JOHANNE NIELSDATTER
og hendes efterslægt
-Tilbage til registret
---Genvej til noterne--
FJERDE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
-189. JOHANNE NIELSDATTER født i Meldgård i Neder Hornbæk, død i Skivholme. Gift 1. med Peder -Nielsen Fogh, født i Skivholme, død før 1678 sst. Gift 2. med Jens Pedersen Hinge født omtrent 1642.
Barn i første ægteskab:
  < 450,a Niels Pedersen Fogh født omtrent 1667
Børn i andet ægteskab: 
  < 450,b Kirsten Jensdatter 
  < 450,c Peder Jensen Fogh født omtrent 1686 (ved fejl, nr. 385 i bogen)
Den 25 juni 1668 lovbød og solgte Peder Nielsen Fogh en tredjedel af den gård i Skivholme, han påboede, og skødede den til sin hustru Johanne Nielsdatter, og det var hendes far Niels Sørensen i Hornbæk der fik skødet tinglæst for dem.1) Før Johanne Nielsdatter kunne få skødet, måtte hendes mand flere gange på tinget for selv at få skøde på andele i gården, som var på andre slægtninges hænder. 
 Formodentlig er Peder Nielsen Fogh død efter nogle få års ægteskab, for allerede 1678 fik Johanne Nielsdatters nye mand Jens Pedersen Hinge lovbud på hendes vegne, da der skulle sælges arveparter i Peder og Jesper Olufsens gårde i Borum og i Borum mølle.2) Jens Pedersen Hinge var 58 år, da han blev skrevet i landeværnsrullen i 1700.3) Gården havde et hartkorn på 7 td. 3 skp. 1 fjr. 2 alb., og han havde en søn Peder Jensen, som var 14 år gammel. Jens Pedersen var fadder i 1695 hos Las Pedersen Hinge i Nør Galten og sammen med en datter fadder hos Mogens Pedersen i Hinge 1697.
FEMTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
450,a NIELS PEDERSEN FOGH født i Skivholme omtrent 1667, død i Fajstrup, begravet 11. januar 1733 i Lading. Gift i Lading 26. juni 1698 med Anne Lauritsdatter
Niels Pedersen døde i 1733 uden livsarvinger. Foruden enken Anne Lauritsdatter var det hans halvsøskende der arvede ham, og derved afsløres at det var gennem hans mor, at hans stedfar Jens Pedersen Hinge fik lovbud i 1678 om arv i Borum.4)
450,b KIRSTEN JENSDATTER født i Skivholme død før 1710 i Hallendrup. Gift med Mogens Nielsen, født omtrent 1667 død i Hallendrup begravet 27. januar 1751 i Rud.
Børn:
   < 1027,a Niels Mogensen
   < 1027.b Anne Mogensdatter
   < 1027,c Jens Mogensen
Efter Kirsten Jensdatters død i 1710 blev Mogens Nielsen gift igen, og da der ikke er blevet holdt skifte efter ham, er det i skiftet 1756 efter hans anden kone Kirsten Knudsdatter, der kan findes oplysninger om hendes stedbørn, der da var alle var blevet gift.5)
SJETTE SLÆGTLED
efter Peder Pedersen i Borum
1027,a NIELS MOGENSEN født i Hallendrup før 1710.
Niels Mogensen boede i Ginnerup, da der i 1756 blev holdt skifte efter hans stedmor.
1027.b ANNE MOGENSDATTER født i Hallendrup før 1710.
Anne Mogensdatter var gift med gift før 1734 med Christen Keldsen i Nielstrup, da der i 1756 blev holdt skifte efter hendes stedmor.
1027.c JENS MOGENSEN FOGH født i Hallendrup senest 1710.
Jens Mogensen Fogh boede i Astrup, da der i 1756 blev holdt skifte efter hans stedmor. Det er her han kaldes med tilnavnet Fogh, som stammede fra hans mormors første mand. 
--
NOTER OG HENVISNINGER
1. LAV: Framlev herreds tingbog 1668 25/6 fl.7 og 9
2. LAV: Framlev herreds tingbog 1678 6/2 fl.4
3. LAV: Landeværnsruller Frisenborg 1700
4. Frisenborg skifter 1733 15/1, fl. 332.
5. Clausholm gods, skifteuddrag 1731-1780. 321, 1756 2/11
6. Frisenborg skifter 1733 15/1, fl. 332.
-
-Tilbage til registret