JOHANNE KNUDSDATTER 'ASSENS'
EN TILFØJELSE TIL BOGEN HERREDSFOGEDSLÆGTEN
af Kirstin Nørgaard-Pedersen
Det har vist sig at Johanne Knudsdatters søn havde en del efterkommere, som nu er blevet fundet, mens det ikke har kunnet lade sig gøre at finde noget om hedes datter. Her berettes derfor om Knud Andersen Assens og hans efterkommere med numre, som her med bogstavtilføjelse er blevet tilpasset bogens efterkommernumre, så det er den i bogen forudkommendes nummer, der har fået bogstavtilføjelsen.
- Tilbage til register over tilføjeser
Genvej til noterne 
-
FJERDE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
116. JOHANNE KNUDSDATTER født i Vengegård, død i Assens 20. august 1705. Gift med Anders Nielsen, død i Assens før 20. november 1678.
Børn: 
  < 308. Knud Andersen, født i Assens. 
  < 309. Birgitte Andersdatter, født i Assens. 
Johanne Knudsdatter var flyttet til Assens i 1660, for hendes trolovede indstævnede hende for tamperretten, som dømte dem imellem på tamperdag den 19. september samme år: “Laurits Lauritsen af Farre havde indstævnet sin fæstemø Johanne Knudsdatter i Vengegård, fordi hun på fjerde år havde forhalet efter deres trolovelse ægteskab med ham at fuldkomme. Blev for retten bevist af en skrivelse, sin broder Rasmus Knudsen i Vengegård tilskrevet 
fra Assens, at hun af sin moder og samme sin broder Rasmus Knudsen var nødet til samme trolovelse. Blev der derfor underkendt efter ægteskabets 1. og 5. artikel, enhver sit ægteskabs frihed at nyde”.1
   Da Rasmus Knudsen 1666 solgte en sjettedel af Framlev Bundgård, fik Johanne Knudsdatter ikke lovbud, så 
det kan meget vel tænkes, at hun allerede da havde givet afkald for sin arv.2 Johanne Knudsdatter blev i Assens 
gift med en mand ved navn Anders, for hendes to børn Knud Andersen og Birgitte Andersdatter skulle dele deres salig mors arv efter hendes bror Rasmus Knudsen.3
   Johanne Knudsdatter var gift med rådmand i Assens Anders Nielsen, søn af Niels Iversen død før 1673, og Birgitte Christoffersdatter, som døde efter 20. april 1679.4  En søster til Anders Nielsen, Johanne Nielsdatter var 
gift med præsten i Dover og Veng sogn hr. Peder Fabiansen Bredal, som er nævnt i en sag i Skanderup birks tingbog om et bortkommet pantebrev, hvorpå Rasmus Knudsen “fremlagde sit brev til hans svoger hr. Peder Fabiansen angående pantebrevet”.5
   Johanne Knudsdatter overlevede og arvede således sin bror. Den salig mands søster Johanne Knudsdatter i Assens, “på hendes vegne, efter fuldmagt af hendes søn Knud Andersen af 28. april, overværende Niels Knudsen 
af Bjedstrup, og var til stede hendes datter Birgitte Andersdatter”.6
FEMTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
308. KNUD ANDERSEN ASSENS, født i Assens 14. december 1667, død i Horbelev 10. marts 1712. Gift med Karen Nikolajsdatter Helt, begravet 28. oktober 1746.
Børn:
  < 646.a Anders Knudsen Assens, født 9., døbt 17. maj 1702
  <646.b Margrete Knudsdatter Assens, døbt 17. april, død 9. maj 1703.
  <646.c Nikolaj Knudsen, døbt 6. oktober, begravet 3. december 1704.
  < 646.d Iver Knudsen Assens, døbt 13. november 1705.
  <646.e Jørgen Knudsen, døbt 25. november 1706, død før 1746.
  < 646.f Johanne Knudsdatter, døbt 27. januar 1708
  < 646.g Else Kirstine Knudsdatter Assens, døbt 14. marts 1709.
  <646.h Birgitte Knudsdatter, døbt 11. august 1711, død 31. oktober 1714.
Knud Andersen Assens nåede at få otte børn, hvoraf to dog døde inden han selv døde i 1712. Den 18. maj var provsten hr. Erik Dannefer og nogle andre præster fra nabosognene “forsamlede i Horbelev præstegård for at befatte lovlig registrering og vurdering på befindende gods og midler efter ærværdig, hæderlig og fornemme vellærde nu salig mand hr. Knud Assens, fordum velmeriteret sognepræst for Horbelev og Falkerslev menigheder, som ved døden var afgangen den 10. marts næst forløbne, til påfølgende skifte og deling imellem hans efterladte hustru, den hæderbårne og dydædle madame Karen Helt og deres sammen avlede børn, navnlig sønnerne Anders Assens 11 år gammel, Iver Assens 8 år gammel og Jørgen Assens 7 år gammel, døtrene Johanne Assens, Else Kirstine Assens og Birthe Assens. Til enkens lovværge hr. Peder Nødager, sognepræst for Åstrup menighed, til børnenes formynder bliver dem ej endnu nogen beskikket, men beror til skiftets slutning. Mens imidlertid registreringen har hæderlig monsr. Mathias Helt, enkens broder, sig påtaget at være [til stede] på børnenes bedste i alle måder og deres tarv at beobagte. 
 Sølv. Et stort sølvbæger 17½ lod, et dito 16 lod, et dito 14 lod, 1 dito 8 lod, et mindre 5 lod, et par udpuklede saltkar 13 lod, et par slette dito 12 lod, 2 forgyldte tumlinger nyrnberger arbejde 12 lod, 11 sølvskeer 44 lod.  Sølv i alt 90 sldl. 9 sk.
 Thetøj 6 store porcelæns tekopper med skåle, 5 mindre dito, og en uden skål, og en uden kop, 1 tekande af terrasigilata, en dito af terrasigilata, en stor porcelæns skål. i alt 4 sldl. 3 mark 13 sk. Den slags porcelæn var endnu ikke så almindelig, så til almindeligt brug ved måltiderne var det tinservice, man anvendte i bedre stillede hjem. 
 Ligesom sølvtøjet blev tin, kobber og messing vurderet efter vægt 25 sldl. 3 mark 15 sk. løb værdien op til, for der var temmelig meget, et stort fad, 6 mindre fade, 1 dusin tallerkener, 2 fade af krontin, nok et dusin tallerkener og endnu et dusin. som ikke var helt så værdifulde. Der var desuden et vandfad, en skål med låg, en natpotte af manggods, et par stager af krontin, et dybt fad af manggods, ½ dusin tallerkener af manggods og et lidet saltkar.
 Mellem genstande af kobber og messing var et stort kobberfyrfad, et kobber dørslag, et messing rivejern, en stor og en lille morter, en stor tekedel, en messingkedel og flere mindre, en lyseplade, et par messing stager to mindre, to messing lysesakse, et strygejern og nogle mindre genstande, vurderet til i alt 29 sldl. 8 mark 11 sk. Hvad der var af jerntøj i køkkenet, har først og fremmest har været til madlavningen, og der nævnes også flere ting af blik. 
 Sengetøjet, bestående dyner, underdyner og puder, lagner med mere blev nummereret. Der var 28 numre. Noget af det var ret højt vurderet, så det var i alt 120 sldl. 8 sk. værd.
 I storstuen var der hele to udslagsborde med tilhørende kveridoner.  Hvert sæt var 8 sldl. værd, et spejl med glasramme blev vurderet til 9 sldl, et tebord med hollandsk lakering, 11 stykker med glas for og forgyldte rammer af stykket 8 sk. har formodentlig været billeder, 11 andre stykker var uden ramme og endnu 13 havde heller ikke ramme og glas. 12 gamle forgyldte stole til i alt 12 sldl., en dragkiste blev vurderet til 10 sldl. 
 I mellemstuen et sengested, i den daglige stue blev en vindovn med jernfødder vurderet til 16 sldl. den var dermed den mest værdifulde genstand i stuen, for en sådan var en rigtig kakkelovn med låge og rør til skorstenen. I sovekammeret var der to dragkister, som hver var 10 sldl. værd. Med så mange børnefødsler, en næsten hvert eneste år, har det været nødvendigt at holde amme, og en ammestue var der da også.  Den ser ud til også at have været børneværelse, idet der foruden et gammelt slagbord, var der endnu et bord, tre små træstole, en vugge, en gangvogn og en lille børneseng.
 I skolen var der et bord med sort stenskive, to gamle stole, en plade fra en vindovn med tud, men uden bund, så den har ikke kunnet bruges, der nævnes også et sengested uden himmel, hvilket kunne tyde på, at der blev holdt lærer til børnene. 
 På den salig mands kammer var der et klaver, det var nu kun 2 sldl. værd, så et stort instrument har det næppe været. I det rum var der en vindovn med tud, skuffe og ildklemme, et bord med bagstol, som antagelig var en stol med ryglæn. Desuden var der en løjbænk, et rødt hængeskab, et bogskab, en liden seng med himmel, en brun kiste, en gammel kortæske og 6 stole med hjemgjort overtræk. Derefter fortsatte man på loftet næst ved, hvor der var tønder og andre ting af træ.
 Et rum blev kaldt den gamle skole, der var en gammel kistebænk, et slagbord og en hylde, og i en rullestue var en rulle med sit behør og en grynkværn. Dernæst kom man til spisekammerets indhold, her fandtes mindre ting på nogle hylder og i et gammelt skab. I køkkenet var der bord og [an]retterbænk, og da køkkentøj af jern og metal var blevet vurderet for sig, var det forskelligt trætøj som blev noteret dér.
 I bryggerset lægger man straks mærke til en 2½ tønde stor bryggekedel som blev vurderet til 50 sldl. og så var der destillertøj til samt adskillige tønder og kar. Så nævnes endnu et mellemkammer med nogle få ting og en saltkælder med forråd.
 Der fortsattes med gården, med redskaber og hvad der ellers var brug for til landbruget, derefter kom turen til karlenes kammer med indhold af senge. Derefter blev vognene vurderet, her imellem var der en karosse af værdi 30 sldl., en post vogn til 25 sldl. agestol, slæde, seletøj og andet. I haven var der 6 bistader. Honning var værdifuldt, så de var tilsammen 6 sldl. værd.
 Præstegårdens beholdning af dyr var imponerende, og man undrer sig uvilkårligt over, at Knud Assens, der var købmandssøn fra Assens, drev så omfattende et brug, men det har vel især været med karlenes hjælp til det praktiske. Der var nemlig utrolig mange dyr, hvoraf først hestene blev vurderet.  Der var et par sorte heste til en værdi af  40 sldl. Af de øvrige ti blev en brun hoppe vurderet til 16 sldl., men foruden dem var der tre foler og tre føl, så den samlede værdi af dem løb op til 112 sldl.
 Kvæget blev vurderet til 115 sldl  2 mark, for der var hele tyve køer af forskellig alder, fire stude, to fjorgamle kalve, en sort tyr og to kviekalve, så i præstegården har man ikke manglet smør til brødet, og heller ikke uld til klæder, for der var 33 får, til lige så mange sletdaler. Atten unge grise, seksten unge svin og 12 store svin lovede godt for den kommende vinters saltmad. De blev vurderet til 49 sldl. 
 Til den åndelige føde var der teologiske bøger på latin 12 i folie format, 33 i kvarto format, hvoraf nogle få var på to bind, de fleste af dem var ligeledes på latin, desuden fandtes nogle få trykte ligprædikener samt Christian 5ti lovbog. I oktavformat fandtes en tysk bibel, et græsk-latinsk leksikon, og flere teologiske bøger, hvoraf mange også var på latin, Luthers store katekismus var dog nok på dansk. I det mindste format “duodecimo” var der ligeledes adskillige på latin, nogle få på fransk og dansk, af dem var der 23. Bøgernes samlede værdi var på lidt over 56 sldl.
 Kornet blev derefter vurderet, og alle beløb sammenlagt så boets samlede formue var på 2080 sldl. 12 sk. Der var også forskellige gældsposter, som blev talt sammen. “Boets udgæld som var 643 sldl. 3 mark 1 sk. afdraget boets formue 2080 sldl. 12 sk. Bliver så boets beholdne midler til deling imellem enken og børnene penge 1436 sldl. 1 sk. hvoraf enken tilkommer halvdelen, som er 718 sldl. 1 mark 2/3 sk.”.7
 1714 døde endnu et af Knud Andersen Assens børn af småkopper, den sygdom som var en af de alvorlige smitsomme sygdomme, der var medskyldig i den store børnedødelighed. Pigen døde i Nykøbing, hvor hun blev “begravet” den 31. oktober, men allerede den 8. november “blev hun ført derfra hid og nedsat i Horbelev kirke.” Hendes mor var da gift for anden gang med Peder Simonsen Århus, som dog døde allerede 1716. Med ham fik hun endnu to børn. Hun døde i 1746, og hendes tredje mand Hans Christoffer Hansen Elers havde ansøgt kongen om at få nedsat en skiftekommision, hvilket resulterede i en meget lang og vidtløftig skrivelse fra kongen til en præst og det falsterske regiments birkeskriver om at tage opgaven på sig “eftersom magister Hans Christoffer Elers, sognepræst for Horbelev og Falkerslev menigheder i forbemeldte Falster for os allerunderdanigst har anholdt, at siden hans hustru Karen Nikolajsdatter Helt ved døden er afgangen, og hendes og ved forrige ægteskab efterlevende børn og arvinger skal være vidt adspredte.” Brevet fortsætter med, hvorledes man skal forholde sig med at få skiftet gennemført så hurtigt som muligt og med et indhold af forbehold og formaninger i henhold til loven, og muligvis også fordi hr. Elers havde kautioneret for sin stedsøn,8 som allerede i 1746 var rejst fra kone og børn.
 Efter allerhøjst bemeldte allernådigste kongelige kommissions indhold har vi anno 1746 den 28. november indfundet os i Horbelev præstegård i stervboet efter den hæderbårne matrone Karen Nikolajsdatter Helt, som den 21. oktober sidst afvigte ved døden afgik, for at foretage lovlig registrering og vurdering over stervboets effekter til videre påfølgende skifte og deling efter loven, imellem den salig matrones efterlevende husbond velærværdige magister Hans Christoffer Elers, sognepræst til Horbelev og Falkerslev, og den salig matrones af forrige ægteskab efterlevende seks børn nemlig:
o
1. Anders Knudsen Assens gammel 44 år, som sidst afvigte 6. april uformodentlig rejste
   her fra landet og sin bopæl i Nykøbing og vides ej hvor han er at finde. 
2. Velærværdige hr. Iver Knudsen Assens sognepræst til Gamborg sogns menighed i Fyn
   gammel 42 år.
3. Jomfru Johanne Knudsdatter Assens gammel 38 år, som i præstegården er nærværende. 
4. Madame Else Kirstine Knudsdatter Assens gammel 37 år i ægteskab med velærværdige
    hr. Ole Brasen, sognepræst til Sønder Kirkeby og Sønder Alslev menigheder, 
5. Jomfru Anne Margrete Pedersdatter Århus gammel 32 år som og i stervboet er
    nærværende, og 
6. Jomfru Birgitte Pedersdatter Århus gl. 31 år, som også i stervboet er nærværende. 
o
Derefter blev det besluttet at udsætte skiftet til endelig afgørelse, som skete den 3. juni 1747. Da ville velærverdige hr. Iver Assens fra Gamborg i Fyn på egne og medarvingernes vegne og som de umyndiges fødte værge, som samtlige var til stede, og efter at alt hvis, som allerede ved denne skifte kommission er passeret, var af ham efterset, blev han af skiftekommissionen tilspurgt, om han førend denne kommission blev sluttet, havde på egne eller medarvingers vegne nogen prætention i stervboet, hvortil han svarede, sig på egne og medarvingers vegne ej nogen prætention at have, ej heller noget at erindre, men at han med hvis allerede forrettet er meget vel var fornøjet, og som da efter forespørgsel ej noget videre fandtes til stervboet indtægt at beregne ej heller noget videre krav indfandt sig end allerede anførte, blev den endelige deling og slutning foretaget som følger.
  Boets formue ses efter registreringen og vurderingen at være 1021 sldl. 2 mark 2 sk. den bemeldte af sr. Stål udgivne obligation på 200 rdl. er 300 sldl. Summa summarum på hele boets formue og indgæld er 1321 sldl. 2 mark 2 sk. Der var imidlertid en del gæld. Blandt andet havde de ugifte arvinger deres arvemidler stående i boet.
  Jomfru Johanne Assens havde sin fædrende arv på 79 sldl. 3 mark 3, 12/27 sk., og hendes halvsøstre havde hver lidt mere end 318 sldl. 3 mark til gode i fædrene arv. Enkemanden forlangte et tilsvarende vederlag imod hans salig hustrus begravelses omkostninger 105 sldl. og der var udestående folkeløn 36 sldl. Dertil kom skifteomkostningerne, så der var “summa summarum på hele boets besværing 1321 sldl. 2 mark 2 sk.” Når nu stervboets formue likvideres med stervboets besværing, så erfares at ej noget bliver tilovers at arve og at dele.9
-Genvej til noterne 
309. BIRGITTE ANDERSDATTER, født i Assens.
Birgitte Andersdatter var opkaldt efter sin farmor, Birgitte Christoffersdatter. Hendes faster Johanne Nielsdatter var gift med præsten hr. Peder Fabiansen Bredal i Dover og Veng sogn, så der har hun formodentlig opholdt sig, idet hun var med, da der blev holdt skifte efter hendes morbror Rasmus Knudsen.10
SJETTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
446.a. ANDERS KNUDSEN ASSENS, født 9. maj og døbt 17. maj 1702 i Horbelev, død før 1758. Gift 1. 24. april 1736 i Nykøbing Falster med Marie Jørgensdatter, født omtrent 1699, død i Nykøbing Falster, begravet 2. juni 1741. Gift 2. med Anna Margrete Pedersdatter Bladt.
Børn i første ægteskab:
  < 1370.a Karen Andersdatter Assens, døbt 4. januar 1737.
  < 1370.b Sofie Amalie Andersdatter Assens, døbt 8. august 1738.
Anders Assens, som han for det meste blev kaldt, tog 2. august 1736 borgerskab i Nykøbing som købmand med øl og brændevinssalg, og tiltrådte samme år tilligemed Lyder Knudsen forpagtningen af konsumtionen.11 Anders Knudsen var ikke til stede, da der den 28. november 1746 blev holdt skifte efter hans mor Karen Nikolajsdatter Helt i Horbelev præstegård. “Anders Knudsen Assens gammel 44 år, som sidst afvigte 6. april uformodentlig rejste  her fra landet og sin bopæl i Nykøbing og vides [ej] hvor han er at finde”.12
   Den 28. maj 1741 blev der i Nykøbing Falster i enkemand Anders Assens hus for ifølge loven at foretage en forsvarlig forretning udi stervboet efter sr. Assens kæreste Karen Jørgensdatter, der kort forhen i dag ved døden er afgangen, efter dødsfaldets anmeldelse for magistraten, så (meget mere), som efter hende og tvende kuld børn. Nemlig af første ægteskab med afgangne David Henriksen Anna Kirstina gl. 17 år, Cathrine gl. 14 år, Jørgen Davidsen gl. 10 år, Anna Margrete gl. 7 år og af det sidste ægteskab med enkemanden monsr. Assens, Karen Assens gl. 4 år og Sofia Amalia 3 år. 
   På det første kuld børns vegne var ved denne forretning nærværende den afdødes søskendebarn monsr. Jørgen Tygesen, som født værge efter loven. Det blev et besværligt og langt skifte, og trods boets temmelig store værdier og mange varer på lager, så det ikke særlig godt ud for Anders Assens og hans egne to børn. Det skyldtes ikke mindst stor gæld, som han havde til sine stedbørn men også, at han samtidig med sit ægteskab og overtagelsen af hendes afdøde mands forretninger sammen med Lyder Knudsen havde forpagtet konsumptionen tilligemed folke- og familieskatten for 2.480 rdl. årlig samt 100 rdl. til hospitalet.
 Nogle af boets mange varer var klart beregnet på detailsalg, det gjaldt i alle tilfælde for noget af det, der var i pakhuset i gården, for derfandtes 4½ tønde kornbrændevin, 1 tønde anden brændevin, en tønde spansk salt, 10 gamle tjærede sække, 6 tønder mellem øl, 3 lispund humle, 3 tønder københavner salt tilligemed nogle forke, ankre og jernfang af forskellig slags. 
 På loftet over boden var der 2 læs træsko, 6 tønder hvede, ½ tønde grå ærter, 24 tønder rug og ½ tønde hvide ærter. I bryggerset en kobber brændevinskedel med alt tilbehør, 2 tønder malet rug og ½ tønde malet malt samt videre træværk og en kobber lutre kedel, som alt af skifteretten og vedkommende blev taget udi tilbørlig øjesyn, at samme under vurderingen kan blive indlemmet. På loftet over bryggerset var en del byg, som forhånds blev anslaget for 30 tønder, byg ungefær 4 tønder, ½ tønde hvede. På maltloftet ungefær 12 tønder rug, ungefær 50 tønder malt, nogle tønder med havre og en kornharpe. På loftet over salen ungefær 70 tønder rug, og på hanebjælken en del gamle brædder og trævarer. 
   I gården en postvogn og en åben vogn med fornødent tilbehør samt en knubslæde, en del gammelt og nyt egetømmer og en del bøgebrænde, foruden tønder og andet udi samme forretning ej kunne specificeres. Udi vognskuret 2 tønder tjære, en mannagrynsstøder, en tylt svenske brædder. På iglen [svinestien] 4 stk. svin samt lidt gammelt tømmer og brædder.
   På salen nr. 1 over stuen et ege sengested anstrøget med 8 stk gult omhæng og to kapper, deri fandtes en ret stor mængde  sengetøj blandt andet fire stribede underdyner og adskillige overdyner, så den seng ser ud til at være brugt til opbevaring af sengetøj. Et malet fyrre klædeskab med lås og nøgle, som blev forseglet, en brun anstrøget egekiste, som ligeledes blev forseglet, et ege skrive chatol, som ligeledes blev forseglet, to malede slagborde og seks stole med rødt læder overtræk, af det forseglede skab blev udtaget fire par hørgarnslagner, som til ligfærden behøves, 1½ dusin nye sejldugs kornsække, et messingfad med noget porcelænstøj udi. Dørene til to kamre blev forseglede.
   I dagligstuen fandtes tre borde, hver stående på fire piller, et slag urværk, to brætspil, ti stole af adskillige sorter, tre kistebænke, hvoraf de to blev forseglet. Et vråskab blev ligeledes forseglet
 Udi sovekammeret var et egeskab med to døre, som blev forseglet, en egedragkiste med fire skuffer og beslag, lås og nøgle, som også blev forseglet. Et skab på en dragkiste med lås og nøgle, et himmel sengested med karnis, som var fyldt med sengetøj. I ammestuen var der et sengested med fire stk. gardiner og en kappe samt sengetøj samt endnu et sengested. Et anstrøget klædeskab med to døre lås og nøgle, hvori fandtes børnenes klæder og noget linned, som forbliver til registreringen foretages. Et spejl med sort ramme, fire læderstole og et slagbord.
   I spisekammeret fandtes ikke andet end som en del fjerdinger og stenpotter med proviant til husets fornødenhed. I køkkenet fandtes 22 tinfade af diverse sorter, 58 tallerkener af diverse slags, tre kander, fire potter uden fade, en flaske, et par lysestagerog et par små lysestager, altsammen af tin. Syv lysestager, en kaffekande og en dito mælkekande, en morter med to stødere, et strygejern, en æbelskivepande, et fyrbækken, to lyseplader og et dørslag var alle af messing, fire store kobberfyrfade og et uden fad med låg og desuden temmelig mange kedler af messing og kobber.
   I kælderen var der mellem andet en kasse fire hundrede puntlæder [tykt sålelæder] og 100 stk. kridt tobaks piber. Tillige fandtes og nogle tønder med øl, som forblev til husholdningen og et anker der for fremtiden gøres rede og rigtighed for. Som ej videre udi stervboet fandtes der efter værgens påstand denne forretning kunne tilføres, blev enkemanden  tilspurgt, om han vidste flere varer i huset at anvise hvor forsegling, videre end sket er, kunne foretages, dertil han svarede nej, undtagen at i et stervboet tilhørende hus, som ligger ved stranden ved Bastebro strædet findes nogle tønder hvede oplagt, stervboet tilhørende, hvilke af vurderingsmændene efterset og anslaget at være otte tønder og en kornharpe, da ingen videre havde noget ved denne forretning at erindre end tilført er, blev samme tilendebragt med tilhold at enkemanden osv. 
   Den 29. maj indfandt sig atter magistraten, borgmester Jull på egen og med kollegers vegne tilligemed byskriver Helt og de forhen anmeldte mænd i stervboet for efter enkemandens monsr. Assens begæring at åbne en del af de forseglede døre for at udtage noget, som til liget og husets fornødenhed behøves, ved samme forretning at være overværende i lige måde var også børnenes værge sr. Jørgen Tygesen, som havde lovligt forfald men alligevel godkendte at det skete. Hvor da blev udtaget otte sølvskeer, tre forklæder, 11 stk. netteldugs klæder, tre hvide lommetørklæder et pudevår, en alen hvidt blommet kanvas, tre halsklæder, tre par halværmer og endelig lidt sengetøj bestående af to underdyner, puder og to uldne stribede overdyner med mere, så det ser ud til, at der kunne blive tale om overnattende begravelsesgæster.
   Så oprandt 30te dagen og det endelige skifte blev påbegyndt den 26. juli 1741 med registrering og vurdering. Af de allerede nævnte møbler var slagurværket var 6 rdl. værd, 20 krus med tinlåg blev vurderet til 2 rdl. 3 mark og i den forseglede kistebænk lå 12 pund spundet hørgarn, 6 pund blårgarn, 12 alen stribet dynevår, 5 stk. linnede, blåternede gardiner og en kappe, 12 alen hørlærred, og der fandtes flere alen varer, som også havde været forseglet. 
   Det store egetræsskab i sengekammeret var 5 rdl. værd, og bag de to forseglede døre fandtes et dusin nye tintallerkener, som tilhørte datteren Catharina, et par pantsatte specier, et pund spundet hørgarn, fire alen katun, som skulle anvendes til børnene, og derfor ikke blev vurderet. To sølvbægre som vejede 36 lod var 18 rdl. værd. Derefter blev syv sølvskeer og et sølvfad vurderet til 13 rdl. og der var også en smule gammelt sølv for lidt over 1 rdl. Rede penge, her imellem specier og kroner, for i alt 21 rdl. 2 mark., mens mandens gangklæder desuden var i skabet.
   Ovenpå skabet var der noget porcelæn og en enkelt tinskål, og der var mere tinservice i et forseglet hængeskab, hvori der også var fjorten  skeer, et bæger, otte små teskeer og en klemme, altsammen af sølv. I en dragkiste fandtes en del af den salig kones ganglinned, som blev til børnene og derfor ej vurderet, men det blev et katuns bordækken, fire drejls servietter og et par hørgarns drejlsduge, samt en grovere dug. Derefter kom turen til nogle af de allerede nævnte stole og en himmelseng med indhold, en hel del linned, og flere senge med sengetøj i andre rum, hvorefter man fortsatte på salen med møblerne i stuen, hvor der også var senge med indhold samt to skilderier med sort ramme.
   Det forseglede skriver chatol og et skab med to døre blev åbnet. Indholdet af linned blev derefter vurderet, her imellem fire stk. netteldugsgardiner med to kapper. I en forseglet kiste fandtes 34 alen blåstribet linneddynevår og nogle omhæng med tilhørende kapper, og tillige den afdødes klæder, her imellem nogle adrienner og en sort damaskes kåbe med guldhager. Klæderne blev ikke vurderet, de skulle blive til børnene uddelt tid efter anden, som de får det nødigt. Varelageret på lofter, i pakhuset og i gården med flere steder blev derefter vurderet, og der var temmelig meget. I køkkenet var der en hel del tinservice, bestående af fade, tallerkener en kaffekande og desuden messingkedler, endvidere noget stentøj, jerngryde, pande og bradspid og meget andet til husholdningsbrug.
   Købmandsgården i Nykøbing blev vurderet til 300 rdl. Den bestod af et hus på seks fag og to etager til gaden og havde 27 fag huse i gården. En ved gården liggende rytterbarak på 6 fag af en etage var 66 rdl. 4 mark værd. Magistraten tillige med børnenes formynder tilspurgte enkemanden, om han var mere bevidst, som dette stervbo kunne beregnes, hvortil han svarede at være udskibet med skipper Jens Joensen til Norge 40 tønder rug, 20 tønder byg, 10 spande og 1 tønde hvide ærter, som var til en samlet værdi på 151 rdl. I lige måde at have udskibet med skipper Christen Hågen til Norge 20 tønder rug, som var 43 rdl. 2 mark værd. Boets formue blev derved på 1426 rdl. Endvidere var der ifølge regnskabsbogen også nogle tilgodehavender, og boet havde kvæg på græs, 6 stude, 4 køer og to grise til en samlet værdi af 46 rdl. 4 mark. 
   Den 17. juli 1741 indfandt magistraten sig atter for at fortsætte med skiftet. Kreditorerne var blevet indkaldt med landstings stævning, og boets besværing skulle derefter opgøres. Den samlede gæld inklusive skifteomkostningerne blev på 1648 rdl. og da boet formue var blevet opgjort til 2849 rdl. blev der til 1201 rdl. til deling mellem arvingerne.13
   Før der blev holdt skifte efter Anders Assens mor, var han rejst bort fra kone og børn. Hans fallitbo blev taget under behandling den 4. juli 1746. Boet blev da opgjort til 1832 rdl. 4 mark 3 sk., hvoraf 1045 rdl. 4 mark 1 sk. blev inddrevet, men gælden var dog så stor, at fallitboet skyldte 2060 rdl. bort.14
-Genvej til noterne 
446.d. IVER KNUDSEN ASSENS, født i Horbelev, døbt 13. november 1705, død 20. juni 1759 i Gamborg. Gift 4. september 1737 med Maria Cathrine Christensdatter Luja, døbt 3. marts 1710 i Ørbæk, død 31. juli 1759 i Gamborg.
Børn:
  < 1370.c Knud Iversen, født 19. marts, døbt 29. april 1739, død før 1759.
  < 1370.d Rasmus Winter, døbt 27. april 1746.
  < 1370.e Karen Iversdatter, døbt 12. oktober 1747, død før 1759.
  < 1370.f Mathilde Margrete Iversdatter, døbt 28. maj 1749.
  < 1370.g Hans Christoffer Iversen, døbt 11. november 1750.
Iver Knudsen Assens blev student i 1726 og kandidat 1732. Han blev derefter residerende kapellan i Tirsted, Skørring og Vejleby 1735, for derefter at blive sognepræst i Gamborg på Fyn 4. maj 1737, og 23. juli samme år blev “trolovet velærværdige hr. Iver Assens, sognepræst for Gamborg menighed, og min elskelige kæreste datter Marie Cathrine Luja, som var her døbt den 6. marts 1710,” og til vielsen skrev hendes stedfar provst i Vindinge herred hr. Rasmus Pedersen Winter: “4. september blev velærværdige hr. Iver Assens, sognepræst for Gamborg menighed, og min højst kære datter Marie Cathrine Luja kopulerede, herren velsigner dem sin Arons hus og Gud give, at min datter, som kommer i hans hus må blive, som den Rakel og den Lea, der opbygte Israels hus! Gud sætte dem til velsignelser altid, og fryde dem ved nåde og glæder, både timelig og ærlig Amen! Amen”!15
   Marie Cathrine Lujas far Christen Michael Christensen Luja døde samme år, hun blev født, og hendes mor Anna Maria Jørgensdatter blev derefter gift med Rasmus Pedersen Winther. Da Iver Assens og Marie Cathrine Lujas søn Rasmus blev døbt, var det morfaderen Rasmus Winther selv, der greb pennen og skrev “Gud velsigne dig, min livsalige lille navnere, gud velsigne dig og sætte dig som Ephraim og som Menasse, til fryd og flore, åndelig og legemlig! timelig og ærlig Amen! Ja Amen!16
   På 30te dagen for salig hr. Iver Assens død mødte skifteretten op i præstegården i Gamborg for at foretage registrering og vurdering til videre skiftes behandling imellem enken dydædle madame Maria Cathrine Luja, salig hr. Iver Assens, på den ene side, og på den anden side deres fælles sammen avlede tre børn, den ældste søn Rasmus Winter Assens på 13 år, den yngre søn Hans Christoffer Assens 9 år og en datter Mattlia Margaretha Assens ( ) år gammel. Ved denne forretning at møde eller møde lade var af provsten som skifteforvalteren advaret højærværdige og højlærde hr. Mathias Winter, vicepastor til Ørbæk menighed, som falden værge efter loven, siden på den salig afdøde hr. Iver Assens hans side ikke var nogen, som værgemålet kunne antage, men som ikke er muligt hr. Mathias Winter hverken selv mødte, ikke heller nogen på hans vegne, så beskikkede skifteforvalteren degnen i Gamborg monsr. Jørgen Jørgensen ved denne forretning at være tilstede. Enken var til stede med tiltagne lovværge velærværdige og højlærde hr. Peder Weile, sognepræst for Udby menighed, at være til stede på børnenes vegne.
   Derefter gik man igennem præstegårdens stuer og værelser og begyndte med de værdigenstande, som fandtes i storstuen: To stykker gulddupper, en stor sølvpokal, som vejede noget over 19 lod. til 27 rdl. 12 sk., en udpuklet æske af sølv, et rødt krus med sølvlåg, en potageske, et halvt dusin skeer med årstal 1752, et halvt dusin skeer mærket 1709 og 1737, som med de årstal kan have været en bryllupsgave fra Marie Cathrine Lujas stedfar. Endnu et halvt dusin var mærket 1709, mens en sølvklemme og et lille sølvbæger ikke var mærket. “Hvilket sølv enkens lovværge velærværdige hr. Weile tog til sig og lovede at besørge vejet af en guldsmed på en autoriseret vægt.” En skildpadde dåse med sølv zirater  kunne dog ikke vejes men blev vurderet til 2 rdl. 
   Blandt møblerne var et bord af egetræ med to “flager” og to fyrretræs fløje, et dusin ryslædersto-le og endnu et dusin stole, et nyt stueur med futteral var 10 rdl. værd. En lille malet dragkiste indeholdt seks stk. halværmer, seks halskraver og andre klæder. Oven på samme dragkiste var en mælkekande, nogle skåle og otte par teskåle samt ni billeder i forgyldt blyramme. Et stort sort klædeskab med to skuffer blev vurderet til 6 rdl. I den ene skuffe var en hel del papirbilleder med ramme, to blylampetter, en blydåse, en blik tedåse, et kravejern med to bolte, som har været et specielt strygejern til pibekraver. Endelig nævnes seks par kramlærreds gardiner med kapper, der har været til vinduerne, hvoraf stuen formodentlig havde tre. I forstuen til haven lå en podesaks, en håndsav, et håndfæste af en kårde og en gammel kniv. I havekammeret var der en himmelseng af fyr med gult omhæng og kappe samt et bordklæde, et fyrre skrin, et lille fyrretræs bord, en gammel jern bilæggerovn, fem lampetter otte papirbilleder et spejl og en hylde. 
   Derefter kom turen til studerekammerets bøger, som blev nummereret. Der indledtes med Luthers tyske bibel, Henslers postil over evangeliets epistler og andre religiøse bøger, i alt tretten, som var i det store folioformat. Nogle af de efterfølgende bøger i qvarto format var på latin og tysk. Holberg var præsenteret med Clims underjordiske rejse, dermed nåede antallet op på 57. Den første bog i duodecimo format var en liden ny alterbog, Collins moralske tanker med flere, hvoraf de tre sidste numre dækkede nogle mindre bundter af bøger. Der var 66 numre i alt. Møblerne i studerekammeret var en bogreol og et lille bord med åben fod, og der blev en kiste med præstekjoler, en hat med futteral og en paryk vurderet sammen med en flint med indlagt skæfte.
   Da registreringen blev genoptaget tre dage senere, begyndt vurderingsmændene i skolen, hvor der var et sengested af fyrretræ med indhold af sengeklæder, som blev nummereret, desuden var der en gammel egetræs stol og et skorstens spjæld. En egetræs dragkiste med beslag og fire skuffer, som stod i dagligstuen, blev derefter undersøgt, den øverste skuffe var tom og i den anden lå enkens lintøj. Noget linned i den tredje skuffe blev nummereret. 
   Oven på dragkisten stod en mindre, hvor der i den øverste skuffe var en pung, som blev forseglet, efter der var blevet taget 4 rdl. ud og leveret jomfru Ide Margrete til “udgifts penge”, som hun senere skulle gøre rede for. I den anden skuffe var der messing knapper, et par briller i futteral, og et andet par i en æske, et rageknivs futteral med to knive, tre stykker lak, et bånd og et brændeglas. To andre skuffer var tomme, men oven på dragkisten fandtes fire tedåser, en af bly og tre af blik, en glas sukkerskål, to små buddiker og to gamle æsker. 
 Dagligstuen fik varme fra en vindovn med tromle, hvorpå der stod et lille messingfad. Et ur i stuen var uden futteral, og har nok hængt på væggen. Der var en indmuret jernplade i skorstenen, ildskuffe og klemme af jern og et gammelt jernfyrfad, en fire lispund bismer nævnes også. Møblerne i rummet var ellers et slagbord, et gammelt forgyldt spejl, en lænestol med sort læder, en mindre lænestol, et tebord og et tobaksbræt. 
   Sengestedet i sengekammeret var med ege stolper og karnis og grønt vadmels omhæng. Sengetøjet blev nummereret, og derefter fortsatte man med et fyrretræs bord med korsfod, med et lille bordklæde af katun. Ellers var der et lidet nyrnberger stykke og et mindre i sort ramme, de billeder har vel hængt på væggen. To skrin, en gammel stol med forgyldt læder og en med sort, en gammel stol og en spindestol og en del mindre genstande, hvoraf nogle enkelte var en lyse buk og en jern hespe, fyrfade, et messing nat bækken og to støvekoste.
   Præstegården havde en kælderstue, og da det langtfra var almindeligt, kan det vel tænkes at præstegården kan være bygget med grundmuret kælder af genbrugs sten fra den tidligere kongeborg, hvoraf der nu kun er et voldsted tilbage. Det må have været en høj kælder, for i den stue var der et bord til at trække ud, det havde egetræsfod. Desuden var der en lang åben bænk og en bænkekiste med hængelås, hvori der fandtes noget sengelinned, som blev nummereret. I en fyrretræs slagseng, hvori der var liste og skuffe. Her fandtes en udskåren bakke og et gammelt herred, hvilket betyder toilet, altså en natpotte der kunne trækkes ud, om det har været i skuffen, er uvist, for der nævnes også noget spædbørnstøj samme sted. Det bestod af hvidt svane bajs svøb og liste, et lignende af rødt kirsej, nogle børnehuer i forskellige farver, de var af taft og med kniplinger, en ny stribet brystdug af taft til et barn, et par ærmer med kniplinger, en barneskjorte med kniplinger, en faldhat med røde taftbånd, et katuns overtræk til en vuggedyne og et lignende pudevår og et sæt mere af samme slags, et par hørgarns vuggelagner, et par pudevår til vuggen, to gange tre halsklæder og tre korsklæder, et par katunsærmer.
   Køkkenet rummede foruden mere almindelige gryder, andet køkkentøj af jern, kobber og messing, et bradspid med to bukke, et vaffeljern, en malmklokke med bøjle, bord, bænke og pigens seng med sengeklæder. Dernæst en større mængde tinservice. I spisekammeret var der mere og her imellem lysestager af tin og messing, men der var dog også 16 trætallerkener og et lille træfad samt nogle grydeskeer, hvorefter der blev vurderet endnu flere ting af metal. Bryggerset var forsynet med en brændevinskedel med behør, dog undtagen hat og piber, desuden var der en mindre kobberkedel.
   I gården var der en grøn postvogn, en beslået arbejdsvogn med forskelligt tilbehør og endnu en vogn af fjæle, to læssetræer og nogle mindre med bagreb, forreb og svøbereb. En ny ubunden mindre vogn med otte jerngjorder, en ny slæde og en del stokke, vognaksler m.m. til reparation af vognene. Efter vurderingen af karlens seng i herberget. blev hestestalden vurderet og derefter bæsterne fem heste, hvoraf to sorte hver var 16 rdl. værd, to hopper og et føl, ridderen som var 25 år gammel, har vel været en gammel ridehest. Otte køer, fire kvier og to kalve, ti får, syv lam, 3 væddere, fem svin og tre sogrise var, hvad der var af dyr. 
   Et samlet beløb blev ikke indskrevet, og enken blev spurgt, om hun vidste noget mere, men hun var syg og ikke i stand til at svare, så jomfruen i huset Ide Margrete og nogle tjenestefolk blev spurgt, om de vidste mere, det gjorde de dog ikke.
   Den 26. juli 1759 mødte skifteretten tillige med enkens lovværge og den ad interim konstituerede formynder i stervboet for at overlægge, hvad man skulle foretage sig med tiendeafgiften af den nært forestående høst. Efterkommeren til embedet var endnu ikke ankommet, og det kneb med at blive enige, så enkens lovværge og børnenes interim formynder fandt for godt at forsøge offentlig auktion førstkommende mandag den 30 juli kl. 1 efter middag, hvortil plakater bliver udstedt. Enken var fortsat syg, så det fandtes derfor fornødent at forsegle hendes dragkiste, et klædeskab og en anden halv kiste, som fandtes i sengekammeret, hvilket da om det behager gud at gøre nogen forandring med hende, til bedre sans og samling, skal atter skal blive åbnet. 
   Da nu denne forretning skulle sluttes, kom Gamborg mænd på ny igen med begæring, at sognets korntiender ikke til nogen fremmed måtte overlades, men at de selv måtte være den nærmest, imod at de ville svare det, som forhen var begæret af hver tønde hartkorn, og ikke begærer noget tiendeøl, som loven melder om, og de lovede at overholde terminerne, og de forbandt sig på samtlige Gamborg sognemænds vegne af hele byens grund i hvem den måtte tilhøre, at svare den forhen ansatte pris med efterskrevne seks dannemænd af Gamborg by som kautionister til provsten i Gielsted uden noget videre ophold at levere.
   Videre blev af enkens lovværge for retten fremlagt en missive af 18. juli 1759 fra magister Hans Christoffer Elers, sognepræst til Horbelev, hvori han tilmelder hende, at hendes salig mands søster Johanne Assens ved døden forgangen år hos ham er tilfalden i arv 64. rdl. 4 mark 2 sk. hvorfra afgår førlovspenge 1 rdl., rettens gebyr for afkald at lade tinglyse 1 rdl. 6 sk., så der bliver i behold 63 rdl. 2 mark 12 sk., hvilken summa hos velbemeldte magister Elers af provsten er deponerer til at udlevere imod tilbørligt afkald.
   Der blev igen spurgt, om ikke salig hr. Iver Assens havde nogen på sin side, som kunne påtage sig værgemålet i stedet for hr. Mathias Winter, som enkens halvbror, men hr. Iver Assens havde ingen nærmere end hans stedfar velærværdige hr. magister Hans Christoffer Elers i Horbelev på Falster, hvilket provsten videre vil lade hr. Mathias Winter vide. Proklama til kreditorers og debitorers efterretning i stervboet lovede provsten at besørge.
 Efter at forbemeldte registrering og vurdering var sket, blev intet forevist uden aleneste det, som enken forlods, i henseende hun ingen broderlod forlangte, begærede sin morgengave, en seng med sengeklæder, en dragkiste med hendes lintøj med nogle gangklæder udi, såvel som nogle klæder i det store skab, hvilket altsammen blev forseglet, og som hun lå svag, så behagede det gud ved en salig død at bortkalde hende herfra den 31. juli kl. 6 eftermiddag, og som det dødsfald blev straks derpå tilkendegivet, indfandt skifteforvalteren sig morgenen derefter den 1. august tidlig for at besørge, hvad da ske burde og kunne. 
   Først skrev provsten til hr. Mathias Winter i Ørbæk, som den afdøde salig enkes halvbror og nærmeste pårørende, for at give ham dette dødsfald til kende, og derefter blev den afdødes seng med deri værende sengeklæder vurderet, mens vurderingen af det forseglede skab blev udsat. Dragkisten blev åbnet for at udtage de til liget nødvendige klæder for ikke at gøre bekostning på at indkøbe dem. Enkens sidst anvendte gangklæder blev overleveret til mademoiselle Ide Margrete til forvaring, og hun blev spurgt, om der forefandtes fornøden proviant og fetalje og hvad der iøvrigt skulle bruges til begravelsen.
   Den 30. august 1759 blev atter holdt skiftesamling i stervboet, hvorved mødte efter provstens advarsel hr. Mathias Winter af Ørbæk som børnenes formynder for at efterse og vurdere det, som i dragkisten befandtes af den salig enkes klæder og andre efterladenskaber. Der var en lille sølvske med en drue på, en lille barnesølvske, som ikke hørte boet til, en firkantet sølvdåse, som var forgyldt indeni, en sølvklemme til pibekraver, en treleds guldring, en enkelt guldring med initialerne R.W. M.T.D, oprindelig må have tilhørt enkens forældre, mens en guldring med hendes og Iver Assens initialer M.C.L I.A, et par guldørenringe med røde sten, vel havde været hendes morgengave. I en blå pung med sølvbroderi lå nogle mønter og dukater, et par små fruentimmer skospænder af sølv, en dreven sølvæske, en guldlås til en emaljeret dåse med sølvbeslag, et hovedvandsæg, en tandstikker af sølv, et par store dupper af sølv, sager som hr. Mathias Winter tog til sig.
   Derefter blev en gammel vifte vurderet, en violet og hvid festklædning, som var 16 rdl. værd,  og endnu en vifte. I den anden skuffe lå et gammelt kristentøj med hue og tilbehør, et sort fruentimmerflor til hovedet, en zobel palantin, en ny damaskes adrienne, som blev vurderet til 10 rdl., samt en sort fjer palantin med andet gangtøj og nogle stolebetræk, de blev vurderet samlet til 47 rdl. 5 mark 6 sk. Hvilke den salig afdødes gangklæder tillige med adskilligt andet som fandtes mestendels gammelt og ubrugeligt småtøj af linned og uldent ikke var at anføre til nogen særlig værdi. Børnenes formynder hr. Mathias Winger begærede af skifteretten at det måtte blive solgt på auktion eller beregnede til boets masse og børnenes arvekapital, men at måtte levers ham under forvaring.
 Nogle til boet indkomne breve blev derefter forevist børnenes formynder, nemlig et brev som var skrevet til Iver Assens, uden at afsender vidste han var død. “Da min kollega kongelig majestæts herredskriver Wlilhelm Helt salig udi herren er hensovet sidst afvigte 25. juli kl. 3 formiddag, og straks efter dødsfaldet indfundet mig som beskikker herredsfoged på højst respektive hr. skifteforvalterens vegne, vidnefast med tiltagne mænd på fraværende arvingers vegne. Af brevet ses endvidere at der var blevet holdt auktion og at det var et lidet skifte. Brevet var underskrevet af Peder Bisgård i Toftebjerg ved Løgstør 30. juli 1759. Provsten havde besvaret brevet, og udi samme begæret af sr. Bisgård at vilde behage at korrespondere med hr. Mathias Winter i Ørbæk, som formynder for salig her Iver Assens børn, så og endeligt udfald bad provsten til efterretning hvad ved skifteslutning efter salig Wilhelm Helt kan salig hr. Iver Assens stervbo tilfalde. 
   Blev derefter fremlagt salig hr. Iver Assens obligation af dato Gamborg 11. juni 1744 på 66 rdl. 4 mark, som var et legatum af salig hr Jørgen Nielsens enke med forfaldne renter 3 rdl. 2 mark. samt flere beviser på lån af forskellig størrelse og andre mindre fordringer, apotekerregninger, tjenestefolkenes løn og lignende, men skiftet blev alligevel ikke afsluttet, og først genoptaget 4. marts 1760, hvor den tidligere omtalte proklama blev skrevet ind i protokollen. Dernæst blev kreditorernes fordringer skrevet ind men ikke talt sammen, og der kom til at gå lang tid før skiftet blev sluttet.
   “Anno 1762 den 8. januar var atter skifteforvalterne med de umyndiges formynder velærværdige hr. Mathias Winter samlede for at gøre endelig skifteslutning, som forlængst burde have været sket. Udsættelsen skyldtes at Iver Assens morbror, salig kancelliforvalter Helt var død uden livsarvinger. Det fik børnenes formynder hr. Mathias Winter til at ønske skiftet udsat, så “børnenes både her og der tilfaldne arv kunne nyde i en [og samme] jurisdiktion,” hvilket han ikke mente kunne være børnene til ulempe. Men da det ikke kunne lade sig gøre, så blev da i dag dette skiftes slutning foretaget.” 
   Derefter blev den uvisse [tilkomne] gæld i form af restancer på tiende m.m. noteret tillige med det sølvtøj som hr. Winther havde solgt, og han havde ligeledes modtaget den gæld på 20 rdl., som stod hos salig hr. Iver Assens morbror salig Wilhelm Helt i Løgstør, hvorfra der gik nogle omkostninger. Auktionen havde indbragt 1245 rdl 3 mark 10 sk. og dertil kom også de to terminer af tienden, som var 260 rdl. samt præstegårdens bygning og nogle flere mindre beløb, så boets formue var på 2030 rdl. 3 mark 9½ sk.
   Udgifterne androg 599 rdl. 5 mark 11 sk., så børnenes arv efter deres forældre blev 1430 rdl. 3 mark 14½ sk., hvortil arven efter den barnløse Johanne Assens og pengene fra Wilhelm Helts gæld lagt til, så der blev 1512 rdl. 2 mark 12½ sk. til deling mellem arvingerne.
   Tager den ældste søn Rasmus Winter Assens efter hans morfar hr. Provst Winter i Ørbæk hans begæring samtykket af skifteforvalteren forlods en faddergave givet ham af morfaderen 15 kr. er 10 rdl. 3 mark 12 sk. Såvel som en firkantet sølvdåse forgyldt indeni  mærket C.M. L. M.I.D., hvilken var ham foræret af hans morfar. Derefter blev arven delt, så der på broderlodden blev 600 rdl. 4 mark 6 3/5 sk. og på søsterlodden 300 rdl. 2 mark 3 3/10.17
-Genvej til noterne 
446.f. JOHANNE KNUDSDATTER ASSENS, født i Horbelev, døbt 27. januar 1708. Død ugift sst. 1758.
Den 22. juni 1758 blev der holdt skifte i Horbelev præstegård over samme sted ved døden afgangne jomfru Johanne Knudsdatter Assens, som kort forhen var kommen fra København, til skifte og deling imellem den salig afdødes efterlevende arvinger, som er 1. en fuld broder hr. Iver Knudsen Assens, sognepræst til Gamborg i Fyn. 2 en afgangen fuld broder Anders Knudsen Assens hans efterlevende tvende døtre, Karen Andersdatter Assens gl. 19 år, som er hos salig justitsråd og kancelliforvalter Helts enke i København, men var nu til stede ved denne forretning, og Sofie Amalie Andersdatter Assens, som er hos højædle og velbårne hr. stiftsbefalingsmand von Hansen i Viborg gl. 18 år. 3 en fuld søster madame Else Kirstine Knudsdatter Assens, salig hr. Ole Brasen, forrige sognepræst til Sønder Kirkeby og Sønder Alslev, hans efterlevende enke i Nykøbing. 4. en halvsøster madame Anna Margrete Pedersdatter Århus, salig Nikolaj Holms forrige regnemester ved Nykøbing latinske skole, hans efterlevende enke i bemeldte Nykøbing. 5. en halvsøster Birthe Pedersdatter Århus værende i Horbelev præstegård, og som bemeldte umyndiges fødte værge velbemeldte hr. Iver Assens på deres og egne vegne kunne formedelst lovlig forfald ikke være tilstede, så havde han med skrivelse anmodet sin stedfar magister Hans Christoffer Elers, sognepræst til Horbelev og Falkerslev, på deres og egne vegne at være til stede og enhvers tarv at observere, hvorimod han i alle måder forsikrede i bemeldte foreviste skrivelse at være fornøjet. Og blev da den afdøde jomfru fra København hid bragte efterladenskab af 2de dannemænd, i overværelse af den afdødes salig morbror justits og kancelliråd Mathias Helts bemeldte enkefrue, som var til stede i Horbelev præstegård, så og i overværelse af magister Elers på bemeldte hr. Iver Assens vegne og de bemeldte her tilstedeværende arvinger, lovlig registreret og vurderet.
 En gammel dragkiste af 2 rigsdaler 4 marks værdi indeholdt en hel del fine klæder, der imellem seks adrienner, hvoraf de mest værdifulde var en af  rød og hvid af silke og en grøn af silke som hver især var 6 rdl. værd. En stribet adrienne af taft var 3 rdl. værd, 1 sort damaskes 5½ rdl og en grøn og hvid damaskes 6 rdl. Der var både en lille fløjels kåbe og grøn i damaskes krebs og en gammel af gros de tour, en muffe og en palantin. En hat med tørklæde og én med blomster og gamle bånd samt en del andre mindre klædningsstykker. 
   Tøj og andre genstande blev vurderet, efterhånden som de blev taget ud af dragkisten, for det næste som blev vurderet var to sakse, to par benknapper, et par røde agat ørenringe, og et par sorte ørenringe, en liden blå emaljeret ring, et sort liv, en blommet bomulds adrienne, en hvid kipret katuns dito. og nogle flere gamle kjoler, to gamle hvide skørter, en blå taftes trøje, en hvid hjemgjort klokke, en gammel dito af silketøj, to gamle blåstribede skørter, et sort skørt, en gammel sirts cantusse, et bomulds skørt, et fiskebens skørt, nitten hørgarns særke, tyve hørgarns forklæder, ni gamle røde tørklæder,  seks blå og yderligere atten, hvoraf de syv var hvide.
   Af andet dragttilbehør var der femten par halværmer, elleve natkapper, fem hatte, fem gamle modester, et gammelt silketørklæde, seks gamle underhuer, ti gamle korsklæder, tre par store ærmer, en gammel sirts klokke, en kniplings mantille, et stribet hørlærreds klæde, fem gamle små halstørklæder, ti par gamle netteldugsærmer, tre andre gamle ærmer, en liden kniplingshat med kappe, en gammel rød modest og palantin, tre par gamle sko, et par skospænder, en liden slet, dvs. glat dragkiste uden beslag, en salmebog, en  gammel hus og rejsebibel, en gammel dansk postil, en lille snustobaksdåse og en gammel vifte. I et lille nyrnberger skrin var der en liden slet, dvs. glat guldring til 1 rdl. rede penge i adskillig slags 9 rdl. 3 mark 2 sk., en obligation på 100 rdl. bestående i København mod rente til ihændehavende med rente til 11. december i alt 105 rdl.
   Den salig kvindes hos magister Elers indestående patrimonium 53 rdl. 1 mark 3 sk. hvilket alt magister Elers forbandt sig at tilsvare. Summa stervboet formue 250 rdl. 4 mark 77 sk.
   Den 22. december 1758 var den berammede skiftesamling i Horbelev præstegård, hvor da velbemeldte magister Elers indleverede i skifteretten både de forhen anmeldte 105 rdl., så og de bemeldte 53 rdl 1 mark 3 sk. og da ej noget nyder med allerede anført er var som stervboet kunne komme til gode, så bliver nu at anføre stervboets besværinger 54 rdl. 1 mark 13 sk. her udlæg for begravelses omkostninger 49 rdl. 4 mark 13. sk. som med skifteomkostningerne blev 56 rdl. 4 mark 5 sk. hvorefter der blev gjort udlæg i de efterladte værdier. En broderlod blev på 64 rdl. 4 mark 2 sk. og deraf en søsterlod på 32 rdl. 2 mark 1 sk. til hver af salig Anders Knudsen Assens døtre 32 rdl. 2 mark 1 sk.18
-Genvej til noterne 
446.g. ELSE KIRSTINE KNUDSDATTER ASSENS, født i Horbelev døbt 17. marts 1709. Gift med Oluf Lauritsen Brasen, født 1698 i Stubbekøbing, død 3. marts 1748 i Sønder Kirkeby på Falster. 
Børn:
   1370.h Karen Margrete Olufsdatter Brasen, 9 år i 1748.
   1370.i Hans Christoffer Olufsen Brasen, 8 år i 1748.
   1370.j Inger Maria Olufsdatter Brasen, 7 år i 1748.
   1370.k Mathias Helt Olufsen Brasen, 3 år i 1748.
   1370.l Margrete Hedevig Olufsdatter Brasen, 1 år i 1748. 
Ao 1748 den 1 april var provsten over Falsters Sønder Herred med flere forsamlet i Sønder Kirkeby præstegård i stervboet efter velærværdige nu salige hr. Oluf Brasen, i live sognepræst til bemeldte Sdr. Kirkeby og Sønder Alslev sognes menighed, som den 3. marts sidst afvigte ved døden afgik, for at foretage registrering og vurdering over den salig mands efterladenskaber til videre påfølgende lovlig skifte imellem den salig mands efterlevende enke hæderbårne matrone Else Christine Knudsdatter Assens og den salig mands efterladte børn, nemlig Niels Olsen Brasen 18 år, Bodil Sofia Olsdatter Brasen 19 år, Anne Else Olsdatter Brasen 15 år, og af sidste ægteskab med velbemeldte den salig mands efterlevende enke, deres i nærværende ægteskab sammen avlede børn Karen Margrete Brasen gl. 9 år, Hans Christoffer Olsen Brasen gl. 8 år, Inger Maria Olsdatter Brasen, 7 år, Mathias Helt Olsen Brasen gammel 3 år og Margrethe Hedevig Olsdatter Brasen gammel 1 år. 
 Ved denne forretning var til stede enken og hendes lovværge velærværdige og højlærde magister Elers, sognepræst til Horbelev og Falkerslevs sogns menigheder, så og på egne og sine søskendes vegne den benævnte Niels Olsen Brasen, og der foruden som af skifteretten var udtaget som tilsynsværge for at beobagte de umyndiges tarv skoleholderen i bemeldte Sønder Kirkeby Morten Jørgensen, efterdi der ikke vidstes nogen her i landet at være den salig mands pårørende, og blev da i bemeldtes overværelse stervboet registreret og af 2de mænd begge kirkeværger i bemeldte Sdr. Kirkeby.
   Vurderingen blev hovedsagelig foretaget efterhånden, som man kom frem fra det ene rum til det andet. Der var ikke overvældende mange møbler, og mange af dem var ret beskedne og en del betegnedes som værende gamle. Man indledte med en standseng med sengetøj i sengekammeret. I et kammer ved siden af var der en lignende seng. 
 Derefter kom turen til køkkenet, som var møbleret med et bord med krydsfod og to bænke alt af fyrretræ. Foruden møblerne blev husgeråd af træ og jern vurderet. Desuden var der en malmgryde, et messing rivejern, en jernrist, et gammelt sengebækken, en liden blik kaffekande, en kobberpotte og nogle små jerngryder. Et par små kedler, en lysestage, to lysesakse, et strygejern med to bolte var af messing, en morter med støder nævnes også. Af tin var der et suppefad, to små fade, et dusin tallerkener, seks bliktallerkener, en lille tinskål, fire gamle tintallerkener og en messing lyseplade.
   I dagligstuen var et klædeskab af fyr, to malede dragkister med beslag var også af fyr, et lidet indlagt skrin, en liden dragkiste med tre små skuffer, et lille fyrretræs bord, et lille rundt bord, fem stole med sort læderovertræk, en lænestol, en liden taburet, et spejl med sort ramme, en jern bismer med kobberlod, en jernbilæggerovn var 8 rdl. værd og den næsthøjst vurderede genstand overhovedet. I havestuen en indlagt dragkiste med messingbeslag var 4 rdl. værd, mens et stort rundt bord med drejede fødder kun blev vurderet til 4 mark, og en slagbænk havde samme værdi. I et rum, som blev kaldt lang kammeret, var der en bænkekiste af fyrretræ, en gammel slagbænk, en gammel skalmeje og et par øltønder.
   Studerekammeret var forsynet med en jernkakkelovn, et grønmalet fyrretræs bord, to gamle stole med rødt overtræk, to udsyede hynder dvs. broderede, en egekiste med lås, en kraveæske, en himmelseng af fyr med fire omhæng og kappe og sengetøj, to ternede håndklæder, en sort rejsekjole med grå bay under, en hat og en klædebørste.
 I endnu et sengekammer var et fyrretræs bord med grønt tæppe af rask, et gammelt fyrretræs slagbord, et spejl med forgyldt ramme, et lidet beslagen grønt skrin med lås og nøgle, en rejsekiste. Noget linned blev derefter vurderet, udover nogle blårgarnslagner, fire af en slags og to af en anden, var der et dusin servietter, en dug og to mindre samt seks håndklæder. I kammeret ved køkkenet en halv tønde at sætte gryn i, fire små melfjerdinger og en liden balje og i spisekammeret et gammelt førerskab, et lille bord og nogle fjerdinger og andet af træ, en kobber tærtepande og lidt mere husgeråd af forskellig slags. I rullestuen var der foruden rullen, en kværn og et sengested med indhold af sengetøj. 
   I bryggerset blev en brændevinskedel vurderet til 16 rdl., så den var mere værd end kakkelovnen. Desuden var der kar og øltønder af forskellig størrelse, en messing kaffekedel et stort fyrfad, en tekedel og andet lignende. Derefter gennemgås lofterne, vogne og redskaber i gården, seletøj og redskaber i form af økser, naur og en båndkniv.
 Bæsterne bestod af syv heste og hopper af forskellig alder, de var 39 rdl. 4 mark værd. Derimod var der kun en rødhjelmet ko, som var 9 år gammel, den blev vurderet til 10 rdl., men der var 18 får med grøde, dvs. at de var drægtige, samt en gammel vædder. Endvidere var der syv unge svin og syv andre mindre til i alt 11 rdl. 4 mark. og endelig fire gæs og en gase. Til sidst blev kornet på loftet vurderet, og boets formue gjort op til 273 rdl. 1 mark 4 sk. 
   1749 den 3. marts da nådsens året var afsluttet, var der igen skiftesamling i stervboet, både for at eksaminere stervboets og nådsens årets indkomster, så og for at modtage hvad efter den derom gjorte tillysning og at beregne stervboets indtægt og udgift til skiftets endelige slutning, og blev da af enken og lovværge indleveret en specifikation over nådsens årets indkomster, både på det til præstegården i afvigte år indavlede korn, som stervboet alene tilkommer så og det, som efter loven deles imellem successor og stervboet så vel som tiendeoffer og acsidenties med videre, som stervboet tilgodekommer. 
   Derefter blev skatter og andre udgifter regnet ud til 768 rdl. 5 mark 10 sk. “Og da både indtægterne og udgifterne er lig hinanden, og altså ej noget bliver tilovers for enken eller nogen af børnene at arve, hvorved da enkens gjorte erindring om hendes 3 stedbørns fordring om noget haver indkommet henfalder af sig selv, da det foruden erfares, at de har fået mere end bemeldte konditionelle løfte kan have i sig, hvor imod der ej bliver noget for de umyndige hendes børn tiljævnet efter loven. Og efter der af skifteretten blev til sidst blev påråbt, om nogen havde videre at fordre, men ingen indfandt sig, og der ligeledes skete forespørgsel hos enken og stervboets vedkommende, om de vidste noget videre, som kunne komme stervboet til gode, men der erklærede, at de ej vidste noget videre end det, som allerede indført er. Så blev enken og lovværgen fremdeles af skifteretten tilspurgt, om de uden at gøre videre udlæg ville fornøje en hver af kreditorerne, hvor til de svarede, at kreditorerne og stervboets besværinger skulle uden noget udlæg der til at gøre fornøjelig udbetalt og enkens lovværge og stervboets kasserer magister Elers forsikrede derfor at holde provsten og assessorerne i alle måder kravesløs og uden ansvar. hvormed dette skifte i Guds navn tilendebragt og sluttet”.19
   Kirkebogen fra Sønder Kirkeby er i så dårlig en forfatning, så det ikke har været muligt at finde børnenes nøjagtige data, og en eftersøgning i Nykøbing Falster efter 1749 gav intet resultat. 
Genvej til noterne 
SYVENDE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
600. KAREN ANDERSDATTER ASSENS, født i Nykøbing Falster, døbt 4. marts 1737, død i Mårum. Gift 1.  marts 1762 med Hans Henrik Hansen, født omtrent 1735, begravet 18. oktober 1771 i Mårum. Gift 2. 25. november 1772 i Mårum med Christian Frederiksen, født omtrent 1750, begravet 4. juli 1790 i Mårum. 
Børn i første ægteskab:
     2124.a  Mathias Helt, døbt i Mårum 2. september, begravet 29. oktober 1763.
     2124.b  Anna Elisabeth Hansdatter, døbt sst. 16. juli 1765. 
     2124.c  Jacob Hansen, døbt sst. 10. september 1766.
     2124.d  Margrete Hedevig Hansdatter, døbt sst. 23. marts 1768.
     2124.e  Mathias Helt, døbt sst. 23. februar 1770.
  Børn i andet ægteskab:
     2124.f  Karen Christiansdatter, døbt 10. marts, begravet 21. marts 1773.
     2124.g  Frederik Christiansen, døbt 14. august, begravet 20. november 1774.
     2124.h  Maren Christiansdatter, døbt 20. januar 1775.
     2124.i  Johanne Christiansdatter, døbt 23. august 1778.
Karen Andersdatters Assens mand, Hans Henrik Hansen var skovrider og bosiddende i Mårum vest for den nordlige del af Grib skov, men de er ikke gift der i sognet. Han døde kun 36 år gammel, og Karen blev gift igen med kongelig tilladelse. Ved bryllups indførslen i kirkebogen står: “1772. den 25. november hr. skovrider Christian Vilhelm Muncheberg og enke madame Karen Assens, forlovere hr. regimentsskriver Gotlob Baltazar og sr. Frederik Hansen i Esrom Mølle.” 
 Efterfølgende blev skovrideren imidlertid i kirkebogen benævnt Christian Skovfoged eller skovfoged Christian Frederiksen i Tinghuse, som er en lokalitet nær på skoven. Dengang var skovfoged en højere stilling end skovrider. Karen Andersdatter Assens begravelse er ikke fundet i Mårum kirkebog, men den første datter i ægteskabet døde kun ni dage gammelt og fik sin mors navn, kan det ikke udelukkes at Karen Assens også døde samme år, men at hendes begravelse ikke er blevet indført i kirkebogen, så det er med et vist forbehold at de sidstnævnte børn er taget med her.
-
601. SOFIE AMALIE ANDERSDATTER ASSENS, født i Nykøbing Falster, døbt 8. april 1738, død i Kjølstrup begravet 5. juni 1779. Gift 1767 med Frederik Samuelsen Jahn, født i Slagelse 21. november 1703 eller 1704, død i Rynkeby 12. marts 1785. 
Sofie Amalie Andersdatter Assens mand var enkemand da de blev gift. Hans far var forhenværende musikant Samuel Jahn, som siden var blevet rådmand og hans mor hed Maren Bondesdatter. Selv blev han student fra Slagelse 1722, kandidat  21. juni 1724, hører og kantor i Slagelse 1727. og siden sognepræst i Kjølstrup 1734. Hans første kone hed Margrete Wilhelmine Andersdatter Samsing. og efter Sofie Amalie Andersdatters Assens død blev han i 1779 gift for tredje gang med Ellen Kirstine Hansen. Han fik ingen børn i sine tre ægteskaber.
-
1370.d.  RASMUS WINTHER ASSENS, døbt i Gamborg 19. marts 1739, død i Sdr. Årslev 4. september 1819. Gift omtrent 1780 med Ovidia Hedvig Sofie Friis, født 16. juni 1763 i Herrested, død i Sdr. Årslev 4. oktober 1821.
Børn:
   2124.j  Erhard Christian Assens, født 16. april og døbt 27. maj 1781.
   2124.k Iver Frederik Assens, født 11. april og døbt 4. juni 1784.
   2124.l  Villads Kastbjerg, født 12. maj og døbt 22. juni 1785.
   2124.m Christian Michael Luja Assens, født 12. og døbt 28. juni 1786.
   2124.n  Maria Cathrine Assens, født 17 maj og døbt 14. juni 1787.
   2124.o  Niels Vamberg Assens, født 17. maj og døbt 5. juni 1788.
   2124.p  Anker Jørgen Secher Assens, født 15. november, døbt 15. december 1791.
   2124.q  Anna Maria Mørk Assens, født 25. februar og døbt 10. april 1794.
   2124.r  Anna Maria Dorthea Assens, født 25. august og døbt 12. oktober 1796.
   2124.j   Jens Jørgen Assens, født 3. august og døbt 11. september 1798.
Rasmus Winther Assens blev student fra Odense 1765 og kandidat i 1771, og 5. august 1781 sognepræst i Sdr. Årslev. Ovidia Hedvig Sofie Friis var datter af præsten Frederik Carstensen Friis og Inger Ellen Bolette Kastbjerg. 
 Sønnen Willads Kastbjerg Assens blev hans efterfølger i 1715, og den ældste søn Erhard Christian Assens blev præst i Nørre Åby. 
-
1370.g. HANS CHRISTOFFER IVERSEN ASSENS, døbt 11. november 1750 i Gamborg, død efter 1801. 
Hans Christoffersen Assens var nogle gange fadder ved broderens Rasmus Winther Assens børns dåb. Han boede da hos broderen og var endnu ugift ved folketællingen 1801.
--NOTER OG HENVISNINGER
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
LAV. Århus bispearkiv tamperretsprotokol 1660 19/9.
LAV. Framlev herreds tingbog 1666 14/11 fl. 90.
LAV. Skanderborg rytterdistrikt skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
Svend Larsen: Studier over det fynske rådstuearistokrati, bd.II s. 308-9. Henvist af Søren Agersnap, Sdr. Brarup.
LAV. Skanderup birks tingbog 1663 1/5 fl.96 (sag om pantebrev beg. fl. 95)
LAV. Skanderborg rytterdistrikts skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
LAS. Falster Sønder herreds gejstlige skifteprotokol 1712 18/5 fl. 307. (m. tak til Max Hansen for fotografier).
LAS. Holms sedler, meddelt af Max Hansen.
LAS. Falster Sønder herreds gejstlige skifteprotokol fl. 1746 28/11 fl.  225.b. (m. tak til Max Hansen for fotografier).
LAV. Skanderborg rytterdistrikt skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
LAS. Holm sedler, meddelt af Max Hansen.
LAS.  Falster Sønder herreds gejstlige skifteprotokol fl. 1746 28/11 fl.  225.b. (m. tak til Max Hansen for fotografier).
LAS. Nykøbing Falster byfogeds skifteprotokol 1741 28/5 fl. 199.
LAS. Holm sedler, meddelt af Max Hansen
Svendborg amt, Vindinge herred, Ørbæk kirkebog opslag 175-176.
Odense amt, Vends herred, Gamborg kirkebog, opslag 230.
LAO. Vends herreds gejstlige skifteprotokol 1759 20/7 fl. 125.
LAS. Falster sdr. herred, gejstlig skifteprotokol 22/6 1758 fl. 178.
LAS. Falster sdr. herred, gejstlig skifteprotokol 1748 1/4
Wiberg.
 
Med tak til Max Hansen for fotografier af skifter m.m. fra Landsarkivet for Sjælland.
Tilbage til oversigt over tilføjelserne til Herredsfogedslægten