-
FJERDE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
|
116. JOHANNE KNUDSDATTER
født i Vengegård, død i Assens 20. august 1705. Gift
med Anders Nielsen, død i Assens før 20. november 1678. |
Børn:
< 308. Knud Andersen,
født i Assens.
< 309. Birgitte Andersdatter,
født i Assens.
Johanne Knudsdatter var flyttet til
Assens i 1660, for hendes trolovede indstævnede hende for tamperretten,
som dømte dem imellem på tamperdag den 19. september samme
år: “Laurits Lauritsen af Farre havde indstævnet sin fæstemø
Johanne Knudsdatter i Vengegård, fordi hun på fjerde år
havde forhalet efter deres trolovelse ægteskab med ham at fuldkomme.
Blev for retten bevist af en skrivelse, sin broder Rasmus Knudsen i Vengegård
tilskrevet
fra Assens, at hun af sin moder
og samme sin broder Rasmus Knudsen var nødet til samme trolovelse.
Blev der derfor underkendt efter ægteskabets 1. og 5. artikel, enhver
sit ægteskabs frihed at nyde”.1
Da Rasmus Knudsen 1666
solgte en sjettedel af Framlev Bundgård, fik Johanne Knudsdatter
ikke lovbud, så
det kan meget vel tænkes,
at hun allerede da havde givet afkald for sin arv.2
Johanne Knudsdatter blev i Assens
gift med en mand ved navn Anders,
for hendes to børn Knud Andersen og Birgitte Andersdatter skulle
dele deres salig mors arv efter hendes bror Rasmus Knudsen.3
Johanne Knudsdatter
var gift med rådmand i Assens Anders Nielsen, søn af Niels
Iversen død før 1673, og Birgitte Christoffersdatter, som
døde efter 20. april 1679.4
En søster til Anders Nielsen, Johanne Nielsdatter var
gift med præsten i Dover og
Veng sogn hr. Peder Fabiansen Bredal, som er nævnt i en sag i Skanderup
birks tingbog om et bortkommet pantebrev, hvorpå Rasmus Knudsen “fremlagde
sit brev til hans svoger hr. Peder Fabiansen angående pantebrevet”.5
Johanne Knudsdatter
overlevede og arvede således sin bror. Den salig mands søster
Johanne Knudsdatter i Assens, “på hendes vegne, efter fuldmagt af
hendes søn Knud Andersen af 28. april, overværende Niels Knudsen
af Bjedstrup, og var til stede hendes
datter Birgitte Andersdatter”.6 |
|
|
FEMTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
|
308. KNUD ANDERSEN ASSENS,
født i Assens 14. december 1667, død i Horbelev 10. marts
1712. Gift med Karen Nikolajsdatter Helt, begravet 28. oktober 1746. |
Børn:
< 646.a Anders Knudsen
Assens, født 9., døbt 17. maj 1702
<646.b
Margrete Knudsdatter Assens, døbt 17. april, død 9. maj
1703.
<646.c
Nikolaj Knudsen, døbt 6. oktober, begravet 3. december 1704.
< 646.d Iver Knudsen
Assens, døbt 13. november 1705.
<646.e
Jørgen Knudsen, døbt 25. november 1706, død før
1746.
< 646.f Johanne Knudsdatter,
døbt 27. januar 1708
< 646.g Else Kirstine
Knudsdatter Assens, døbt 14. marts 1709.
<646.h
Birgitte Knudsdatter, døbt 11. august 1711, død 31. oktober
1714.
Knud Andersen Assens nåede at
få otte børn, hvoraf to dog døde inden han selv døde
i 1712. Den 18. maj var provsten hr. Erik Dannefer og nogle andre præster
fra nabosognene “forsamlede i Horbelev præstegård for at befatte
lovlig registrering og vurdering på befindende gods og midler efter
ærværdig, hæderlig og fornemme vellærde nu salig
mand hr. Knud Assens, fordum velmeriteret sognepræst for Horbelev
og Falkerslev menigheder, som ved døden var afgangen den 10. marts
næst forløbne, til påfølgende skifte og deling
imellem hans efterladte hustru, den hæderbårne og dydædle
madame Karen Helt og deres sammen avlede børn, navnlig sønnerne
Anders Assens 11 år gammel, Iver Assens 8 år gammel og Jørgen
Assens 7 år gammel, døtrene Johanne Assens, Else Kirstine
Assens og Birthe Assens. Til enkens lovværge hr. Peder Nødager,
sognepræst for Åstrup menighed, til børnenes formynder
bliver dem ej endnu nogen beskikket, men beror til skiftets slutning. Mens
imidlertid registreringen har hæderlig monsr. Mathias Helt, enkens
broder, sig påtaget at være [til stede] på børnenes
bedste i alle måder og deres tarv at beobagte.
Sølv. Et stort sølvbæger
17½ lod, et dito 16 lod, et dito 14 lod, 1 dito 8 lod, et mindre
5 lod, et par udpuklede saltkar 13 lod, et par slette dito 12 lod, 2 forgyldte
tumlinger nyrnberger arbejde 12 lod, 11 sølvskeer 44 lod.
Sølv i alt 90 sldl. 9 sk.
Thetøj 6 store porcelæns
tekopper med skåle, 5 mindre dito, og en uden skål, og en uden
kop, 1 tekande af terrasigilata, en dito af terrasigilata, en stor porcelæns
skål. i alt 4 sldl. 3 mark 13 sk. Den slags porcelæn var endnu
ikke så almindelig, så til almindeligt brug ved måltiderne
var det tinservice, man anvendte i bedre stillede hjem.
Ligesom sølvtøjet
blev tin, kobber og messing vurderet efter vægt 25 sldl. 3 mark 15
sk. løb værdien op til, for der var temmelig meget, et stort
fad, 6 mindre fade, 1 dusin tallerkener, 2 fade af krontin, nok et dusin
tallerkener og endnu et dusin. som ikke var helt så værdifulde.
Der var desuden et vandfad, en skål med låg, en natpotte af
manggods, et par stager af krontin, et dybt fad af manggods, ½ dusin
tallerkener af manggods og et lidet saltkar.
Mellem genstande af kobber
og messing var et stort kobberfyrfad, et kobber dørslag, et messing
rivejern, en stor og en lille morter, en stor tekedel, en messingkedel
og flere mindre, en lyseplade, et par messing stager to mindre, to messing
lysesakse, et strygejern og nogle mindre genstande, vurderet til i alt
29 sldl. 8 mark 11 sk. Hvad der var af jerntøj i køkkenet,
har først og fremmest har været til madlavningen, og der nævnes
også flere ting af blik.
Sengetøjet, bestående
dyner, underdyner og puder, lagner med mere blev nummereret. Der var 28
numre. Noget af det var ret højt vurderet, så det var i alt
120 sldl. 8 sk. værd.
I storstuen var der hele to
udslagsborde med tilhørende kveridoner. Hvert sæt var
8 sldl. værd, et spejl med glasramme blev vurderet til 9 sldl, et
tebord med hollandsk lakering, 11 stykker med glas for og forgyldte rammer
af stykket 8 sk. har formodentlig været billeder, 11 andre stykker
var uden ramme og endnu 13 havde heller ikke ramme og glas. 12 gamle forgyldte
stole til i alt 12 sldl., en dragkiste blev vurderet til 10 sldl.
I mellemstuen et sengested,
i den daglige stue blev en vindovn med jernfødder vurderet til 16
sldl. den var dermed den mest værdifulde genstand i stuen, for en
sådan var en rigtig kakkelovn med låge og rør til skorstenen.
I sovekammeret var der to dragkister, som hver var 10 sldl. værd.
Med så mange børnefødsler, en næsten hvert eneste
år, har det været nødvendigt at holde amme, og en ammestue
var der da også. Den ser ud til også at have været
børneværelse, idet der foruden et gammelt slagbord, var der
endnu et bord, tre små træstole, en vugge, en gangvogn og en
lille børneseng.
I skolen var der et bord med
sort stenskive, to gamle stole, en plade fra en vindovn med tud, men uden
bund, så den har ikke kunnet bruges, der nævnes også
et sengested uden himmel, hvilket kunne tyde på, at der blev holdt
lærer til børnene.
På den salig mands kammer
var der et klaver, det var nu kun 2 sldl. værd, så et stort
instrument har det næppe været. I det rum var der en vindovn
med tud, skuffe og ildklemme, et bord med bagstol, som antagelig var en
stol med ryglæn. Desuden var der en løjbænk, et rødt
hængeskab, et bogskab, en liden seng med himmel, en brun kiste, en
gammel kortæske og 6 stole med hjemgjort overtræk. Derefter
fortsatte man på loftet næst ved, hvor der var tønder
og andre ting af træ.
Et rum blev kaldt den gamle
skole, der var en gammel kistebænk, et slagbord og en hylde, og i
en rullestue var en rulle med sit behør og en grynkværn. Dernæst
kom man til spisekammerets indhold, her fandtes mindre ting på nogle
hylder og i et gammelt skab. I køkkenet var der bord og [an]retterbænk,
og da køkkentøj af jern og metal var blevet vurderet for
sig, var det forskelligt trætøj som blev noteret dér.
I bryggerset lægger
man straks mærke til en 2½ tønde stor bryggekedel som
blev vurderet til 50 sldl. og så var der destillertøj til
samt adskillige tønder og kar. Så nævnes endnu et mellemkammer
med nogle få ting og en saltkælder med forråd.
Der fortsattes med gården,
med redskaber og hvad der ellers var brug for til landbruget, derefter
kom turen til karlenes kammer med indhold af senge. Derefter blev vognene
vurderet, her imellem var der en karosse af værdi 30 sldl., en post
vogn til 25 sldl. agestol, slæde, seletøj og andet. I haven
var der 6 bistader. Honning var værdifuldt, så de var tilsammen
6 sldl. værd.
Præstegårdens
beholdning af dyr var imponerende, og man undrer sig uvilkårligt
over, at Knud Assens, der var købmandssøn fra Assens, drev
så omfattende et brug, men det har vel især været med
karlenes hjælp til det praktiske. Der var nemlig utrolig mange dyr,
hvoraf først hestene blev vurderet. Der var et par sorte heste
til en værdi af 40 sldl. Af de øvrige ti blev en brun
hoppe vurderet til 16 sldl., men foruden dem var der tre foler og tre føl,
så den samlede værdi af dem løb op til 112 sldl.
Kvæget blev vurderet
til 115 sldl 2 mark, for der var hele tyve køer af forskellig
alder, fire stude, to fjorgamle kalve, en sort tyr og to kviekalve, så
i præstegården har man ikke manglet smør til brødet,
og heller ikke uld til klæder, for der var 33 får, til lige
så mange sletdaler. Atten unge grise, seksten unge svin og 12 store
svin lovede godt for den kommende vinters saltmad. De blev vurderet til
49 sldl.
Til den åndelige føde
var der teologiske bøger på latin 12 i folie format, 33 i
kvarto format, hvoraf nogle få var på to bind, de fleste af
dem var ligeledes på latin, desuden fandtes nogle få trykte
ligprædikener samt Christian 5ti lovbog. I oktavformat fandtes en
tysk bibel, et græsk-latinsk leksikon, og flere teologiske bøger,
hvoraf mange også var på latin, Luthers store katekismus var
dog nok på dansk. I det mindste format “duodecimo” var der ligeledes
adskillige på latin, nogle få på fransk og dansk, af
dem var der 23. Bøgernes samlede værdi var på lidt over
56 sldl.
Kornet blev derefter vurderet,
og alle beløb sammenlagt så boets samlede formue var på
2080 sldl. 12 sk. Der var også forskellige gældsposter, som
blev talt sammen. “Boets udgæld som var 643 sldl. 3 mark 1 sk. afdraget
boets formue 2080 sldl. 12 sk. Bliver så boets beholdne midler til
deling imellem enken og børnene penge 1436 sldl. 1 sk. hvoraf enken
tilkommer halvdelen, som er 718 sldl. 1 mark 2/3 sk.”.7
1714 døde endnu et
af Knud Andersen Assens børn af småkopper, den sygdom som
var en af de alvorlige smitsomme sygdomme, der var medskyldig i den store
børnedødelighed. Pigen døde i Nykøbing, hvor
hun blev “begravet” den 31. oktober, men allerede den 8. november “blev
hun ført derfra hid og nedsat i Horbelev kirke.” Hendes mor var
da gift for anden gang med Peder Simonsen Århus, som dog døde
allerede 1716. Med ham fik hun endnu to børn. Hun døde i
1746, og hendes tredje mand Hans Christoffer Hansen Elers havde ansøgt
kongen om at få nedsat en skiftekommision, hvilket resulterede i
en meget lang og vidtløftig skrivelse fra kongen til en præst
og det falsterske regiments birkeskriver om at tage opgaven på sig
“eftersom magister Hans Christoffer Elers, sognepræst for Horbelev
og Falkerslev menigheder i forbemeldte Falster for os allerunderdanigst
har anholdt, at siden hans hustru Karen Nikolajsdatter Helt ved døden
er afgangen, og hendes og ved forrige ægteskab efterlevende børn
og arvinger skal være vidt adspredte.” Brevet fortsætter med,
hvorledes man skal forholde sig med at få skiftet gennemført
så hurtigt som muligt og med et indhold af forbehold og formaninger
i henhold til loven, og muligvis også fordi hr. Elers havde kautioneret
for sin stedsøn,8 som allerede i
1746 var rejst fra kone og børn.
Efter allerhøjst bemeldte
allernådigste kongelige kommissions indhold har vi anno 1746 den
28. november indfundet os i Horbelev præstegård i stervboet
efter den hæderbårne matrone Karen Nikolajsdatter Helt, som
den 21. oktober sidst afvigte ved døden afgik, for at foretage lovlig
registrering og vurdering over stervboets effekter til videre påfølgende
skifte og deling efter loven, imellem den salig matrones efterlevende husbond
velærværdige magister Hans Christoffer Elers, sognepræst
til Horbelev og Falkerslev, og den salig matrones af forrige ægteskab
efterlevende seks børn nemlig:
o
1. Anders Knudsen Assens gammel
44 år, som sidst afvigte 6. april uformodentlig rejste
her fra landet og sin
bopæl i Nykøbing og vides ej hvor han er at finde.
2. Velærværdige hr.
Iver Knudsen Assens sognepræst til Gamborg sogns menighed i Fyn
gammel 42 år.
3. Jomfru Johanne Knudsdatter Assens
gammel 38 år, som i præstegården er nærværende.
4. Madame Else Kirstine Knudsdatter
Assens gammel 37 år i ægteskab med velærværdige
hr. Ole Brasen,
sognepræst til Sønder Kirkeby og Sønder Alslev menigheder,
5. Jomfru Anne Margrete Pedersdatter
Århus gammel 32 år som og i stervboet er
nærværende,
og
6. Jomfru Birgitte Pedersdatter
Århus gl. 31 år, som også i stervboet er nærværende.
o
Derefter blev det besluttet at udsætte
skiftet til endelig afgørelse, som skete den 3. juni 1747. Da ville
velærverdige hr. Iver Assens fra Gamborg i Fyn på egne og medarvingernes
vegne og som de umyndiges fødte værge, som samtlige var til
stede, og efter at alt hvis, som allerede ved denne skifte kommission er
passeret, var af ham efterset, blev han af skiftekommissionen tilspurgt,
om han førend denne kommission blev sluttet, havde på egne
eller medarvingers vegne nogen prætention i stervboet, hvortil han
svarede, sig på egne og medarvingers vegne ej nogen prætention
at have, ej heller noget at erindre, men at han med hvis allerede forrettet
er meget vel var fornøjet, og som da efter forespørgsel ej
noget videre fandtes til stervboet indtægt at beregne ej heller noget
videre krav indfandt sig end allerede anførte, blev den endelige
deling og slutning foretaget som følger.
Boets formue ses efter registreringen
og vurderingen at være 1021 sldl. 2 mark 2 sk. den bemeldte af sr.
Stål udgivne obligation på 200 rdl. er 300 sldl. Summa summarum
på hele boets formue og indgæld er 1321 sldl. 2 mark 2 sk.
Der var imidlertid en del gæld. Blandt andet havde de ugifte arvinger
deres arvemidler stående i boet.
Jomfru Johanne Assens havde
sin fædrende arv på 79 sldl. 3 mark 3, 12/27 sk., og hendes
halvsøstre havde hver lidt mere end 318 sldl. 3 mark til gode i
fædrene arv. Enkemanden forlangte et tilsvarende vederlag imod hans
salig hustrus begravelses omkostninger 105 sldl. og der var udestående
folkeløn 36 sldl. Dertil kom skifteomkostningerne, så der
var “summa summarum på hele boets besværing 1321 sldl. 2 mark
2 sk.” Når nu stervboets formue likvideres med stervboets besværing,
så erfares at ej noget bliver tilovers at arve og at dele.9
-Genvej
til noterne
|
309. BIRGITTE ANDERSDATTER,
født i Assens.
Birgitte Andersdatter var opkaldt
efter sin farmor, Birgitte Christoffersdatter. Hendes faster Johanne Nielsdatter
var gift med præsten hr. Peder Fabiansen Bredal i Dover og Veng sogn,
så der har hun formodentlig opholdt sig, idet hun var med, da der
blev holdt skifte efter hendes morbror Rasmus Knudsen.10 |
|
SJETTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
|
446.a. ANDERS KNUDSEN ASSENS, født 9. maj og døbt
17. maj 1702 i Horbelev, død før 1758. Gift 1. 24. april
1736 i Nykøbing Falster med Marie Jørgensdatter, født
omtrent 1699, død i Nykøbing Falster, begravet 2. juni 1741.
Gift 2. med Anna Margrete Pedersdatter Bladt. |
Børn i første ægteskab:
< 1370.a Karen Andersdatter Assens, døbt 4.
januar 1737.
< 1370.b Sofie Amalie Andersdatter Assens, døbt
8. august 1738.
Anders Assens, som han for det meste
blev kaldt, tog 2. august 1736 borgerskab i Nykøbing som købmand
med øl og brændevinssalg, og tiltrådte samme år
tilligemed Lyder Knudsen forpagtningen af konsumtionen.11
Anders Knudsen var ikke til stede, da der den 28. november 1746 blev holdt
skifte efter hans mor Karen Nikolajsdatter Helt i Horbelev præstegård.
“Anders Knudsen Assens gammel 44 år, som sidst afvigte 6. april uformodentlig
rejste her fra landet og sin bopæl i Nykøbing og vides
[ej] hvor han er at finde”.12
Den 28. maj 1741 blev
der i Nykøbing Falster i enkemand Anders Assens hus for ifølge
loven at foretage en forsvarlig forretning udi stervboet efter sr. Assens
kæreste Karen Jørgensdatter, der kort forhen i dag ved døden
er afgangen, efter dødsfaldets anmeldelse for magistraten, så
(meget mere), som efter hende og tvende kuld børn. Nemlig af første
ægteskab med afgangne David Henriksen Anna Kirstina gl. 17 år,
Cathrine gl. 14 år, Jørgen Davidsen gl. 10 år, Anna
Margrete gl. 7 år og af det sidste ægteskab med enkemanden
monsr. Assens, Karen Assens gl. 4 år og Sofia Amalia 3 år.
På det første
kuld børns vegne var ved denne forretning nærværende
den afdødes søskendebarn monsr. Jørgen Tygesen, som
født værge efter loven. Det blev et besværligt og langt
skifte, og trods boets temmelig store værdier og mange varer på
lager, så det ikke særlig godt ud for Anders Assens og hans
egne to børn. Det skyldtes ikke mindst stor gæld, som han
havde til sine stedbørn men også, at han samtidig med sit
ægteskab og overtagelsen af hendes afdøde mands forretninger
sammen med Lyder Knudsen havde forpagtet konsumptionen tilligemed folke-
og familieskatten for 2.480 rdl. årlig samt 100 rdl. til hospitalet.
Nogle af boets mange varer
var klart beregnet på detailsalg, det gjaldt i alle tilfælde
for noget af det, der var i pakhuset i gården, for derfandtes 4½
tønde kornbrændevin, 1 tønde anden brændevin,
en tønde spansk salt, 10 gamle tjærede sække, 6 tønder
mellem øl, 3 lispund humle, 3 tønder københavner salt
tilligemed nogle forke, ankre og jernfang af forskellig slags.
På loftet over boden
var der 2 læs træsko, 6 tønder hvede, ½ tønde
grå ærter, 24 tønder rug og ½ tønde hvide
ærter.
I bryggerset en kobber brændevinskedel med alt tilbehør, 2
tønder malet rug og ½ tønde malet malt samt videre
træværk og en kobber lutre kedel, som alt af skifteretten og
vedkommende blev taget udi tilbørlig øjesyn, at samme under
vurderingen kan blive indlemmet. På loftet over bryggerset var en
del byg, som forhånds blev anslaget for 30 tønder, byg ungefær
4 tønder, ½ tønde hvede. På maltloftet ungefær
12 tønder rug, ungefær 50 tønder malt, nogle tønder
med havre og en kornharpe. På loftet over salen ungefær 70
tønder rug, og på hanebjælken en del gamle brædder
og trævarer.
I gården en postvogn
og en åben vogn med fornødent tilbehør samt en knubslæde,
en del gammelt og nyt egetømmer og en del bøgebrænde,
foruden tønder og andet udi samme forretning ej kunne specificeres.
Udi vognskuret 2 tønder tjære, en mannagrynsstøder,
en tylt svenske brædder. På iglen [svinestien] 4 stk. svin
samt lidt gammelt tømmer og brædder.
På salen nr.
1 over stuen et ege sengested anstrøget med 8 stk gult omhæng
og to kapper, deri fandtes en ret stor mængde sengetøj
blandt andet fire stribede underdyner og adskillige overdyner, så
den seng ser ud til at være brugt til opbevaring af sengetøj.
Et malet fyrre klædeskab med lås og nøgle, som blev
forseglet, en brun anstrøget egekiste, som ligeledes blev forseglet,
et ege skrive chatol, som ligeledes blev forseglet, to malede slagborde
og seks stole med rødt læder overtræk, af det forseglede
skab blev udtaget fire par hørgarnslagner, som til ligfærden
behøves, 1½ dusin nye sejldugs kornsække, et messingfad
med noget porcelænstøj udi. Dørene til to kamre blev
forseglede.
I dagligstuen fandtes
tre borde, hver stående på fire piller, et slag urværk,
to brætspil, ti stole af adskillige sorter, tre kistebænke,
hvoraf de to blev forseglet. Et vråskab blev ligeledes forseglet
Udi sovekammeret var et egeskab
med to døre, som blev forseglet, en egedragkiste med fire skuffer
og beslag, lås og nøgle, som også blev forseglet. Et
skab på en dragkiste med lås og nøgle, et himmel sengested
med karnis, som var fyldt med sengetøj. I ammestuen var der et sengested
med fire stk. gardiner og en kappe samt sengetøj samt endnu et sengested.
Et anstrøget klædeskab med to døre lås og nøgle,
hvori fandtes børnenes klæder og noget linned, som forbliver
til registreringen foretages. Et spejl med sort ramme, fire læderstole
og et slagbord.
I spisekammeret fandtes
ikke andet end som en del fjerdinger og stenpotter med proviant til husets
fornødenhed. I køkkenet fandtes 22 tinfade af diverse sorter,
58 tallerkener af diverse slags, tre kander, fire potter uden fade, en
flaske, et par lysestagerog et par små lysestager, altsammen af tin.
Syv lysestager, en kaffekande og en dito mælkekande, en morter med
to stødere, et strygejern, en æbelskivepande, et fyrbækken,
to lyseplader og et dørslag var alle af messing, fire store kobberfyrfade
og et uden fad med låg og desuden temmelig mange kedler af messing
og kobber.
I kælderen var
der mellem andet en kasse fire hundrede puntlæder [tykt sålelæder]
og 100 stk. kridt tobaks piber. Tillige fandtes og nogle tønder
med øl, som forblev til husholdningen og et anker der for fremtiden
gøres rede og rigtighed for. Som ej videre udi stervboet fandtes
der efter værgens påstand denne forretning kunne tilføres,
blev enkemanden tilspurgt, om han vidste flere varer i huset at anvise
hvor forsegling, videre end sket er, kunne foretages, dertil han svarede
nej, undtagen at i et stervboet tilhørende hus, som ligger ved stranden
ved Bastebro strædet findes nogle tønder hvede oplagt, stervboet
tilhørende, hvilke af vurderingsmændene efterset og anslaget
at være otte tønder og en kornharpe, da ingen videre havde
noget ved denne forretning at erindre end tilført er, blev samme
tilendebragt med tilhold at enkemanden osv.
Den 29. maj indfandt
sig atter magistraten, borgmester Jull på egen og med kollegers vegne
tilligemed byskriver Helt og de forhen anmeldte mænd i stervboet
for efter enkemandens monsr. Assens begæring at åbne en del
af de forseglede døre for at udtage noget, som til liget og husets
fornødenhed behøves, ved samme forretning at være overværende
i lige måde var også børnenes værge sr. Jørgen
Tygesen, som havde lovligt forfald men alligevel godkendte at det skete.
Hvor da blev udtaget otte sølvskeer, tre forklæder, 11 stk.
netteldugs klæder, tre hvide lommetørklæder et pudevår,
en alen hvidt blommet kanvas, tre halsklæder, tre par halværmer
og endelig lidt sengetøj bestående af to underdyner, puder
og to uldne stribede overdyner med mere, så det ser ud til, at der
kunne blive tale om overnattende begravelsesgæster.
Så oprandt 30te
dagen og det endelige skifte blev påbegyndt den 26. juli 1741 med
registrering og vurdering. Af de allerede nævnte møbler var
slagurværket var 6 rdl. værd, 20 krus med tinlåg blev
vurderet til 2 rdl. 3 mark og i den forseglede kistebænk lå
12 pund spundet hørgarn, 6 pund blårgarn, 12 alen stribet
dynevår, 5 stk. linnede, blåternede gardiner og en kappe, 12
alen hørlærred, og der fandtes flere alen varer, som også
havde været forseglet.
Det store egetræsskab
i sengekammeret var 5 rdl. værd, og bag de to forseglede døre
fandtes et dusin nye tintallerkener, som tilhørte datteren Catharina,
et par pantsatte specier, et pund spundet hørgarn, fire alen katun,
som skulle anvendes til børnene, og derfor ikke blev vurderet. To
sølvbægre som vejede 36 lod var 18 rdl. værd. Derefter
blev syv sølvskeer og et sølvfad vurderet til 13 rdl. og
der var også en smule gammelt sølv for lidt over 1 rdl. Rede
penge, her imellem specier og kroner, for i alt 21 rdl. 2 mark., mens mandens
gangklæder desuden var i skabet.
Ovenpå skabet
var der noget porcelæn og en enkelt tinskål, og der var mere
tinservice i et forseglet hængeskab, hvori der også var fjorten
skeer, et bæger, otte små teskeer og en klemme, altsammen af
sølv. I en dragkiste fandtes en del af den salig kones ganglinned,
som blev til børnene og derfor ej vurderet, men det blev et katuns
bordækken, fire drejls servietter og et par hørgarns drejlsduge,
samt en grovere dug. Derefter kom turen til nogle af de allerede nævnte
stole og en himmelseng med indhold, en hel del linned, og flere senge med
sengetøj i andre rum, hvorefter man fortsatte på salen med
møblerne i stuen, hvor der også var senge med indhold samt
to skilderier med sort ramme.
Det forseglede skriver
chatol og et skab med to døre blev åbnet. Indholdet af linned
blev derefter vurderet, her imellem fire stk. netteldugsgardiner med to
kapper. I en forseglet kiste fandtes 34 alen blåstribet linneddynevår
og nogle omhæng med tilhørende kapper, og tillige den afdødes
klæder, her imellem nogle adrienner og en sort damaskes kåbe
med guldhager. Klæderne blev ikke vurderet, de skulle blive til børnene
uddelt tid efter anden, som de får det nødigt. Varelageret
på lofter, i pakhuset og i gården med flere steder blev derefter
vurderet, og der var temmelig meget. I køkkenet var der en hel del
tinservice, bestående af fade, tallerkener en kaffekande og desuden
messingkedler, endvidere noget stentøj, jerngryde, pande og bradspid
og meget andet til husholdningsbrug.
Købmandsgården
i Nykøbing blev vurderet til 300 rdl. Den bestod af et hus på
seks fag og to etager til gaden og havde 27 fag huse i gården. En
ved gården liggende rytterbarak på 6 fag af en etage var 66
rdl. 4 mark værd. Magistraten tillige med børnenes formynder
tilspurgte enkemanden, om han var mere bevidst, som dette stervbo kunne
beregnes, hvortil han svarede at være udskibet med skipper Jens Joensen
til Norge 40 tønder rug, 20 tønder byg, 10 spande og 1 tønde
hvide ærter, som var til en samlet værdi på 151 rdl.
I lige måde at have udskibet med skipper Christen Hågen til
Norge 20 tønder rug, som var 43 rdl. 2 mark værd. Boets formue
blev derved på 1426 rdl. Endvidere var der ifølge regnskabsbogen
også nogle tilgodehavender, og boet havde kvæg på græs,
6 stude, 4 køer og to grise til en samlet værdi af 46 rdl.
4 mark.
Den 17. juli 1741 indfandt
magistraten sig atter for at fortsætte med skiftet. Kreditorerne
var blevet indkaldt med landstings stævning, og boets besværing
skulle derefter opgøres. Den samlede gæld inklusive skifteomkostningerne
blev på 1648 rdl. og da boet formue var blevet opgjort til 2849 rdl.
blev der til 1201 rdl. til deling mellem arvingerne.13
Før der blev
holdt skifte efter Anders Assens mor, var han rejst bort fra kone og børn.
Hans fallitbo blev taget under behandling den 4. juli 1746. Boet blev da
opgjort til 1832 rdl. 4 mark 3 sk., hvoraf 1045 rdl. 4 mark 1 sk. blev
inddrevet, men gælden var dog så stor, at fallitboet skyldte
2060 rdl. bort.14
-Genvej
til noterne
|
446.d. IVER KNUDSEN ASSENS,
født i Horbelev, døbt 13. november 1705, død 20. juni
1759 i Gamborg. Gift 4. september 1737 med Maria Cathrine Christensdatter
Luja, døbt 3. marts 1710 i Ørbæk, død 31. juli
1759 i Gamborg. |
Børn:
<
1370.c Knud Iversen, født 19. marts, døbt 29. april 1739,
død før 1759.
< 1370.d Rasmus Winter,
døbt 27. april 1746.
<
1370.e
Karen Iversdatter, døbt 12. oktober 1747, død før
1759.
<
1370.f Mathilde Margrete Iversdatter, døbt 28. maj 1749.
< 1370.g Hans Christoffer
Iversen, døbt 11. november 1750.
Iver Knudsen Assens blev student i 1726
og kandidat 1732. Han blev derefter residerende kapellan i Tirsted, Skørring
og Vejleby 1735, for derefter at blive sognepræst i Gamborg på
Fyn 4. maj 1737, og 23. juli samme år blev “trolovet velærværdige
hr. Iver Assens, sognepræst for Gamborg menighed, og min elskelige
kæreste datter Marie Cathrine Luja, som var her døbt den 6.
marts 1710,” og til vielsen skrev hendes stedfar provst i Vindinge herred
hr. Rasmus Pedersen Winter: “4. september blev velærværdige
hr. Iver Assens, sognepræst for Gamborg menighed, og min højst
kære datter Marie Cathrine Luja kopulerede, herren velsigner dem
sin Arons hus og Gud give, at min datter, som kommer i hans hus må
blive, som den Rakel og den Lea, der opbygte Israels hus! Gud sætte
dem til velsignelser altid, og fryde dem ved nåde og glæder,
både timelig og ærlig Amen! Amen”!15
Marie Cathrine Lujas
far Christen Michael Christensen Luja døde samme år, hun blev
født, og hendes mor Anna Maria Jørgensdatter blev derefter
gift med Rasmus Pedersen Winther. Da Iver Assens og Marie Cathrine Lujas
søn Rasmus blev døbt, var det morfaderen Rasmus Winther selv,
der greb pennen og skrev “Gud velsigne dig, min livsalige lille navnere,
gud velsigne dig og sætte dig som Ephraim og som Menasse, til fryd
og flore, åndelig og legemlig! timelig og ærlig Amen! Ja Amen!16
På 30te dagen
for salig hr. Iver Assens død mødte skifteretten op i præstegården
i Gamborg for at foretage registrering og vurdering til videre skiftes
behandling imellem enken dydædle madame Maria Cathrine Luja, salig
hr. Iver Assens, på den ene side, og på den anden side deres
fælles sammen avlede tre børn, den ældste søn
Rasmus Winter Assens på 13 år, den yngre søn Hans Christoffer
Assens 9 år og en datter Mattlia Margaretha Assens ( ) år gammel.
Ved denne forretning at møde eller møde lade var af provsten
som skifteforvalteren advaret højærværdige og højlærde
hr. Mathias Winter, vicepastor til Ørbæk menighed, som falden
værge efter loven, siden på den salig afdøde hr. Iver
Assens hans side ikke var nogen, som værgemålet kunne antage,
men som ikke er muligt hr. Mathias Winter hverken selv mødte, ikke
heller nogen på hans vegne, så beskikkede skifteforvalteren
degnen i Gamborg monsr. Jørgen Jørgensen ved denne forretning
at være tilstede. Enken var til stede med tiltagne lovværge
velærværdige og højlærde hr. Peder Weile, sognepræst
for Udby menighed, at være til stede på børnenes vegne.
Derefter gik man igennem
præstegårdens stuer og værelser og begyndte med de værdigenstande,
som fandtes i storstuen: To stykker gulddupper, en stor sølvpokal,
som vejede noget over 19 lod. til 27 rdl. 12 sk., en udpuklet æske
af sølv, et rødt krus med sølvlåg, en potageske,
et halvt dusin skeer med årstal 1752, et halvt dusin skeer mærket
1709 og 1737, som med de årstal kan have været en bryllupsgave
fra Marie Cathrine Lujas stedfar. Endnu et halvt dusin var mærket
1709, mens en sølvklemme og et lille sølvbæger ikke
var mærket. “Hvilket sølv enkens lovværge velærværdige
hr. Weile tog til sig og lovede at besørge vejet af en guldsmed
på en autoriseret vægt.” En skildpadde dåse med sølv
zirater kunne dog ikke vejes men blev vurderet til 2 rdl.
Blandt møblerne
var et bord af egetræ med to “flager” og to fyrretræs fløje,
et dusin ryslædersto-le og endnu et dusin stole, et nyt stueur med
futteral var 10 rdl. værd. En lille malet dragkiste indeholdt seks
stk. halværmer, seks halskraver og andre klæder. Oven på
samme dragkiste var en mælkekande, nogle skåle og otte par
teskåle samt ni billeder i forgyldt blyramme. Et stort sort klædeskab
med to skuffer blev vurderet til 6 rdl. I den ene skuffe var en hel del
papirbilleder med ramme, to blylampetter, en blydåse, en blik tedåse,
et kravejern med to bolte, som har været et specielt strygejern til
pibekraver. Endelig nævnes seks par kramlærreds gardiner med
kapper, der har været til vinduerne, hvoraf stuen formodentlig havde
tre. I forstuen til haven lå en podesaks, en håndsav, et håndfæste
af en kårde og en gammel kniv. I havekammeret var der en himmelseng
af fyr med gult omhæng og kappe samt et bordklæde, et fyrre
skrin, et lille fyrretræs bord, en gammel jern bilæggerovn,
fem lampetter otte papirbilleder et spejl og en hylde.
Derefter kom turen
til studerekammerets bøger, som blev nummereret. Der indledtes med
Luthers tyske bibel, Henslers postil over evangeliets epistler og andre
religiøse bøger, i alt tretten, som var i det store folioformat.
Nogle af de efterfølgende bøger i qvarto format var på
latin og tysk. Holberg var præsenteret med Clims underjordiske rejse,
dermed nåede antallet op på 57. Den første bog i duodecimo
format var en liden ny alterbog, Collins moralske tanker med flere, hvoraf
de tre sidste numre dækkede nogle mindre bundter af bøger.
Der var 66 numre i alt. Møblerne i studerekammeret var en bogreol
og et lille bord med åben fod, og der blev en kiste med præstekjoler,
en hat med futteral og en paryk vurderet sammen med en flint med indlagt
skæfte.
Da registreringen blev
genoptaget tre dage senere, begyndt vurderingsmændene i skolen, hvor
der var et sengested af fyrretræ med indhold af sengeklæder,
som blev nummereret, desuden var der en gammel egetræs stol og et
skorstens spjæld. En egetræs dragkiste med beslag og fire skuffer,
som stod i dagligstuen, blev derefter undersøgt, den øverste
skuffe var tom og i den anden lå enkens lintøj. Noget linned
i den tredje skuffe blev nummereret.
Oven på dragkisten
stod en mindre, hvor der i den øverste skuffe var en pung, som blev
forseglet, efter der var blevet taget 4 rdl. ud og leveret jomfru Ide Margrete
til “udgifts penge”, som hun senere skulle gøre rede for. I den
anden skuffe var der messing knapper, et par briller i futteral, og et
andet par i en æske, et rageknivs futteral med to knive, tre stykker
lak, et bånd og et brændeglas. To andre skuffer var tomme,
men oven på dragkisten fandtes fire tedåser, en af bly og tre
af blik, en glas sukkerskål, to små buddiker og to gamle æsker.
Dagligstuen fik varme fra
en vindovn med tromle, hvorpå der stod et lille messingfad. Et ur
i stuen var uden futteral, og har nok hængt på væggen.
Der var en indmuret jernplade i skorstenen, ildskuffe og klemme af jern
og et gammelt jernfyrfad, en fire lispund bismer nævnes også.
Møblerne i rummet var ellers et slagbord, et gammelt forgyldt spejl,
en lænestol med sort læder, en mindre lænestol, et tebord
og et tobaksbræt.
Sengestedet i sengekammeret
var med ege stolper og karnis og grønt vadmels omhæng. Sengetøjet
blev nummereret, og derefter fortsatte man med et fyrretræs bord
med korsfod, med et lille bordklæde af katun. Ellers var der et lidet
nyrnberger stykke og et mindre i sort ramme, de billeder har vel hængt
på væggen. To skrin, en gammel stol med forgyldt læder
og en med sort, en gammel stol og en spindestol og en del mindre genstande,
hvoraf nogle enkelte var en lyse buk og en jern hespe, fyrfade, et messing
nat bækken og to støvekoste.
Præstegården
havde en kælderstue, og da det langtfra var almindeligt, kan det
vel tænkes at præstegården kan være bygget med
grundmuret kælder af genbrugs sten fra den tidligere kongeborg, hvoraf
der nu kun er et voldsted tilbage. Det må have været en høj
kælder, for i den stue var der et bord til at trække ud, det
havde egetræsfod. Desuden var der en lang åben bænk og
en bænkekiste med hængelås, hvori der fandtes noget sengelinned,
som blev nummereret. I en fyrretræs slagseng, hvori der var liste
og skuffe. Her fandtes en udskåren bakke og et gammelt herred, hvilket
betyder toilet, altså en natpotte der kunne trækkes ud, om
det har været i skuffen, er uvist, for der nævnes også
noget spædbørnstøj samme sted. Det bestod af hvidt
svane bajs svøb og liste, et lignende af rødt kirsej, nogle
børnehuer i forskellige farver, de var af taft og med kniplinger,
en ny stribet brystdug af taft til et barn, et par ærmer med kniplinger,
en barneskjorte med kniplinger, en faldhat med røde taftbånd,
et katuns overtræk til en vuggedyne og et lignende pudevår
og et sæt mere af samme slags, et par hørgarns vuggelagner,
et par pudevår til vuggen, to gange tre halsklæder og tre korsklæder,
et par katunsærmer.
Køkkenet rummede
foruden mere almindelige gryder, andet køkkentøj af jern,
kobber og messing, et bradspid med to bukke, et vaffeljern, en malmklokke
med bøjle, bord, bænke og pigens seng med sengeklæder.
Dernæst en større mængde tinservice. I spisekammeret
var der mere og her imellem lysestager af tin og messing, men der var dog
også 16 trætallerkener og et lille træfad samt nogle
grydeskeer, hvorefter der blev vurderet endnu flere ting af metal. Bryggerset
var forsynet med en brændevinskedel med behør, dog undtagen
hat og piber, desuden var der en mindre kobberkedel.
I gården var
der en grøn postvogn, en beslået arbejdsvogn med forskelligt
tilbehør og endnu en vogn af fjæle, to læssetræer
og nogle mindre med bagreb, forreb og svøbereb. En ny ubunden mindre
vogn med otte jerngjorder, en ny slæde og en del stokke, vognaksler
m.m. til reparation af vognene. Efter vurderingen af karlens seng i herberget.
blev hestestalden vurderet og derefter bæsterne fem heste, hvoraf
to sorte hver var 16 rdl. værd, to hopper og et føl, ridderen
som var 25 år gammel, har vel været en gammel ridehest. Otte
køer, fire kvier og to kalve, ti får, syv lam, 3 væddere,
fem svin og tre sogrise var, hvad der var af dyr.
Et samlet beløb
blev ikke indskrevet, og enken blev spurgt, om hun vidste noget mere, men
hun var syg og ikke i stand til at svare, så jomfruen i huset Ide
Margrete og nogle tjenestefolk blev spurgt, om de vidste mere, det gjorde
de dog ikke.
Den 26. juli 1759 mødte
skifteretten tillige med enkens lovværge og den ad interim konstituerede
formynder i stervboet for at overlægge, hvad man skulle foretage
sig med tiendeafgiften af den nært forestående høst.
Efterkommeren til embedet var endnu ikke ankommet, og det kneb med at blive
enige, så enkens lovværge og børnenes interim formynder
fandt for godt at forsøge offentlig auktion førstkommende
mandag den 30 juli kl. 1 efter middag, hvortil plakater bliver udstedt.
Enken var fortsat syg, så det fandtes derfor fornødent at
forsegle hendes dragkiste, et klædeskab og en anden halv kiste, som
fandtes i sengekammeret, hvilket da om det behager gud at gøre nogen
forandring med hende, til bedre sans og samling, skal atter skal blive
åbnet.
Da nu denne forretning
skulle sluttes, kom Gamborg mænd på ny igen med begæring,
at sognets korntiender ikke til nogen fremmed måtte overlades, men
at de selv måtte være den nærmest, imod at de ville svare
det, som forhen var begæret af hver tønde hartkorn, og ikke
begærer noget tiendeøl, som loven melder om, og de lovede
at overholde terminerne, og de forbandt sig på samtlige Gamborg sognemænds
vegne af hele byens grund i hvem den måtte tilhøre, at svare
den forhen ansatte pris med efterskrevne seks dannemænd af Gamborg
by som kautionister til provsten i Gielsted uden noget videre ophold at
levere.
Videre blev af enkens
lovværge for retten fremlagt en missive af 18. juli 1759 fra magister
Hans Christoffer Elers, sognepræst til Horbelev, hvori han tilmelder
hende, at hendes salig mands søster Johanne Assens ved døden
forgangen år hos ham er tilfalden i arv 64. rdl. 4 mark 2 sk. hvorfra
afgår førlovspenge 1 rdl., rettens gebyr for afkald at lade
tinglyse 1 rdl. 6 sk., så der bliver i behold 63 rdl. 2 mark 12 sk.,
hvilken summa hos velbemeldte magister Elers af provsten er deponerer til
at udlevere imod tilbørligt afkald.
Der blev igen spurgt,
om ikke salig hr. Iver Assens havde nogen på sin side, som kunne
påtage sig værgemålet i stedet for hr. Mathias Winter,
som enkens halvbror, men hr. Iver Assens havde ingen nærmere end
hans stedfar velærværdige hr. magister Hans Christoffer Elers
i Horbelev på Falster, hvilket provsten videre vil lade hr. Mathias
Winter vide. Proklama til kreditorers og debitorers efterretning i stervboet
lovede provsten at besørge.
Efter at forbemeldte registrering
og vurdering var sket, blev intet forevist uden aleneste det, som enken
forlods, i henseende hun ingen broderlod forlangte, begærede sin
morgengave, en seng med sengeklæder, en dragkiste med hendes lintøj
med nogle gangklæder udi, såvel som nogle klæder i det
store skab, hvilket altsammen blev forseglet, og som hun lå svag,
så behagede det gud ved en salig død at bortkalde hende herfra
den 31. juli kl. 6 eftermiddag, og som det dødsfald blev straks
derpå tilkendegivet, indfandt skifteforvalteren sig morgenen derefter
den 1. august tidlig for at besørge, hvad da ske burde og kunne.
Først skrev
provsten til hr. Mathias Winter i Ørbæk, som den afdøde
salig enkes halvbror og nærmeste pårørende, for at give
ham dette dødsfald til kende, og derefter blev den afdødes
seng med deri værende sengeklæder vurderet, mens vurderingen
af det forseglede skab blev udsat. Dragkisten blev åbnet for at udtage
de til liget nødvendige klæder for ikke at gøre bekostning
på at indkøbe dem. Enkens sidst anvendte gangklæder
blev overleveret til mademoiselle Ide Margrete til forvaring, og hun blev
spurgt, om der forefandtes fornøden proviant og fetalje og hvad
der iøvrigt skulle bruges til begravelsen.
Den 30. august 1759
blev atter holdt skiftesamling i stervboet, hvorved mødte efter
provstens advarsel hr. Mathias Winter af Ørbæk som børnenes
formynder for at efterse og vurdere det, som i dragkisten befandtes af
den salig enkes klæder og andre efterladenskaber. Der var en lille
sølvske med en drue på, en lille barnesølvske, som
ikke hørte boet til, en firkantet sølvdåse, som var
forgyldt indeni, en sølvklemme til pibekraver, en treleds guldring,
en enkelt guldring med initialerne R.W. M.T.D, oprindelig må have
tilhørt enkens forældre, mens en guldring med hendes og Iver
Assens initialer M.C.L I.A, et par guldørenringe med røde
sten, vel havde været hendes morgengave. I en blå pung med
sølvbroderi lå nogle mønter og dukater, et par små
fruentimmer skospænder af sølv, en dreven sølvæske,
en guldlås til en emaljeret dåse med sølvbeslag, et
hovedvandsæg, en tandstikker af sølv, et par store dupper
af sølv, sager som hr. Mathias Winter tog til sig.
Derefter blev en gammel
vifte vurderet, en violet og hvid festklædning, som var 16 rdl. værd,
og endnu en vifte. I den anden skuffe lå et gammelt kristentøj
med hue og tilbehør, et sort fruentimmerflor til hovedet, en zobel
palantin, en ny damaskes adrienne, som blev vurderet til 10 rdl., samt
en sort fjer palantin med andet gangtøj og nogle stolebetræk,
de blev vurderet samlet til 47 rdl. 5 mark 6 sk. Hvilke den salig afdødes
gangklæder tillige med adskilligt andet som fandtes mestendels gammelt
og ubrugeligt småtøj af linned og uldent ikke var at anføre
til nogen særlig værdi. Børnenes formynder hr. Mathias
Winger begærede af skifteretten at det måtte blive solgt på
auktion eller beregnede til boets masse og børnenes arvekapital,
men at måtte levers ham under forvaring.
Nogle til boet indkomne breve
blev derefter forevist børnenes formynder, nemlig et brev som var
skrevet til Iver Assens, uden at afsender vidste han var død. “Da
min kollega kongelig majestæts herredskriver Wlilhelm Helt salig
udi herren er hensovet sidst afvigte 25. juli kl. 3 formiddag, og straks
efter dødsfaldet indfundet mig som beskikker herredsfoged på
højst respektive hr. skifteforvalterens vegne, vidnefast med tiltagne
mænd på fraværende arvingers vegne. Af brevet ses endvidere
at der var blevet holdt auktion og at det var et lidet skifte. Brevet var
underskrevet af Peder Bisgård i Toftebjerg ved Løgstør
30. juli 1759. Provsten havde besvaret brevet, og udi samme begæret
af sr. Bisgård at vilde behage at korrespondere med hr. Mathias Winter
i Ørbæk, som formynder for salig her Iver Assens børn,
så og endeligt udfald bad provsten til efterretning hvad ved skifteslutning
efter salig Wilhelm Helt kan salig hr. Iver Assens stervbo tilfalde.
Blev derefter fremlagt
salig hr. Iver Assens obligation af dato Gamborg 11. juni 1744 på
66 rdl. 4 mark, som var et legatum af salig hr Jørgen Nielsens enke
med forfaldne renter 3 rdl. 2 mark. samt flere beviser på lån
af forskellig størrelse og andre mindre fordringer, apotekerregninger,
tjenestefolkenes løn og lignende, men skiftet blev alligevel ikke
afsluttet, og først genoptaget 4. marts 1760, hvor den tidligere
omtalte proklama blev skrevet ind i protokollen. Dernæst blev kreditorernes
fordringer skrevet ind men ikke talt sammen, og der kom til at gå
lang tid før skiftet blev sluttet.
“Anno 1762 den 8. januar
var atter skifteforvalterne med de umyndiges formynder velærværdige
hr. Mathias Winter samlede for at gøre endelig skifteslutning, som
forlængst burde have været sket. Udsættelsen skyldtes
at Iver Assens morbror, salig kancelliforvalter Helt var død uden
livsarvinger. Det fik børnenes formynder hr. Mathias Winter til
at ønske skiftet udsat, så “børnenes både her
og der tilfaldne arv kunne nyde i en [og samme] jurisdiktion,” hvilket
han ikke mente kunne være børnene til ulempe. Men da det ikke
kunne lade sig gøre, så blev da i dag dette skiftes slutning
foretaget.”
Derefter blev den uvisse
[tilkomne] gæld i form af restancer på tiende m.m. noteret
tillige med det sølvtøj som hr. Winther havde solgt, og han
havde ligeledes modtaget den gæld på 20 rdl., som stod hos
salig hr. Iver Assens morbror salig Wilhelm Helt i Løgstør,
hvorfra der gik nogle omkostninger. Auktionen havde indbragt 1245 rdl 3
mark 10 sk. og dertil kom også de to terminer af tienden, som var
260 rdl. samt præstegårdens bygning og nogle flere mindre beløb,
så boets formue var på 2030 rdl. 3 mark 9½ sk.
Udgifterne androg 599
rdl. 5 mark 11 sk., så børnenes arv efter deres forældre
blev 1430 rdl. 3 mark 14½ sk., hvortil arven efter den barnløse
Johanne Assens og pengene fra Wilhelm Helts gæld lagt til, så
der blev 1512 rdl. 2 mark 12½ sk. til deling mellem arvingerne.
Tager den ældste
søn Rasmus Winter Assens efter hans morfar hr. Provst Winter i Ørbæk
hans begæring samtykket af skifteforvalteren forlods en faddergave
givet ham af morfaderen 15 kr. er 10 rdl. 3 mark 12 sk. Såvel som
en firkantet sølvdåse forgyldt indeni mærket C.M.
L. M.I.D., hvilken var ham foræret af hans morfar. Derefter blev
arven delt, så der på broderlodden blev 600 rdl. 4 mark 6 3/5
sk. og på søsterlodden 300 rdl. 2 mark 3 3/10.17
-Genvej
til noterne
|
446.f. JOHANNE KNUDSDATTER ASSENS,
født i Horbelev, døbt 27. januar 1708. Død ugift sst.
1758. |
Den 22. juni 1758 blev der holdt
skifte i Horbelev præstegård over samme sted ved døden
afgangne jomfru Johanne Knudsdatter Assens, som kort forhen var kommen
fra København, til skifte og deling imellem den salig afdødes
efterlevende arvinger, som er 1. en fuld broder hr. Iver Knudsen Assens,
sognepræst til Gamborg i Fyn. 2 en afgangen fuld broder Anders Knudsen
Assens hans efterlevende tvende døtre, Karen Andersdatter Assens
gl. 19 år, som er hos salig justitsråd og kancelliforvalter
Helts enke i København, men var nu til stede ved denne forretning,
og Sofie Amalie Andersdatter Assens, som er hos højædle og
velbårne hr. stiftsbefalingsmand von Hansen i Viborg gl. 18 år.
3 en fuld søster madame Else Kirstine Knudsdatter Assens, salig
hr. Ole Brasen, forrige sognepræst til Sønder Kirkeby og Sønder
Alslev, hans efterlevende enke i Nykøbing. 4. en halvsøster
madame Anna Margrete Pedersdatter Århus, salig Nikolaj Holms forrige
regnemester ved Nykøbing latinske skole, hans efterlevende enke
i bemeldte Nykøbing. 5. en halvsøster Birthe Pedersdatter
Århus værende i Horbelev præstegård, og som bemeldte
umyndiges fødte værge velbemeldte hr. Iver Assens på
deres og egne vegne kunne formedelst lovlig forfald ikke være tilstede,
så havde han med skrivelse anmodet sin stedfar magister Hans Christoffer
Elers, sognepræst til Horbelev og Falkerslev, på deres og egne
vegne at være til stede og enhvers tarv at observere, hvorimod han
i alle måder forsikrede i bemeldte foreviste skrivelse at være
fornøjet. Og blev da den afdøde jomfru fra København
hid bragte efterladenskab af 2de dannemænd, i overværelse af
den afdødes salig morbror justits og kancelliråd Mathias Helts
bemeldte enkefrue, som var til stede i Horbelev præstegård,
så og i overværelse af magister Elers på bemeldte hr.
Iver Assens vegne og de bemeldte her tilstedeværende arvinger, lovlig
registreret og vurderet.
En gammel dragkiste af 2 rigsdaler
4 marks værdi indeholdt en hel del fine klæder, der imellem
seks adrienner, hvoraf de mest værdifulde var en af rød
og hvid af silke og en grøn af silke som hver især var 6 rdl.
værd. En stribet adrienne af taft var 3 rdl. værd, 1 sort damaskes
5½ rdl og en grøn og hvid damaskes 6 rdl. Der var både
en lille fløjels kåbe og grøn i damaskes krebs og en
gammel af gros de tour, en muffe og en palantin. En hat med tørklæde
og én med blomster og gamle bånd samt en del andre mindre
klædningsstykker.
Tøj og andre
genstande blev vurderet, efterhånden som de blev taget ud af dragkisten,
for det næste som blev vurderet var to sakse, to par benknapper,
et par røde agat ørenringe, og et par sorte ørenringe,
en liden blå emaljeret ring, et sort liv, en blommet bomulds adrienne,
en hvid kipret katuns dito. og nogle flere gamle kjoler, to gamle hvide
skørter, en blå taftes trøje, en hvid hjemgjort klokke,
en gammel dito af silketøj, to gamle blåstribede skørter,
et sort skørt, en gammel sirts cantusse, et bomulds skørt,
et fiskebens skørt, nitten hørgarns særke, tyve hørgarns
forklæder, ni gamle røde tørklæder, seks
blå og yderligere atten, hvoraf de syv var hvide.
Af andet dragttilbehør
var der femten par halværmer, elleve natkapper, fem hatte, fem gamle
modester, et gammelt silketørklæde, seks gamle underhuer,
ti gamle korsklæder, tre par store ærmer, en gammel sirts klokke,
en kniplings mantille, et stribet hørlærreds klæde,
fem gamle små halstørklæder, ti par gamle netteldugsærmer,
tre andre gamle ærmer, en liden kniplingshat med kappe, en gammel
rød modest og palantin, tre par gamle sko, et par skospænder,
en liden slet, dvs. glat dragkiste uden beslag, en salmebog, en gammel
hus og rejsebibel, en gammel dansk postil, en lille snustobaksdåse
og en gammel vifte. I et lille nyrnberger skrin var der en liden slet,
dvs. glat guldring til 1 rdl. rede penge i adskillig slags 9 rdl. 3 mark
2 sk., en obligation på 100 rdl. bestående i København
mod rente til ihændehavende med rente til 11. december i alt 105
rdl.
Den salig kvindes hos
magister Elers indestående patrimonium 53 rdl. 1 mark 3 sk. hvilket
alt magister Elers forbandt sig at tilsvare. Summa stervboet formue 250
rdl. 4 mark 77 sk.
Den 22. december 1758
var den berammede skiftesamling i Horbelev præstegård, hvor
da velbemeldte magister Elers indleverede i skifteretten både de
forhen anmeldte 105 rdl., så og de bemeldte 53 rdl 1 mark 3 sk. og
da ej noget nyder med allerede anført er var som stervboet kunne
komme til gode, så bliver nu at anføre stervboets besværinger
54 rdl. 1 mark 13 sk. her udlæg for begravelses omkostninger 49 rdl.
4 mark 13. sk. som med skifteomkostningerne blev 56 rdl. 4 mark 5 sk. hvorefter
der blev gjort udlæg i de efterladte værdier. En broderlod
blev på 64 rdl. 4 mark 2 sk. og deraf en søsterlod på
32 rdl. 2 mark 1 sk. til hver af salig Anders Knudsen Assens døtre
32 rdl. 2 mark 1 sk.18
-Genvej
til noterne
|
446.g. ELSE KIRSTINE KNUDSDATTER
ASSENS, født i Horbelev døbt 17. marts 1709. Gift med
Oluf Lauritsen Brasen, født 1698 i Stubbekøbing, død
3. marts 1748 i Sønder Kirkeby på Falster. |
Børn:
1370.h Karen Margrete
Olufsdatter Brasen, 9 år i 1748.
1370.i Hans Christoffer
Olufsen Brasen, 8 år i 1748.
1370.j Inger Maria
Olufsdatter Brasen, 7 år i 1748.
1370.k Mathias Helt
Olufsen Brasen, 3 år i 1748.
1370.l Margrete
Hedevig Olufsdatter Brasen, 1 år i 1748.
Ao 1748 den 1 april var provsten over
Falsters Sønder Herred med flere forsamlet i Sønder Kirkeby
præstegård i stervboet efter velærværdige nu salige
hr. Oluf Brasen, i live sognepræst til bemeldte Sdr. Kirkeby og Sønder
Alslev sognes menighed, som den 3. marts sidst afvigte ved døden
afgik, for at foretage registrering og vurdering over den salig mands efterladenskaber
til videre påfølgende lovlig skifte imellem den salig mands
efterlevende enke hæderbårne matrone Else Christine Knudsdatter
Assens og den salig mands efterladte børn, nemlig Niels Olsen Brasen
18 år, Bodil Sofia Olsdatter Brasen 19 år, Anne Else Olsdatter
Brasen 15 år, og af sidste ægteskab med velbemeldte den salig
mands efterlevende enke, deres i nærværende ægteskab
sammen avlede børn Karen Margrete Brasen gl. 9 år, Hans Christoffer
Olsen Brasen gl. 8 år, Inger Maria Olsdatter Brasen, 7 år,
Mathias Helt Olsen Brasen gammel 3 år og Margrethe Hedevig Olsdatter
Brasen gammel 1 år.
Ved denne forretning var til
stede enken og hendes lovværge velærværdige og højlærde
magister Elers, sognepræst til Horbelev og Falkerslevs sogns menigheder,
så og på egne og sine søskendes vegne den benævnte
Niels Olsen Brasen, og der foruden som af skifteretten var udtaget som
tilsynsværge for at beobagte de umyndiges tarv skoleholderen i bemeldte
Sønder Kirkeby Morten Jørgensen, efterdi der ikke vidstes
nogen her i landet at være den salig mands pårørende,
og blev da i bemeldtes overværelse stervboet registreret og af 2de
mænd begge kirkeværger i bemeldte Sdr. Kirkeby.
Vurderingen blev hovedsagelig
foretaget efterhånden, som man kom frem fra det ene rum til det andet.
Der var ikke overvældende mange møbler, og mange af dem var
ret beskedne og en del betegnedes som værende gamle. Man indledte
med en standseng med sengetøj i sengekammeret. I et kammer ved siden
af var der en lignende seng.
Derefter kom turen til køkkenet,
som var møbleret med et bord med krydsfod og to bænke alt
af fyrretræ. Foruden møblerne blev husgeråd af træ
og jern vurderet. Desuden var der en malmgryde, et messing rivejern, en
jernrist, et gammelt sengebækken, en liden blik kaffekande, en kobberpotte
og nogle små jerngryder. Et par små kedler, en lysestage, to
lysesakse, et strygejern med to bolte var af messing, en morter med støder
nævnes også. Af tin var der et suppefad, to små fade,
et dusin tallerkener, seks bliktallerkener, en lille tinskål, fire
gamle tintallerkener og en messing lyseplade.
I dagligstuen var et
klædeskab af fyr, to malede dragkister med beslag var også
af fyr, et lidet indlagt skrin, en liden dragkiste med tre små skuffer,
et lille fyrretræs bord, et lille rundt bord, fem stole med sort
læderovertræk, en lænestol, en liden taburet, et spejl
med sort ramme, en jern bismer med kobberlod, en jernbilæggerovn
var 8 rdl. værd og den næsthøjst vurderede genstand
overhovedet. I havestuen en indlagt dragkiste med messingbeslag var 4 rdl.
værd, mens et stort rundt bord med drejede fødder kun blev
vurderet til 4 mark, og en slagbænk havde samme værdi. I et
rum, som blev kaldt lang kammeret, var der en bænkekiste af fyrretræ,
en gammel slagbænk, en gammel skalmeje og et par øltønder.
Studerekammeret var
forsynet med en jernkakkelovn, et grønmalet fyrretræs bord,
to gamle stole med rødt overtræk, to udsyede hynder dvs. broderede,
en egekiste med lås, en kraveæske, en himmelseng af fyr med
fire omhæng og kappe og sengetøj, to ternede håndklæder,
en sort rejsekjole med grå bay under, en hat og en klædebørste.
I endnu et sengekammer var
et fyrretræs bord med grønt tæppe af rask, et gammelt
fyrretræs slagbord, et spejl med forgyldt ramme, et lidet beslagen
grønt skrin med lås og nøgle, en rejsekiste. Noget
linned blev derefter vurderet, udover nogle blårgarnslagner, fire
af en slags og to af en anden, var der et dusin servietter, en dug og to
mindre samt seks håndklæder. I kammeret ved køkkenet
en halv tønde at sætte gryn i, fire små melfjerdinger
og en liden balje og i spisekammeret et gammelt førerskab, et lille
bord og nogle fjerdinger og andet af træ, en kobber tærtepande
og lidt mere husgeråd af forskellig slags. I rullestuen var der foruden
rullen, en kværn og et sengested med indhold af sengetøj.
I bryggerset blev en
brændevinskedel vurderet til 16 rdl., så den var mere værd
end kakkelovnen. Desuden var der kar og øltønder af forskellig
størrelse, en messing kaffekedel et stort fyrfad, en tekedel og
andet lignende. Derefter gennemgås lofterne, vogne og redskaber i
gården, seletøj og redskaber i form af økser, naur
og en båndkniv.
Bæsterne bestod af syv
heste og hopper af forskellig alder, de var 39 rdl. 4 mark værd.
Derimod var der kun en rødhjelmet ko, som var 9 år gammel,
den blev vurderet til 10 rdl., men der var 18 får med grøde,
dvs. at de var drægtige, samt en gammel vædder. Endvidere var
der syv unge svin og syv andre mindre til i alt 11 rdl. 4 mark. og endelig
fire gæs og en gase. Til sidst blev kornet på loftet vurderet,
og boets formue gjort op til 273 rdl. 1 mark 4 sk.
1749 den 3. marts da
nådsens året var afsluttet, var der igen skiftesamling i stervboet,
både for at eksaminere stervboets og nådsens årets indkomster,
så og for at modtage hvad efter den derom gjorte tillysning og at
beregne stervboets indtægt og udgift til skiftets endelige slutning,
og blev da af enken og lovværge indleveret en specifikation over
nådsens årets indkomster, både på det til præstegården
i afvigte år indavlede korn, som stervboet alene tilkommer så
og det, som efter loven deles imellem successor og stervboet så vel
som tiendeoffer og acsidenties med videre, som stervboet tilgodekommer.
Derefter blev skatter
og andre udgifter regnet ud til 768 rdl. 5 mark 10 sk. “Og da både
indtægterne og udgifterne er lig hinanden, og altså ej noget
bliver tilovers for enken eller nogen af børnene at arve, hvorved
da enkens gjorte erindring om hendes 3 stedbørns fordring om noget
haver indkommet henfalder af sig selv, da det foruden erfares, at de har
fået mere end bemeldte konditionelle løfte kan have i sig,
hvor imod der ej bliver noget for de umyndige hendes børn tiljævnet
efter loven. Og efter der af skifteretten blev til sidst blev påråbt,
om nogen havde videre at fordre, men ingen indfandt sig, og der ligeledes
skete forespørgsel hos enken og stervboets vedkommende, om de vidste
noget videre, som kunne komme stervboet til gode, men der erklærede,
at de ej vidste noget videre end det, som allerede indført er. Så
blev enken og lovværgen fremdeles af skifteretten tilspurgt, om de
uden at gøre videre udlæg ville fornøje en hver af
kreditorerne, hvor til de svarede, at kreditorerne og stervboets besværinger
skulle uden noget udlæg der til at gøre fornøjelig
udbetalt og enkens lovværge og stervboets kasserer magister Elers
forsikrede derfor at holde provsten og assessorerne i alle måder
kravesløs og uden ansvar. hvormed dette skifte i Guds navn tilendebragt
og sluttet”.19
Kirkebogen fra Sønder
Kirkeby er i så dårlig en forfatning, så det ikke har
været muligt at finde børnenes nøjagtige data, og en
eftersøgning i Nykøbing Falster efter 1749 gav intet resultat.
Genvej til
noterne
|
|
SYVENDE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
|
600. KAREN ANDERSDATTER ASSENS,
født i Nykøbing Falster, døbt 4. marts 1737, død
i Mårum. Gift 1. marts 1762 med Hans Henrik Hansen, født
omtrent 1735, begravet 18. oktober 1771 i Mårum. Gift 2. 25. november
1772 i Mårum med Christian Frederiksen, født omtrent 1750,
begravet 4. juli 1790 i Mårum. |
|
Børn i første
ægteskab:
2124.a
Mathias Helt, døbt i Mårum 2. september, begravet 29.
oktober 1763.
2124.b
Anna Elisabeth Hansdatter, døbt sst. 16. juli 1765.
2124.c
Jacob Hansen, døbt sst. 10. september 1766.
2124.d
Margrete Hedevig Hansdatter, døbt sst. 23. marts 1768.
2124.e
Mathias Helt, døbt sst. 23. februar 1770.
Børn i andet ægteskab:
2124.f
Karen Christiansdatter, døbt 10. marts, begravet 21. marts 1773.
2124.g
Frederik Christiansen, døbt 14. august, begravet 20. november
1774.
2124.h
Maren Christiansdatter, døbt 20. januar 1775.
2124.i
Johanne Christiansdatter, døbt 23. august 1778.
Karen Andersdatters Assens mand, Hans
Henrik Hansen var skovrider og bosiddende i Mårum vest for den nordlige
del af Grib skov, men de er ikke gift der i sognet. Han døde kun
36 år gammel, og Karen blev gift igen med kongelig tilladelse. Ved
bryllups indførslen i kirkebogen står: “1772. den 25. november
hr. skovrider Christian Vilhelm Muncheberg og enke madame Karen Assens,
forlovere hr. regimentsskriver Gotlob Baltazar og sr. Frederik Hansen i
Esrom Mølle.”
Efterfølgende blev
skovrideren imidlertid i kirkebogen benævnt Christian Skovfoged eller
skovfoged Christian Frederiksen i Tinghuse, som er en lokalitet nær
på skoven. Dengang var skovfoged en højere stilling end skovrider.
Karen Andersdatter Assens begravelse er ikke fundet i Mårum kirkebog,
men den første datter i ægteskabet døde kun ni dage
gammelt og fik sin mors navn, kan det ikke udelukkes at Karen Assens også
døde samme år, men at hendes begravelse ikke er blevet indført
i kirkebogen, så det er med et vist forbehold at de sidstnævnte
børn er taget med her.
- |
601. SOFIE AMALIE ANDERSDATTER
ASSENS, født i Nykøbing Falster, døbt 8. april
1738, død i Kjølstrup begravet 5. juni 1779. Gift 1767 med
Frederik Samuelsen Jahn, født i Slagelse 21. november 1703 eller
1704, død i Rynkeby 12. marts 1785.
Sofie Amalie Andersdatter Assens
mand var enkemand da de blev gift. Hans far var forhenværende musikant
Samuel Jahn, som siden var blevet rådmand og hans mor hed Maren Bondesdatter.
Selv blev han student fra Slagelse 1722, kandidat 21. juni 1724,
hører og kantor i Slagelse 1727. og siden sognepræst i Kjølstrup
1734. Hans første kone hed Margrete Wilhelmine Andersdatter Samsing.
og efter Sofie Amalie Andersdatters Assens død blev han i 1779 gift
for tredje gang med Ellen Kirstine Hansen. Han fik ingen børn i
sine tre ægteskaber.
- |
1370.d. RASMUS WINTHER
ASSENS, døbt i Gamborg 19. marts 1739, død i Sdr. Årslev
4. september 1819. Gift omtrent 1780 med Ovidia Hedvig Sofie Friis, født
16. juni 1763 i Herrested, død i Sdr. Årslev 4. oktober 1821. |
Børn:
2124.j Erhard
Christian Assens, født 16. april og døbt 27. maj 1781.
2124.k Iver Frederik
Assens, født 11. april og døbt 4. juni 1784.
2124.l Villads
Kastbjerg, født 12. maj og døbt 22. juni 1785.
2124.m Christian
Michael Luja Assens, født 12. og døbt 28. juni 1786.
2124.n Maria
Cathrine Assens, født 17 maj og døbt 14. juni 1787.
2124.o Niels
Vamberg Assens, født 17. maj og døbt 5. juni 1788.
2124.p Anker
Jørgen Secher Assens, født 15. november, døbt
15. december 1791.
2124.q Anna
Maria Mørk Assens, født 25. februar og døbt 10.
april 1794.
2124.r Anna
Maria Dorthea Assens, født 25. august og døbt 12. oktober
1796.
2124.j
Jens Jørgen Assens, født 3. august og døbt 11.
september 1798.
Rasmus Winther Assens blev student fra
Odense 1765 og kandidat i 1771, og 5. august 1781 sognepræst i Sdr.
Årslev. Ovidia Hedvig Sofie Friis var datter af præsten Frederik
Carstensen Friis og Inger Ellen Bolette Kastbjerg.
Sønnen Willads Kastbjerg
Assens blev hans efterfølger i 1715, og den ældste søn
Erhard Christian Assens blev præst i Nørre Åby.
- |
1370.g. HANS CHRISTOFFER IVERSEN ASSENS, døbt 11. november
1750 i Gamborg, død efter 1801.
Hans Christoffersen Assens var nogle gange fadder ved broderens Rasmus
Winther Assens børns dåb. Han boede da hos broderen og var
endnu ugift ved folketællingen 1801. |
|
|
|
--NOTER
OG HENVISNINGER
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
|
LAV. Århus bispearkiv
tamperretsprotokol 1660 19/9.
LAV. Framlev herreds tingbog
1666 14/11 fl. 90.
LAV. Skanderborg rytterdistrikt
skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
Svend Larsen: Studier over
det fynske rådstuearistokrati, bd.II s. 308-9. Henvist af Søren
Agersnap, Sdr. Brarup.
LAV. Skanderup birks tingbog
1663 1/5 fl.96 (sag om pantebrev beg. fl. 95)
LAV. Skanderborg rytterdistrikts
skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
LAS. Falster Sønder
herreds gejstlige skifteprotokol 1712 18/5 fl. 307. (m. tak til Max Hansen
for fotografier).
LAS. Holms sedler, meddelt
af Max Hansen.
LAS. Falster Sønder
herreds gejstlige skifteprotokol fl. 1746 28/11 fl. 225.b. (m. tak
til Max Hansen for fotografier).
LAV. Skanderborg rytterdistrikt
skifteprotokol 1695 20/5 fl. 40.
LAS. Holm sedler, meddelt
af Max Hansen.
LAS. Falster Sønder
herreds gejstlige skifteprotokol fl. 1746 28/11 fl. 225.b. (m. tak
til Max Hansen for fotografier).
LAS. Nykøbing Falster
byfogeds skifteprotokol 1741 28/5 fl. 199.
LAS. Holm sedler, meddelt
af Max Hansen
Svendborg amt, Vindinge
herred, Ørbæk kirkebog opslag 175-176.
Odense amt, Vends herred,
Gamborg kirkebog, opslag 230.
LAO. Vends herreds gejstlige
skifteprotokol 1759 20/7 fl. 125.
LAS. Falster sdr. herred,
gejstlig skifteprotokol 22/6 1758 fl. 178.
LAS. Falster sdr. herred,
gejstlig skifteprotokol 1748 1/4
Wiberg.
Med tak til Max Hansen for fotografier
af skifter m.m. fra Landsarkivet for Sjælland. |
|
|
|
|
Tilbage til oversigt
over tilføjelserne til Herredsfogedslægten |
|