjermeslevgård skulle kunne tilhøre, og ikke fornævnte herredsfoged har anseet hvis, for ham har været i rette lagt, men sin dom på ham udgivet på den dag, efter samme doms dato, tinget ikke holdtes, og formente samme dom fordi ulovlig og burde magtesløs at være: da efterdi fornævnte dom, Morten Jørgensen fremlagt har, bemelder den at være dateret og udgivet 27/5, og fornævnte genpart derimod indeholder, den at være udgangen 29/5, som befindes ikke at være nogen sædvanlig tingdag, tilmed i så måder ikke med hinanden i datummen konkorderer, og herredsskriveren, samme domme skrevet har, ikke med tingbogen findes hid stævnet og kaldt, at deraf kunne forfares, hvilken med den kommer overens, ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme dom at dømme, førend han og med tingbogen lovlig stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(64)

** var skikket Søren Jacobsen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Nørkær på den anden side for en dele, han på Laurids Badskær, borger i Skive, hans vegne over ham 19/12 sidst forleden til Skive byting forhvervet har, sagende ham 42 1/2 sletdaler, som Søren Jacobsen skulle være Laurids Badskær pligtig for den gård, som Søren Jacobsen af Laurids Badskær købt har, efter landstings kontrakts indhold, uanseet at Laurids Badskær ikke endnu efter landstings kontrakt at skal have Søren Jacobsen samme gård ryddelig gjort, ej heller samme kontrakt fuldgjort, hvor udover Søren Jacobsen endnu skal have fornævnte pending hos sig indtil så længe, at Laurids Badskær vil samme kontrakt fuldkomme: så og efterdi fornævnte kontrakt klarligen bemelder, Søren Jacobsen at skulle give Laurids Badskær for samme ejendom 85 sletdaler, halvparten til påske og anden halvpart til michaelis forleden, den og findes udenpå skrevet, den første summa 4/7 sidst forleden at være betalt, og af fornævnte skøde forfares, Laurids Badskær da standet og skødet ham samme ejendom, hvilken skøde med tingsvidne bevises Søren Jacobsen siden at være tilbudt, og ikke han den ville annamme, eller den sidste part af pendingen har betalt, og fordi for dem er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Søren Jacobsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(66)

14/2 1618.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand i Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, forrige degn i Helligsø og hans søn Ubbe Jensen på den anden side for åråd, de til Revs herreds ting 13/9 sidst forleden skal være oversvoren, og langt mere end seks uger forgangen, hvori de hverken har sat, settet eller borgen sat, formenende dem derfor burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd, og derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne efter nævningers ed af Revs herreds ting 13/9 sidst forleden, som bemelder 12 nævninger at have gjort deres ed, at efterdi Jens Pedersen har forpligtet sig, dersom han eller nogen, de ham pårører, har huset eller haft under deres gemme noget gods, Niels Jensen røvet fra Keld Andersen, da at miste sin hals, og vidner formelder, at Niels Jensen fulgtes med en bøsse og stok i sin hånd med Keld Andersen, og Niels Jensen straks, salig Keld Andersen er myrdet, kommen hjem med bøssen, og dertil med haft ---- og søgt vejen hjem til hans fars hus og fra sin fars hus samme dag, siden gerningen var gjort, og Jens Pedersen selv har bekendt sig, at have været hjemme samme dag, da svor de Jens Pedersen en fuld åråd over. så er Jens Pedersen og Ubbe Jensen ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning herimod at gøre: da efter sådan lejlighed, at efterdi Jens Pedersen og Ubbe Jensen findes tilforn tre gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt, eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og tre uendelige domme derfor er udgangen, hvori Jens Pedersen og Ubbe Jensen er funden efter recessen at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Jens Pedersen og Ubbe Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Knud Gyldenstjerne derfor har været forårsaget nu atter fjerde sinde for endelig som at lade stævne, og ikke de endnu er mødt, eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Jens Pedersen Degn og Ubbe Jensen jo bør at fare som andre fredløse mænd.

(69)

** var skikket Anders Christensen i Smollerup og Niels Nielsen i Møgelbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred, om Maren Christensdatter, Niels Nielsens hustru, hendes bane at sværge, som Christen Andersen i Gundelund har dræbt og ihjel slaget med en kniv, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 13/1 sidst forleden, Niels Nielsen, tjenende i Mønstedgård, med flere at have vidnet, at på søndag var otte dage, da havde Jens Christensen i Mønstedgård indbudt noget til gæst, og da kom Christen Andersen i Gundelund og Niels Nielsen i Møgelbjerg nogen ord imellem, og så kom de op imod hverandre, og i det samme Christen Andersen slog ud med en kniv, da fik Maren Christensdatter i Møgelbjerg hendes dødsår, og i det fik Niels Nielsen i Møgelbjerg en knivslag i hans venstre arm: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen i Gundelund Maren Christensdatters bane på og fra hans fred for hende, han dræbt og ihjel slaget har.

(72)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Peder Tomasen i Hørdum for en dom, han til Hassing herreds ting 8/1 sidst forgangen dømt har, imellem ham og Eske Jensen i Elsted, i hvilken dom han har senteret Eske Jensen at have gjort uret og burde at lide tiltale, for han ikke har afsat sin tiende på kærven, som han derom har været tilsagt: så og efterdi for fogden med fornævnte tingsvidne har været bevist, Christen Høg 24/7 at have ladet tilsige Eske Jensen, at han skulle yde sin tiende, KM anpart, i kærven efter recessen, og siden en part hans korn at have ladet tælle, og Eske Jensen dog sin korn har indhøstet, og ikke tienden deraf i kærve afsat eller ydet efter recessen, dog han ikke beviser sig nogen årlig tingning med Christen Høg at have gjort, at han det på skæppe skulle udgive, og fogden fordi har tildømt ham uret at have gjort og burde at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være, eller ved os imod samme hans dom at sige. 

(74)

** var skikket Tyre Sørensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen og Axel Christensen, borgere sst, på den anden side for en stuebrev, de 16/6 1617 har udgivet til Niels Tomasen, byfoged sst, anlangende en landstings stævning, som Tyre Sørensen skulle have ladet stævne Niels Tomasen med, og siden samme deres stuebrev og bænkebrev til Skagen byting sidst forleden skal have bekræftet med tingsvidne, uanseet at Axel Christensen og Anders Lauridsen selv har været to af de otte mænd, som samme vidne vidnet har, hvilke deres vidne han benægter og formente ham ulovlig at være på vidnet i deres egen sag, formente derfor fornævnte breve og vidner burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, fornævnte vidne og bemelder, Axel Christensen og Anders Lauridsen, som samme brev til tinge skal have bekræftet, såvel som og Tyre Nielsen den anlangende er, selv at være af de otte mænd tinghørere, samme vidne vidnet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og vidne magtesløs at være.

(75)

** var skikket Søren Mortensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged sst, på den anden side, for han til Skagen byting ----